Kategori: Politik og Analyse

Politik og Analyse

EU skal styrke grundforskningen og det åbne samarbejde

Posted on by William Jungfalk

EU skal styrke grundforskningen og det åbne samarbejde

Foto: Unsplashed
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab offentliggør i dag en international opfordring til EU-Kommissionen om at fastholde og styrke grundforskningen og det internationale samarbejde i det kommende udspil om forsknings- og innovationspolitik.

Videnskabens verden rækker længere end blot Europa. Hele den globale scene skal derfor med i beregningerne, når vi i EU kigger frem mod de næste syv år.

I år forhandles der nemlig under det danske EU-formandskab om, hvordan EU for en ny syvårig periode skal finansiere forskning og innovation. Med udgangspunkt i de seneste globale udviklinger fremhæver Videnskabernes Selskab tre centrale principper, der bør styrkes i det kommende rammeprogram for forskning:

  1. Grundforskning som en bærende del af vidensøkosystemet
    Grundforskning kan være afgørende for nye opdagelser, højrisiko-innovation og forskningsbaseret uddannelse. Men den bidrager også til demokratisk dannelse, kritisk tænkning og samfundets intellektuelle liv.
  2. Langsigtet investering og stabilitet
    Udviklingen af stærke forskningsmiljøer kræver tid og kontinuitet. Mange af nutidens største fremskridt hviler på forskning, der blev påbegyndt årtier tidligere.
  3. Åbenhed og samarbejde
    Europa bør forblive en åben og udadvendt aktør. Internationalt samarbejde – både inden for og uden for Europa – er afgørende for videnskabelig kvalitet og for løsningen af globale udfordringer. Samtidig er det vigtigt, at forskning udvikles i tæt dialog med samfundets aktører.

Videnskabernes Selskab håber, at opfordringerne bliver taget med til forhandlingsbordet for at sikre stærk uafhængig forskning i en tid, hvor der i dele af verden er international modvind, som udfordrer videnskaben.

“Vi ser med bekymring på tendenser til fragmentering geopolitisk og ikke mindst angreb på akademisk frihed. Med denne opfordring ønsker vi at minde beslutningstagere om, hvad der grundlæggende skaber varig fremgang og bidrager til et langsigtet perspektiv: grundforskning, stabile rammer og åbenhed,” siger præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen.

Du kan læse hele opfordringen her: Call for Continued Commitment to Basic Research and Open Collaboration

 

Ny publikation tager temperatur: Internationalt videnskabssamarbejde er under pres

Posted on by William Jungfalk

Ny publikation tager temperatur: Internationalt videnskabssamarbejde er under pres

Den første udgave af Videnskabernes Selskabs nye korte format ’Indsigt’ sætter fokus på forskernes oplevelse af presset på internationalt samarbejde. Foto: Rikke Reinholdt Petersen
Hvad betyder verdens uro for forsknings- og teknologisamarbejde på tværs af landegrænser? Det er blevet vanskeligere, lyder det i en temperaturmåling hos medlemmer af  Videnskabernes Selskab og Akademiet for Tekniske Videnskaber i det nye korte format ’Indsigt’.

Det er blevet markant vanskeligere at have internationalt forsknings- og teknologisamarbejde. Særligt universitetsansatte oplever, at det er uklart, hvilket ansvar de selv har for at sikre forsvarlige samarbejder.

Sådan lyder det fra medlemmer af  Videnskabernes Selskab og Akademiet for Tekniske Videnskaber i en temperaturmåling om internationalt forskningssamarbejde. Videnskabernes Selskabs nye korte format ’Indsigt’ fremhæver de vigtigste konklusioner fra målingen.

I 2024 gennemførte Videnskabernes Selskab, i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber,  temperaturmålingen blandt medlemmerne af de to akademier – samt blandt ungdomsakademierne Det Unge Akademi og Young Academy of Technology, Science and Innovation.

Temperaturmålingen bekræfter på mange måder det billede, man kunne forvente af udviklingen i de seneste år. Internationale forsknings- og teknologisamarbejder bliver oplevet som markant vanskeligere siden 2020. Samarbejdet med Kina, Rusland og Israel er særligt udfordret. Sådan lyder et par af konklusionerne i Indsigt.

Du kan læse mere om spørgeskemaundersøgelsen i bilagsrapporten ’Internationalt videnskabs- og teknologisamarbejde: En temperaturmåling blandt akademimedlemmer i Danmark’.

Undersøgelsen danner baggrund for et arrangement om internationalt samarbejde den 1. april 2025 i Videnskabernes Selskab. Arrangementet er allerede fuldt booket, men det er muligt at tilmelde sig en venteliste. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig ventelisten her.

Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Tænketanken DEA.

Videnskabernes Selskab giver råd til EU: Sådan skaber vi de bedste rammer for fremtidens forskning

Posted on by Kristine Pind Hansen

Videnskabernes Selskab giver råd til EU: Sådan skaber vi de bedste rammer for fremtidens forskning

EU-flagene ude foran Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor EU-kommissionen har deres hovedsæde. Foto: Unsplashed
Det danske EU-formandskab kunne ikke komme på et mere aktuelt tidspunkt i forhold til forskningspolitikken på europæisk plan. Snart vil EU-Kommissionen nemlig fremlægge deres udspil til det 10. rammeprogram for forskning og innovation, der – ligesom de foregående rammeprogrammer – skal løbe i syv år fra 2028 til 2035. Videnskabernes Selskab peger på ni centrale elementer, som skal sætte retningen.

Danmark har fået en unik mulighed for at sætte retningen og rammerne for europæisk forskning. Videnskabernes Selskab vil være med til at sikre, vi får mest muligt ud af det – for fremtidens forsknings skyld.

Den 1. juli 2025 overtager Danmark nemlig EU-formandskabet fra Polen og skal de følgende seks måneder blandt andet sikre fremdrift i Rådets arbejde. Hvis man er dansker og interesseret i EU-forskningspolitik, kunne timingen ikke være bedre, da forhandlingerne om det kommende rammeprogram netop er planlagt til anden halvdel af 2025. Danmark vil derfor spille en central rolle i udformningen af rammerne for forskning og innovation i EU-regi, når Horizon Europe udløber i 2027.

Det arbejde vil Videnskabernes Selskab være med til at kvalificere.

Sådan skaber vi stærkeste det nye rammeprogram

For at bidrage til debatten har Videnskabernes Selskab udarbejdet et positionspapir, hvor selskabet fremhæver ni centrale elementer, der bør indgå i det kommende rammeprogram. I positionspapiret fremhæves det blandt andet, at princippet om excellence skal være et ufravigeligt grundlag for det 10. rammeprogram.

Excellence er afgørende for at sikre, at EU’s forskningsprogrammer fortsat skaber banebrydende løsninger på både nuværende og fremtidige udfordringer. Selskabet understreger, at excellence ikke alene skal være et evalueringskriterium, men en grundpille, der sikrer, at kun de mest innovative og lovende forskningsprojekter modtager støtte.

Videnskabernes Selskab lægger desuden vægt på, at der bør være en stærk prioritering af midler til European Research Council (ERC) og Marie Skłodowska-Curie Actions. Disse programmer spiller en central rolle i at fremme grundforskning og træne næste generation af forskere. ERC’s fokus på forskerdrevne projekter, fri forskning og nysgerrighedsdrevet videnskab er afgørende for at skabe de gennembrud, der kan drive Europas forskningsmiljø.

Det er blot nogle af hovedpointerne i positionspapiret, som Videnskabernes Selskab, mener er afgørende at tage højde for, når rammeprogrammet skal forhandles. Selskabet har derfor delt positionspapiret med Kommissionen og det danske Uddannelses- og Forskningsministerie.

Du kan læse hele positionspapiret her.

Konferencer under det danske EU-formandskab

 

Under det danske EU-formandskab vil der også blive afholdt en række aktiviteter i Danmark med et europæisk fokus.

 

Blandt andet vil der i København være to centrale konferencer:

 

  • Science Diplomacy i EU den 17.-18. december, hvor Videnskabernes Selskab er medarrangør.
  • Innovation i EU den 25.-26. november, arrangeret af UFM og DTU.

Mere information om disse begivenheder vil blive delt i takt med, at vi nærmere os.

Store udfordringer, når forskningen understøtter politiske beslutninger

Posted on by Asger Bjørn Larsen

Store udfordringer, når forskningen understøtter politiske beslutninger

Foto: Shutterstock
Stigende kompleksitet og krav til hurtige politiske beslutninger fordrer godt samarbejde mellem videnskab og politik. I en tid hvor den forskningsbaserede myndighedsbetjening får sværere vilkår, belyste et seminar i Videnskabernes Selskab mulige veje frem

Landkortene over Danmark var ufuldstændige, da Christian den 6. sad på tronen tilbage i oplysningstiden. Så nu mente han, at det var tid til at opmåle landet. Fra midten af 1700-tallet og godt 100 år frem blev det Videnskabernes Selskab, der tog sig af de trigonometriske og geografiske opmålinger af Danmark, så kortene kunne tegnes og trykkes. På den måde arbejdede Selskabet direkte med at understøtte kongen i hans projekt.

I dag er videnskaben mindst lige så vigtig i ledelsen af landet. Men der er store udfordringer i samarbejdet mellem det politiske system og forskningen. Både forskere og politikere står over for udfordringer, hvor det handler om at balancere forskningens langsigtede og ofte komplekse karakter med politiske beslutningers behov for hurtige og pragmatiske løsninger. Udfordringerne er kendte og massive og kalder publikum til huse. I hvert fald må der hentes stole ind fra de tilstødende lokaler, så alle de fremmødte kan sidde ned til dagens seminar.

Efter at præsident Susanne Ditlevsen har budt velkommen, ridser formanden for Videnskabernes Selskabs Komité for Myndighedsbetjening, professor emeritus Peter Harder, pointerne i den nyligt udgivne rapport, der belyser problemerne i samarbejdet op:

– “Men det er en fordel for demokratiet, hvis politikerne har den bedst mulige viden til rådighed, når de træffer beslutninger.”

 

 

Den myndighedsbaserede forskningsbetjening er udfordret

Som det blev påpeget i komitéens rapport, er der sket en generel svækkelse af forbindelsen mellem forskning og politik. Rapporten fremhæver, at politikere ikke altid har adgang til den bedste viden, når beslutninger træffes. Det har alvorlige konsekvenser for samfundets udvikling og for politikernes muligheder for at basere deres beslutninger på et solidt fagligt grundlag. Dermed eroderes nogle af de grundlæggende principper i vores demokrati. Men det er bare ét problem.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening bliver også økonomisk udhulet. Frem til 2020 var universiteterne årligt underlagt besparelser på 2 % – det såkaldte omprioriteringsbidrag, ligesom mange andre offentlige institutioner. Og det er et stort problem, som det også bliver påpeget af flere af dagens oplægsholdere, bl.a. Ole Hertel, der er prodekan på Aarhus Universitet. Både de færre penge og det faktum, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening ikke er meriterende for forskerne i deres jagt på udgivelse af videnskabelige artikler og i øvrigt heller ikke nyder samme anerkendelse som ”almindelig” forskning, gør det svært at rekruttere nye medarbejdere. Færre penge, mindre prestige, mindre merit og problemer med rekruttering af nye forskere – alt i alt en problematisk cocktail, når den bedste viden skal skaffes frem i lyset.

Problemer i det politiske system

Men problemerne ligger bestemt ikke kun på den forskningsmæssige front. Flere ledende embedsmænd mangler faglig indsigt, hvilket hæmmer deres evne til at forstå og udnytte forskningsbaseret rådgivning. Som Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus fra Aarhus Universitet, forklarer, så har mange af nutidens ledere i en hel række forskellige ministerier og styrelser trådt deres barnesko i enten finans- eller justitsministeriet og har derfor en snæver faglig baggrund. Og det er en basis, der heller ikke understøttes af deres uddannelse som ofte jurist, økonom eller statskundskaber.

Hans pointe blev understøttet af flere andre talere, fx Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær og minister. Og hun bemærkede tillige, at det er et problem, at det ikke altid er ønskeligt at få forskernes viden ind i det politiske system, ifald der er en bestemt politisk agenda. I øvrigt samtidig med, at der i dag er mindre tid og lydhørhed for forskningen, da politikere og ministerier ofte er overbelastede af information.

Endelig nævnte flere af dagens oplægsholderne også, at der mangler transparens i, hvordan viden bliver både rekvireret og brugt i det politiske system. Og når den mangler, udebliver nogle af de væsentlige diskussioner om, hvordan den erhvervede viden kan bruges. Manglende faglig forståelse i embedsværket, det faktum, at faglig viden nogle gange er uønsket, klare retningslinjer og transparens omkring, hvordan forskning indoptages i det politiske system: Jo, der er nok at tage fat på denne eftermiddag i Selskabets Gamle Mødesal.

Et fælles problem – og mulige løsninger

Så hverken den videnskabelige verden eller det politiske system er optimeret til at lade den bedst mulige viden flyde fra undersøgelse til beslutning. Heldigvis byder dagen også på en række mulige løsninger. Professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, der er tidligere overvismand, og godt bekendt med myndighedsbetjening, nævner i sit oplæg, at forskerne skal kunne fokusere på det mere generelle billede og være klare om, hvor usikkerheder og egne kæpheste findes i deres undersøgelser:

– “Når forskerne arbejder i grupper, undgår man nogle af de faldgruber,” forklarer han.

På både Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet, begge universiteter, der har stor erfaring med at udøve myndighedsbetjening, har man forsøgt at angribe problemerne struktureret. Christine Nellemand er dekan på Danmarks Tekniske Universitet. Her er man fuldt klar over det krydspres af videnskab, forvaltning og politik, der ligger i myndighedsbetjeningen. Derfor udgav man i 2020 et kodeks med 8 principper for netop den slags arbejde. Det drejer sig bl.a. om sikring af forskningsfrihed- og integritet, transparens og professionel presserådgivning. Desuden arbejder man med løbende intern kompetenceudvikling og evaluering med både fagmiljøer og myndigheder. På den måde håber man at kunne sikre og forbedre samarbejdet. Og så er hun enig med Peter Birch Sørensen i forskernes rolle i at flage forskningens begrænsning:

– “Forskerne skal være gode til at spejle de usikkerheder, der er i rådgivningen,” supplerer hun.

En videnskabelig rådgiver

En mulig løsning kunne være en videnskabelig rådgiver, der kan hentes ind, når der er brug for det i den politiske dagsorden. Det findes fx i EU-regi, forklarer Connie Hedegaard, der jo har arbejdet som EU-kommissær for grøn omstilling:

– “Det giver meget tidligt i processerne et system, der kan tilvejebringe den bedst mulige viden. Det ville være godt at blive dygtigere til at få viden ind tidligere og få lavet en institution mellem de, der skal beslutte, de, der har indsigten, og så embedsværket.”

En videnskabelig rådgiver kunne sikre, at forskningsbaseret viden blev integreret tidligere i beslutningsprocesserne og dermed fik større indflydelse på den politiske agenda. Netop tanken om en videnskabelig rådgiver har tidligere været oppe at vende i Videnskabernes Selskab.

Undervejs foreslår flere i salen, at Videnskabernes Selskab kunne fungere som et rådgivende forum for politiske diskussioner og dermed skabe en platform for tidlige, åbne drøftelser af vigtige emner, hvor forskere og politikere mødes på lige fod – en tanke, som generalsekretær i Videnskabernes Selskab Thomas Sinkjær udtrykte nysgerrighed over for.

Under fælles klapsalver til dagens oplægsholdere konstaterede Thomas Sinkjær, at seminaret i dag:

– “Jo kun er starten og ikke afslutningen på en kontinuerlig diskussion, der forhåbentlig vil bringe bedre forhold for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.”

Videnskabernes Selskab udgiver ny rapport. Hvordan skaber vi det bedste vidensbaserede grundlag for de politiske beslutninger? 

Posted on by Selma Robbert Larsen

Videnskabernes Selskab udgiver ny rapport

Hvordan skaber vi det bedste vidensbaserede grundlag for de politiske beslutninger?

Foto: AI genereret
Ny rapport fra Videnskabernes Selskabs myndighedsbetjeningskomite sætter fokus på de tiltagende problemer i samarbejdet mellem den videnskabelige verden og det politiske system. Og viser mulige løsninger.

Økonomien i at lave forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvor forskere udfører undersøgelser med henblik på at understøtte de politiske beslutninger, bliver dårligere og dårligere. Færre forskere har lyst til at påtage sig opgaven pga. de svage forskningsmæssige perspektiver, der er kommet flere forhindringer mellem den faglige viden og de politiske beslutningsprocesser. Det fortæller en ny rapport fra Videnskabernes Selskab: “Plads til forbedring: forskningsbaseret viden og politik 2024“. Rapporten kommer også med anbefalinger til, hvordan problemerne løses.

– Danmark har haft tradition for en stærk faglig fundering af politiske beslutninger. Denne tradition er desværre kommet under pres i de senere år, både på den administrative og den videnskabelige side. Det er politikerne og ikke eksperterne, der skal træffe beslutningerne – men hvis det faglige beslutningsgrundlag svækkes, får vi dårligere beslutninger på samfundsproblemerne, fordi politisk ønsketænkning risikerer at træde i stedet for evidens, forklarer Peter Harder, der er formand i Videnskabernes Selskabs myndighedskomite.

Seminar d. 20. september 2024 belyser problemerne

Men når forskning er nødvendig for de politiske beslutninger, hvordan skabes så den bedst mulige myndighedsbetjening? Det tages op på seminar d. 20. september 2024, hvor man kan høre bl.a. Connie Hedegaard, Martin Lidegaard, professor Peter Birch Sørensen og andre prominente forskere i en debat om, hvordan forskning og politik bedst møder hinanden.

Download rapporten

Om komitéen for myndighedsbetjening

 

Komitéen for myndighedsbetjening blev etableret i foråret 2022. Formålet med komitéen er at se på de rammer, der eksisterer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som er de aftaler om videnskabelig rådgivning til ministerier, der blev etableret i forlængelse af fusionsprocessen med sektorforskningsinstitutioner og universiteter i 2007.

 

DFiR anbefalede i sin rapport ”Adgang til bedre videnskabelig rådgivning” fra 2021, at der skal gennemføres et eftersyn af modellen for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Komitéens opdrag er at afdække, undersøge og foreslå forbedringsmuligheder, herunder blandt andet i forhold til, hvad der bør med i et egentligt eftersyn eller evaluering af modellen.

Klimaseminar viste løsninger

Posted on by Selma Robbert Larsen

Aktualitetsseminar

Klimaseminar viste løsninger

 

Aktualitetsseminar skitserede den geopolitiske virkelighed og viste de mange løsninger til den grønne omstilling.

I modsætning til, hvad mange måske tror, findes der i dag rent faktisk økonomi, politisk vilje og teknologisk erfaring, der – med omtanke – kan sikre os en grønnere fremtid.

Med ordene ”Det er godt, I har inviteret optimister her i dag. Jeg kan afsløre… Det er ikke mig,” lagde Ulrik Vestergaard Knudsen hårdt fra land, da han indtog talerstolen, efter at medlem af Videnskabernes Selskabs Klimakomité professor Thomas Bjørnholm havde budt velkommen og ridset dagens program op: Et 7 timer langt program af såvel nationale som internationale forskere, erhvervsfolk og klima-innovationsfolk.

Vestergaard Knudsen, der er vicegeneralsekretær i OECD, indførte publikum i de geopolitiske tendenser og talte om EU og OECD som medlemmer i den nye globale ”uorden”. For verden er under forandring. Og for at få et udgangspunkt for, i hvilken verden, den grønne omstilling skal finde sted, pegede han på 5 pejlemærker for verdens udvikling. En udvikling, han generelt ikke så på med milde øjne, da han mener, at verden rent geopolisk flytter sig meget hurtigt, og at vi i Vesten er låst fast i et selvbillede, der ligger længere og længere væk fra det billede, andre har af os. Gennem 5 nedslag – ”tektoniske trends”, som han kaldte dem – ridsede han situationen op:

For det første er det internationale system mere porøst end tidligere. Ikke mindst fordi, USA er svagere end førhen. FN’s sikkerhedsråd mangler vigtige medlemmer, som fx verdens største land, Indien, og stærke økonomier som Tyskland og Japan er ikke repræsenteret. Verdensbanken har tilsvarende svag repræsentation.

For det andet er åbne markeder ikke længer plan A i hverken EU, USA eller Kina, og der begynder at komme handelsbarrierer og protektionisme. Vi er på vej mod en delvis afglobalisering og regionalisering, som han formulerede det.

For det tredje har det globale syd momentum. Det er her, vi ser den største befolkningstilvækst og den største økonomiske vækst.

For det fjerde virker det til, at klima altid ender nede på listen over verdens alvorligste dagsordener; under krig, katastrofer og sygdom.

Den femte trend er den eneste, som ifølge Vestergaard Knudsen skaber lidt lys i mørket. Med fremvæksten af generativ AI, som er i gang med at forandre vores økonomier og samfund, kan den nye teknologi lede til store fremskridt inden for den grønne omstilling.

Efter klapsalverne og en eftertænksom stilhed, var det tiltrængt med den øgede optimisme, som Jon Hassler lagde for dagen. Jon Hassler er professor i miljøøkonomi ved Stockholms Universitet, og han tog fat på nogle af de virkemidler, som hans forskning peger på, virker.

Det gælder om at føre en ”robust” klimapolitik. Med robust mener han, at vi skal gøre lige præcis nok ved klimatiltagene i dag til, at vi ikke vil fortryde, vi ikke gjorde mere. Hvis ikke vi gør nok i dag, kan det om 3-4 årtier blive meget dyrt at omstille sig. Det er kort sagt bedre at investere pengene nu.

Hans forskning tyder på, at en sådan robust omstilling vil indebære en global CO2-neutralitet om ca. 30 år. Det vil kræve, at vi får systemer, der udfaser CO2, og en af de mest effektive metoder til det, er kvorter. Det kunne fx være en slags CO2-rationeringskort udstedt af EU til de enkelte lande og industrier, som så ikke må udlede mere, end rationeringskortene giver lov til. Fra 2040 skal der ikke uddeles flere rationeringskort. Til den tid skal CO2-udledningerne være fortid og den fossile æra slut. Og ifølge Hassler behøver overgangen frem mod det fossilfri samfund ikke være alt for dyr, så længe vi bare fortsætter den teknologiske udvikling.

– I remain optimistic, slutter han sit oplæg af.

Hvad med pengene?

Naturligt nok kredsede meget af dagens diskussion om finansieringen af den grønne omstilling. Peter Mølgaard, formand for Klimarådet, skitserede den økonomiske virkelighed. En rapport fra IPCC vurderer, at det globale BNP vil være 1,3-2,7 % lavere i 2050 ved en 1,5 graders stigning. Det er en enorm sum penge. Dermed vil det være langt billigere at lave investeringerne nu frem for at vente:

– Det er bedre at føre en ambitiøs klimapolitik end det modsatte. En ambitiøs klimapolitik er en forsikring, som Mølgaard formulerede det, og bevægede dermed ned ad samme sti, som Jon Hassler havde betrådt i det tidligere oplæg.

Men det vil naturligt nok ikke være gratis, blot fordi en potentiel udgift i dag er lavere end den vil være i fremtiden.

De danske klimamål tilsiger en 70 % CO2-reduktion i 2030, og at landet er CO2-neutralt i 2050. Ifølge Klimarådet kræver hovedparten af omstillingen ikke omkalfatrende teknologiske landvindinger. De mener, vi kan nå 90 procent af CO2-reduktionerne med tiltag, som vi allerede kender i dag, fx ved overgang til elbiler og lagring af CO2 i jorden (se desuden artikel). Det svære bliver de sidste 10 %, som kræver nye elementer, fx nyskabende teknologi, for at opnås.

Spørgsmålet er som altid hvem, der så skal betale regningen for den grønne omstilling. Fra salen bliver Peter Mølgaard spurgt om, hvorvidt en eventuel beskatning skal ske ”i køledisken eller i produktionen”, som det formuleres.

Her anbefaler Klimarådet en afgift på produktionen, men der bør også være en eller anden form for forbrugerafgift, fordi det nemmere kan rykke adfærden fx i forhold til madvaner.

Store internationale investeringer og den samlede plan

Thor Möger Pedersen er bestyrelsesformand på bl.a. CBS, i CIP Fonden og i Udenrigspolitisk Selskab. Han har stort internationalt udsyn og medvirker i fordelingen af store bevillinger til den grønne omstilling rundt om i verden. Også han er positiv, i hvert fald når det gælder finansieringen af den grønne omstilling, hvor han oplever en betydelig investeringslyst internationalt, og det næppe vil være mangel på privat investering, der bliver hindringen for den grønne omstilling. Det ses fx ved, at der i dag er større investeringer i grøn end i sort energi. Netop den gode konkurrencedygtighed i de grønne teknologier er vigtig, fordi det reducerer kravet for subsidier.

Både på globalt og nationalt plan er der dog, på trods af optimismen, stadig store udfordringer. Fokuserer man på Danmark, mangler der en helhedsplan for den grønne omstilling. Og her spiller staten naturligt nok en vigtig rolle, hvilket også Henrik Stiesdal, der er en af de ”grand old men” i den danske omstilling til grøn energi, bl.a. som frontrunner inden for vindmølleindustrien, minder om, ved at kigge tilbage på vindmølleeventyret.

Ofte bliver vindmølleeventyret, hvor Danmark spillede en stor rolle i den globale udvikling af vindmølleindustrien, trukket af stalden for at vise, hvordan nye teknologier kan få enorm betydning for klimaet. Mange af idéerne kom oprindeligt fra Danmark. Men for, at vindmøller kunne bringes fra tegnebræt til implementering, var det nødvendigt med en samlet plan fra staten. Det betød først og fremmest, at staten ønskede, det skulle ske. Der var en vilje. Dernæst sikrede staten gode og langsigtede rammebetingelser for vindmøller og industri.

Samme sted står vi ikke i dag. Hvor det fx i 1990’erne tog 1-2 år at få en byggetilladelse til en vindmølle, tager det i dag 5-6 år, hvilket er en stor hæmsko for den grønne omstilling.

Afslutningsvis tog Klimakomité-medlem Thomas Bjørnholm ordet. Han mindede om, at der hersker en mærkelig forestilling om den grønne omstilling. Mange har en opfattelse af, at ”de andre skal gøre noget”; at det ikke er muligt, og at det giver en stor nedgang i levestandarden. Men som seminaret viste, så findes der muligheder og løsninger. Måske selv i en verden, hvor klimaet ikke står øverst på dagsordenen.

Lyt til de tre podcast episoder fra dagen her.

Strategisk forskning – keep it simple

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Strategisk forskning – keep it simple

Foto: Anders Ladefoged/Videnskabernes Selskab
Forskningspolitisk årsmøde med deltagelse af bl.a. forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund viste bred enighed om – med forskernes hjælp – at gentænke den strategiske forskning. Ikke mindst med tanke på et mere langsigtet fokus.

Forskningsreserven er vokset drastisk i senere år og beløber sig i 2024 til 4,2 mia. kroner. Dermed definerer Christiansborg i stigende grad forskningsemnerne, og det sætter nye krav til, hvordan rammerne for strategiske forskningsindsatser i Danmark skrues sammen. Årets hvidbog fra Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg giver derfor en række anbefalinger til, hvordan det kan ske, fx ved at oprette et strategisk forskningsråd, som man havde det i Danmark for omkring 10 år siden.

Det er naturligvis en overvejelse, hvordan et sådant råd skal arbejde. Hvor Hvidbogen blot kalder på en eller anden form for bredere debat om udmøntningen af pengene, mener ministeren, at hvis det skulle ske i et råd, så bør der stadig være politisk indflydelse:

– Der skal altid være en udveksling mellem forskning og samfund – I slipper ikke helt for os – vi vil lytte til jer, men som folkevalgte er vi også sat i verden for at medvirke til, hvordan pengene skal bruges. Men jeg vil kun hilse det velkommen, at forskere blander sig i debatten om fordeling af midlerne, sagde ministeren, da hun indtog talerstolen efter velkomsten fra præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og forperson for Forskningspolitisk Udvalg Poul Nissen.

Hvad har man gjort i Sverige?

Et land, der har været tidligt ude med at udmønte strategiske forskningsmidler, er Sverige, som allerede i 1970’erne satte penge af til netop dét. Siden har de svenske naboer været i gang med næsten samme handlingsforløb, som vi ser i Danmark, med flere penge, der fordeles direkte af politikerne. Mats Benner, professor ved Lunds Universitet, og i øvrigt en sprællevende formidler, har bl.a. lavet analyser af fordelingen af strategiske midler – fx af datidens danske Højteknologifond. Han gennemgik i sit oplæg, hvordan Sverige har forsøgt at reformere sit forskningssystem. Og der var ikke kun roser i den buket.

Brenner karakteriserede udviklingen af uddelingen af strategiske midler i Sverige til bred galgenhumoristisk latter fra salen:

– I Sverige er vi gået fra bridge til poker i fordelingen af forskningsmidler.

Og han uddybede ved at forklare, at politikerne har fået større og større direkte berøring med udmøntning.

– Resultatet er som biksemad. Det er en blanding af alt muligt. I dag er der 32 forskellige programmer i Sverige, der er sågar direkte af politikerne afsat 2 mio. kr. til forskning i bier.

Det behøver ikke være forkert, som han understregede. Men med den direkte politiske indflydelse mister man det langsigtede fokus, som er nødvendigt for at sikre god forskning. Nu står man i Sverige foran oprettelsen af en styrelse med ca. 8 mia. kr., hvor politikerne skal have udstrakt indflydelse.

– Og I er på vej i samme retning her i Danmark, sagde han med løftet pegefinger mod salen. Mit råd vil være ”keep it simple”, sluttede han – med henvisning til, hvordan han med sin erfaring mener, strategiske forskningsmidler bør uddeles.

Strategisk forskning er nødvendig

Deltagerne til den første af to debatter indtog podiet – denne havde ”samfundets behov for forskningsbaserede løsninger” som fokus, og korresponderede dermed godt med Hvidbogens anbefaling om at skabe et strategisk forskningsråd. Strategisk forskning kan spænde fra den specifikke udvikling af teknologier som kvantecomputeren og bioteknologi til store, komplekse klimaindsatser med udfasning af fossile energikilder fra industrisamfundet eller trivselsproblematikken. Strategisk forskning er drevet af specifikt formulerede samfundsnyttige ønsker, i modsætning til nysgerrighedsdrevet forskning, hvor forskerens egen videbegærlighed er drivkraften.

Deltagerne, der talte:

  • Anders Eldrup, forperson i Innovationsfonden
  • Lene Oddershede, Senior Vice President for Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden
  • Mette Reissmann (S), Medlem af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Oplægsholder Mats Benner, tog hurtigt tråden fra Hvidbogen op. Der var bred enighed i panelet om, at strategisk forskning er af stor samfundsmæssig nødvendighed.

For Innovationsfondens, der jo traditionelt står for store dele af uddelingerne til strategisk forskning, vedkommende, gjorde Anders Eldrup klart, at mange af deres uddelinger går til forskning, der ikke nødvendigvis har et forretningsmæssigt sigte. De forsøger i stedet at komme meget tidligt ind i processen.

Generelt var der en positiv stemning for at undersøge idéen om et strategisk forskningsråd nærmere:

– Det er en fin idé med strategisk forskningsråd, om end det sikkert var svært at lave apolitisk. Men mon ikke Videnskabernes Selskab er et godt bud på en aktør, der kan spille en aktiv rolle i, at det sker, som det blev foreslået fra salen.

Universiteternes rolle

I dagens anden debat blev universiteternes strategiske kapacitet sat under lup af Maria Theresa Norn, lektor i teknologi og entreprenørskab, Danmarks Tekniske Universitet, samt seniorforsker, Aarhus Universitet, Anders Engberg-Pedersen, professor i komparativ litteratur ved Syddansk Universitet, Carsten Toft Boesen, adm. airektør for NIRAS, og Peter Krogstrup Jeppesen, professor i Kvantefysik, Københavns Universitet.

Det blev hurtigt klart, at der var enighed om nogle fælles udfordringer. En af dem var de langsigtede mål. Som Norn konstaterede, hvor var så de 10-årige strategiske mål? En anden fælles udfordring var, at vi måske står i et vadested, hvor forskningen skal tænkes anderledes, og hvor der bedre bliver bygget bro mellem fri forskning og strategisk forskning.

Carsten Toft Boesen mente for eksempel, at strategien med, at forskere kalder på både flere penge og større frihed, er uddateret. I stedet vil det være en fordel, hvis forskere bliver gode til at tænke den frie og den strategiske forskning sammen. Der er ifølge Maria Teresa Norn et spændingsfelt mellem frihed og styring, som kan udnyttes bedre. Det kræver en fælles samtale om både hvilke opgaver, der skal løses, og hvilken rolle, universiteterne skal spille i dem.

Fra salen blev nævnt et godt eksempel på dette fra Holland, hvor universiteterne har fået mulighed for at byde ind på de store problemer, der skal løses i samfundet. Det samme kunne man gøre i Danmark.

Hjemmeopgaver

Som afslutning på dagen opsummerede FPU-forperson Poul Nissen nogle af de vigtigste pointer. Han hæftede sig bl.a. ved de mange indholdsrige diskussioner om, at det kunne være godt med fælles tanker fra universiteterne om, hvilken forskning samfundet behøver, men også, hvordan man identificerer de gode idéer tidligt, så de kan få et strategisk rygstød.

– Her har vi en hjemmeopgave, som han tørt konstaterede det.

Han sluttede dagen af med at gentage Mats Benners pointe fra tidligere på dagen, når det gælder strategisk forskning:

– Keep it simple.

Videnskabernes Selskab sætter fokus på akademisk frihed og trusler imod jagten på sandhed

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Seminar om akademisk frihed

Videnskabernes Selskab sætter fokus på akademisk frihed og trusler imod jagten på sandhed

Helle Porsdams oplæg. Foto: Videnskabernes Selskab
Hvis én ting blev slået fast til Videnskabernes Selskabs første seminar om akademisk frihed, så var det, at der er problemer nok at tage fat på. Truslerne imod idealet for den frie søgen efter sandhed og de problemer, det kan skabe i samfundet, blev identificeret og udfoldet i det første af en række seminarer om emnet.

Akademisk frihed hænger tæt sammen med demokrati. Særligt, hvis den ikke er til stede. Hvordan et samfund uden akademisk frihed kan se ud, blev konkretiseret af oplægsholderen Pavel Tereshkovich. Han fortalte om den nuværende situation på universiteterne i Belarus. Til daglig er han forperson for den Belarussiske eksilregerings råd for uddannelse og forskning. I Belarus er der siden 2020 sket en dramatisk ændring i kontrollen med universiteterne. Her fyrer universitetsledelsen, som er politisk udpeget, rask væk forskere for at have ideologisk ”forkerte” holdninger.

Derfor er antallet af professorer på universiteterne i perioden 2021-2022 faldet med 7,9 % svarende til 1550 personer. De fleste af disse tidligere professorer er nu ude af stand til at forsørge sig selv, da der er nedlagt forbud mod at ansætte dem i nogen form for job – selv som rengøringspersonale. Nogle få er endda blevet retsforfulgt og smidt i fængsel.

”Det her er det nye image for universitetsledelsen” fortæller Tereshkovich og viser et billede af universitetsrektorer iført camouflage-grønne militærjakker, som på en række står med hver sin lille sorte pistol i hånden og øver sig i at skyde.

I Danmark står vi ikke umiddelbart overfor så drakoniske udfordringer. Men danske forskeres arbejde bliver presset af, hvad der sker uden for landets grænser, som Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab, fremhævede i sin åbningstale til arrangementet. Det blev for nyligt tydeligt i en reklamekampagne udsendt af PET, som advarede danske forskere imod at lade deres forskning komme i hænderne på udenlandske magter som Iran og Rusland. Med slogans som »Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste« forsøgte PET at bruge humor til at inddrage forskere i en debat om international idéudveksling og nationale sikkerhedsinteresser.

”Videnskab er i sin natur uden grænser,” fremhævede Nosch i forbindelse med sin omtale af PET-sagen.

Det er en naturlig logik i akademia at diskutere, samarbejde og vidensdele forskningsresultater med internationale kolleger. Men nu opfordres danske forskere altså til at afveje dette princip overfor sikkerhedsrisikoen ved de regimer, deres kolleger kommer fra. Er deres internationale kolleger underlagt en rektor, der har været på militærkursus?

”Derfor er vores udenlandske kollegers akademiske frihed direkte relevant for danske forskeres arbejdsvilkår,” påpegede Nosch.

”Which problem do you want to pick?”

Akademisk frihed er dog ikke kun truet af totalitære tendenser i andre lande. Universiteter kæmper også med interne udfordringer, som fx hvordan man skal håndtere studenter-aktivisme, kontroversielle oplægsholdere og had-tale. Socialt pres kan skubbe forskere til at udøve selvcensur, hvilket er et problem for akademisk frihed. Disse emner blev oplistet af David Kaye, som er professor i Jura ved University of California og tidligere har været Special Rapporteur om beskyttelse af ytringsfrihed for FN.

Denne type udfordringer ligger tættere på de danske universiteters virkelighed end situationen i Belarus. Derfor var der også flere blandt publikum, som i den efterfølgende paneldebat spurgte, om Kaye og de andre panelister kunne konkretisere, hvad man kan gøre for at sikre den akademiske frihed. Flere af spørgerne var repræsentanter for danske institutioner, med ansvar for de akademiske miljøer, og derfor interesserede i, hvordan man beskytter den akademiske frihed. Men netop fordi akademisk frihed er et bredt koncept, er det ikke et enkelt spørgsmål at besvare – heller ikke for et panel af eksperter på området.

Det fik David Kaye til at udbryde ”Which problem do you want to pick?” Akademisk frihed skal nemlig sikres på mange forskellige niveauer af den akademiske værdikæde.

Samfundets adgang til forskning

Forholdet mellem universiteter og den brede offentlighed er også et element af akademisk frihed. Det forhold er presset i Danmark i disse år. Mange forskere er bekymrede for konsekvenserne af at arbejde med kontroversielle emner. Som Marie Louise Nosch påpegede i sin indledning, viste en undersøgelse for nyligt, at forskere frygter at udtalelser om kontroversiel forskning vil føre til mobning eller chikane. Disse problematikker var centrale under oplæggene fra Helle Porsdam, som er professor i historie og kulturelle rettigheder ved Københavns Universitet, og Kristoffer Kropp, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskaber og Erhverv på RUC. De fokuserede begge på udfordringer med at deltage i forskning og have adgang til forskning.

Kristoffer Kropp fortalte, at ikke alle forskere har lige adgang til at deltage og gøre sig gældende som forsker – hverken i den videnskabelige samtale eller i den offentlige debat. Der er fx systematisk forskel på, hvor let det er for forskere fra hhv. Nordvesteuropa og Sydøsteuropa, at få deres forskningsresultater publiceret i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Dermed går vi som samfund glip af talentfulde input, og forskere bliver forhindret i at skabe meningsfulde samfundsbidrag med deres forskning.

”Akademisk frihed handler ikke kun om, at forskerne bare siger ’lad os være i fred’” uddyber Kropp i en samtale efter arrangementet. ”Det er en afgørende betingelse for, at vi kan engagere os i samfundet og dermed løfte vores samfundsansvar”.

Netop konsekvenserne af dårlig adgang til forskning og forskere for den brede befolkning var en pointe under oplægget fra Helle Porsdam. Hvis ikke der er adgang, forhindrer det forskningen i at kunne bidrage til samfundsudviklingen – fx ved at beslutningstagere kan basere deres beslutninger på fakta og ved, at privatpersoner kan agere på et oplyst grundlag. Som et konkret eksempel kan adgang til viden om orkaner og jordskælv have betydning for den brede befolknings sikkerhed.

Hvis man på forhånd ved, at der er risiko for disse naturfænomener, kan man som samfund beslutte at bygge med henblik på at kunne modstå det, og som privatperson kan man beslutte at forlade et område og søge et sikkert sted hen i tide. Hvis denne viden kun eksisterer blandt forskere, men ikke bliver udbredt til offentligheden eller kun en del af den, kan det skabe ulighed i folks muligheder i livet. Derfor kan det blive et problem for samfundet, både at der er strukturelle barrierer for hvilke forskere, der kan komme til orde i forskningsverdenen, og hvis mange forskere føler sig hæmmet af omverdens reaktioner på deres forskning i kontroversielle emner.

Selv i Danmark er der altså udfordringer, vi kan tage fat på for at sikre akademisk frihed. Men det er svært på en enkelt eftermiddag at finde en løsning på komplekse nationale og internationale problematikker – selv for et ekspertpanel i Videnskabernes Selskab. Derfor vil debatten om akademisk frihed fortsætte, når Selskabet inviterer til det næste seminar i rækken til efteråret for at gå dybere ind i de enkelte udfordringer.

Dansk strategisk forskning – nu og i fremtiden

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Forskningspolitisk årsmøde 2024

Dansk strategisk forskning – nu og i fremtiden

Årets hvidbog fra Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg giver anbefalinger til bedre strategisk forskning. Se den her.

Forskningsreserven er vokset drastisk i senere år og beløber sig i 2024 til 4,2 mia. kroner. Christiansborg definerer altså i stigende grad forskningsemnerne, og det stiller nye krav til, hvordan rammerne for strategiske forskningsindsatser i Danmark skal skrues sammen. Derfor anbefaler politikerne, at forskningsreserven skal allokere midler til et selvstændigt strategisk program frem for at lave øremærkede programmer i Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden.

Videnskabernes Selskab forskningspolitisk årsmøde samler centrale aktører på området, blandt andet fra det politiske system, universiteterne og interesseorganisationer.

Hvidbogen bliver præsenteret og debatteret den 30. april 2024 i Videnskabernes Selskab på Forskningspolitisk Årsmøde. Her deltager blandt andre uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, formand for Innovationsfonden Anders Eldrup og Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden Lene Oddershede samt en række andre prominente forskningsprofiler.

Læs og download hvidbogen her

 

Forskningspolitisk Udvalg 2024 består af:

  • Formand Poul Nissen: Prodekan for forskning og professor i proteinbiokemi ved Aarhus Universitet
  • Jeppe Dyre: Professor, IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet
  • Ole Wæver: Professor, Institut for Statskundskab, CRIC, Københavns Universitet
  • Tine Jess: Professor, centerleder, PREDICT, Aalborg Universitet
  • Dan Zahavi: Professor, centerleder, Center for subjektivitetsforskning, Københavns Universitet
  • Frederik Stjernfelt: Professor, Institut for kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet

Ny kommentar fra EASAC

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

European Academies’ Science Advisory Council

Ny kommentar fra EASAC

Foto: Easac/Videnskabernes Selskab
En meningsfuld plastiktraktat bør sigte mod at reducere produktionen af plastik og opnå cirkularitet, siger seneste kommentar fra European Academies’ Science Advisory Council, organet for uafhængig forskningsbaseret rådgivning af Europas politiske beslutningstagere.

Systemiske svigt driver en hurtig vækst i produktion, forbrug og lækage af plastik i marine, terrestriske og ferskvandsmiljøer, viser en ny EASAC-kommentar. Sammenfatningen af den nyeste videnskabelige evidens har til formål at informere de løbende forhandlinger om nødvendigheden af en international plastiktraktat. Med de nuværende politikker forventes globalt plastikaffald at næsten tredoble sig inden 2060.

– Forhandlere skal takle konflikter i hele systemet, siger professor Michael Norton fra EASAC.

– Det vil påvirke kommercielle interesser og vil derfor ikke være en let opgave. Men for at bremse og vende skader på miljøet, biodiversitet og i sidste ende risici for menneskers sundhed skal traktaten sætte en stopper for den fortsatte vækst i produktionen af plastik.

Det 21. århundrede vil sandsynligvis blive husket som “plastiktiden”. Plastik begyndte sin triumferende march i 1960’erne; i dag drukner planeten bogstaveligt talt i plastik. Mere end 353 millioner tons plastikaffald blev produceret i 2019, og ifølge OECD’s tal forventes det at stige til så meget som 1014 millioner tons årligt inden 2060, medmindre drastiske foranstaltninger træffes.

For at oprette en International Plastiktraktat foreslår EASAC en systemisk tilgang til at reducere mængden af plastproduktion og forbrug, sikre at al plast er genanvendelig eller komposterbar og holde plast i cirkulation så længe som muligt. Modeller antyder, at ved at reducere efterspørgslen med 30 % og øge genanvendelsesraten til 20 % vil plastforurening kunne reduceres med 80 % inden 2040.

EASAC’s 10 videnskabeligt baserede anbefalinger til en international plastiktraktat:

  • Sæt et mål om at reducere produktionen af primærplast med henblik på at reducere det samlede behov, efterspørgsel og brug af emballage
  • Sørg for, at al plast er genbrugeligt, genanvendeligt eller komposterbart for at muliggøre cirkularitet
  • Internaliser alle eksterne (miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige) omkostninger i den grundlæggende markedspris for harpiks
  • Gør produktudviklere og detailhandlere ansvarlige for at minimere engangsbrug af “on-the-go”-genstande og gør den ansvarlige vej den billigste mulighed for at ændre forbrugeradfærd
  • Forbyd bevidst tilsætning af mikroplastik til produkter
  • Forpligt dig til at øge sikkerheden, holdbarheden, genanvendeligheden, påfyldeligheden, reparerbarheden og renoveringsevnen af plastprodukter
  • Tilskynd virksomheder til at samarbejde i omvendte forsyningskæder
  • Anmod om livscyklusanalyse og ordentlige standarder for biologisk nedbrydelighed for harpikser, der hævder biologisk nedbrydelighed
  • Udvid producentansvaret til alle omkostninger vedrørende affaldshåndtering
  • Tillad kun eksport fra OECD til de ikke-OECD-lande, der samtykker og opfylder kriterierne for at behandle sådant affald på en miljømæssigt forsvarlig måde

OBS: Ovenstående er en forkortet version af den originale pressemeddelelse, oversat fra engelsk til dansk. Læs pressemeddelelsen og den fulde EASAC-kommentar: “Towards an International Plastics Treaty” her.

Om the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC)

 

EASAC er dannet af de nationale videnskabsakademier i EU’s medlemsstater; Norge, Schweiz og Storbritannien. Gennem EASAC arbejder videnskabelige akademier sammen om at levere uafhængig, ekspertbaseret rådgivning om de videnskabelige aspekter af europæisk politik til dem, der træffer eller påvirker beslutninger inden for de europæiske institutioner. Som nationalt videnskabeligt akademi er Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab medlem af EASAC.