Videnskabens verden rækker længere end blot Europa. Hele den globale scene skal derfor med i beregningerne, når vi i EU kigger frem mod de næste syv år.

I år forhandles der nemlig under det danske EU-formandskab om, hvordan EU for en ny syvårig periode skal finansiere forskning og innovation. Med udgangspunkt i de seneste globale udviklinger fremhæver Videnskabernes Selskab tre centrale principper, der bør styrkes i det kommende rammeprogram for forskning:

1. Grundforskning som en bærende del af vidensøkosystemet
   Grundforskning kan være afgørende for nye opdagelser, højrisiko-innovation og forskningsbaseret uddannelse. Men den bidrager også til demokratisk dannelse, kritisk tænkning og samfundets intellektuelle liv.
2. Langsigtet investering og stabilitet
   Udviklingen af stærke forskningsmiljøer kræver tid og kontinuitet. Mange af nutidens største fremskridt hviler på forskning, der blev påbegyndt årtier tidligere.
3. Åbenhed og samarbejde
   Europa bør forblive en åben og udadvendt aktør. Internationalt samarbejde – både inden for og uden for Europa – er afgørende for videnskabelig kvalitet og for løsningen af globale udfordringer. Samtidig er det vigtigt, at forskning udvikles i tæt dialog med samfundets aktører.

Videnskabernes Selskab håber, at opfordringerne bliver taget med til forhandlingsbordet for at sikre stærk uafhængig forskning i en tid, hvor der i dele af verden er international modvind, som udfordrer videnskaben.

“Vi ser med bekymring på tendenser til fragmentering geopolitisk og ikke mindst angreb på akademisk frihed. Med denne opfordring ønsker vi at minde beslutningstagere om, hvad der grundlæggende skaber varig fremgang og bidrager til et langsigtet perspektiv: grundforskning, stabile rammer og åbenhed,” siger præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen.

Du kan læse hele opfordringen her: Call for Continued Commitment to Basic Research and Open Collaboration