Ruslands invasion af Ukraine har accelereret udviklingen af droneteknologi, mens atomoprustningen fra den kolde krig ikke kun spøger, men er til aktuel forhandling mellem USA og Iran. Trusler om invasion af Grønland truer herhjemme, mens cybersikkerhed og begreber som dual-use er blevet en global virkelighed.

Forskningen og universiteterne spiller en central rolle i disse globale spændinger. For forskning er grænseløs på godt og ondt.

Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg (FPU) har derfor i år analyseret universiteternes rolle i at bidrage til dansk forsvar – fra et historisk, økonomisk, institutionelt og filosofisk perspektiv. Det bliver behandlet i årets Hvidbog 2026 og til Forskningspolitisk Årsmøde med afsæt i den dilemmafyldte tid på de danske universiteter:

“Vi har på universiteterne over de seneste år oplevet en stigende forventning fra samfundet til, at vi bidrager med forsvars- og sikkerhedsrelateret forskning. Det er som om, det er gået så hurtigt, at vi ikke har haft tid til at stoppe op og stille de helt store spørgsmål om universiteternes bidrag hertil.  Det gør vi med dette årsmøde og denne hvidbog,” siger Marianne Holmer, forperson for Forskningspolitisk Udvalg og dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet

Årets hvidbog bliver udgivet op til Forskningspolitisk Årsmøde. Hvidbogens mål er dels at kortlægge danske forskningsinstitutioners historiske rolle i forsvarsrelateret forskning for at danne kontekst for den nuværende situation, dels at identificere de udfordringer, begreber, dilemmaer og spørgsmål, universiteterne og de enkelte forskere står overfor.

”Vi er særligt optagede af, hvordan forsvarsforskning potentielt kommer i konflikt med klassiske akademiske værdier som åbenhed og forskningsfrihed. Vi håber derfor, at hvidbogen kan danne grundlag for en saglig debat om, hvordan vi på universiteterne håndterer disse spændingsfelter, der opstår, når forsvarsforskningen rykker ind,” uddyber Marianne Holmer.

Spørgsmål, som forskere og universitetsledelse må stille sig selv, er der nemlig nok af:

Hvordan sikrer universiteterne, at forskningsfriheden bevares, så den enkelte forsker både kan sige ja eller nej til at bidrage til forsvarsforskning?

Hvordan forhindres karrierebegrænsninger for forskeren, der indgår i forsvarsforskning, men f.eks. ikke kan publicere klassificerede resultater og dermed møde klassiske meriteringskriterier?

Er der noget forskning, som simpelthen ikke kan finde sted på universiteterne?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, som både Hvidbogen 2026 stiller, og som vi diskuterer på Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Årsmøde fredag den 1. maj 2026.

Hvidbogen bringer også fem anbefalinger vedr. alt fra økonomiske, institutionelle til værdimæssige aspekter af håndtering af forsvarsforskning. Dyk ned i disse og mere til i Hvidbogen 2026 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her og læse mere om Forskningspolitisk Udvalg her.

An English version of the white paper can be found below.

Når glæden over den første forskerstilling som postdoc er landet, så vender mange blikket forventningsfuldt frem mod næste skridt: en stilling som lektor eller professor på universitet. Men vejen til denne milepæl forløber i stigende grad gennem flere midlertidige stillinger over flere år end tidligere. 

Det viser Videnskabernes Selskabs seneste publikation Indsigt, som bygger på en analyse udarbejdet af Tænketanken DEA i samarbejde med Videnskabernes Selskab. 

Analysen følger udviklingen i den videnskabelige forskerstab på danske universiteter og giver et klart billede: Vejen fra ph.d.-graden til ansættelse som lektor eller professor er blevet længere.  

Det skaber usikkerhed om fremtiden over længere tid. Udviklingen rejser derfor også spørgsmål om talentudvikling og – på længere sigt – kvaliteten af dansk forskning: 

”Når en stadig større del af forskerkarrieren tilbringes i flere på hinanden følgende midlertidige ansættelser, kan det være et problem for kvaliteten i forskningen. Der er studier, der peger på, at midlertidigt ansatte er mindre risikovillige,” siger Thomas Sinkjær, der er generalsekretær i Videnskabernes Selskab og fortsætter: 

“Derfor kan der være en tendens til, at de sigter mod et flot CV – altså mange publikationer – frem for at stræbe efter den absolut bedste kvalitet i deres arbejde.” 

Læs med i Indsigt nedenfor og få indblik i analysens tal, hovedkonklusioner og behov for at se nærmere på karriereveje i og omkring universiteterne. 

Publikationen er en del af Videnskabernes Selskabs bredere arbejde med at analysere udviklingen i forskerstaben og skabe grundlag for en mere bæredygtig rekruttering og talentudvikling i dansk forskning. Det gælder f.eks. brugen af tenure track-ordninger og mulighederne for tidligere at identificere og fastholde de forskere, der bør videreføres i akademia. Denne udgave af Indsigt er det første kapitel i det arbejde. 

Læs Tænketanken DEAs baggrundsrapport her. Den er blevet til i et samarbejde med og er delvist finansieret af Videnskabernes Selskab.

Fra satellitter i rummet og kvantecomputere til kunstig intelligens og fremtidens afgrøder. Såkaldt deep tech er nutidens og fremtidens kritiske teknologier med potentiale til at transformere vores samfund og markeder.

Men Europa og Danmark sakker bagud på udviklingen af de hardwaretunge, langsigtede og risikofyldte løsninger. Den omdiskuterede Draghi-rapport advarer om, at vi taber terræn til USA og Kina. Vi er tilmed afhængige af deres fremskridt. Spørgsmålet er: Hvordan følger vi med?

Et af svarene er grundvidenskab. Det viser en ny rapport, The Role of Basic Science in Deep Tech, udarbejdet af DTU Entrepreneurship for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab.

Rapporten lander i anledning af denne uges EU-formandskabskonference ASCEND for at give solid dokumentation i debatten om, hvordan vi bedst muligt styrker vores deep tech-løsninger og globale position.

Budskabet står klart: Investeringer i grundvidenskab er blandt de bedste langsigtede investeringer et samfund kan foretage. Teknologier som mRNA-vacciner, kvanteteknologi, diabetesmedicin, penicillin og CRISPR er alle frugter af årtiers grundvidenskab.

Rapporten tre centrale konklusioner er:

1. Langsigtede investeringer og beskyttede rum: Grundvidenskab kræver stabile, langsigtede bevillinger og intellektuel frihed – ikke kortsigtede KPI’er. Uden det rapporten kalder “protected space” risikerer vi at kvæle den nysgerrighedsdrevne forskning, der skaber fremtidens gennembrud.
2. Diversitet i forskning og finansiering: Europas styrke ligger i bredde, ikke i “pick-the-winners”-strategier. Ledende videnskabsnationer har balancerede porteføljer med bredde i fagområder og mange finansieringskilder.
3. Effektiv oversættelse til innovation: Grundvidenskab og innovation er komplementære. Universiteter – og flere andre institutioner – spiller en nøglerolle i at understøtte oversættelsen fra grundvidenskab til deep tech innovation gennem samarbejde, spinouts og stærke økosystemer.

Læs hele rapporten her eller nedenfor.

Rapporten bygger på et review af forskningsartikler og policy-dokumenter. Den er udarbejdet af Maria Theresa Norn og Daniel Hoang fra Center for Teknologi og Entreprenørskab ved DTU.

Rapportens tema bliver taget op til ASCEND-konferencen under sessionen “Paving the way: The role of basic research in building scalable deep tech innovation”, der finder sted d. 26. november kl. 9.00.