150 år med Marie og August Krogh

Af: Rikke Reinholdt Petersen

På initiativ fra Videnskabernes Selskabs medlemmer Stine Falsig Pedersen, Tobias Wang Nielsen, Liselotte Højgaard, Bente Klarlund Pedersen og Minik Rosing har vi gennem de seneste to måneder markeret Marie og August Kroghs 150-års fødselsdag, som for August faldt den 15. november og for Marie finder sted den 25. december.

For hvad de to opnåede og lærte, er alt andet end støvet fortid. Det er en integreret del af vores nutid og taler direkte ind i aktuelle debatter om, hvordan vi skaber solid, kreativ og banebrydende forskning.

Men med en fejring, der både har inkluderet et debatarrangement på Christiansborg, fem offentlige foredrag i Videnskabernes Selskab og et videnskabeligt symposie hos Novo Nordisk i Hellerup, er det lidt af en udfordring at få set og hørt det hele. Med hjælp fra professor Stine Falsig Pedersen har vi derfor samlet tre af de erfaringer, vi gjorde os undervejs.

1. Grundforskningen kommer os alle til gavn

– Krogh-parrets arbejde er et direkte eksempel på, at grundforskningen går hånd i hånd med samfundsmæssig nytteværdi, siger professor ved Københavns Universitets Institut for Biologi Stine Falsig Pedersen.

Sammen med de øvrige medlemmer af planlægningsgruppen stod hun i november bag et arrangement i Fællessalen på Christiansborg, der bød på paneldebat mellem politiker og folketingsmedlem Stinus Lindgreen, professor og forskningsgruppeleder Jesper Svejstrup, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, professor og sektionsleder Tejs Vegge og professor og centerleder Mette Birkedal Bruun. Og her var netop grundforskningen og dens vilkår på dagsordenen – ikke mindst, hvordan universiteter, politikere og private fonde samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for den.

– Vi er et sted, geopolitisk og historisk, hvor vi virkelig skal passe på grundforskningen både i Danmark og i EU – ellers taber vi innovationspotentiale på sigt. Universiteterne skal fastholde den frie grundforskning som garant for både det robuste vidensberedskab og den forskningsbaserede uddannelse. Grundforskning er en vigtig driver for den danske økonomi, også på den forholdsvis korte bane, lød det fra Stine Falsig Pedersen på selve dagen for arrangementet.

Et solidt og velkendt eksempel på, hvordan grundforskning kommer samfundet til gode, er Krogh-parrets succesfulde hjemtagning af insulinen til Danmark, der har haft, og fortsat har, enorm betydning for landets økonomi.

2. Fri tænkning og samarbejde på tværs af landegrænser er alfa og omega

Det videnskabelige symposium, planlægningsgruppen havde kalendersat til den 28. november hos Novo Nordisk i Hellerup, bød ifølge Stine Falsig Pedersen på ”lige dele historiske beskrivelser og oplæg om banebrydende nutidig forskning på de felter, som Krogh-parret kridtede op for dansk forskning”.

– Dagen var med til at vise, at fremragende forskning, dengang som nu, er betinget af fri tænkning og ikke mindst tæt internationalt samarbejde,” fortæller Stine Falsig Pedersen.

Og det var noget, Marie og August Krogh havde øje for. Tag for eksempel August Kroghs kontakter i udlandet, der fik betydning for, at Rockefeller Foundation i USA skænkede midler til at opføre Rockefeller Instituttet i København. Stedet kom til at huse forskning og undervisning i både zoofysiologi, medicinsk fysiologi, gymnastikteori, biokemi og biofysik, fremhæver Lex – Danmarks Nationalleksikon.

3. Både Marie og August Krogh har formet meget af nutidens forskning

– Krogh-parrets arbejde inspirerer stadig forskning i dag, siger Stine Falsig Pedersen.

– Faktisk var deres arbejde så righoldigt, at selv de færreste forskere kender alle aspekter af det.

Og det var naturligvis i sig selv en grund til at planlægge et videnskabeligt symposium og en foredragsrække med parret som fokus, som hun også nævner.

Men med den store anerkendelse af August Kroghs forskningsindsats, herunder med en Nobelpris i medicin i 1920, er det i særlig grad Marie Krogh, hvis indsats til dels er blevet overset – både i samtiden og af eftertiden.

– Den offentlige foredragsrække og vores videnskabelige symposium bragte ikke mindst Marie Kroghs forskning og samfundsindsats frem i lyset. Der var for eksempel foredrag om Marie Kroghs forskning i lungediffusion og om hendes store arbejde for bedre ernæring i Danmark i mellemkrigsårene, fortæller Stine Falsig Pedersen.

Med udgangen af december 2024 er fødselsdagsfejringen slut. Men har man fået sin nysgerrighed for Krogh-parret vakt, så er der, ifølge Stine Falsig Pedersen, stadig noget at se frem til:

– Vi arbejder på, at der i 2025 skal udkomme et festskrift om Marie og August Krogh, som skal gøre deres store og varierede indsats tilgængelig for et endnu større publikum, afslutter hun.

Festskriftet vil udkomme på Videnskabernes Selskabs Forlag.

Se de fem offentlige foredrag online, eller læs mere om fejringsinitiativet.

Nobelpriser

Hvis du vil vide mere om de enkelte danske nobelprisvindere, kan du trykke på deres navn. Det er smutveje til mere viden på Lex – Danmarks Nationalleksikon. Tidslinje: Ghita Nidam Møller. Fotos: Videnskabernes Selskabs arkiv.

Mere end kærlighed, mere end Novo

Man kan ikke sige August Krogh uden at sige Marie – selvom det kun var den mandlige halvdel, som modtog nobelprisen i medicin/fysiologi i 1920. De to forskere, kolleger og ægtefæller udgjorde nemlig en helt unik duo, hvis bedrifter fortsat ekkoer i den globale verden. Derfor blev deres 150-års fødselsdag i høj grad fejret her i selskabet.

For uden Krogh-parret var der groft sagt intet Novo Nordisk i dag. Men ikke nok med det – de er også beviset og yndlingsargumentet for frie, eksperimenterende ideer, insisterende på metodisk innovation og tværdisciplinært samarbejde. Højtravende lyder det, men bevisførelsen klarer sig selv – måske, du kender den.

Marie Krogh er nemlig i sig selv historisk som den blot fjerde kvindelige dr.med. i Danmark, og hun var en stor del af musklerne bag August Kroghs succes. Hans virke som ferm opfinder, fysiolog og professor i zoofysiologi med hende ved sin side viste sig som en perfekt vekselvirkning til at forstå kroppens insulinbehov og udvikle den første medicin til diabetikere.

Allerede i 1922 opnåede August Krogh eksklusive rettigheder til fremstilling af insulin i Skandinavien, som førte til den første insulinproduktion i Danmark – en kæmpe forlomme til de mange gennembrud frem til udviklingen af den første insulin, ”Novo Insulin”, og nutidens guldkalv, slankemidlet Wegovy®. Kort fortalt.

Men Krogh-parret ræsonnerer med meget mere end fortællingen om Novo og insulin. I dag er August Krogh anset som en af grundlæggerne af den moderne arbejds- og idrætsfysiologi, blandt andet takket være både Marie Krogh og hans eksperimenterende sjæl – og muligheden for at give los. Friheden var stor, uforudsigelig og førte til noget fuldstændig fantastisk, som vi i dag bygger landets rigdom på.

Folkekær rockstjerne genopliver den forskningspolitiske debat

Nobelvindernes bedrifter er på den måde blevet videnskabelige milepæle, men også en del af den forskningspolitiske debat. Læge og fysiolog Jens Christian Skou vandt nobelprisen i kemi i 1997 og benyttede også lejligheden til at understrege, at nøglen var lang tids fordybelse – og rammerne til det.

Jens Christian Skou satte næsten uhyggeligt rammende ord på nutidens forskningspolitiske debat om problemer ved usikre forhold og utallige stillingsskift for mange unge forskere, talløse fondsansøgninger og sektorforskningsansættelser. Han argumenterede desuden for, at universiteternes frie forskningsmidler blev øget for at undgå øremærkning af bevillinger. Her, knap 30 år senere, er det samme debat om netop balancen mellem fri og strategisk forskning.

Vores seneste nobelpristager Morten Meldal har heller ikke været bleg for at understrege den frie forsknings rolle. Fordi det var en utilsigtet reaktion og tilfældighed, der i Carlsbergs Laboratorium førte til opdagelsen af klik-kemi – og med det den første danske nobelpris i et kvart århundrede.

Meldal har fremhævet, at nobelprisen i 2022 er en hyldest til kreativ frihed, fordybelse, faciliteter og til hele holdet af ph.d.’er, postdocs og professorer, som i sin tid var med på det oprindelige projekt. Prisen har igen for alvor rettet rampelyset mod videnskaben.

De fandt lys og rotter

At udgive for lyset har netop været missionen for Videnskabernes Selskab, som Kong Christian VI nedfældede det i 1743 i et reskript til selskabet. Det har Niels R. Finsen så at sige taget helt bogstaveligt, hvilket førte til Danmarks første nobelpris i 1903. Så lad os slå et sidste smut om begyndelsen.

Niels R. Finsens hjerte brændte for at finde nye behandlingsmuligheder med ultravioletlys, men allerede fra en ung alder var hans eget hjerte handicappet. En hjertelidelse lukkede ham ude fra den praktiserende lægestab, men det åbnede muligheden for at hengive sig til at forske i og udvikle nye behandlinger til særligt hudtuberkulose – en fæl sygdom, som kan komme i selskab med tuberkulose i indre organer. Niels R. Finsen fandt svaret i lyset.

Hans store gennembrud blev kulbuelysbehandling, også kaldt Finsenterapi, som banede vejen til heltelignende status og nobelprisen i medicin/fysiologi i 1903. Han døde året efter, men hans eftermæle hænger fortsat i murene i form af Finseninstituttet i København, som bygger bro mellem det første lysinstitut og nutidens kræftbehandling. Det viste sig to årtier senere, da den danske læge Johannes Fibiger i 1926 netop blev den første kræftforsker til at modtage en nobelpris i medicin.

Johannes Fibiger var angiveligt den første, som gennem rotteeksperimenter kunne bevise, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning. Det var ikke det mest appetitlige eksperiment; rotter blev fodret med kakkerlakker med en rundorm, som førte til kræft i mavesækken med spredning til lymfeknuder og lunger.

Observationerne er siden betvivlet, men gav inspiration til en ny epoke for undersøgelser af kræftfremkaldende påvirkninger. Denne eksperimentelle fase peger desuden frem i tiden med fokus på en metodisk tilgang, der udfordrer, hvad vi ved, men også hvordan og med det muligheden for at efterprøve, for replikation. Et eksperiment man dog ikke skal efterprøve, er Alfred Nobels egne eksperimenter i udviklingen af dynamit. Ulykkerne ramte af flere omgange, men den personligt største var en eksplosion på en af fabrikkerne, som kostede hans lillebror livet.

Som Alfred Nobel selv, er historien altså farverig, til tider farlig og fortsætter i dag. Tak og tillykke med dagen, Alfred. Hvil, mens verden raser.

Sådan ved vi det: Videnskabernes Selskabs arkiv, The Nobel Prize, Lex – Danmarks Nationalleksikon (læs mere via links i tidslinjen), Københavns Universitet, tidligere interview med Morten Meldal og interview med instruktøren bag dokumentaren ”Niels Bohr: Verdens bedste menneske”.

Læs mere her: På skuldrene af Bohr.