– På en rejse til Tanzania under mine kandidatstudier oplevede jeg, på ganske nært hold, hvordan slangebidsofre var blevet amputerede, fordi de ikke havde mulighed for at få effektiv modgift hurtigt nok. Hele oplevelsen gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg besluttede mig til som kemiingeniør at forsøge at gøre en reel forskningsmæssig forskel på området, fortæller Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

Og forskel, det har han gjort. For med sin forskning i slangegifts molekylære sammensætning har Laustsen-Kiel nemlig vist, hvordan man med den viden og bioteknologiske teknikker kan generere en fundamental ny type effektive modgifte, bestående af humane antistoffer, mod potentielt dødelige bid. Det arbejde og andre bioteknologiske indsatser har affødt intet mindre end 8 biotekselskaber, som han kan kalde sig medstifter af – en så bemærkelsesværdig indsats, at internationalt prestigefyldte lister som Forbes Magazines ’30 under 30’ og MIT Technology Reviews ’35 innovators under 35’ har talt hans navn.

I dag modtager han endnu en anerkendelse. Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for 2023 går nemlig til Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor og centerleder ved Center for Antibody Technologies på Danmarks Tekniske Universitet.

– At modtage Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje er en virkelig stor anerkendelse af min forskningsindsats, som jeg er meget stolt af, siger en glad Laustsen-Kiel.

– Men udover æren, så håber jeg også, at Sølvmedaljen kan være med til at sætte mere fokus på, hvordan bioteknologi, og måske særligt antistofteknologi, kan bruges til at løse nogen af de udfordringer, der findes inden for negligerede tropesygdomme som slangebid og infektionssygdomme, tilføjer han.

Forskning, der gør en reel forskel

Faktisk er det at kunne skabe løsninger gennem videnskab hele kvintessensen af, hvorfor sølvmedaljemodtageren laver, hvad han gør. Og allerbedst er det, hvis resultaterne kan komme andre til gode:

– Generelt går jeg op i, at min forskning enten skaber nye løsninger eller viden, som kan bruges til at forbedre leveforhold for menneskeheden, har Laustsen-Kiel tidligere udtalt sig i et interview med Det Unge Akademi, hvor han blev valgt til medlem i 2019.

Ifølge Videnskabernes Selskabs Sølvmedaljeudvalg har netop disse løsninger – og ikke mindst omfanget af, hvor mange, de kan hjælpe – vejet tungt i valget af Laustsen-Kiel som årets modtager:

– Andreas Hougaard Laustsen-Kiel har igennem sit arbejde ikke alene revolutioneret forståelsen af slangetoksiners evolution og biologi, han har også anvendt forståelsen af den til udvikling af nye, mere specifikke modgifte, der vil kunne revolutionere behandling af forgiftninger fra slangebid – et meget stort problem i store dele af verden, kommenterer professor Stine Falsig Pedersen, formand for Sølvmedaljeudvalget.

I indstillingen af Laustsen-Kiel pointerer Udvalget også hans forsknings ”potentiale til at påvirke lægemiddeludvikling langt bredere end i behandling af slangebid”, herunder til ”bekæmpelse af antibiotika-resistente bakterier.”

Bred og blandet formidling

Udover Laustsen-Kiels store forskningsindsats og entreprenørskab, der i øvrigt har medvirket til at skabe en mængde arbejdspladser, roses medaljemodtageren også for sin evne til at formidle et ellers komplekst område til et større, bredere publikum. I indstillingen af Laustsen-Kiel beskriver Sølvmedaljeudvalget ham som ”en aktiv formidler” og nævner her hans medvirken i radio og tv såvel som i skriftlige medier, herunder via hans egen videnskabsblog, Toxblog, og hans aktive publicering på Forskerzonen.dk.

Overrækkelsen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for 2023 til Andreas Hougaard Laustsen-Kiel foregår i aften, den 26. oktober, på Videnskabernes Selskabs medlemsmøde.

For mere info om overrækkelsen af Sølvmedaljen samt Sølvmedaljeudvalget og -valgprocedurer, kontakt venligst programkonsulent i Videnskabernes Selskab Trine Hagerup th@royalacademy.dk eller +45 31 49 23 16. For presserelaterede henvendelser, kontakt venligst kommunikationskonsulent Rikke Reinholdt Petersen på rp@royalacademy.dk eller +45 33 43 53 10.

– COVID-19-pandemien har haft forfærdelige konsekvenser for befolkningens sundhed og dødelighed på verdensplan. Mens Danmark er en undtagelse, lider en stor del af kloden fortsat under følgerne af krisen, forklarer José Manuel Aburto.

José Manuel Aburto er adjunkt ved Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) ved Syddansk Universitet. Her beskæftiger han sig med forskning i demografi, herunder ulighed i befolkningen, når det kommer til sundhed og dødelighed globalt. Og det område har i høj grad været aktuelt de seneste år.

I sin forskning har José Manuel Aburto bl.a. undersøgt, hvordan strukturelle chok, som fx øget vold – og senest COVID-19-pandemien – påvirker uligheden i befolkningens sundhed og dødelighed. Den indsats giver os et meget værdifuldt, afgørende indblik i de langsigtede globale konsekvenser af den slags scenarier, og for det er han nu blevet tildelt Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje.

– Jeg er dybt beæret over at modtage Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje, siger en glad José Manuel Aburto om prisen, som bliver overrakt på et medlemsmøde i Videnskabernes Selskab den 27. oktober.

– En stor del af min professionelle udvikling og forskning har fundet sted i det her smukke land, og jeg er mine vejledere, kolleger og familie, som har støttet mig i alle mine projekter, dybt taknemmelig. Denne anerkendelse tilfalder i høj grad også dem.

Udbredelse og inddragelse

Med Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje følger et legat på 100.000 kr. Dem har Aburto tænkt sig at bruge på fortsat at udvikle demografiske modeller, der hjælper os med at forstå de langsigtede konsekvenser af COVID-19-pandemien i lav- og mellemindkomstlande. Pengene skal også bruges på at styrke et samarbejdsnetværk mellem yngre forskere fra Latinamerika og Afrika.

I bedømmelseskomitéen, der står bag beslutningen om at tildele José Manuel Aburto sølvmedaljen, har man bl.a. hæftet sig ved, hvor bredt hans arbejde når ud:

– Hans forskning har nået et vigtigt publikum uden for forskningsverdenen, herunder politiske beslutningstagere, ligesom den også har nået den bredere offentlighed, nævner de i indstillingen.

Tværfaglig tilgang til en global udfordring

José Manuel Aburtos forskning er desuden præget af stor tværfaglighed, fx ved brugen af metoder fra datalogi og statistik, som er nogle af de eksempler, bedømmelseskomitéen nævner. Ifølge Aburto er den tværfaglige tilgang og behandling af data helt essentiel i hans arbejde:

– Vi samarbejder med epidemiologer, biologer, sociologer og andre samfundsvidenskabelige forskere. Gennem hele min karriere har jeg kunnet tilgå problemer fra meget forskellige perspektiver, og det er takket være mit fags tværfaglige natur […] Men med de mange konflikter, der er på verdensplan, vil jeg også mene, at det her er et emne, der fortjener en øget opmærksomhed fra et tværvidenskabeligt perspektiv, slutter han.

– ”Det glæder mig meget at modtage prisen. Jeg føler, at det viser, at kausal inferens er et vigtigt forskningsemne, og at vores gruppe har gjort et godt arbejde de sidste år,” siger Peters og fortsætter: ”I øjeblikket ser vi, at metoder i machine learning bliver bedre og bedre til at lave forudsigelser. Men forudsigelser er ikke altid det eneste, vi ønsker – ofte vil vi ikke bare forudsige verden, men også ændre den og gøre den bedre”.

Sådan lyder ordene fra en begejstret Jonas Peters om tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Tildelingen kommer af Peters’ store forskningsmæssige arbejde med kausalitet, herunder metoder til opdagelse af årsagssammenhænge ved brugen af dataanalyse.

Medaljen bliver overrakt på et medlemsmøde i Selskabet torsdag den 25. november, og med til den følger et prislegat på 100.000 kr. Det skal, ifølge Jonas Peters, bruges på en workshop:

– ”Jeg vil gerne organisere en workshop for naturvidenskabelige forskere og datavidenskabskvinder og -mænd. Ideen er at diskutere mulige anvendelser af data science på de forskellige naturvidenskabelige områder. Det kan dreje sig om spørgsmål med en forbindelse til kausal inferens – men det behøver det ikke være,” fortæller han.

Tværfaglighed og dedikeret underviser

Bedømmelsesudvalget har ikke været i tvivl om, at Peters har gjort sig fortjent til at modtage den anerkendelse, der følger med Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Fra indstillingen lyder det bl.a. om hans forskningsarbejde:

– ”Peters’ videnskabelige arbejde er både meget omfattende og af usædvanlig faglig dybde og bredde. Det repræsenterer såvel fundamentale teoretiske fremskridt som stor tværfaglighed udmøntet i en dyb interesse for anvendelse af de teoretiske landvindinger inden for en lang række forskellige fagområder.”

Hertil føjer bedømmelsesudvalget også en række positive betragtninger over særligt Jonas Peters’ mentorevner:

– ”Udover at være en stærk respekteret forsker internationalt, der både er usædvanlig produktiv og bliver flittigt citeret, er Peters også en fantastisk mentor og underviser, både for universitetsstuderende og ph.d.-studerende. Han har vundet en række vigtige priser, både for sin forskning og som underviser.”

Selv siger Peters, at det at forske for ham er ”et privilegium”, og at han altid har kunnet lide at uddanne studerende, som han betragter som en “vigtig del af vores forskerliv”.

Sølvmedaljen uddeles i 2021 til en yngre forsker inden for det natur- eller sundhedsvidenskabelige område. Med Sølvmedaljen følger et prislegat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning.

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en dansk forsker under 40 år for en særlig betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Der tages hensyn til eventuelle orlovsperioder, se principper om dette her. Kandidaten skal have fast tilknytning til dansk forskningsmiljø.

Forslagsstillere skal fremsende kandidatens CV, publikationsliste samt en detaljeret beskrivelse af den indstilledes videnskabelige kvalifikationer med en redegørelse for den eller de videnskabelige præstationer, der i særlig grad motiverer belønning. Man kan ikke nominere sig selv.

Indstillinger foretages ved at udfylde en formular og vedhæfte bilag som én samlet pdf-fil (maks. 10 sider). Formularen findes ved at klikke her.

Frist for indstilling er tirsdag den 6. april 2021 kl. 16.00.

Sølvmedaljen overrækkes i efteråret ved et ordinært medlemsmøde i Selskabet. Sølvmedaljemodtageren vil ved samme lejlighed blive bedt om at holde en forelæsning om sin forskning. Læs mere om Sølvmedaljen her.

Spørgsmål vedrørende Sølvmedaljen kan rettes til Majka Holm på mh@royalacademy.dk eller +45 33 43 53 15.

I indstillingen af Frederik Poulsen til Selskabets Sølvmedalje hersker der ingen tvivl om, at den 36-årige forsker har gjort sig fortjent til den anerkendelse, der ligger bag prisen: I nomineringen beskrives han nemlig både som værende intet mindre end ”helt usædvanligt talentfuld”, mens hans forskning samtidig roses for at have ”stor international impact” såvel som tværfaglig bredde.

Og det er da også en lige dele begejstret og beæret Poulsen, der kan se frem til at modtage Sølvmedaljen ved et medlemsmøde i Videnskabernes Selskab torsdag aften:

– Det er en stor ære at modtage Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Jeg er meget glad. Jeg ser tildelingen af prisen som en fornem anerkendelse af min efterhånden lange beskæftigelse med de bibelske tekster. Det videnskabelige studie af Bibelen i Danmark har historisk set stået fagligt stærkt, og med denne traditionsrige pris er jeg glad for at kunne videreføre denne stolte arv, siger Frederik Poulsen i et interview forud for overrækkelsen.

Øremærket til Egypten

Med Sølvmedaljen følger et legat på hele 100.000 kr., og det skal, ifølge Poulsen, gå til endnu mere forskning og stadig mere internationalt samarbejde:

– Prisen og det medfølgende legat vil for mig betyde et endnu stærkere samarbejde med førende forskere rundt om i verden. Jeg drømmer om at bruge en del af legatet på at afholde en konference om de ældste jødiske samfund i Egypten for små 2.500 år siden, fortæller han.

Frederik Poulsens øremærkning af pengene til initiativer af netop denne slags er på mange måder begrundelsen for nomineringen af ham i en nøddeskal. Man har nemlig i høj grad vægtet forskerens store internationale faglige netværk såvel som hans enorme engagement, når det kommer til både deltagelse i og organisering af internationale konferencer og symposier.

Forskning med dybde og originalitet

Til det allerede nævnte kan desuden lægges en imponerende mængde af videnskabelige udgivelser fra Poulsens hånd samt en perlerække af forskerophold ved bl.a. Yale og Oxford University. Derudover har han også et solidt CV over tildelte forskningsbevillinger, bl.a. fra Carlsbergfondet, og tidligere videnskabelige anerkendelser, herunder Nils Klim-prisen, som forskeren modtog tidligere på året. Alt dette tilsammen med dét, som Bedømmelsesudvalget i deres endegyldige vurdering af Poulsens forskerprofil kalder ”forskningsmæssig dybde og originalitet”.

Sølvmedaljen overrækkes af præsident Marie Louise Nosch ved et internt medlemsmøde i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab torsdag den 22. oktober. Her vil Frederik Poulsen holde en forelæsning om sin forskning.

Gemma Clare Solomon Larsen, der er professor ved Kemisk institut ved KU, har sammen med sit forskerteam opnået spændende resultater ved at anvende såkaldt destruktiv kvante-interferens, hvor man ”slukker” for strømmen ved hjælp af enkelte molekyler. Målet er at anvende kemi til at finde frem til de molekyler, som kan lede strøm uden at skabe varme og måske endda nedkøle et system. På den måde kan hendes forskning muligvis hjælpe i hele den igangværende grønne omstilling af samfundet.

Skelsættende nyopdagelser

I sin bedømmelse har bedømmelsesudvalget har lagt vægt flere af hendes klare kvaliteter:
”Du har en klar linje i din forskning, der har ført til en imponerende videnskabelig produktion og flere skelsættende nyopdagelser”, skriver de blandt andet og betoner, at hun desuden har leveret et meget væsentligt teoretisk bidrag til forståelsen af betydningen af kvanteinterferens for den elektriske ledningsevne af enkeltmolekyler med konjugerede dobbeltbindinger, og at hun sammen med eksperimentelle grupper har udvidet dette begreb og for første gang vist betydningen af interferens i enkeltbindingerne. Hendes imponerende CV kan findes her.

Naturvidenskaben vandt

Hendes forskningskarriere startede ellers med et ben i både naturvidenskab og jura på universitetet i Sidney i Australien.

– Molekylerne blev efterhånden mere og mere interessante og på et tidspunkt indså jeg, at jeg simpelthen bare havde det sjovere med naturvidenskaben! Jeg har aldrig fortrudt mit valg, har hun udtalt, da hun i 2013 modtog penge fra den frie forskningsfond som Sapre Aude forskningsleder.

Mange år på bagen

Spøger man præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen, er han glad for at kunne uddele medaljen, som han mener har stor betydning:

– Sølvmedaljen fra Videnskabernes Selskab nævnes første gang i 1781 og har dermed ganske mange år på bagen. For Videnskabernes Selskab har det dermed givet mulighed for at honorere fremragende forskere gennem tiden. Det gør det stadig, og med sølvmedaljen er selskabet desuden med til at sætte retning for hvad god forskning er, og hvordan det udøves ind i fremtiden.

Prisen er på 100.000 til modtagerens forskning og blev overrakt ved en lukket begivenhed i Videnskabernes Selskab d. 24. oktober.

Man kan læse mere om sølvmedaljen og finde tidligere modtagere her.

Gemma Clare Solomon Larsen, der er professor ved Kemisk institut ved KU, har sammen med sit forskerteam opnået spændende resultater ved at anvende såkaldt destruktiv kvante-interferens, hvor man ”slukker” for strømmen ved hjælp af enkelte molekyler. Målet er at anvende kemi til at finde frem til de molekyler, som kan lede strøm uden at skabe varme og måske endda nedkøle et system. På den måde kan hendes forskning muligvis hjælpe i hele den igangværende grønne omstilling af samfundet.

Skelsættende nyopdagelser

I sin bedømmelse har bedømmelsesudvalget lagt vægt på flere af hendes klare kvaliteter:
”Du har en klar linje i din forskning, der har ført til en imponerende videnskabelig produktion og flere skelsættende nyopdagelser”, skriver de blandt andet og betoner, at hun desuden har leveret et meget væsentligt teoretisk bidrag til forståelsen af betydningen af kvanteinterferens for den elektriske ledningsevne af enkeltmolekyler med konjugerede dobbeltbindinger, og at hun sammen med eksperimentelle grupper har udvidet dette begreb og for første gang vist betydningen af interferens i enkeltbindingerne. Hendes imponerende CV kan findes her.

Naturvidenskaben vandt

Hendes forskningskarriere startede ellers med et ben i både naturvidenskab og jura på universitetet i Sidney i Australien.

– Molekylerne blev efterhånden mere og mere interessante og på et tidspunkt indså jeg, at jeg simpelthen bare havde det sjovere med naturvidenskaben! Jeg har aldrig fortrudt mit valg, har hun udtalt, da hun i 2013 modtog penge fra den frie forskningsfond som Sapre Aude forskningsleder.

Mange år på bagen

Spøger man præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen, er han glad for at kunne uddele medaljen, som han mener har stor betydning:

– Sølvmedaljen fra Videnskabernes Selskab nævnes første gang i 1781 og har dermed ganske mange år på bagen. For Videnskabernes Selskab har det dermed givet mulighed for at honorere fremragende forskere gennem tiden. Det gør det stadig, og med sølvmedaljen er selskabet desuden med til at sætte retning for hvad god forskning er, og hvordan det udøves ind i fremtiden.