Kategori: Pressemeddelelse

Videnskabernes Selskab har optaget 30 nye medlemmer

Posted on by Rikke Reinholdt Petersen

Videnskabernes Selskab har optaget 30 nye medlemmer

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab, fra selskabets generalforsamling i maj 2024.
Mød de 30 nye medlemmer, som bliver en del af selskabets indsats for at styrke forskningen til gavn for samfundet. De følger i sporene på blandt andre Niels Bohr og H.C. Ørsted. 

Videnskabernes Selskab forsøger at favne alle videnskabens grene og således bredt repræsentere forskningsverdenen. Det afspejler de faglige baggrunde hos selskabets medlemmer, som nu får en endnu større bredde med 30 nye medlemmer.

Med 30 unikke faglige profiler træder de nye medlemmer ind i et selskab, hvor de sammen med dets øvrige medlemmer vil indgå i et tværfagligt fællesskab og forum. Her giver deltagelse i såvel komitéer og udvalg som projekter og satsninger af f.eks. forskningsformidlende eller -politisk karakter mulighed for at præge og løfte dagsordenen for forskningsdanmark.

Som nye medlemmer af selskabet betyder det også, at de er med til at videreføre arven fra store stemmer i forskningen, nationalt som internationalt, der tidligere har haft medlemsstatus i selskabet – lige fra elektromagnetismens opdager H.C. Ørsted og atomfysiker Niels Bohr til videnskabsfolk som Charles Darwin, Marie Skłodowska-Curie, Albert Einstein og Ferdinand de Saussure.

For første gang optages der medlemmer i begge klasser på samme tid

De nye medlemmer fordeler sig i Videnskabernes Selskabs to klasser: den humanistiske klasse og den naturvidenskabelige. Medlemmer, der forsker inden for samfundsvidenskaberne, indgår i den humanistiske klasse, mens den naturvidenskabelige klasse udover matematik og klassiske naturvidenskaber også dækker områder som sundhedsvidenskab, teknisk videnskab, jordbrugs- og fødevarevidenskab.

Derfor har der været tradition for, at de to klasser fra år til år har skiftedes om at vælge nye fagfæller ind. Men i år er det anderledes.

Ikrafttrædelsen af en ny indvalgsforordning betyder, at begge selskabets klasser nu vælger deres medlemmer på samme tid. I 2026 og 2028 er det endda besluttet, at der blandt de ordinære medlemmer optages lidt flere end normalt med henblik på at fremme underrepræsenterede områder i selskabet. Lyder tallet 30 usædvanligt højt for årets valg, er det altså derfor.

Efter vanlige takter er de nye medlemmer enten ordinære eller korresponderende. Ved ordinære medlemmer forstås forskere med dansk statsborgerskab eller udenlandske statsborgere med fast bopæl eller ansættelse i Danmark. Korresponderende medlemmer er forskere med udenlandsk statsborgerskab, der ikke bor eller arbejder i Danmark.

De nye medlemmer er officielt indtrådt i Videnskabernes Selskab fra tirsdag den 9. juni 2026. Se detaljer om dem og deres forskning nedenfor.

Nye ordinære medlemmer i den naturvidenskabelige klasse:

 

Professor Alicia Lundby
Fagområde: proteomics, molekylær hjerteforskning, sygdomsmekanismer 
Institution: Københavns Universitet 

  

Professor Bjørn Panyella Pedersen
Fagområde: strukturel Biologi, biofysik, molekylærbiologi, membranproteiner 
Institution: Aarhus Universitet 

  

Professor Ian Hickson
Fagområde: molecular and cellular biology 
Institution: Københavns Universitet 

  

Lektor Laura Mančinska
Fagområde: quantum computing, matematik, datalogi 
Institution: Københavns Universitet 

  

Institutleder, professor Marit-Solveig Seidenkrantz
Fagområde: geologi, maringeologi, palæoklima, palæoceanografi, mikropalæontologi 
Institution: Aarhus Universitet 

  

Professor Mette Marie Rosenkilde
Fagområde: molekylær og translationel farmakologi
Institution: Københavns Universitet 

  

Professor Milena Corredig
Fagområde: food chemistry and technology
Institution: Aarhus Universitet 

 

Professor Petar Popovski
Fagområde: kommunikationsteori, trådløs kommunikation og netværk, informationsteori, kvantekommunikation
Institution: Aalborg Universitet 

  

Professor Rasmus Fensholt
Fagområde: geografi, remote sensing
Institution: Københavns Universitet 

  

Professor Sofia Ribeiro
Fagområde: geovidenskab, klimaforskning, marinøkologi, arktiske forhold
Institution: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 

  

Professor Tejs Vegge
Fagområde: materialefysik, AI, energilagring, katalyse, nanomaterialer
Institution: Danmarks Tekniske Universitet 

  

Professor Thomas Graven-Nielsen
Fagområde: smerteforskning, neurovidenskab, sundhedsteknologi 
Institution: Aalborg Universitet 

  

Professor Ulla Birgitte Vogel
Fagområde: folkesundhed, kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, kemisk risikovurdering, partikeltoksikologi, mekanismeforskning, partikel-induceret kræft, partikel-induceret hjerte-kar-sygdom
Institution: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

  

Klinisk professor, overlæge Vibe Gedsø Frøkjær
Fagområde: medicin, psykiatri, neurovidenskab
Institution: Rigshospitalet og Psykiatrisk Center København 

 

Professor Vitor Cardoso
Fagområde: physics, gravitation 
Institution: Københavns Universitet 

Nye korresponderende medlemmer i den naturvidenskabelige klasse:

 

Professor Carol Arnosti
Fagområde: biogeochemistry, organic chemistry, microbial ecology 
Institution: University of North Carolina – Chapel Hill 

 

Professor Dario Farina
Fagområde: neural engineering 
Institution: Imperial College London 

 

Professor Markus Reiher
Fagområde: kemi
Institution: ETH Zürich

Nye ordinære medlemmer i den humanistiske klasse:

 

Professor, dr. Claes Holger de Vreese
Fagområde: AI, medier, demokrati, politisk kommunikation, journalistik, disinformation 
Institution: Syddansk Universitet og Universitetet i Amsterdam 

  

Professor David Budtz Pedersen
Fagområde: filosofi, kommunikation, ledelse
Institution: Aalborg Universitet 

  

Professor David Dreyer Lassen
Fagområde: økonomi, social data science
Institution: Københavns Universitet 

  

Professor Eva Gulløv
Fagområde: antropologi, barndom, uddannelsessystem, børneinstitutioner, civiliseringsprocesser 
Institution: Aarhus Universitet 

 

Chookaszian Family Professor of Accounting and David G. Booth Faculty Fellow Hans B. Christensen
Fagområde: regnskab
Institution: University of Chicago 

  

Professor Helena Skyt Nielsen
Fagområde: arbejdsmarkedsøkonomi, uddannelsesøkonomi, familieøkonomi 
Institution: Aarhus Universitet 

  

Professor Klaus Petersen
Fagområde: velfærdsstatens historie, samtidshistorie, dansk og nordisk historie 
Institution: Syddansk Universitet 

  

Seniorforsker Lisbeth Imer
Fagområde: arkæologi, runologi, epigrafik, skriftkultur 
Institution: Nationalmuseet 

  

Professor Mikkel Bille
Fagområde: etnologi og antropologi
Institution: Københavns Universitet 

  

Lektor Tone Roald
Fagområde: psykologi
Institution: Københavns Universitet 

Nye korresponderende medlemmer i den humanistiske klasse: 

 

Professor of Philosophy and Distinguished University Scholar Evan Thompson
Fagområde: philosophy 
Institution: University of British Columbia 

 

Professor Sarah de Rijcke
Fagområde: science and technology studies 
Institution: Leiden University 

Læs mere om regler og krav for valg af medlemmer til Videnskabernes Selskab i selskabets valgforordning.

Søg blandt samtlige medlemmer i Videnskabernes Selskab her.

Fra akademi til akademi: Videnskabernes Selskab åbner døre for europæisk sammenhold og nye forskningsvurderinger

Posted on by Ghita Nidam Møller

Fra akademi til akademi: Videnskabernes Selskab åbner døre for europæisk sammenhold og nye forskningsvurderinger

Den 3. juni lagde Videnskabernes Selskab hus til ALLEA’s generalforsamling, som gav mulighed for at vende videnskabelig medvind og modvind. Foto: Andreas Raun/ ALLEA.
Videnskabernes Selskab var vært for All European Academies’ (ALLEA) generalforsamling. I samlet flok diskuterede de videnskabelige akademier bl.a., hvordan forskningsverden står bedst sammen og gentænker måden, vi vurderer og former forskere og forskning.

Hvordan vurderer vi forskningen mest meningsfuldt for at skabe størst samfundsværdi? Hvad skal vi i bund og grund sætte som attråværdige mål for at sikre, at de bedste ideer bliver til fremragende forskning og nye, nødvendige opdagelser?

Det satte Videnskabernes Selskab fokus på, da vi havde æren af at være værter for All European Academies’ (ALLEA) årlige generalforsamling den 3. juni.

Forsamlingen af de videnskabelige akademier tog hånd om vigtige diskussioner om fremtidens forskning, videnskabsdiplomati i Arktis og overrækkelsen af den såkaldte Madame de Staël-pris. Og så gav det ikke mindst anledning til, at Videnskabernes Selskab kunne samle de europæiske akademier til et sideevent, som netop kastede sig ud i en fælles dialog om, hvordan vi bedst muligt vurderer forskning.

For hvad, vi måler på, er til dels også, hvad vi får. Det var afsættet for sideeventet, som Videnskabernes Selskab holdt i samarbejde med koalitionen for fremme af forskningsvurdering (CoARA) og ALLEA.

Mere end metrikker

Vurderingskriterier sætter rammen for, hvad forskere og fonde stiler efter. Men noget tyder på, at forskningsverdenens nuværende tilgang ikke nødvendigvis er den mest givende, når det kommer til at fremme den bedst mulige forskning.

Sideeventet debatterede både udfordringer og muligheder i det åbne vindue, som lige nu er i arbejdet med aftalen for reformering af forskningsvurdering (ARRA), som blev offentliggjort i juli 2022. Aftalen blev præsenteret som en samarbejdsbaseret køreplan og støttet af over 800 organisationer verden over for at fremme en bottom-up-tilgang gennem CoARA.

Generalforsamlingen gav en unik mulighed for at byde ind med erfaringer og forslag i kraft af den samlede flok af forskellige medlemmer af det europæiske forskningsmiljø, herunder ARRA-tilknyttede samt repræsentanter for akademier, finansieringsorganisationer og danske interessenter. Deltagerne udforskede udfordringer og muligheder i implementeringer af reformen gennem keynotes, en interaktiv paneldebat og rundbordsdiskussion.

Der var særligt fokus på, hvordan modeller for forskningsvurdering påvirker forskningskvalitet, finansieringsprioriteter, forskeres karrierer og ikke mindst trivsel. Debatten fremhævede bekymringer over den tunge afhængighed af kvantitative målinger som impact factor og h-indeks. Bekymringen lød blandt andet, at det risikerer at bidrage til en “publish or perish”-kultur, der undergraver forskningskvaliteten, og at vigtig og god forskning ikke altid afspejles gennem kvantitative målinger.

Derfor lød der opfordringer til at gentænke forskningsvurdering ved at inkludere bredere kriterier, der bedre afspejler forskeres mangfoldige bidrag. Her kan udviklinger som open science, justeringer af vurderingskriterier, arbejde med nye former for CV og nye teknologier som generativ AI være drivkræfter til at reformere forskningsvurderingen.

De gode ideer kom i følgeskab med nuancer og tanker om, hvordan man håndterer potentielt større vægt på kvalitative vurderinger uden at øge byrden for bedømmere, og hvordan man beskytter mod bias. En del af de overvejelser indebærer også at have øje for finansieringsorganers rolle, institutionel tilpasning til nye modeller, og hvordan man modvirker opfattelsen af, at kvalitative vurderinger sænker standarderne.

Videnskabernes Selskab takker for muligheden for at tage debatten og for at sætte rammerne for generalforsamlingen – herunder de mange inspirerende samtaler om forskningens rolle i fremtidens Europa.

Læs hele ALL EA’s rapport om generalforsamlingen og sideventet her.

Du kan også fordybe dig i dagens debatter gennem optagelser fra de enkelte sessioner.

Fotogalleri: Andreas Rauns/ALLEA.

Velkommen til nye medlemmer i Videnskabernes Selskab

Posted on by Ghita Nidam Møller

Velkommen til nye medlemmer i Videnskabernes Selskab

10 nye medlemmer bliver en del af Videnskabernes Selskabs mangeårige arbejde for at sikre og dele den bedst mulige videnskab. Foto: Asger Bjørn Larsen/Videnskabernes Selskab.
10 nye medlemmer bliver nu en del af Videnskabernes Selskab. De skriver sig dermed ind i selskabets over 280 år lang historie og træder i fodsporene efter folk som H.C. Ørsted, Niels Bohr og August Krogh. Målet er det samme: at arbejde for at sikre gode vilkår for forskere og forskning i Danmark.

De nye medlemmer bliver en del af en lang videnskabelig historie – både i udgivelser, opdagelser og engagement inden for forskningsverdenens interne liv og udadtil i samfundet. Dét fundament lever videre med en grundlæggende mission om at styrke videnskabens stilling og den tværvidenskabelige forståelse i Danmark.

Arbejdet ligger hos Videnskabernes Selskabs godt 500 medlemmer, som fordeler sig på to overordnede grupper: den humanistiske og den naturvidenskabelige klasse. I år var der indvalg i den humanistiske klasse, som dermed nu er dygtige forskere rigere.

De tilslutter sig Videnskabernes Selskab mission og kommer til at bidrage til selskabet, som udgør et samarbejdsorgan og mødested for forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. I den forbindelse afholder selskabet bl.a. medlemsmøder, symposier, foredrag og forelæsninger, ligesom der udgives publikationer, deltages i internationalt samarbejde og i arbejde i og på tværs af selskabets udvalg og komitéer. De beskæftiger sig med både forsknings- og klimapolitik, myndighedsbetjening og uddannelse, forskningsformidling – og meget mere.

Foruden fordelingen på klasser organiserer medlemmerne sig desuden i grupper af ’ordinære’ og ’korresponderende’ medlemmer. De ordinære medlemmer har tilknytning til Danmark eller dansk forskning, mens korresponderende medlemmer er bosat i udlandet og tilknyttet forskning uden for Danmark. To af de ny medlemmer er i sidstnævnte korresponderende gruppe.

Vi byder dem alle varmt velkommen i selskabet!

Mød dem nedenfor og bliv klogere på deres forskningsfelt ved at klikke ind på deres medlemsprofiler.

Nye ordinære medlemmer af den humanistiske klasse

 

Anders Søgaard

Professor

Fagområde: datalogi, sprogfilosofi og datalingvistik

Tilknytning: Københavns Universitet

 

Anna Lena Sandberg

Lektor

Fagområde: tysk

Tilknytning: Københavns Universitet

 

Lene Tanggaard

Professor

Fagområde: uddannelsesforskning

Tilknytning: Aalborg Universitet

 

Mette Nordahl Svendsen

Professor

Fagområde: folkesundhedsvidenskab og medicinsk antropologi

Tilknytning: Københavns Universitet

 

Peter Thule Kristensen

Professor

Fagområde: arkitekturhistorie

Tilknytning: Det Kongelige Akademi

 

Simon Calmar Andersen

Professor

Fagområde: statskundskab/offentlig forvaltning

Tilknytning: Aarhus Universitet

 

Thomas Gammeltoft-Hansen

Professor

Fagområde: jura

Tilknytning: Københavns Universitet

 

Ulrik Langen

Professor

Fagområde: dansk og europæisk kulturhistorie 1650-1900

Tilknytning: Københavns Universitet

 

Nye korresponderende medlemmer

 

Arlie Hochschild

Professor

Fagområde: sociologi

Tilknytning: University of California, Berkeley

 

Peter Frankopan

Professor

Fagområde: global historie og klimahistorie

Tilknytning: Worcester College, Oxford

EU skal styrke grundforskningen og det åbne samarbejde

Posted on by William Jungfalk

EU skal styrke grundforskningen og det åbne samarbejde

Foto: Unsplashed
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab offentliggør i dag en international opfordring til EU-Kommissionen om at fastholde og styrke grundforskningen og det internationale samarbejde i det kommende udspil om forsknings- og innovationspolitik.

Videnskabens verden rækker længere end blot Europa. Hele den globale scene skal derfor med i beregningerne, når vi i EU kigger frem mod de næste syv år.

I år forhandles der nemlig under det danske EU-formandskab om, hvordan EU for en ny syvårig periode skal finansiere forskning og innovation. Med udgangspunkt i de seneste globale udviklinger fremhæver Videnskabernes Selskab tre centrale principper, der bør styrkes i det kommende rammeprogram for forskning:

  1. Grundforskning som en bærende del af vidensøkosystemet
    Grundforskning kan være afgørende for nye opdagelser, højrisiko-innovation og forskningsbaseret uddannelse. Men den bidrager også til demokratisk dannelse, kritisk tænkning og samfundets intellektuelle liv.
  2. Langsigtet investering og stabilitet
    Udviklingen af stærke forskningsmiljøer kræver tid og kontinuitet. Mange af nutidens største fremskridt hviler på forskning, der blev påbegyndt årtier tidligere.
  3. Åbenhed og samarbejde
    Europa bør forblive en åben og udadvendt aktør. Internationalt samarbejde – både inden for og uden for Europa – er afgørende for videnskabelig kvalitet og for løsningen af globale udfordringer. Samtidig er det vigtigt, at forskning udvikles i tæt dialog med samfundets aktører.

Videnskabernes Selskab håber, at opfordringerne bliver taget med til forhandlingsbordet for at sikre stærk uafhængig forskning i en tid, hvor der i dele af verden er international modvind, som udfordrer videnskaben.

“Vi ser med bekymring på tendenser til fragmentering geopolitisk og ikke mindst angreb på akademisk frihed. Med denne opfordring ønsker vi at minde beslutningstagere om, hvad der grundlæggende skaber varig fremgang og bidrager til et langsigtet perspektiv: grundforskning, stabile rammer og åbenhed,” siger præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen.

Du kan læse hele opfordringen her: Call for Continued Commitment to Basic Research and Open Collaboration

 

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024

Posted on by Asger Bjørn Larsen

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024

Sara Greens forskning afdækker potentialer og udfordringer for personlig medicin. Hun undersøger, hvordan brugen af flere sundhedsdata både kan muliggøre mere individualiseret forebyggelse – men også lede til mere usikkerhed og overdiagnostik.

– Jeg er meget glad, overrasket og rørt over, at mine kolleger har nomineret mig, og det er en stor ære at modtage prisen, siger Sara Green.

– Jeg ser det også som en anerkendelse af den praksisorienterede videnskabsteori, som jeg er stolt over at være med til at udvikle.

Sara Green er lektor i videnskabsteori ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Her forsker hun i krydsfeltet mellem erkendelsesteori og etik i de biomedicinske videnskaber. Hendes nuværende forskning beskæftiger sig i særlig grad med, hvad personlig medicin betyder for videnskab og samfund. Og nu – nu kan hun altså også kalde sig modtager af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje.

Medaljen, der uddeles én gang om året til én person, er landet i Sara Greens hænder af flere årsager. Men ifølge folkene bag indstillingen er den høje grad af tværfaglighed og tværgående samarbejde nogle af de meget tunge lodder på vægtskålen:

– Hendes tværfaglige tilgang og hendes evne til at samarbejde tæt med filosoffer, sociologer, antropologer, STS-forskere [science and technology studies, red.] samt forskere fra de discipliner, hun studerer, har også været et centralt kendetegn ved hendes arbejde fra begyndelsen af ​​hendes videnskabelige karriere, lyder det bl.a. i indstillingen.

– At så mange førende forskere fra discipliner inden for humaniora, samfundsvidenskab og biologiske og medicinske videnskaber har valgt at samarbejde med hende, afspejler tydeligt hendes enestående talent, intelligens og energi, fortsætter de rosende vendinger fra indstillerne.

Masser af broer – og et kompromis

I sit forskningsarbejde kombinerer Sara Green filosofisk begrebsanalyse med etnografiske metoder. Samtidig bringer hun videnskabsteoretisk litteratur i dialog med andre studier inden for videnskab og teknologi. I hendes optik er det tværfaglige samarbejde afgørende for at forstå implikationerne af ny teknologi for både videnskab og samfund:

– Jeg ser mig selv som en brobygger. Det kan lyde lidt flyvsk, men det kræver meget arbejde at sætte sig ind i andre forskningsfelter. Jeg har brugt mange år på at studere biologi, læse medicinske tidsskrifter og på at forstå, hvordan antropologer, biologer, læger, forskere fra STS og så videre, arbejder. Og samarbejdet med forskere fra de felter har formet min tænkning og metodiske tilgang, bemærker Sara Green.

Men arbejde på tværs af fag og faggrupper er heller ikke en ukompliceret proces. Og det kommer også med en pris, for hun har været nødt til at gå på kompromis, understreger sølvmedaljemodtageren:

– Det har nok været på bekostning af specialiseringen af min egen forskningsprofil inden for filosofi. Men jeg har måske med min lidt anderledes tilgang specialiseret mig på min egen måde, vurderer hun.

Forskningen skal komme flere til gode

Sara Green har fundet sin niche. Og hun planlægger at fortsætte med at åbne de døre til komplekse rum i forskningen, der kræver alsidig tænkning og tilgang:

– Jeg vil bruge en del af det medfølgende legat til Sølvmedaljen på at styrke eksisterende og nye samarbejdsrelationer gennem en workshop og et skriveophold, siger hun og afslutter:

– Noget af legatet skal også gå til formidlingsaktiviteter. For jeg synes, at der er mange vigtige problemstillinger, som også er relevante for studerende og den bredere befolkning.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje bliver overrakt på et medlemsmøde torsdag den 26. september, hvor Sara Green vil holde oplæg om sin forskning for stedets medlemmer.

For mere info om overrækkelsen og valgprocedurer, kontakt venligst programkonsulent i Videnskabernes Selskab Trine Hagerup på th@royalacademy.dk eller +45 31 49 23 16. For presserelaterede henvendelser, kontakt kommunikationskonsulent Rikke Reinholdt Petersen på rp@royalacademy.dk eller +45 31 25 80 64.

Kort om Sara Green

 

Lektor ved Sektion for Videnskabshistorie og Videnskabsteori, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet • Affilieret forsker ved Centre for Medical Science and Technologies Studies (MeST), Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet • PI for forskningsprojektet Philosophy of Personalized Medicine in Practice (PROMISE) og ligeledes for Consumer Medicine: Philosophical and Ethical Implications (COPE) • Deltager i forskningsprojektet Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe) samt flere EU-finansierede projekter; DataSpace, HYBRIDA og REDESIGN • Medredaktør for det internationale tidsskrift Studies in History and Philosophy of Science • Medlem at styregruppen for the European Philosophy of Science Association • Har en baggrund inden for filosofi og biologi • ph.d. i videnskabsstudier fra Aarhus Universitet • Postdoctoral fellow ved Center for Philosophy of Science, University of Pittsburgh 2014/2015.

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

 

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en yngre forsker med tilknytning til dansk forskning, som for højst 10 år siden har opnået en ph.d.-grad (korrigeret for barsels- og sygeorlov) ved ansøgningsfristen. Sølvmedaljen gives for en særligt betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Hvert andet år går prisen til en humanistisk, hvert andet år til en naturvidenskabelig forsker. Med Sølvmedaljen følger et legat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning.

 

Bedømmelsesudvalget bag tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024 har bestået af forperson Marianne Pade, Bjarne Grønnow, Lene Østermark-Johansen, Troels Engberg-Pedersen og Lene Koch.

Læs mere om Sølvmedaljen og tidligere modtagere search

Nye medlemmer af Videnskabernes Selskab er valgt

Posted on by Trine Hagerup

Pressemeddelelse

Nye medlemmer af Videnskabernes Selskab er valgt

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
18 nye medlemmer af det mere end 280 år gamle selskab, der har haft medlemmer som H.C. Ørsted, Niels Bohr og August Krogh, kan fremover deltage i arbejdet med at sikre gode vilkår for forskere og forskning i Danmark.

Som medlem bliver man del af et selskab, der arbejder aktivt for at styrke videnskabens stilling og den tværvidenskabelig forståelse i Danmark. Stedet udgør et samarbejdsorgan og mødested for forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. Og i den forbindelse afholdes der bl.a. medlemsmøder, symposier, foredrag og forelæsninger, ligesom der udgives publikationer, deltages i internationalt samarbejde og i arbejde i og på tværs af Selskabets udvalg og komitéer, der beskæftiger sig med både forsknings- og klimapolitik, myndighedsbetjening og uddannelse, forskningsformidling – og meget mere.

Videnskabernes Selskabs godt 500 medlemmer fordeler sig på to overordnede grupper, navnlig den humanistiske og den naturvidenskabelige klasse. Og eftersom optagelsen af nye medlemmer for sidstnævnte foregår i lige år, er den naturvidenskabelige klasse således pr. seneste generalforsamling, der fandt sted den 16. maj, blevet hele 18 nye medlemmer rigere.

Foruden fordelingen på klasser organiserer medlemmerne sig desuden i grupper af ’ordinære’ og ’korresponderende’ medlemmer, hvor ordinære medlemmer har tilknytning til Danmark eller dansk forskning, mens korresponderende medlemmer er bosat i udlandet og tilknyttet forskning uden for Danmark.

Nye ordinære medlemmer af den naturvidenskabelige klasse:

Mads Albertsen
Professor, ph.d.
Fagområde: mikrobiologi, bioteknologi
Ansættelsessted: Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

Messoud Ashina
Professor, overlæge, ph.d., dr.med.
Fagområde: neurologi
Ansættelsessted: Rigshospitalet og Københavns Universitet

Isabelle Augenstein
Professor, sektionsleder, dr.scient., ph.d.
Fagområde: datalogi
Ansættelsessted: Københavns Universitet

Peter Ditlevsen
Professor, dr. scient, ph.d.
Fagområde: fysik
Ansættelsessted: Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Stig Helveg
Professor, centerleder, ph.d.
Fagområde: elektronmikroskopi, fysik-kemi, nanomaterialer, katalyse
Ansættelsessted: Danmarks Tekniske Universitet

Sune Lehmann
Professor, ph.d.
Fagområde: computer science, informatik, social networks, anvendt matematik, fysik
Ansættelsessted: Danmarks Tekniske Universitet

Kresten Lindorff-Larsen
Professor, ph.d.
Fagområde: biokemi
Ansættelsessted: Biologisk Institut, Københavns Universitet

Mette Løvschal
Professor, ph.d.
Fagområde: forhistorisk arkæologi
Ansættelsessted: Aarhus Universitet og Moesgaard Museum

Rikke Louise Meyer
Professor, ph.d.
Fagområde: mikrobiologi/nanoscience
Ansættelsessted: Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet

Dorthe Ravnsbæk
Professor, ph.d.
Fagområde: materialekemi
Ansættelsessted: Aarhus Universitet

Riikka Riinnan
Professor, ph.d.
Fagområde: økosystem-atmosfære-interaktioner
Ansættelsessted: Biologisk Institut, Københavns Universitet

Peter Vuust
Professor, ph.d.
Fagområde: musiker, komponist og hjerneforsker
Ansættelsessted: Aarhus Universitet

Nye korresponderende medlemmer af den naturvidenskabelige klasse:

Ewan Birney
Professor, ph.d.
Fagområde: bioinformatics, genomics, heritability
Ansættelsessted: EMBL/European Institute of Bioinformatics (EMBL-EBI)

Robert Dunn
Professor, ph.d.
Fagområde: økologi, evolutionsbiologi, entomologi
Ansættelsessted: North Carolina State University

Hélène Esnault
Prof., dr., dr.h.c. mult.
Fagområde: aritmetisk geometri (matematik)
Ansættelsessted: Freie Universität Berlin (og deltid Harvard og København)

Naomi Halas
Professor, D. Sc., ph.d.
Fagområde: kemi og fysik
Ansættelsessted: Rice University

Adeline Leclercq Samson
Professor, ph.d.
Fagområde: statistik, stokastisk modellering, dataanalyse i biologi og samfundsvidenskaber
Ansættelsessted: Université Grenoble Alpes, Grenoble, France

Guojie Zhang
Professor, ph.d.
Fagområde: biodiversity genomics
Ansættelsessted: Zhejiang University, Hangzhou, China

Om optagelse af nye medlemmer

 

De nye medlemmer af Videnskabernes Selskab optages i Selskabet efter indvalg og medlemmernes efterfølgende accept heraf. Foruden den naturvidenskabelige klasses medlemmer bød generalforsamlingen også på valg af ny præsident for Selskabet samt valg af nyt bestyrelsesmedlem til Carlsbergfondet. Næste medlemsindvalg vil finde sted i foråret 2025, hvor der skal vælges medlemmer til den humanistiske klasse.

 

For spørgsmål til valgprocedurer og lign., kontakt venligst programkonsulent i Videnskabernes Selskab Trine Hagerup på th@royalacademy.dk eller +45 31 49 23 16. For presserelaterede spørgsmål, kontakt kommunikationskonsulent Rikke Reinholdt Petersen på rp@royalacademy.dk eller +45 31 25 80 60.