Videnskabernes Selskab har optaget 30 nye medlemmer

Mød de 30 nye medlemmer, som bliver en del af selskabets indsats for at styrke forskningen til gavn for samfundet. De følger i sporene på blandt andre Niels Bohr og H.C. Ørsted. 

Videnskabernes Selskab forsøger at favne alle videnskabens grene og således bredt repræsentere forskningsverdenen. Det afspejler de faglige baggrunde hos selskabets medlemmer, som nu får en endnu større bredde med 30 nye medlemmer.

Med 30 unikke faglige profiler træder de nye medlemmer ind i et selskab, hvor de sammen med dets øvrige medlemmer vil indgå i et tværfagligt fællesskab og forum. Her giver deltagelse i såvel komitéer og udvalg som projekter og satsninger af f.eks. forskningsformidlende eller -politisk karakter mulighed for at præge og løfte dagsordenen for forskningsdanmark.

Som nye medlemmer af selskabet betyder det også, at de er med til at videreføre arven fra store stemmer i forskningen, nationalt som internationalt, der tidligere har haft medlemsstatus i selskabet – lige fra elektromagnetismens opdager H.C. Ørsted og atomfysiker Niels Bohr til videnskabsfolk som Charles Darwin, Marie Skłodowska-Curie, Albert Einstein og Ferdinand de Saussure.

For første gang optages der medlemmer i begge klasser på samme tid

De nye medlemmer fordeler sig i Videnskabernes Selskabs to klasser: den humanistiske klasse og den naturvidenskabelige. Medlemmer, der forsker inden for samfundsvidenskaberne, indgår i den humanistiske klasse, mens den naturvidenskabelige klasse udover matematik og klassiske naturvidenskaber også dækker områder som sundhedsvidenskab, teknisk videnskab, jordbrugs- og fødevarevidenskab.

Derfor har der været tradition for, at de to klasser fra år til år har skiftedes om at vælge nye fagfæller ind. Men i år er det anderledes.

Ikrafttrædelsen af en ny indvalgsforordning betyder, at begge selskabets klasser nu vælger deres medlemmer på samme tid. I 2026 og 2028 er det endda besluttet, at der blandt de ordinære medlemmer optages lidt flere end normalt med henblik på at fremme underrepræsenterede områder i selskabet. Lyder tallet 30 usædvanligt højt for årets valg, er det altså derfor.

Efter vanlige takter er de nye medlemmer enten ordinære eller korresponderende. Ved ordinære medlemmer forstås forskere med dansk statsborgerskab eller udenlandske statsborgere med fast bopæl eller ansættelse i Danmark. Korresponderende medlemmer er forskere med udenlandsk statsborgerskab, der ikke bor eller arbejder i Danmark.

De nye medlemmer er officielt indtrådt i Videnskabernes Selskab fra tirsdag den 9. juni 2026. Se detaljer om dem og deres forskning nedenfor.

Nye ordinære medlemmer i den naturvidenskabelige klasse:

 

Professor Alicia Lundby
Fagområde: proteomics, molekylær hjerteforskning, sygdomsmekanismer 
Institution: Københavns Universitet 

 

Professor Bjørn Panyella Pedersen
Fagområde: strukturel Biologi, biofysik, molekylærbiologi, membranproteiner 
Institution: Aarhus Universitet 

 

Professor Ian Hickson
Fagområde: molecular and cellular biology 
Institution: Københavns Universitet 

 

Lektor Laura Mančinska
Fagområde: quantum computing, matematik, datalogi 
Institution: Københavns Universitet 

 

Institutleder, professor Marit-Solveig Seidenkrantz
Fagområde: geologi, maringeologi, palæoklima, palæoceanografi, mikropalæontologi 
Institution: Aarhus Universitet 

 

Professor Mette Marie Rosenkilde
Fagområde: molekylær og translationel farmakologi
Institution: Københavns Universitet 

 

Professor Milena Corredig
Fagområde: food chemistry and technology
Institution: Aarhus Universitet 

Professor Petar Popovski
Fagområde: kommunikationsteori, trådløs kommunikation og netværk, informationsteori, kvantekommunikation
Institution: Aalborg Universitet 

 

Professor Rasmus Fensholt
Fagområde: geografi, remote sensing
Institution: Københavns Universitet 

 

Professor Sofia Ribeiro
Fagområde: geovidenskab, klimaforskning, marinøkologi, arktiske forhold
Institution: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 

 

Professor Tejs Vegge
Fagområde: materialefysik, AI, energilagring, katalyse, nanomaterialer
Institution: Danmarks Tekniske Universitet 

 

Professor Thomas Graven-Nielsen
Fagområde: smerteforskning, neurovidenskab, sundhedsteknologi 
Institution: Aalborg Universitet 

 

Professor Ulla Birgitte Vogel
Fagområde: folkesundhed, kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, kemisk risikovurdering, partikeltoksikologi, mekanismeforskning, partikel-induceret kræft, partikel-induceret hjerte-kar-sygdom
Institution: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

 

Klinisk professor, overlæge Vibe Gedsø Frøkjær
Fagområde: medicin, psykiatri, neurovidenskab
Institution: Rigshospitalet og Psykiatrisk Center København 

Professor Vitor Cardoso
Fagområde: physics, gravitation 
Institution: Københavns Universitet 

Nye korresponderende medlemmer i den naturvidenskabelige klasse:

 

Professor Carol Arnosti
Fagområde: biogeochemistry, organic chemistry, microbial ecology 
Institution: University of North Carolina – Chapel Hill 

 

Professor Dario Farina
Fagområde: neural engineering 
Institution: Imperial College London 

Professor Markus Reiher
Fagområde: kemi
Institution: ETH Zürich

Nye ordinære medlemmer i den humanistiske klasse:

 

Professor, dr. Claes Holger de Vreese
Fagområde: AI, medier, demokrati, politisk kommunikation, journalistik, disinformation 
Institution: Syddansk Universitet og Universitetet i Amsterdam 

 

Professor David Budtz Pedersen
Fagområde: filosofi, kommunikation, ledelse
Institution: Aalborg Universitet 

 

Professor David Dreyer Lassen
Fagområde: økonomi, social data science
Institution: Københavns Universitet 

 

Professor Eva Gulløv
Fagområde: antropologi, barndom, uddannelsessystem, børneinstitutioner, civiliseringsprocesser 
Institution: Aarhus Universitet 

Chookaszian Family Professor of Accounting and David G. Booth Faculty Fellow Hans B. Christensen
Fagområde: regnskab
Institution: University of Chicago 

 

Professor Helena Skyt Nielsen
Fagområde: arbejdsmarkedsøkonomi, uddannelsesøkonomi, familieøkonomi 
Institution: Aarhus Universitet 

 

Professor Klaus Petersen
Fagområde: velfærdsstatens historie, samtidshistorie, dansk og nordisk historie 
Institution: Syddansk Universitet 

 

Seniorforsker Lisbeth Imer
Fagområde: arkæologi, runologi, epigrafik, skriftkultur 
Institution: Nationalmuseet 

 

Professor Mikkel Bille
Fagområde: etnologi og antropologi
Institution: Københavns Universitet 

 

Lektor Tone Roald
Fagområde: psykologi
Institution: Københavns Universitet 

Nye korresponderende medlemmer i den humanistiske klasse: 

 

Professor of Philosophy and Distinguished University Scholar Evan Thompson
Fagområde: philosophy 
Institution: University of British Columbia 

Professor Sarah de Rijcke
Fagområde: science and technology studies 
Institution: Leiden University 

Læs mere om regler og krav for valg af medlemmer til Videnskabernes Selskab i selskabets valgforordning.

Søg blandt samtlige medlemmer i Videnskabernes Selskab her.