Arven fra Krogh: Hvad har to måneder i selskab med Marie og August Krogh vist os?

150 år med Marie og August Krogh

Arven fra Krogh: Hvad har to måneder i selskab med Marie og August Krogh vist os?

I anledning af Krogh-parrets 150-års fødselsdag har Videnskabernes Selskab taget to måneders rundtur i deres aftryk på nutiden. Turen gik bl.a. til paneldebat på Christiansborg med professor og sektionsleder Tejs Vegge, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, folketingsmedlem Stinus Lindgreen, professor og centerleder Mette Birkedal Bruun og professor og forskningsgruppeleder Jesper Svejstrup. Foto: Videnskabernes Selskab.
Videnskabernes Selskabs fejring af forskerparret Marie og August Kroghs dobbelte 150-års fødselsdag har fyldt november og december med videnskabelige foredrag, historie, debat og ny viden. Her er tre ting, vi tager med os fra Krogh-parret.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

På initiativ fra Videnskabernes Selskabs medlemmer Stine Falsig Pedersen, Tobias Wang Nielsen, Liselotte Højgaard, Bente Klarlund Pedersen og Minik Rosing har vi gennem de seneste to måneder markeret Marie og August Kroghs 150-års fødselsdag, som for August faldt den 15. november og for Marie finder sted den 25. december.

For hvad de to opnåede og lærte, er alt andet end støvet fortid. Det er en integreret del af vores nutid og taler direkte ind i aktuelle debatter om, hvordan vi skaber solid, kreativ og banebrydende forskning.

Men med en fejring, der både har inkluderet et debatarrangement på Christiansborg, fem offentlige foredrag i Videnskabernes Selskab og et videnskabeligt symposie hos Novo Nordisk i Hellerup, er det lidt af en udfordring at få set og hørt det hele. Med hjælp fra professor Stine Falsig Pedersen har vi derfor samlet tre af de erfaringer, vi gjorde os undervejs.

  1. Grundforskningen kommer os alle til gavn

– Krogh-parrets arbejde er et direkte eksempel på, at grundforskningen går hånd i hånd med samfundsmæssig nytteværdi, siger professor ved Københavns Universitets Institut for Biologi Stine Falsig Pedersen.

Sammen med de øvrige medlemmer af planlægningsgruppen stod hun i november bag et arrangement i Fællessalen på Christiansborg, der bød på paneldebat mellem politiker og folketingsmedlem Stinus Lindgreen, professor og forskningsgruppeleder Jesper Svejstrup, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, professor og sektionsleder Tejs Vegge og professor og centerleder Mette Birkedal Bruun. Og her var netop grundforskningen og dens vilkår på dagsordenen – ikke mindst, hvordan universiteter, politikere og private fonde samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for den.

– Vi er et sted, geopolitisk og historisk, hvor vi virkelig skal passe på grundforskningen både i Danmark og i EU – ellers taber vi innovationspotentiale på sigt. Universiteterne skal fastholde den frie grundforskning som garant for både det robuste vidensberedskab og den forskningsbaserede uddannelse. Grundforskning er en vigtig driver for den danske økonomi, også på den forholdsvis korte bane, lød det fra Stine Falsig Pedersen på selve dagen for arrangementet.

Et solidt og velkendt eksempel på, hvordan grundforskning kommer samfundet til gode, er Krogh-parrets succesfulde hjemtagning af insulinen til Danmark, der har haft, og fortsat har, enorm betydning for landets økonomi.

  1. Fri tænkning og samarbejde på tværs af landegrænser er alfa og omega

Det videnskabelige symposium, planlægningsgruppen havde kalendersat til den 28. november hos Novo Nordisk i Hellerup, bød ifølge Stine Falsig Pedersen på ”lige dele historiske beskrivelser og oplæg om banebrydende nutidig forskning på de felter, som Krogh-parret kridtede op for dansk forskning”.

– Dagen var med til at vise, at fremragende forskning, dengang som nu, er betinget af fri tænkning og ikke mindst tæt internationalt samarbejde,” fortæller Stine Falsig Pedersen.

Og det var noget, Marie og August Krogh havde øje for. Tag for eksempel August Kroghs kontakter i udlandet, der fik betydning for, at Rockefeller Foundation i USA skænkede midler til at opføre Rockefeller Instituttet i København. Stedet kom til at huse forskning og undervisning i både zoofysiologi, medicinsk fysiologi, gymnastikteori, biokemi og biofysik, fremhæver Lex – Danmarks Nationalleksikon.

  1. Både Marie og August Krogh har formet meget af nutidens forskning

– Krogh-parrets arbejde inspirerer stadig forskning i dag, siger Stine Falsig Pedersen.

– Faktisk var deres arbejde så righoldigt, at selv de færreste forskere kender alle aspekter af det.

Og det var naturligvis i sig selv en grund til at planlægge et videnskabeligt symposium og en foredragsrække med parret som fokus, som hun også nævner.

Men med den store anerkendelse af August Kroghs forskningsindsats, herunder med en Nobelpris i medicin i 1920, er det i særlig grad Marie Krogh, hvis indsats til dels er blevet overset – både i samtiden og af eftertiden.

– Den offentlige foredragsrække og vores videnskabelige symposium bragte ikke mindst Marie Kroghs forskning og samfundsindsats frem i lyset. Der var for eksempel foredrag om Marie Kroghs forskning i lungediffusion og om hendes store arbejde for bedre ernæring i Danmark i mellemkrigsårene, fortæller Stine Falsig Pedersen.

Med udgangen af december 2024 er fødselsdagsfejringen slut. Men har man fået sin nysgerrighed for Krogh-parret vakt, så er der, ifølge Stine Falsig Pedersen, stadig noget at se frem til:

– Vi arbejder på, at der i 2025 skal udkomme et festskrift om Marie og August Krogh, som skal gøre deres store og varierede indsats tilgængelig for et endnu større publikum, afslutter hun.

Festskriftet vil udkomme på Videnskabernes Selskabs Forlag.

Se de fem offentlige foredrag online, eller læs mere om fejringsinitiativet.

Novo Nordisk dannede rammerne om Selskabets symposium centreret om Krogh-parret og deres stadige betydning for os i dag. Foto: Videnskabernes Selskab.

Dig, mig og videnskaben: Sådan forandrer kunstig intelligens vores hverdag

VidenSkaber

Dig, mig og videnskaben: Sådan forandrer kunstig intelligens vores hverdag

Lysshow badede publikum i blåt lys til den store finale på Aarhus Universitet. Foto: Søren Kjeldgaard.
Kunstig intelligens har været her i 70 år, men er de seneste to år med ChatGPT blevet vores alles legetøj. Derfor har 36 forskere og 8000 borgere i projektet VidenSkaber gennemtrævlet, hvad der sker, hvis kunstig intelligens bliver vores læsemakker, læge eller dommer. Svarene og nye spørgsmål finder du her på lyd, video og i artikler.

Af: Ghita Nidam Møller

Den firkantede dystopi om en fremtid med kunstig intelligens (AI) er sendt i skammekrogen. Glem alt om en boykot, for kunstig intelligens er kommet for at blive. Og har faktisk allerede været her i 70 år. Derfor er erfaringerne mange og rækken af topforskere på området lang.

36 af dem har i løbet af 2024 turneret landet og inviteret borgere ind i projektet VidenSkaber – et fælles mødested med netop ét overordnet spørgsmål som ledestjerne: ”Hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”

Muligheder og udfordringer har stillet sig i kø, siden ChatGPT væltede verden omkuld i 2022 og gjorde kunstig intelligens til din og min. Med ét blev, hvad vi troede muligt, sat skakmat og gav deja-vu til både de værste mareridt og smukkeste drømme – som også lurede, da internettet første gang blev allemandseje.

Er det f.eks. snyd eller læring, hvis elever først forstår pensum, når kunstig intelligens har hjulpet på vej? Godt eller skidt, hvis kunstig intelligens’ muskler kan tæske sig gennem de endeløse sager i det offentlige og sende de lange ventetider til tælling? Hvilke hensyn styrer, hvilke bias trumfer, når vi alle næsten ubemærket inviterer techgiganter og chatbots ind i vores retssystem, sundhedsvæsen, kærlighedsliv og klasselokaler? Kort sagt: Hvad vinder vi, og hvad taber vi?

Det er ikke et nulsumsspil. VidenSkaber har derfor vendt og drejet alt det, vi ved og endnu ikke ved, gennem en række workshops, debatter, artikler, videoer og podcasts. Fællesnævneren er, at muligheder såvel som frygtscenarier bliver udfordret og besvaret af videnskaben – og videnskaben bliver udfoldet og udfordret af konkrete problemstillinger fra jer på kontoret, hospitalet, i retssalen, familien og i en svingom med vores uundgåelige digitale følgesvend, MitID.

Og dét giver noget helt særligt, mener Sune Hannibal Holm, som er ph.d. og lektor i filosofi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU. Han prøvede kræfter med workshopformatet for frivillige i Mino Danmark, som arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.

”For mit vedkommende var det en gruppe, som på den ene side er meget relevant for det arbejde, jeg laver, men på den anden side sjældent møder i mit daglige arbejde. Det var et rigtig godt setup,” siger han og fremhæver, at det giver interaktion på en helt andet måde end ved traditionelle oplæg.

”Det er jo et format, som man stort set ikke oplever. Det fungerede godt, at man som forsker også kunne følge med i ting, deltagerne selv snakkede om.”

Sådan kommer løsninger og svar til verden i fællesskab, men lige så vigtigt kommer der nye spørgsmål til. Det kan være givende for alle slags forskere, og derfor bør alle bestemt prøve det, anbefaler Sune Hannibal Holm.

Finalen: Videnskab er også fællesskab

Mens kunstig intelligens samler os om skærmene, har VidenSkaber samlet os både virtuelt og i kød og blod om, hvordan vi er sammen fysisk og digitalt. Fra Aabenraa, Odder og Randers til Odense, Aarhus og København har 36 forskere og over 8000 borgere lyttet, leget og diskuteret, hvad kunstig intelligens bringer med sig. Meget er gemt og frit tilgængeligt i vores artikler, podcast- og videoserie.

Her kan du hoppe med os på en tour de chambre på tværs af de videnskabelige discipliner fra datalogi og sprogteknologi til kunst, psykologi og trafikforskning. Vi lister sammen med ind bag kulisserne i et eksperimenterende rum fyldt med både aktuelle problemstillinger og den yderste konsekvens, hvor robotter, deepfake og algoritmer erstatter vores lovgivere, dommere, læger, undervisere og kunstnere.

Det hele smeltede sammen ved den storstilede finale i Aulaen og Vandrehallen på Aarhus Universitet. Susanne Ditlevsen, præsident i Videnskabernes Selskab, satte ord på sæsonen og varmede scenen for ni forskeres sidste inputs i denne omgang. Professor i geovidenskab og naturforvaltning Rasmus Fensholt talte træer – eller rettere han fremhævede, hvordan kunstig intelligens f.eks. kan overvåge om køb af CO2-kreditter har positiv effekt på antallet af træer i verden. Det uddyber han heldigvis også i vores podcast, hvor han og professor Christian Igel forener datalogi og naturvidenskab for at besvare: ”Kan kunstig intelligens redde naturen?” Faldgruberne er nemlig dybe, men mulighederne er mange.

Det kan få hovedet til at snurre. Derfor har VidenSkaber denne sæson nydt selskabet af ”Den uendelige historie” – en kunstinstallation og et interaktivt fortælleunivers, der formidler om kunstig intelligens. “Den uendelige historie” har rejst med VidenSkabers workshops gennem landet og givet deltagerne mulighed for at eksperimentere med kunstig intelligens og bidrage til én lang, levende historie fortalt i tekst og billeder. Fra start til slut er deltagere på den måde blevet medforfattere på en historie i selskab med hovedrollen for Videnskaber: kunstig intelligens.

”Det gjorde indtryk at prøve at skrive videre på historien og se billederne, som modellen skabte. Det var vildt interessant, når vi ændrede parametrene, og så var det sjovt og fantastisk at lære om kunstig intelligens på den måde, hvor vi legede med den,” fortæller Vagn Niss, som er it-koordinator for Ældre Sagen og satte sit præg på historien ved en workshop i Hjallese.

Dén oplevelse og det medejerskab fortsætter nu på Science Museerne som led i udstillingen ”Verdensbilleder”.

Selvom jagten på svar for dette tema er slut for nu, så fortsætter VidenSkaber i 2025 med at forene hverdag og videnskab, der taler til både øjne og ører, hjerne og hjerte. Vil du være den første til at høre nyt, så tilmeld dig VidenSkabers nyhedsbrev.

Tørster du efter mere, kan du også dykke ned i VidenSkabers foregående tema, der undersøgte forskningens og hverdagens svar på ”hvordan skal vi bo i fremtiden?” Lyt, læs og se med.

Den uendelige Historie, Videnskabernes Selskab på besøg på Egmont Højskolen i Hou. Det bød på workshop om brugen af kunstig intelligens med Psykolog Sabina Pultz, professor Thomas Hildebrandt og Konsulent Fahad Saeed. Foto: Martin Dam Kristensen.

Om VidenSkaber

VidenSkaber er et mødested. Her sætter vi borgere og forskere sammen for at diskutere hverdagens store problemstillinger. Vi skaber og deler viden, når vi i workshops, debatter og formidling insisterer på at stille spørgsmålet: Hvordan ved vi det? Og vi gør det sammen med nogle af Danmarks dygtigste forskere på tværs af de videnskabelige discipliner.

 

Videnskabernes Selskab ønsker med VidenSkaber at bringe videnskaben ud i hverdagen og invitere hverdagen ind i videnskaben. Målet er, at flere får indsigt i, hvordan videnskaben arbejder, og hvordan den kan bidrage, når vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer.

 

VidenSkaber bliver gennemført i 2023-2025 og består af en række forskningsformidlende aktiviteter: workshops, debatter og formidling. Hvert år har sit eget tema, og året afsluttes med en stor finale, hvor vi fejrer videnskaben og alt det, vi er blevet klogere på sammen. I efteråret 2024 stiller VidenSkaber skarpt på, hvordan kunstig intelligens forandrer vores samfund. Læs mere på videnskaber.dk, hvor du kan finde arrangementer, videoer, artikler og podcastepisoder.

 

Fordyb dig i de to temaers universer med podcast, video og artikler:

 

VidenSkaber er støttet af Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.

En dag i Nobels navn: Her er de danske prisvindere – og hvad vi kan lære af dem

Nobelpriser

En dag i Nobels navn: Her er de danske prisvindere – og hvad vi kan lære af dem

Videnskab blev de børn, som Alfred Nobel aldrig fik. Derfor sikrede han nobelpriser til videnskabens fyrtårne i sit sidste testamente. Copyright © Nobel Prize Outreach AB 2016. Foto: Pi Frisk.
Siden Nobelprisen blev uddelt første gang i 1901, har 14 danskere modtageret prisen. 9 er medlemmer af Videnskabernes Selskab, som gennem rotter, kyllinger og kakerlakker er en del af én lang, levende fortælling om krig, kærlighed og forskningsidealer.

Af: Ghita Nidam Møller

355 patenter, flydende på fem sprog, ingeniør, kemiker, iværksætter, forretningsmand og forfatter. Et farverigt og bogstaveligt talt sprængfarligt livsværk, der undervejs kostede en lillebror livet. Alt på blot 63 år.

Den berømte ingeniør, kemiker, forsker, litteraturelsker og ”dødens købmand” Alfred Nobel har for længst forladt os. Det er ingen nyhed. Men dynamittens faders lidenskab for videnskab på tværs af discipliner lever videre. Takket være Nobels testamente bliver videnskabens frontløbere fejret hvert år på hans dødsdag, 10. december. I år er ingen undtagelse.

Derfor er den røde løber nu ved at blive rullet ud til årets uddeling af nobelpriserne i Stockholm. Det er den blevet siden 1901. Med over 280 års historie bag sig har Videnskabernes Selskab været øjenvidne til alle de videnskabelige eventyr. Faktisk har Selskabet mere end det: Hele 9 ud af 14 danske prismodtagere har været medlemmer og er blevet hyldet for at sætte deres aftryk på samtiden og fremtiden.

Deres opdagelser og fortællinger siger mere om vores nutid, end du måske lige tror.

Om død, krig, kærlighed og opgør. I romanform ville de spille de slet skjulte hovedroller i en vild fortælling, der strækker sig fra spionage og atomkapløb til kakerlakker, kyllinger og Novo Nordisks succes og seneste verdensstjerne på markedet, Wegovy. Ingen kan løbe fra fortidens fyrtårne. Dem, som, ifølge Nobels testamente, har sikret de største fordele for menneskeheden.

Nedenfor kan du derfor spole frem og tilbage i tiden for at lære af Selskabets prisvindende medlemmer.

Fortidens dilemmaer indhenter os

Niels Bohrs rolle i historien stillede spørgsmål, som også runger i dag: Skal forskerne tage ansvaret for deres forskning, eller er det dem, der bruger forskningen, som efterfølgende har ansvaret?

Fortællingen om fysikeren overgår nemlig fiktionen i en tid, hvor magtfulde bejlere stod i kø, mens atomkapløbet rasede, og verden delte sig i to under 2. Verdenskrig. Fordi i dét kaos udviste Bohr netop dna’et i Videnskabernes Selskab, som han siden blev præsident for. Han var nemlig ikke kun en uovertruffen videnskabsmand, der blev belønnet med nobelprisen i fysik i 1922 for sin teori om atomers struktur. Og i øvrigt efter sigende blev kaldt den mest intelligente forsker i sin tid af Albert Einstein. Lidt af et kompliment.

Den unge Niels Bohr var i 1917 endnu uvidende om de kampe, som ventede. Foto: Videnskabernes Selskabs arkiv.

Niels Bohr var i lige så høj grad en verdensborger med en urokkelig tro på åben udveksling af meninger såvel som viden på tværs af landegrænser. Han sendte sovjetisk spionage på omveje og reddede jødiske såvel som russiske forskere. Men han blev i sidste ende tvunget til at vælge side. USA vandt som bekendt, da han blev en del af det angloamerikanske atombombeprojekt, Manhattanprojektet. For det overrakte den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower personligt Bohr den første “Atoms for Peace”, der hylder fredelig atomteknologi.

På mange måder er videnskaben igen udfordret af lignende dilemmaer, hvor krig og konflikt spidser til. Invasionen af Ukraine skiller verden igen, mens trusler om cybersikkerhed, dual-use-teknologi og spionage hjemsøger på universiteterne. Stigende investeringer i rummet fra dansk og international side kridter også banen op, hvor Danmark senest, ligesom Bohr i sin tid, tilsluttede sig USA med underskrift af Artemis-aftalerne, de amerikanske spilleregler for rummet.

Videnskaben og forskerne spiller en indiskutabel hovedrolle i vores samfund, som går i arv. Det samme gjorde nobelprisen i fysik på sin vis. Niels Bohrs søn Aage Bohr formåede nemlig at gøre sin far kunsten efter på mange måder. Aage Bohrs forskning var en naturlig forlængelse af Niels Bohrs arbejde, eftersom sønnen blev kastet hovedkulds ind i faderens verden. Da de i 1943 var i eksil i USA, blev han med sin far også knyttet til Manhattanprojektet. Sammen med dansk-amerikanske fysiker Ben Mottelson og den amerikanske fysiker Leo James Rainwater modtog han nobelprisen i fysik i 1975 for deres udforskning af atomkernens struktur.

Men mindst lige så rost er Aage Bohrs tiltro til åben, fredelig videnskab. I 1969 blev han ligesom sin far derfor hædret med prisen Atoms for Peace, som siden fik følgeskab af H.C. Ørsted-Medaljen, Ole Rømer-Medaljen og den engelske Rutherford-Medalje. Arven lever desuden videre i blodet hos Aages tre sønner, hvoraf to er medlemmer af selskabet i dag.

Under huden og ud af boksen

Fra de verdenskendte til de mere ”usynlige” af slagsen. Biokemiker og civilingeniør Henrik Dam og læge og immunolog Niels K. Jerne har hver især udvidet vores forståelse af systemet under huden. Det blev belønnet med nobelpriser i fysiologi/medicin i henholdsvis 1943 og 1984.

Henrik Dam er bløderes store helt, selv hvis de ikke er klar over det. Når vi slår hul på kroppen, vil nogle nemlig erfare, at blodet fosser ufortrødent uden mine til at størkne. Ved sådanne koaguleringsforstyrrelser kan der være brug for ekstra hjælp til at stoppe blødningen. Der er brug for K-vitamin. Den opdagelse kan vi takke Henrik Dam og et eksperiment med en gruppe kyllinger for.

Niels K. Jerne undersøgte også vores indre system med teorier, der turde udfordre de eksisterende dogmer om antistoffer. Helt konkret har han banet vejen med tre teorier, der har været dynamoer for den måde, vi i dag forstår og definerer vores immunsystem på. Han satte fodspor verden over som en rigtig globetrotter, der gennem forskningssamarbejder fik immunologi på verdenskortet og udfordrede den hierarkiske opbygning i de videnskabelige lag.

Fra 1956-62 sad han på lederposten i WHO’s sektion for biologisk standardisering i Genève, hvorefter han kastede sig over professorater i Pittsburgh og Frankfurt. Det gjorde ham til datidens internationalt ledende teoretiker inden for immunologi og til leder af Basel Institute for Immunology i Schweiz, der blev internationalt centrum for immunologisk forskning.

Hvis du vil vide mere om de enkelte danske nobelprisvindere, kan du trykke på deres navn. Det er smutveje til mere viden på Lex – Danmarks Nationalleksikon. Tidslinje: Ghita Nidam Møller. Fotos: Videnskabernes Selskabs arkiv.

Mere end kærlighed, mere end Novo

Man kan ikke sige August Krogh uden at sige Marie – selvom det kun var den mandlige halvdel, som modtog nobelprisen i medicin/fysiologi i 1920. De to forskere, kolleger og ægtefæller udgjorde nemlig en helt unik duo, hvis bedrifter fortsat ekkoer i den globale verden. Derfor blev deres 150-års fødselsdag i høj grad fejret her i selskabet.

For uden Krogh-parret var der groft sagt intet Novo Nordisk i dag. Men ikke nok med det – de er også beviset og yndlingsargumentet for frie, eksperimenterende ideer, insisterende på metodisk innovation og tværdisciplinært samarbejde. Højtravende lyder det, men bevisførelsen klarer sig selv – måske, du kender den.

Marie Krogh er nemlig i sig selv historisk som den blot fjerde kvindelige dr.med. i Danmark, og hun var en stor del af musklerne bag August Kroghs succes. Hans virke som ferm opfinder, fysiolog og professor i zoofysiologi med hende ved sin side viste sig som en perfekt vekselvirkning til at forstå kroppens insulinbehov og udvikle den første medicin til diabetikere.

Allerede i 1922 opnåede August Krogh eksklusive rettigheder til fremstilling af insulin i Skandinavien, som førte til den første insulinproduktion i Danmark – en kæmpe forlomme til de mange gennembrud frem til udviklingen af den første insulin, ”Novo Insulin”, og nutidens guldkalv, slankemidlet Wegovy®. Kort fortalt.

Men Krogh-parret ræsonnerer med meget mere end fortællingen om Novo og insulin. I dag er August Krogh anset som en af grundlæggerne af den moderne arbejds- og idrætsfysiologi, blandt andet takket være både Marie Krogh og hans eksperimenterende sjæl – og muligheden for at give los. Friheden var stor, uforudsigelig og førte til noget fuldstændig fantastisk, som vi i dag bygger landets rigdom på.

Folkekær rockstjerne genopliver den forskningspolitiske debat

Nobelvindernes bedrifter er på den måde blevet videnskabelige milepæle, men også en del af den forskningspolitiske debat. Læge og fysiolog Jens Christian Skou vandt nobelprisen i kemi i 1997 og benyttede også lejligheden til at understrege, at nøglen var lang tids fordybelse – og rammerne til det.

Jens Christian Skou satte næsten uhyggeligt rammende ord på nutidens forskningspolitiske debat om problemer ved usikre forhold og utallige stillingsskift for mange unge forskere, talløse fondsansøgninger og sektorforskningsansættelser. Han argumenterede desuden for, at universiteternes frie forskningsmidler blev øget for at undgå øremærkning af bevillinger. Her, knap 30 år senere, er det samme debat om netop balancen mellem fri og strategisk forskning.

Vores seneste nobelpristager Morten Meldal har heller ikke været bleg for at understrege den frie forsknings rolle. Fordi det var en utilsigtet reaktion og tilfældighed, der i Carlsbergs Laboratorium førte til opdagelsen af klik-kemi – og med det den første danske nobelpris i et kvart århundrede.

Meldal har fremhævet, at nobelprisen i 2022 er en hyldest til kreativ frihed, fordybelse, faciliteter og til hele holdet af ph.d.’er, postdocs og professorer, som i sin tid var med på det oprindelige projekt. Prisen har igen for alvor rettet rampelyset mod videnskaben.

De fandt lys og rotter

At udgive for lyset har netop været missionen for Videnskabernes Selskab, som Kong Christian VI nedfældede det i 1743 i et reskript til selskabet. Det har Niels R. Finsen så at sige taget helt bogstaveligt, hvilket førte til Danmarks første nobelpris i 1903. Så lad os slå et sidste smut om begyndelsen.

Allerede fra Selskabets fødsel slog Kong Christian VI formidlingsmæssige mission fast: “At udgive for lyset”. Foto: Videnskabernes Selskabs arkiv.

Niels R. Finsens hjerte brændte for at finde nye behandlingsmuligheder med ultravioletlys, men allerede fra en ung alder var hans eget hjerte handicappet. En hjertelidelse lukkede ham ude fra den praktiserende lægestab, men det åbnede muligheden for at hengive sig til at forske i og udvikle nye behandlinger til særligt hudtuberkulose – en fæl sygdom, som kan komme i selskab med tuberkulose i indre organer. Niels R. Finsen fandt svaret i lyset.

Hans store gennembrud blev kulbuelysbehandling, også kaldt Finsenterapi, som banede vejen til heltelignende status og nobelprisen i medicin/fysiologi i 1903. Han døde året efter, men hans eftermæle hænger fortsat i murene i form af Finseninstituttet i København, som bygger bro mellem det første lysinstitut og nutidens kræftbehandling. Det viste sig to årtier senere, da den danske læge Johannes Fibiger i 1926 netop blev den første kræftforsker til at modtage en nobelpris i medicin.

Johannes Fibiger var angiveligt den første, som gennem rotteeksperimenter kunne bevise, at kræft kan fremkaldes af en ydre påvirkning. Det var ikke det mest appetitlige eksperiment; rotter blev fodret med kakkerlakker med en rundorm, som førte til kræft i mavesækken med spredning til lymfeknuder og lunger.

Observationerne er siden betvivlet, men gav inspiration til en ny epoke for undersøgelser af kræftfremkaldende påvirkninger. Denne eksperimentelle fase peger desuden frem i tiden med fokus på en metodisk tilgang, der udfordrer, hvad vi ved, men også hvordan og med det muligheden for at efterprøve, for replikation. Et eksperiment man dog ikke skal efterprøve, er Alfred Nobels egne eksperimenter i udviklingen af dynamit. Ulykkerne ramte af flere omgange, men den personligt største var en eksplosion på en af fabrikkerne, som kostede hans lillebror livet.

Som Alfred Nobel selv, er historien altså farverig, til tider farlig og fortsætter i dag. Tak og tillykke med dagen, Alfred. Hvil, mens verden raser.

Sådan ved vi det: Videnskabernes Selskabs arkiv, The Nobel Prize, Lex – Danmarks Nationalleksikon (læs mere via links i tidslinjen), Københavns Universitet, tidligere interview med Morten Meldal og interview med instruktøren bag dokumentaren ”Niels Bohr: Verdens bedste menneske”.

Læs mere her: På skuldrene af Bohr.

Foto: Atelier Florman. Nobel Foundation archive.

I sporene på Alfred Nobel

Alfred Nobel var en svensk opfinder, iværksætter, videnskabsmand og forretningsmand, der også skrev poesi og drama. Hans forskelligartede interesser afspejles i de seks oprindelige Nobelpriser, der hylder verden for enestående præstationer inden for fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og for arbejde i fred. Siden er prisen for økonomi kommet til.

 

Hans egen interesse for videnskaben var bred og gik i arv fra hans far, som var en velhavende forretningsmand, der bl.a. beskæftigede sig med våbenfremstilling. Nobel fik selv en uddannelse, som både omfattede naturvidenskab, litteratur og adskillige fremmedsprog. I en alder af 17 år kunne han allerede tale fem sprog flydende.

 

Hans karriere var dedikeret til eksperimenter med nitroglycerin og udviklingen af dynamit, som var en videnskabelig bedrift, men også viste sig som både en profitabel og farlig forretning. Han grundlagde over 90 fabrikker og laboratorier i mere end 20 lande og udtog 355 patenter.

Succesen var dog ikke uden omkostninger. En eksplosion på den familieejede fabrik i Heleneborg i Sverige kostede en ulykke i 1864 den yngre bror Emil Nobel og fire andre arbejdere livet.

 

Alfred Nobel efterlod sig ingen børn, men overlod i stedet sin arv til stiftelsen af nobelprisen i sit sidste testamente i 1895. Nobelprisen blev efter Alfred Nobels død uddelt første gang i 1901 på Nobels dødsdag 10. december.

 

Det fremgår af testamentet, at fire af priserne skal uddeles i Stockholm, mens fredsprisen skal uddeles i Norge af en komite valgt af Stortinget.

 

Kilde: Lex – Danmarks Nationalleksikon og The Nobel Prize.

Opslag: Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2025

Sølvmedaljen 2025

Opslag: Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2025

Foto: Videnskabernes Selskab
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indkalder hermed indstillinger til Selskabets Sølvmedalje og prislegat for 2025.

Sølvmedaljen uddeles i 2025 til en yngre forsker inden for det naturvidenskabelige område. Med Sølvmedaljen følger et prislegat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning.

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en yngre forsker med tilknytning til dansk forskning, som ved ansøgningsfristen har opnået en ph.d.-grad (korrigeret for barsels- og sygeorlov) for højst 10 år siden. Sølvmedaljen gives for en særlig betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år.

Forslagsstillere skal fremsende kandidatens CV, publikationsliste samt en detaljeret beskrivelse af den indstilledes videnskabelige kvalifikationer med en redegørelse for den eller de videnskabelige præstationer, der i særlig grad motiverer belønning. Man kan ikke nominere sig selv.

Indstillinger foretages ved at udfylde formularen og vedhæfte bilag som én samlet pdf-fil (maks 10 sider).

Frist for indstilling er lørdag den 15. februar 2025 kl. 23.59.

Sølvmedaljen overrækkes i efteråret ved et ordinært medlemsmøde i Selskabet. Sølvmedaljemodtageren vil ved samme lejlighed blive bedt om at holde en forelæsning om sin forskning.

Læs mere om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje her.

Spørgsmål vedrørende Sølvmedaljen kan rettes til Mette Glavind på mg@royalacademy.dk.

150 år med Marie og August Krogh

150 år med Marie og August Krogh

Videnskabernes Selskab fejrer to af dansk grundforskning og forskningspolitiks store stemmer

Foto: Det Kgl. Bibliotek
I november og december stiller vi skarpt på ægteparret Kroghs store betydning for forskningsverdenen og markerer deres dobbelte fødselsdag med videnskabelige foredrag og debat. Bag initiativet står fem af Selskabets medlemmer, hvis egen forskning trækker forbindelser til det alsidige par.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

– Marie og August Krogh er begge ubetinget blandt de allervigtigste forskere, Danmark har haft. Og så er de utrolig interessante af en række grunde ud over deres forskningsresultater – selvom resultaterne i sig selv ville være rigelig grund til at fejre dem.

Sådan lyder det fra professor Stine Helene Falsig Pedersen, Københavns Universitet. Sammen med professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet Tobias Wang Nielsen, professor i integrativ medicin og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen, professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing og professor, dr.med. ved Rigshospitalet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet Liselotte Højgaard udgør hun planlægningsgruppen bag Krogh-fejringen; en markering, som finder sted i anledningen af, at det i år er 150 år siden, at både Marie og August Krogh blev født, henholdsvis 15. november og 25. december 1874.

Og det kommer ikke til at gå stille af sig: Først og fremmest er der planlagt fem offentlige foredrag, som skal fortælle om Marie og August Krogh og den tid, de levede og bedrev videnskab i. For eksempel skal vi høre om de første kvindelige læger i Danmark, om parrets betydning for nutidens forskning i motion og ernæring – og ikke mindst om deres afgørende rolle i at bringe insulinen til Danmark. Foredragene finder sted i Videnskabernes Selskabs foredragssal, med første arrangement den 12. november og sidste den 2. december.

Christiansborg-dag sætter forskningen og folket i højsædet

Ifølge Stine Falsig Pedersen er et af formålene med den kommende fejring også at se nærmere på, hvordan forskerparret Krogh lagde stor vægt på samspillet mellem grundforskning og samfundsnytte:

– Marie og August Krogh var brændende engagerede i både grundforskning og i praktiske løsninger på samfundsproblemer – og de havde overvældende succes med begge dele, fortæller hun og fortsætter:

– De havde stærke holdninger til vigtigheden af gensidig respekt og forståelse imellem forskere og samfund og til nødvendigheden af både forskernes engagement i samfundet, og at der afsættes tilstrækkeligt frie midler til grundforskning.

Og netop derfor har man planlagt et arrangement i Christiansborgs Fællessal den 11. november. Her skal fire oplæg og en paneldebat udforske, ’hvordan fremskridt sker, når vi kan skabe de optimale vilkår for både samfund og grundforskning,’ som Stine Falsig Pedersen formulerer det.

Foto: Underwood (1881-c.1945) amerikansk billedbureau; Det Kgl. Bibliotek.

Panelet, der skal diskutere emner i relation til nutidens danske samfund og dets holdning til grundforskningen, består af forskningsordfører og medlem af Radikale Venstre Stinus Lindgreen, professor og executive chief scientific officer i Villum Fonden Thomas Bjørnholm, professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet Jesper Svejstrup, centerleder, professor og medlem af Danmarks Forsknings- og – Innovationspolitiske Råd Mette Birkedal Bruun og professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen. Moderator er journalist Lotte Folke Kaarsholm.

Eminente forskere og sagnomspundet makkerpar

Men ikke nok med, at Marie og August Krogh brugte meget af deres tid på at engagere sig i vekselvirkningen grundforskning-samfund. Store dele af deres karrierer forløb stadig i laboratoriet, og ud af det kom banebrydende resultater og indsigt:

– August Krogh anses som grundlæggeren af zoofysiologien, arbejdsfysiologien og membrantransportfysiologien, siger Tobias Wang Nielsen, som selv er professor i netop zoofysiologi ved Aarhus Universitet.

– Han lavede desuden enorme bidrag til både kredsløbsfysiologien og respirationsfysiologien. Der findes nok ikke andre fysiologer i verden, der har haft så stor og bred indflydelse. Krogh har betydet, at Danmark fortsat har en meget stærk forskning inden for fysiologien, uddyber han.

Også Marie Kroghs forskning nyder fortsat stor relevans:

– Marie Krogh etablerede en metode til at måle lungefunktion, som stadig bruges. Hun bidrog også til de store respirationsfysiologiske undersøgelser af iltens diffusion over lungerne, men ellers arbejdede hun mest inden for endokrinologien, det vil sige den hormonelle regulering af stofskiftet i bredeste forstand, forklarer Tobias Wang Nielsen.

– Samarbejdet mellem Marie og August er sagnomspundet, fordi de var ægtefæller, kolleger og fortrolige. De var med andre ord, hvad man med nudansk ville kalde de perfekte sparringspartnere, slutter han.

Tværfaglige frontløbere – og et nordisk industrieventyr

Krogh-parrets tætte samarbejde indebar en naturlig sparring på tværs af fag, hvor forskningsmetoder fra forskellige grene af videnskaben fremmede eksperimenter og belyste resultater fra andre vinkler. De var, på mange måder, tværfaglige pionerer:

– Biomedicin – et af de største og mest transformative forskningsfelter i nyere tid, udviklede sig til en selvstændig universitetsdisciplin i løbet af 1970-erne, efter at fagene medicin, biologi, fysik og kemi havde kurtiseret i et lille århundrede, fortæller Minik Rosing, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

– Marie og August Krogh var mere resolutte og manifesterede deres egen biomedicinske alliance med et ægteskab allerede 2 år inden, Marie fik sin medicinske embedseksamen i 1907, og mens August stadig hovedsagelig var biolog, uddyber han.

Ifølge Minik Rosing var parret, der kombinerede medicin og biologi mere end et halvt århundrede før, universitetsverdenen officielt gjorde det samme, også tidligt tilbøjelige til at skue længere end blot deres egen forhave, når det kom til forskningen. For eksempel, nævner han, startede de deres ’forskningsmæssige parløb’ med en forskningsrejse til Grønland.

– Biologen August og medicineren Marie var en del af den tids åbne og frie forskningsmiljøer med nære personlige relationer mellem videbegærlige mennesker på tværs of landegrænser, kulturer og faglige discipliner – miljøer, som indtil nu har beriget Danmark med forrygende interessant grundforskning, en stribe Nobelpriser og et nordisk industrieventyr uden sidestykke, slutter Minik Rosing.

Krogh-forbindelsen

I 1916 blev August Krogh valgt som medlem af Videnskabernes Selskab (i dag er der næppe tvivl om, at Marie også ville være blevet medlem, men den ære fik hun desværre ikke dengang, som det påpeges af Stine Falsig Pedersen). August Kroghs medlemskab er dog langt fra den eneste grund til, at Selskabet i dag tager så aktiv del i fejringen:

– Forskningens rolle i samfundet er et centralt emne for Videnskabernes Selskab. Og her er Krogh-parret et lysende eksempel på forskere, der kombinerede fremragende grundforskning med et meget stort samfundsengagement, understreger Stine Falsig Pedersen.

Initiativet afrundes med et fejringssymposie for bl.a. videnskabernes Selskabs medlemmer, hvor der – ganske i Krogh’ernes ånd – også vil være en række videnskabelige oplæg med rod i parrets forskning og virke. Til symposiet har man søgt og modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, for hvis tilblivelse Marie og August Krogh – uomtvisteligt – også har spillet en afgørende rolle.

Gå ikke glip af Krogh-fejringen i november og december. Tilmeld dig Videnskabernes Selskabs nyhedsbrev her.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

OM MARIE KROGH

  • F. Birthe Marie Jørgensen 25. december 1874, d. 25. marts 1943
    Den første i Danmark til at forske i bestemmelsen af det respiratoriske stofskiftes størrelse hos mennesket
  • Oprettede lægepraksis i 1910 som følge af Grønlandsrejse
    Dr.med. i 1914 ved Københavns Universitet
  • 1914-15 var hun klinisk assistent på Rigshospitalet på Chr. Grams afdeling
  • Lærer i fysiologi (1915) ved Statens Lærerhøjskole og senere (1931) i næringsmiddellære
    Brugte, som en af de første danskere, insulin til egen behandling, fra 1923
  • Fortaler for pigers uddannelsesmuligheder, herunder for mere naturvidenskabelig undervisning
  • Gift med August Krogh.

 

Kilde: Lex.dk:
Haastrup, Lisbeth: Marie Krogh i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 20. oktober 2024 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Marie_Krogh

Foto: Det Kgl. Bibliotek

OM AUGUST KROGH

  • F. Schack August Steenberg Krogh 15. november 1874 i Grenå, d. 13. september 1949
  • Dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet 1916-1945
  • Valgt som medlem af Videnskabernes Selskab i 1916. Udmeldte sig i 1945, efter valgpolitiske uoverensstemmelser med nogle af Selskabets medlemmer, ved åbent brev til Selskabet
  • Modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin 1920
  • Opnåede eksklusiv rettighed til fremstilling af insulin i Skandinavien og begyndte, sammen med læge H.C. Hagedorn, insulinproduktionen i Danmark
  • Gift med Marie Krogh.

 

Kilde: Lex.dk:
Larsen, Erik Hviid; Den Store Danske: August Krogh i Lex på lex.dk. Hentet 20. oktober 2024 fra https://lex.dk/August_Krogh, og Videnskabernes Selskabs arkiver.

Videnskabernes Selskabs præsidie får nyt medlem

Videnskabernes Selskabs præsidie får nyt medlem

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Professor i zoofysiologi Tobias Wang Nielsen er blevet valgt som klasserepræsentant for Selskabets naturvidenskabelige klasse.

Ind i menneskehjernen og ud i universet: Sapere Aude-foredrag tog publikum på vild rejse i forskningen tur-retur

Foredragsaften

Ind i menneskehjernen og ud i universet: Sapere Aude-foredrag tog publikum på vild rejse i forskningen tur-retur

Der var fuldt hus til foredragsaften i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond, da fire Sapere Aude-forskningsledere løftede sløret for deres forskning i menneskets inderste afkroge og universets fjerneste hjørner. Nu kan du se foredragene online.

Det var 80 minutter med forskningen i højsædet og fuld fart på formidlingen, da fire af Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-forskningsledere fra 2024 præsenterede deres videnskabelige projekter for en fyldt mødesal i Videnskabernes Selskab. Og selvom forskningsemnerne spændte over alt fra hjernens udvikling og sundhed til de fundamentale komponenter i det ydre rums grundstoffer, stod fællesnævneren også klart:

– Forskellige faglige udgangspunkter behøver ikke at betyde, at man ikke kan være fælles om andre ting, lød det i åbningstalen fra præsident for Videnskabernes Selskab Susanne Ditlevsen.

For udover at være fælles om forskningstalent og ledelsesevner, forklarede præsidenten, er der yderligere to afgørende kvaliteter, som de fire forskningsledere og oplægsholdere Matthias Wilhelm, Maria Louison Vang, Julie Werenberg Dreier og Felix Trier deler:

– Nysgerrighed på verden og dens sammenhænge. Og så selvfølgelig det mod, det kræver at dedikere sig helt og aldeles til udforskningen af det ukendte – at ”vov(e) at vide”, som ”sapere aude” kan oversættes til, lød det fra Susanne Ditlevsen.

Fra venstre: Felix Trier, Maria Louison Vang, Matthias Wilhelm og Julie Werenberg Dreier. Fotos: Videnskabernes Selskab

En årrække med vovemod og formidling

Siden 2010 har yngre forskningsledere som de fire vovet at vide med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfonds bevillinger. Og siden 2018 har de også vovet at dele den viden ved et årligt arrangement i Videnskabernes Selskab – et samarbejde, som præsident Susanne Ditlevsen understregede Selskabets store taknemmelighed for at kunne lægge hus til.

– En af vores fornemste opgaver er at skabe plads og altid bedre vilkår til dem, der tør udforske, understregede hun.

Endnu mere videnskab for alle

– Det ligger Videnskabernes Selskab på sinde at facilitere god formidling af forskningen og at dele vores begejstring for, hvad videnskaben kan, med alle de mennesker, den kommer til gode – os alle sammen, begyndte præsidenten sidste del af sin velkomst.

Hun fortsatte derpå med at opfordre til at følge med i de kommende måneders program. For udover Sapere Aude-foredragsaftenen byder efteråret i Videnskabernes Selskab nemlig på hele 6 offentlige foredrag (2 heraf er afholdt i skrivende stund), 5 temaforedrag (program offentliggøres i oktober) og ikke mindst den årlige Kulturnat, der løber af stablen den 11. oktober. Og hertil kan lægges alle de åbne arrangementer i regi af Videnskabernes Selskabs formidlingsinitiativ VidenSkaber.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024

Sara Greens forskning afdækker potentialer og udfordringer for personlig medicin. Hun undersøger, hvordan brugen af flere sundhedsdata både kan muliggøre mere individualiseret forebyggelse – men også lede til mere usikkerhed og overdiagnostik.

– Jeg er meget glad, overrasket og rørt over, at mine kolleger har nomineret mig, og det er en stor ære at modtage prisen, siger Sara Green.

– Jeg ser det også som en anerkendelse af den praksisorienterede videnskabsteori, som jeg er stolt over at være med til at udvikle.

Sara Green er lektor i videnskabsteori ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Her forsker hun i krydsfeltet mellem erkendelsesteori og etik i de biomedicinske videnskaber. Hendes nuværende forskning beskæftiger sig i særlig grad med, hvad personlig medicin betyder for videnskab og samfund. Og nu – nu kan hun altså også kalde sig modtager af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje.

Medaljen, der uddeles én gang om året til én person, er landet i Sara Greens hænder af flere årsager. Men ifølge folkene bag indstillingen er den høje grad af tværfaglighed og tværgående samarbejde nogle af de meget tunge lodder på vægtskålen:

– Hendes tværfaglige tilgang og hendes evne til at samarbejde tæt med filosoffer, sociologer, antropologer, STS-forskere [science and technology studies, red.] samt forskere fra de discipliner, hun studerer, har også været et centralt kendetegn ved hendes arbejde fra begyndelsen af ​​hendes videnskabelige karriere, lyder det bl.a. i indstillingen.

– At så mange førende forskere fra discipliner inden for humaniora, samfundsvidenskab og biologiske og medicinske videnskaber har valgt at samarbejde med hende, afspejler tydeligt hendes enestående talent, intelligens og energi, fortsætter de rosende vendinger fra indstillerne.

Masser af broer – og et kompromis

I sit forskningsarbejde kombinerer Sara Green filosofisk begrebsanalyse med etnografiske metoder. Samtidig bringer hun videnskabsteoretisk litteratur i dialog med andre studier inden for videnskab og teknologi. I hendes optik er det tværfaglige samarbejde afgørende for at forstå implikationerne af ny teknologi for både videnskab og samfund:

– Jeg ser mig selv som en brobygger. Det kan lyde lidt flyvsk, men det kræver meget arbejde at sætte sig ind i andre forskningsfelter. Jeg har brugt mange år på at studere biologi, læse medicinske tidsskrifter og på at forstå, hvordan antropologer, biologer, læger, forskere fra STS og så videre, arbejder. Og samarbejdet med forskere fra de felter har formet min tænkning og metodiske tilgang, bemærker Sara Green.

Men arbejde på tværs af fag og faggrupper er heller ikke en ukompliceret proces. Og det kommer også med en pris, for hun har været nødt til at gå på kompromis, understreger sølvmedaljemodtageren:

– Det har nok været på bekostning af specialiseringen af min egen forskningsprofil inden for filosofi. Men jeg har måske med min lidt anderledes tilgang specialiseret mig på min egen måde, vurderer hun.

Forskningen skal komme flere til gode

Sara Green har fundet sin niche. Og hun planlægger at fortsætte med at åbne de døre til komplekse rum i forskningen, der kræver alsidig tænkning og tilgang:

– Jeg vil bruge en del af det medfølgende legat til Sølvmedaljen på at styrke eksisterende og nye samarbejdsrelationer gennem en workshop og et skriveophold, siger hun og afslutter:

– Noget af legatet skal også gå til formidlingsaktiviteter. For jeg synes, at der er mange vigtige problemstillinger, som også er relevante for studerende og den bredere befolkning.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje bliver overrakt på et medlemsmøde torsdag den 26. september, hvor Sara Green vil holde oplæg om sin forskning for stedets medlemmer.

For mere info om overrækkelsen og valgprocedurer, kontakt venligst programkonsulent i Videnskabernes Selskab Trine Hagerup på th@royalacademy.dk eller +45 31 49 23 16. For presserelaterede henvendelser, kontakt kommunikationskonsulent Rikke Reinholdt Petersen på rp@royalacademy.dk eller +45 31 25 80 64.

Kort om Sara Green

 

Lektor ved Sektion for Videnskabshistorie og Videnskabsteori, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet • Affilieret forsker ved Centre for Medical Science and Technologies Studies (MeST), Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet • PI for forskningsprojektet Philosophy of Personalized Medicine in Practice (PROMISE) og ligeledes for Consumer Medicine: Philosophical and Ethical Implications (COPE) • Deltager i forskningsprojektet Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe) samt flere EU-finansierede projekter; DataSpace, HYBRIDA og REDESIGN • Medredaktør for det internationale tidsskrift Studies in History and Philosophy of Science • Medlem at styregruppen for the European Philosophy of Science Association • Har en baggrund inden for filosofi og biologi • ph.d. i videnskabsstudier fra Aarhus Universitet • Postdoctoral fellow ved Center for Philosophy of Science, University of Pittsburgh 2014/2015.

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

 

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en yngre forsker med tilknytning til dansk forskning, som for højst 10 år siden har opnået en ph.d.-grad (korrigeret for barsels- og sygeorlov) ved ansøgningsfristen. Sølvmedaljen gives for en særligt betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Hvert andet år går prisen til en humanistisk, hvert andet år til en naturvidenskabelig forsker. Med Sølvmedaljen følger et legat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning.

 

Bedømmelsesudvalget bag tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024 har bestået af forperson Marianne Pade, Bjarne Grønnow, Lene Østermark-Johansen, Troels Engberg-Pedersen og Lene Koch.

Læs mere om Sølvmedaljen og tidligere modtagere search

’En besparelse, der vil koste os dyrt’ – ny udgivelse taler imod afviklingen af lektoratsordning

Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie

’En besparelse, der vil koste os dyrt’ – ny udgivelse taler imod afviklingen af lektoratsordning

Foto: Prathankarnpap/Shutterstock
Foto: Prathankarnpap/Shutterstock
På et seminar i Videnskabernes Selskab stod det klart, at planerne om at afvikle en næsten 100 år gammel lektoratsordning langt fra vil blive uden konsekvenser. Det kan tværtimod påvirke både handel og forhandlinger med udlandet, påpeger seminarets arrangører, og det vil alt i alt gøre omverdenens viden om Danmark mindre. Deres argumenter for bevarelsen af Lektoratordningen udkommer nu som en del af Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie.

– “Danske sendelektorer er med til at uddanne kompetente brobyggere – specialister, som har redskaber til at færdes i begge kulturer, og som kan dele deres viden med andre. Og det, alle vi tidligere danskstuderende har til fælles, er de uundværlige personlige erfaringer med Danmark og danskere, som vi fik via vores sendelektorer,” udtaler Sylwia Schab, professor i dansk litteratur ved Adam Mickiewicz Universitetet i Poznań, Polen, og en af de i alt 11 bidragsydere til Dansk i verden – om Lektoratsordningens betydning.

Bogen er den seneste udgivelse i Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie. Og med den sættes planerne om afviklingen af den mangeårige Lektoratsordning, der står for udsendelse af danske sendelektorer til udenlandske universiteter, under kritisk lup. På det seminar, der ligger til grund for udgivelsen, kunne arrangører Marianne Pade, Marlene Hastenplug, Anna Wegener og Per Øhrgaard nemlig klart konstatere, hvordan en bedre forståelse af den kulturelle kommunikation er en forudsætning for både øget handel og succesrig politisk forhandling med udlandet.

I efterfølgende egenskab af redaktører har de fire arrangører, gennem forskellige erfaringer og argumenter fra seminaret, samlet og fremskrevet et klart budskab: ”Den ganske minimale besparelse, som ligger i afviklingen af Lektoratsordningen, vil koste dyrt i både goodwill og praktiske resultater”.

– Kan man få dansk litteratur ud i verden uden Lektoratsordningen? spørger Anna Wegener i sit bidrag for eksempel og svarer:

– Ja, men kun dårligt og mangelfuldt. Uden Lektoratsordningen kan dansk litteratur aldrig blive nogen ”eksportsucces”. Dansk litteratur kan ikke komme ”længere ud” uden litteraturens vandbærere – oversætterne. Og de uddannes i dag i de danskfaglige miljøer på udenlandske universiteter.“

Dansk i verden – om Lektoratsordningens betydning udkom mandag den 23. september. Læs eller download den den her:

 

 

Redaktørerne bag bogen

  • Marianne Pade, dr.phil., professor i klassisk filologi, Aarhus Universitet
  • Marlene Hastenplug, cand.mag., dansklektor ved Johann Wolfgang Goethe-Universität Frankfurt am Main, Tyskland
  • Anna Wegener, ph.d., adjunkt i nordisk sprog og litteratur, Università degli Studi di Firenze, Italien
  • Per Øhrgaard dr.phil., professor emeritus i tysk litteratur, Copenhagen Business School

Bogens redaktører var ligeledes arrangører på seminaret om samme emne, der fandt sted med støtte fra Videnskabernes Selskab i juni 2024.

Dansk i verden – om Lektoratsordningens betydning, af Marianne Pade, Marlene Hastenplug, Anna Wegener og Per Øhrgaard (red.), en del af Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie, udgivet på Videnskabernes Selskabs forlag, september 2024. 63 sider. 

For spørgsmål til udgivelsen henvises til Videnskabernes Selskabs redaktør og medredaktør på udgivelsen Marianne Pade. Der kan rettes henvendelse via Videnskabernes Selskabs infomail, kdvs@royalacademy.dk.

Bidragsydere

 

Ingrid Basso, ph.d., lektor i teoretisk filosofi, Università Cattolica di Milano, Italien • Matthias Dressler-Bredsdorff, cand.mag., skribent ved Dagbladet Information • Paul Russell Garrett, MA, oversætter af dansk litteratur til engelske, Storbritannien • Marlene Hastenplug, cand.mag., dansklektor ved Johann Wolfgang Goethe-Universität Frankfurt am Main, Tyskland • Marianne Pade, dr.phil., professor i klassisk filologi, Aarhus Universitet • Bettina Perregaard, dr.phil, lektor i dansk sprog, Københavns Universitet • Tine Roesen, ph.d., lektor i russisk litteratur, Københavns Universitet • Sylwia Izabela Schab, ph.d., professor i dansk litteratur, Adam Mickiewicz Universitetet i Poznań, Polen • Anna Wegener, ph.d., adjunkt i nordisk sprog og litteratur, Università degli Studi di Firenze, Italien • Madeleine Weinert, M.A., Senior Global Brand Manager ved H. Lundbeck A/D • Per Øhrgaard, dr.phil., professor emeritus i tysk litteratur, Copenhagen Business School.

Om Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie

 

Videnskabernes Selskabs serie giver mulighed for hurtigt at få bidrag fra arrangementer om aktuelle emner publiceret. Publikationerne kan efter aftale med Selskabets redaktør udkomme som rene netpublikationer, der bliver gjort tilgængelige på Selskabets hjemmeside eller som trykte bøger.

Store udfordringer, når forskningen understøtter politiske beslutninger

Store udfordringer, når forskningen understøtter politiske beslutninger

Foto: Shutterstock
Stigende kompleksitet og krav til hurtige politiske beslutninger fordrer godt samarbejde mellem videnskab og politik. I en tid hvor den forskningsbaserede myndighedsbetjening får sværere vilkår, belyste et seminar i Videnskabernes Selskab mulige veje frem

Landkortene over Danmark var ufuldstændige, da Christian den 6. sad på tronen tilbage i oplysningstiden. Så nu mente han, at det var tid til at opmåle landet. Fra midten af 1700-tallet og godt 100 år frem blev det Videnskabernes Selskab, der tog sig af de trigonometriske og geografiske opmålinger af Danmark, så kortene kunne tegnes og trykkes. På den måde arbejdede Selskabet direkte med at understøtte kongen i hans projekt.

I dag er videnskaben mindst lige så vigtig i ledelsen af landet. Men der er store udfordringer i samarbejdet mellem det politiske system og forskningen. Både forskere og politikere står over for udfordringer, hvor det handler om at balancere forskningens langsigtede og ofte komplekse karakter med politiske beslutningers behov for hurtige og pragmatiske løsninger. Udfordringerne er kendte og massive og kalder publikum til huse. I hvert fald må der hentes stole ind fra de tilstødende lokaler, så alle de fremmødte kan sidde ned til dagens seminar.

Efter at præsident Susanne Ditlevsen har budt velkommen, ridser formanden for Videnskabernes Selskabs Komité for Myndighedsbetjening, professor emeritus Peter Harder, pointerne i den nyligt udgivne rapport, der belyser problemerne i samarbejdet op:

– “Men det er en fordel for demokratiet, hvis politikerne har den bedst mulige viden til rådighed, når de træffer beslutninger.”

 

 

Den myndighedsbaserede forskningsbetjening er udfordret

Som det blev påpeget i komitéens rapport, er der sket en generel svækkelse af forbindelsen mellem forskning og politik. Rapporten fremhæver, at politikere ikke altid har adgang til den bedste viden, når beslutninger træffes. Det har alvorlige konsekvenser for samfundets udvikling og for politikernes muligheder for at basere deres beslutninger på et solidt fagligt grundlag. Dermed eroderes nogle af de grundlæggende principper i vores demokrati. Men det er bare ét problem.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening bliver også økonomisk udhulet. Frem til 2020 var universiteterne årligt underlagt besparelser på 2 % – det såkaldte omprioriteringsbidrag, ligesom mange andre offentlige institutioner. Og det er et stort problem, som det også bliver påpeget af flere af dagens oplægsholdere, bl.a. Ole Hertel, der er prodekan på Aarhus Universitet. Både de færre penge og det faktum, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening ikke er meriterende for forskerne i deres jagt på udgivelse af videnskabelige artikler og i øvrigt heller ikke nyder samme anerkendelse som ”almindelig” forskning, gør det svært at rekruttere nye medarbejdere. Færre penge, mindre prestige, mindre merit og problemer med rekruttering af nye forskere – alt i alt en problematisk cocktail, når den bedste viden skal skaffes frem i lyset.

Problemer i det politiske system

Men problemerne ligger bestemt ikke kun på den forskningsmæssige front. Flere ledende embedsmænd mangler faglig indsigt, hvilket hæmmer deres evne til at forstå og udnytte forskningsbaseret rådgivning. Som Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus fra Aarhus Universitet, forklarer, så har mange af nutidens ledere i en hel række forskellige ministerier og styrelser trådt deres barnesko i enten finans- eller justitsministeriet og har derfor en snæver faglig baggrund. Og det er en basis, der heller ikke understøttes af deres uddannelse som ofte jurist, økonom eller statskundskaber.

Hans pointe blev understøttet af flere andre talere, fx Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær og minister. Og hun bemærkede tillige, at det er et problem, at det ikke altid er ønskeligt at få forskernes viden ind i det politiske system, ifald der er en bestemt politisk agenda. I øvrigt samtidig med, at der i dag er mindre tid og lydhørhed for forskningen, da politikere og ministerier ofte er overbelastede af information.

Endelig nævnte flere af dagens oplægsholderne også, at der mangler transparens i, hvordan viden bliver både rekvireret og brugt i det politiske system. Og når den mangler, udebliver nogle af de væsentlige diskussioner om, hvordan den erhvervede viden kan bruges. Manglende faglig forståelse i embedsværket, det faktum, at faglig viden nogle gange er uønsket, klare retningslinjer og transparens omkring, hvordan forskning indoptages i det politiske system: Jo, der er nok at tage fat på denne eftermiddag i Selskabets Gamle Mødesal.

Et fælles problem – og mulige løsninger

Så hverken den videnskabelige verden eller det politiske system er optimeret til at lade den bedst mulige viden flyde fra undersøgelse til beslutning. Heldigvis byder dagen også på en række mulige løsninger. Professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, der er tidligere overvismand, og godt bekendt med myndighedsbetjening, nævner i sit oplæg, at forskerne skal kunne fokusere på det mere generelle billede og være klare om, hvor usikkerheder og egne kæpheste findes i deres undersøgelser:

– “Når forskerne arbejder i grupper, undgår man nogle af de faldgruber,” forklarer han.

På både Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet, begge universiteter, der har stor erfaring med at udøve myndighedsbetjening, har man forsøgt at angribe problemerne struktureret. Christine Nellemand er dekan på Danmarks Tekniske Universitet. Her er man fuldt klar over det krydspres af videnskab, forvaltning og politik, der ligger i myndighedsbetjeningen. Derfor udgav man i 2020 et kodeks med 8 principper for netop den slags arbejde. Det drejer sig bl.a. om sikring af forskningsfrihed- og integritet, transparens og professionel presserådgivning. Desuden arbejder man med løbende intern kompetenceudvikling og evaluering med både fagmiljøer og myndigheder. På den måde håber man at kunne sikre og forbedre samarbejdet. Og så er hun enig med Peter Birch Sørensen i forskernes rolle i at flage forskningens begrænsning:

– “Forskerne skal være gode til at spejle de usikkerheder, der er i rådgivningen,” supplerer hun.

En videnskabelig rådgiver

En mulig løsning kunne være en videnskabelig rådgiver, der kan hentes ind, når der er brug for det i den politiske dagsorden. Det findes fx i EU-regi, forklarer Connie Hedegaard, der jo har arbejdet som EU-kommissær for grøn omstilling:

– “Det giver meget tidligt i processerne et system, der kan tilvejebringe den bedst mulige viden. Det ville være godt at blive dygtigere til at få viden ind tidligere og få lavet en institution mellem de, der skal beslutte, de, der har indsigten, og så embedsværket.”

En videnskabelig rådgiver kunne sikre, at forskningsbaseret viden blev integreret tidligere i beslutningsprocesserne og dermed fik større indflydelse på den politiske agenda. Netop tanken om en videnskabelig rådgiver har tidligere været oppe at vende i Videnskabernes Selskab.

Undervejs foreslår flere i salen, at Videnskabernes Selskab kunne fungere som et rådgivende forum for politiske diskussioner og dermed skabe en platform for tidlige, åbne drøftelser af vigtige emner, hvor forskere og politikere mødes på lige fod – en tanke, som generalsekretær i Videnskabernes Selskab Thomas Sinkjær udtrykte nysgerrighed over for.

Under fælles klapsalver til dagens oplægsholdere konstaterede Thomas Sinkjær, at seminaret i dag:

– “Jo kun er starten og ikke afslutningen på en kontinuerlig diskussion, der forhåbentlig vil bringe bedre forhold for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.”