Arkitektur, sundhed og byliv: Sølvmedaljemodtager udvider forståelsen af byudvikling i det globale syd

Arkitektur, sundhed og byliv: Sølvmedaljemodtager udvider forståelsen af byudvikling i det globale syd

Lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi Johan Mottelson modtager Videnskabernes Sølvmedalje for sin forskning i uformelle byområder i særligt Øst- og Sydafrika. Foto: Videnskabernes Selskab.
Videnskabernes Selskab tildeler lektor Johan Mottelson sølvmedalje for sin forskning i uformelle bosættelser, som udvider arkitekturfagets blik for millioner af menneskers levevilkår verden over.

Af Ghita Nidam Møller

Omkring en milliard mennesker på verdensplan bor i såkaldte uformelle bosættelser. Lige over halvdelen af den urbane befolkning i Afrika syd for Sahara bor ligefrem i den type uregulerede boligområder, som nogle, vil kalde “slum”.

Denne type byudvikling er stigende og dermed også de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer. Dét krydsfelt mellem arkitektur, byudvikling og levevilkår har lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi Johan Mottelson arbejdet med i mere end 15 år på en række feltstudier – især i det sydlige og østlige Afrika.

For den store indsats i felten og stærke tværfaglige samarbejder modtager han nu Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje, som går til yngre forskere for fremragende grundvidenskabelige præstationer.

Målet med Johan Mottelsons forskning står på to ben: større forståelse af det byggede miljø og liv i uformelle bosættelser; dernæst at bruge den viden til at skabe interventioner og byudviklingspolitik, der fremmer sundhed og levevilkår for beboerne.

Bygninger og det levede liv imellem din og min bolig, byrummet, er nemlig ikke kun et spørgsmål om ly for natten. Det er vores hjem og fællesskab, som danner rammen om arbejdsliv, sundhed og sociale relationer. Det gælder for mennesker i hele verden – uanset kvarterets karakter.

Eller som Johan Mottelson formulerer det:

”Arkitektur behøver ikke at gøre opmærksom på sig selv. Den største kvalitet ligger ofte i løsninger, der understøtter hverdagslivet og sociale relationer.”

Et opgør med slummen

“Slum” eller “ghetto” vil nogle kalde de fattigste eksempler på nyere såkaldte uformelle bebyggelser. Arkitektur er i hvert fald ikke et typisk mærkat for de uformelle boligområder, hvor befolkningen bor uden formelle ejendomsrettigheder, og hvor byggeri sker uden større statslig kontrol.

Der er tale om den såkaldte moderne vernakulær arkitektur – byggeri skabt uden for den formelle arkitektprofession. Her er der ingen byplaner, planlagte karreer og nøje tilrettelagte pladser og handelszoner. Men de opstår alligevel efter behov. Bliktage og betonmure skaber enorme labyrinter af byområder, hvor naboen altid er tæt på.

”Der findes også velfungerende kvarterer, hvor infrastrukturen fungerer nogenlunde, og hvor middelklassen bor,” forklarer Johan Mottelson og afmonterer myten om de primitive slumbyer:

”Virkeligheden er langt mere kompleks. Ud over udfordringerne er der også tale om meget dynamiske bymiljøer, hvor funktioner kombineres, og rum udnyttes fleksibelt.”

”Mange steder er der en stærk fællesskabskultur og en evne til at få meget ud af få ressourcer,” tilføjer han.

Foto fra felten: Johan Mottelson.
Foto fra felten: Johan Mottelson.
Foto fra felten: Remígio Chilaule.

Johan Mottelson forsøger at komme 360 grader rundt om styrker og risikofaktorer ved denne type byudvikling. Det gør han i tæt samarbejde med andre forskere og ved hjælp af sundhedsdata, kortlægning af uformelle bosættelser med droner og deep learning-metoder (AI-baseret billedanalyse) til at identificere områder med høj sygdomsrisiko og dermed guide målrettede sundhedsinterventioner. Og ikke mindst gennem omfattende feltstudier.

Johan Mottelson har selv set og mærket både de positive og de problematiske sider af livet i en uformel bosættelse på egen krop siden 2011. Han har boet som de lokale og fulgt deres sociale levevis. Her er grænsen mellem privat og offentligt rum flydende. Hverdagslivet udspiller sig i gader og fællesrum, hvor mennesker mødes, arbejder og opholder sig side om side, og hvor sociale relationer konstant bliver vedligeholdt og skabt på ny.

”Det har været både inspirerende og til tider hjerteskærende at opleve nogle af de mere komplekse forhold. Det er en meget sammensat personlig rejse,” siger han.

Den tilgang er en unik styrke, som har banet vej for sølvmedaljen: Videnskabernes Selskabs bedømmelsesudvalg hæfter sig særligt ved hans brug af tværfaglige metoder og vinkler, som har ført til nye erkendelser inden for de berørte discipliner, der omfatter humaniora, samfundsfag, sygdomsforebyggelse og den bredere udviklingsforskning.

Bedømmelsesudvalget fremhæver desuden, at hans forskning udgør original grundvidenskabelig forskning med betydning for forståelsen af byudvikling i det globale syd. Det gælder særligt i spørgsmålet om, hvordan bystruktur og boligforhold påvirker risikoen for sygdomme og oversvømmelser i tætbefolkede områder.

Foto fra felten: Johan Mottelson.

Fri udvikling eller statslig styring?

Spændingen mellem selvorganiseret udvikling og planlagt regulering er central i Johan Mottelsons forskning. Han argumenterer for, at det er på tide at gentænke den traditionelle vestlige byplanlægning i Østafrika.

”Planlægningsregulering og byggestandarder er med til at sikre infrastruktur, offentlige rum og rimelige boligforhold,” forklarer han, men understreger, at det skal balanceres med de konkrete muligheder.

For der mangler simpelthen både embedsfolk og de nødvendige ressourcer i områder, hvor flertallet af de lokale beboere er finansielt ekskluderet fra et formelt boligmarked, som vi kender det herhjemme. Til gengæld er der stor inspiration at hente i den lokale kontekst.

Derfor peger Johan Mottelson på, at byplanlægning i højere grad bør forankres i lokale kulturer og traditioner og tage udgangspunkt i dynamiske byggestile, der tager højde for alt fra materialer og ejerforhold, til hvordan man planlægger gader, pladser og transportsystemer.

Han har studeret, hvordan myndighedernes tilgang til den uformelle boligsektor har afgørende betydning for boligers spredning og udformning i byerne i det sydlige og østlige Afrika. Det vil sige områder, hvor vi ved, at flertallet af befolkningen er finansielt ekskluderet fra det formelle boligmarked.

Hans resultater understreger, at de mere styrede tilgange til den uformelle boligsektor typisk ender i små, tæt bebyggede enklaver af lejeboliger. De mindre regulerede områder med laissez faire-tilgange fremmer i stedet spredte bosættelser hovedsageligt af ejerboliger.

Begge tilgange har vidtrækkende konsekvenser for udbud og efterspørgsel på det uformelle boligmarked, boligpriser, ejerskabsforhold, adgang til infrastruktur, udviklingen af det bebyggede miljø og beboernes livskvalitet.

Men der er håb for at finde en mere hensigtsmæssig balance.

To af Johan Mottelsons studier fra Maputo i Mozambique viser, at selv en begrænset planlægningsindsats kan gøre en forskel til den positive side. Forskningen fremhæver blandt andet, hvordan enkle planlægningsgreb som vejføring og grundudstykning kan forbedre tilgængelighed og styrke effekten af infrastrukturinvesteringer i områder med begrænset regulering.

Fra arkitekttegnet til menneskeskabt

Forskningen har præget hans syn på arkitektur fra formelt planlagt byggeri til også at omfavne byrum skabt af de mennesker, der bor, lever og arbejder mellem bygninger.

”Meget af mit arbejde fokuserer på byggeri som mange nok slet ikke vil forbinde med arkitektur. Den romerske arkitekt Vitruvius mente, at god arkitektur skulle være holdbar, funktionel og smuk. Det er nogle udmærkede principper, men jeg tror, skønhed langt hen ad vejen er kulturelt betinget, og funktion ændres ofte igennem en bygnings levetid,” siger han og uddyber:

”God arkitektur bør efter min mening understøtte vores fælles forestilling om det gode liv og vores kulturelle værdier. For mig handler det særligt om at understøtte stærke fællesskaber.”

Det kræver, at arkitekturen er kontekstspecifik, tilpasser sig omskiftelige behov og understøtter de sociale fællesskaber. Et nyligt studie fra Dar es Salaam viser netop den dynamik. Her udvikler boliger sig løbende i takt med beboernes behov og de ressourcer, de har til rådighed. Dét er smukt i sig selv.

For ham er det derfor også vigtigt at skabe opmærksomhed om de liv og livsvilkår, der følger med, men kan føles fjerne. Han rækker aktivt ud til både faglige og bredere offentlige kredse med filmminiserier og bidrag til udstillinger på Louisiana – Museum for Moderne Kunst, Utzon Center, Dansk Arkitektur Center, Arkitektur Biennalen i Venedig og senest en fuld selvstændig udstilling på Folkemødet i Allinge i 2025. Den formidlingsmæssige indsats har også været med til at bane vejen til sølvmedaljen.

Johan Mottelson håber nu, at den medvind til forskningen kan være med til at styrke arkitektfagets analytiske blik og samfundsmæssige relevans – i et både menneskeligt og bæredygtigt perspektiv, der tager højde for befolkningsvækst, klimatilpasning og “det gode liv”. Derfor er han både beæret og taknemmelig for, at Videnskabernes Selskab anerkender forskningsfeltet med selskabets sølvmedalje.

”På længere sigt håber jeg, at mit arbejde kan bidrage til at øge forståelsen af byudvikling og boligforhold i Afrika syd for Sahara og dermed medvirke til at understøtte bæredygtig byudvikling.”

Det er viden, som rækker udover de lokale områder og værdifuld viden i en verden med befolkningsudvikling og klima i forandring.

Sølvmedaljen bliver tildelt ved et medlemsmøde i Videnskabernes Selskab den 24. september.

Johan Mottelson, sølvmedaljemodtager 2026. Foto: Videnskabernes Selskab.

Om forskeren

Johan Mottelson er lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi med speciale i uformelle byområder globalt, særligt i Øst- og Sydafrika.

Hans nuværende forskning omhandler udvikling af uformel infrastruktur, uformel boligarkitektur, fremvoksende jordrettighedssystemer, klimatilpasning i uformelle bosættelser og sammenhængen mellem urbane miljøforhold og sundhedsudfald.

  • 2024- Lektor, Det Kongelige Danske Kunstakademi – Arkitektur, Design, Konservering
  • 2022-2024 Adjunkt, Det Kongelige Danske Kunstakademi – Arkitektur, Design, Konservering
  • 2021-2022 Postdoc, Det Kongelige Danske Kunstakademi – Arkitektur, Design, Konservering
  • 2014-2017 Forskningsassistent, Det Kongelige Danske Kunstakademi – Arkitektur, Design, Konservering.

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

 

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab uddeler hvert år en sølvmedalje til en yngre forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation.

 

Prisen uddeles skiftevis til en yngre humanistisk eller samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forsker med tilknytning til dansk forskning. Med sølvmedaljen følger et prislegat på 100.000 kr. til prismodtagerens forskning.

 

Du kan læse mere om sølvmedaljen og finde tidligere modtagere her.

Sølvmedaljevinder gør kvantecomputere til noget, vi kan stole på

Sølvmedaljevinder gør kvantecomputere til noget, vi kan stole på

Laura Mančinska er årets modtager af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje, som går til fremragende yngre forskere. Foto: Rikke Reinholdt Petersen.
KU-lektor Laura Mančinska forsker i, hvordan vi meningsfuldt kan bruge og stole på kvantecomputeres arbejde – og udnytte hidtil usete teknologiske muligheder. Nu modtager hun Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for sit arbejde.

Af Ghita Nidam Møller

Vi har længe diskuteret, om vi kan stole på maskinerne, på kunstig intelligens, kvanteteknologi og ja, velsagtens alle nye teknologier. Vi forstår efterhånden det fundamentale. Det centrale spørgsmål er nu, hvordan vi kan stole på, at teknologierne rent faktisk virker efter hensigten? Særligt når det gælder kvanteteknologi, som de færreste af os måske helt kan begribe, hvad egentlig er.

For eksempel kunne man tro, at en social medie-app kun forbinder dig med venner, men den kunne i det skjulte bruge din mikrofon til at indsamle data til målrettede reklamer. På samme måde kunne en kvanteenhed tilsyneladende producere korrekte resultater, men uden specialiserede metoder kan vi ikke være sikre på, at den gør det af de rette årsager og på den mest meningsfulde måde.

Dét har lektor Laura Mančinska dedikeret sin forskning til at gøre os klogere på. Hun arbejder særligt med teorien bag kvantecomputere – et felt, der kan revolutionere vores måde at behandle information på. Men først en myteknuser: Kvantecomputere er ikke bedre til at løse alle problemer. Det er videnskab, ikke magi.

Hendes store indsats har indtil videre sikret hende store forskningsprojekter og ført til publikationer i nogle af verdens mest anerkendte tidsskrifter som Nature og Transactions on Information Theory. Blandt andet dét er blandt grundene til, at hun nu modtager Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for 2025.

 

Hvornår vinder kvanteteknologi over den klassiske computer?

Kvantecomputere er blevet et buzzword på tværs af forskningsfelter, men faldgruber og fordele går hånd i hånd. Laura Mančinska forsøger med sin forskning at identificere og konkretisere faldgruberne, så de kan afvejes mod fordelene.

Det gør hun som lektor ved Institut for Matematiske Fags forskningscenter QMATH på Københavns Universitet, hvor hun forsker i kvanteinformation – et tværfagligt felt mellem matematik, datalogi og fysik.

“Jeg arbejder med det, man kalder kvantecomputing. I stedet for at bygge kvantecomputere prøver jeg at forstå, hvad vi faktisk kan bruge dem til – f.eks. hvilke problemer de kan løse bedre end almindelige computere.”

For selvom det i år er 100 år siden, at den moderne kvantemekanik blev formuleret, forstår vi stadig kun en brøkdel af, hvordan vi tester funktionerne i praksis – fx i kvantecomputere og kvantemodeller. Så hvordan kan vi vurdere, hvornår den virker som ønsket og rent faktisk giver mening at bruge?

Som med enhver teknologi er det ikke altid ligetil at verificere, at en enhed fungerer præcis, som den skal. Med kvanteenheder er udfordringen endnu større:

”Deres kvantemekaniske natur betyder, at de opererer på måder, der fundamentalt adskiller sig fra klassiske systemer. Derfor kan vi ikke bruge de gængse metoder til at teste. Vi må udvikle nye teknikker, der er skræddersyet til de nye egenskaber,” fortæller Laura Mančinska og tilføjer:

”Det spændende er, at kvanteteknologi også tilbyder hidtil usete muligheder — de verifikations- og sikkerhedsteknikker, vi kan udvikle til disse systemer, kan i nogle tilfælde overgå, hvad der er muligt med klassisk teknologi.”

Det er nærliggende, da udviklingen allerede ruller. Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Novo Nordisk Fonden har netop annonceret,  at de gennem deres nyetablerede virksomhed QuNorth vil erhverve og installere, hvad man forventer bliver verdens mest kraftfulde kvantecomputer. Computeren, der får navnet ”Magne”, skal installeres i København og vil prioritere adgang for nordiske forskere og virksomheder.

 

Teori før teknologi

På tærsklen til en bredere udbredelse af kvanteteknologi er det derfor vigtigere end nogensinde at forstå det teoretiske fundament. Laura Mančinska understreger, at det er afgørende at vide, hvilke opgaver der faktisk har en kvantefordel.

Hun arbejder i øjeblikket på at udvikle en teori for kvantereduktioner – en metode til at vurdere, hvor meget kvantesammenfiltring en opgave kræver, og om det er umagen værd. Et centralt tema i hendes forskning er interaktive beregninger, hvor f.eks. flere parter samarbejder om en opgave – som når du logger på din netbank med MitID, og både du, banken og MitID er involveret.

“I den slags scenarier bliver kvantesammenfiltring særligt nyttig. Det kan give os hurtigere løsninger eller mere sikre løsninger.”

Hun beskriver kvantesammenfiltring som: “En meget stærk forbindelse mellem to distancerede parter, som ikke er mulig med klassisk fysik.” Det er så at sige lidt som telepati mellem mennesker, men uden magi.

“Hvis noget kræver enormt meget sammenfiltring, kan det være, det ikke er værd at bruge kvanteteknologi til den opgave,” siger hun og henviser til brugen af energi, tid og kompleksitet.

Et af hendes mest spændende øjeblikke blev affødt af netop den logik, da hun lå søvnløs og fik en idé til et problem, der havde naget hende: Kan man have en opgave, der kræver uendelig kvantesammenfiltring? Og hvordan beskriver man en sådan opgave teoretisk?

“Det føltes som at finde en skjult sti i mørket. Idéen virkede – men der var meget arbejde bagefter med at bevise det hele.”

Et spørgsmål om tillid

Kvanteteknologi bliver altså lige nu rullet ud i verden, mens vi stadig er ved at forstå spændet af muligheder og faldgruber. Grundprincipperne i kvanteteori er formaliserede og anerkendte. Det, der er svært at forstå, er præcis hvad, der kan udledes af disse regler – altså hvad kvantecomputere egentlig er i stand til. Det stiller store krav til troværdighed og transparens, især når teknologien anvendes til sårbare og komplekse opgaver.

Hvordan ved vi, at kvantecomputeren udfører opgaven korrekt? Og hvordan sikrer vi, at ingen lytter med?

Laura Mančinska forsker i netop disse tillidsspørgsmål med en Villum Young Investigator-bevilling i ryggen. Hendes projekt om pålidelige kvanteteknologier har til formål at udvikle metoder til at verificere, at kvanteenheder fungerer korrekt – uden at man behøver at stole blindt på dem.

“Det centrale spørgsmål, jeg forsøger at forstå, er: Når du har en kvanteenhed, hvordan ved du så, at den faktisk gør det, du tror, den gør?”

Hun arbejder med kvanteprotokoller – en slags sikker køreplan og kryptering – der kan sikre korrekt og sikker udførelse af opgaver.

“Det er lidt som at have en muligvis upålidelig vægt og en klods, der skal veje ét kilo – men du ved ikke, om nogen af dem virker. Hvordan tester du dem, hvis du ikke kan stole på nogen af dem?”

 

Fra magi til matematik

Laura Mančinskas drivkræft har fulgt hende længe før, kvantecomputere for alvor kom på alles nethinder. Hun blev fanget af kvantefysikken som studerende i Letland – og har ikke set sig tilbage siden.

“Da jeg første gang så, hvad kvantecomputere kunne, virkede det som magi. Men det er ikke magi – det er bare fysik, vi ikke oplever til daglig.”

Kompleksiteten er dog tydelig, når selv Einstein kunne tage fejl – og det gjorde han. Siden da har feltet udviklet sig og bragt Laura Mančinska til Canada, Singapore og Storbritannien, før hun slog sig ned i Danmark. Her står kvantefysik stærkt, bl.a. takket være Videnskabernes Selskabs tidligere præsident og fysiker Niels Bohr, der var med til at opdage kvantemekanik.

“Danmark har meget aktivitet – og det skyldes nok Niels Bohr og den historie, vi har her.”

Laura Mančinska er både fagligt og personligt stolt over at modtage sølvmedaljen og føre traditionen videre 100 år efter, at de første teorier kom på bordet fra nogle af historiens mest anerkendte videnskabsfolk.

“Det bekræfter, at de spørgsmål, jeg har dedikeret mig til, bliver set som vigtige. Og det rørte mig meget, at mine kolleger tog initiativ til at nominere mig.”

Hun håber, at prisen kan bruges til at styrke forskningssamarbejder, arrangere en workshop eller tage på en faglig rejse med sine studerende – i ånden fra Niels Bohrs ideal om åbent samarbejde.

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab uddeler hvert år en sølvmedalje til en yngre forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation.

Prisen uddeles skiftevis til en yngre humanistisk eller samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forsker med tilknytning til dansk forskning. Med Sølvmedaljen følger et prislegat på 100.000 kr. til prismodtagerens forskning.

Du kan læse mere om sølvmedaljen og finde tidligere modtagere her.

Foto: Rikke Reinholdt Petersen.

Om Laura Mančinska

  • 2023–2028: ERC Starting Grant – Quantum Information Processing with Interacting Parties (QInteract)
  • 2022–2025: PI i QuantERA-projektet – VERIfication of quantum Technologies, Applications and Systems (VERIqTAS)
  • 2021–2026: Villum Young Investigator – Trustworthy Quantum Technologies
  • 2017–nu: Lektor ved Matematisk Institut, Københavns Universitet
  • Postdoc ved School of Mathematics, University of Bristol
  • Postdoc ved Centre for Quantum Technologies (CQT), National University of Singapore
  • 2013: Ph.d. i kvanteinformation, University of Waterloo
  • Tilknyttet Institute for Quantum Computing (IQC) under ph.d.-studierne

 

Se Laura Mančinska forskningsprofil via KU.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024

Sara Greens forskning afdækker potentialer og udfordringer for personlig medicin. Hun undersøger, hvordan brugen af flere sundhedsdata både kan muliggøre mere individualiseret forebyggelse – men også lede til mere usikkerhed og overdiagnostik.

– Jeg er meget glad, overrasket og rørt over, at mine kolleger har nomineret mig, og det er en stor ære at modtage prisen, siger Sara Green.

– Jeg ser det også som en anerkendelse af den praksisorienterede videnskabsteori, som jeg er stolt over at være med til at udvikle.

Sara Green er lektor i videnskabsteori ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Her forsker hun i krydsfeltet mellem erkendelsesteori og etik i de biomedicinske videnskaber. Hendes nuværende forskning beskæftiger sig i særlig grad med, hvad personlig medicin betyder for videnskab og samfund. Og nu – nu kan hun altså også kalde sig modtager af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje.

Medaljen, der uddeles én gang om året til én person, er landet i Sara Greens hænder af flere årsager. Men ifølge folkene bag indstillingen er den høje grad af tværfaglighed og tværgående samarbejde nogle af de meget tunge lodder på vægtskålen:

– Hendes tværfaglige tilgang og hendes evne til at samarbejde tæt med filosoffer, sociologer, antropologer, STS-forskere [science and technology studies, red.] samt forskere fra de discipliner, hun studerer, har også været et centralt kendetegn ved hendes arbejde fra begyndelsen af ​​hendes videnskabelige karriere, lyder det bl.a. i indstillingen.

– At så mange førende forskere fra discipliner inden for humaniora, samfundsvidenskab og biologiske og medicinske videnskaber har valgt at samarbejde med hende, afspejler tydeligt hendes enestående talent, intelligens og energi, fortsætter de rosende vendinger fra indstillerne.

Masser af broer – og et kompromis

I sit forskningsarbejde kombinerer Sara Green filosofisk begrebsanalyse med etnografiske metoder. Samtidig bringer hun videnskabsteoretisk litteratur i dialog med andre studier inden for videnskab og teknologi. I hendes optik er det tværfaglige samarbejde afgørende for at forstå implikationerne af ny teknologi for både videnskab og samfund:

– Jeg ser mig selv som en brobygger. Det kan lyde lidt flyvsk, men det kræver meget arbejde at sætte sig ind i andre forskningsfelter. Jeg har brugt mange år på at studere biologi, læse medicinske tidsskrifter og på at forstå, hvordan antropologer, biologer, læger, forskere fra STS og så videre, arbejder. Og samarbejdet med forskere fra de felter har formet min tænkning og metodiske tilgang, bemærker Sara Green.

Men arbejde på tværs af fag og faggrupper er heller ikke en ukompliceret proces. Og det kommer også med en pris, for hun har været nødt til at gå på kompromis, understreger sølvmedaljemodtageren:

– Det har nok været på bekostning af specialiseringen af min egen forskningsprofil inden for filosofi. Men jeg har måske med min lidt anderledes tilgang specialiseret mig på min egen måde, vurderer hun.

Forskningen skal komme flere til gode

Sara Green har fundet sin niche. Og hun planlægger at fortsætte med at åbne de døre til komplekse rum i forskningen, der kræver alsidig tænkning og tilgang:

– Jeg vil bruge en del af det medfølgende legat til Sølvmedaljen på at styrke eksisterende og nye samarbejdsrelationer gennem en workshop og et skriveophold, siger hun og afslutter:

– Noget af legatet skal også gå til formidlingsaktiviteter. For jeg synes, at der er mange vigtige problemstillinger, som også er relevante for studerende og den bredere befolkning.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje bliver overrakt på et medlemsmøde torsdag den 26. september, hvor Sara Green vil holde oplæg om sin forskning for stedets medlemmer.

For mere info om overrækkelsen og valgprocedurer, kontakt venligst programkonsulent i Videnskabernes Selskab Trine Hagerup på th@royalacademy.dk eller +45 31 49 23 16. For presserelaterede henvendelser, kontakt kommunikationskonsulent Rikke Reinholdt Petersen på rp@royalacademy.dk eller +45 31 25 80 64.

Kort om Sara Green

 

Lektor ved Sektion for Videnskabshistorie og Videnskabsteori, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet • Affilieret forsker ved Centre for Medical Science and Technologies Studies (MeST), Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet • PI for forskningsprojektet Philosophy of Personalized Medicine in Practice (PROMISE) og ligeledes for Consumer Medicine: Philosophical and Ethical Implications (COPE) • Deltager i forskningsprojektet Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe) samt flere EU-finansierede projekter; DataSpace, HYBRIDA og REDESIGN • Medredaktør for det internationale tidsskrift Studies in History and Philosophy of Science • Medlem at styregruppen for the European Philosophy of Science Association • Har en baggrund inden for filosofi og biologi • ph.d. i videnskabsstudier fra Aarhus Universitet • Postdoctoral fellow ved Center for Philosophy of Science, University of Pittsburgh 2014/2015.

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

 

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en yngre forsker med tilknytning til dansk forskning, som for højst 10 år siden har opnået en ph.d.-grad (korrigeret for barsels- og sygeorlov) ved ansøgningsfristen. Sølvmedaljen gives for en særligt betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Hvert andet år går prisen til en humanistisk, hvert andet år til en naturvidenskabelig forsker. Med Sølvmedaljen følger et legat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning.

 

Bedømmelsesudvalget bag tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2024 har bestået af forperson Marianne Pade, Bjarne Grønnow, Lene Østermark-Johansen, Troels Engberg-Pedersen og Lene Koch.

Læs mere om Sølvmedaljen og tidligere modtagere search

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023

Foto: Videnskabernes Selskab
Hans banebrydende forskning i modgift mod slangebid har allerede fået Forbes Magazine og MIT Technology Reviews øjne op for ham. Nu hædrer Videnskabernes Selskab professor, centerleder og multi-entreprenør Andreas Hougaard Laustsen-Kiel med Sølvmedaljen 2023.

– På en rejse til Tanzania under mine kandidatstudier oplevede jeg, på ganske nært hold, hvordan slangebidsofre var blevet amputerede, fordi de ikke havde mulighed for at få effektiv modgift hurtigt nok. Hele oplevelsen gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg besluttede mig til som kemiingeniør at forsøge at gøre en reel forskningsmæssig forskel på området, fortæller Andreas Hougaard Laustsen-Kiel.

Og forskel, det har han gjort. For med sin forskning i slangegifts molekylære sammensætning har Laustsen-Kiel nemlig vist, hvordan man med den viden og bioteknologiske teknikker kan generere en fundamental ny type effektive modgifte, bestående af humane antistoffer, mod potentielt dødelige bid. Det arbejde og andre bioteknologiske indsatser har affødt intet mindre end 8 biotekselskaber, som han kan kalde sig medstifter af – en så bemærkelsesværdig indsats, at internationalt prestigefyldte lister som Forbes Magazines ’30 under 30’ og MIT Technology Reviews ’35 innovators under 35’ har talt hans navn.

I dag modtager han endnu en anerkendelse. Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for 2023 går nemlig til Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, professor og centerleder ved Center for Antibody Technologies på Danmarks Tekniske Universitet.

– At modtage Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje er en virkelig stor anerkendelse af min forskningsindsats, som jeg er meget stolt af, siger en glad Laustsen-Kiel.

– Men udover æren, så håber jeg også, at Sølvmedaljen kan være med til at sætte mere fokus på, hvordan bioteknologi, og måske særligt antistofteknologi, kan bruges til at løse nogen af de udfordringer, der findes inden for negligerede tropesygdomme som slangebid og infektionssygdomme, tilføjer han.

Forskning, der gør en reel forskel

Faktisk er det at kunne skabe løsninger gennem videnskab hele kvintessensen af, hvorfor sølvmedaljemodtageren laver, hvad han gør. Og allerbedst er det, hvis resultaterne kan komme andre til gode:

– Generelt går jeg op i, at min forskning enten skaber nye løsninger eller viden, som kan bruges til at forbedre leveforhold for menneskeheden, har Laustsen-Kiel tidligere udtalt sig i et interview med Det Unge Akademi, hvor han blev valgt til medlem i 2019.

Ifølge Videnskabernes Selskabs Sølvmedaljeudvalg har netop disse løsninger – og ikke mindst omfanget af, hvor mange, de kan hjælpe – vejet tungt i valget af Laustsen-Kiel som årets modtager:

– Andreas Hougaard Laustsen-Kiel har igennem sit arbejde ikke alene revolutioneret forståelsen af slangetoksiners evolution og biologi, han har også anvendt forståelsen af den til udvikling af nye, mere specifikke modgifte, der vil kunne revolutionere behandling af forgiftninger fra slangebid – et meget stort problem i store dele af verden, kommenterer professor Stine Falsig Pedersen, formand for Sølvmedaljeudvalget.

I indstillingen af Laustsen-Kiel pointerer Udvalget også hans forsknings ”potentiale til at påvirke lægemiddeludvikling langt bredere end i behandling af slangebid”, herunder til ”bekæmpelse af antibiotika-resistente bakterier.”

Bred og blandet formidling

Udover Laustsen-Kiels store forskningsindsats og entreprenørskab, der i øvrigt har medvirket til at skabe en mængde arbejdspladser, roses medaljemodtageren også for sin evne til at formidle et ellers komplekst område til et større, bredere publikum. I indstillingen af Laustsen-Kiel beskriver Sølvmedaljeudvalget ham som ”en aktiv formidler” og nævner her hans medvirken i radio og tv såvel som i skriftlige medier, herunder via hans egen videnskabsblog, Toxblog, og hans aktive publicering på Forskerzonen.dk.

Overrækkelsen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for 2023 til Andreas Hougaard Laustsen-Kiel foregår i aften, den 26. oktober, på Videnskabernes Selskabs medlemsmøde.

For mere info om overrækkelsen af Sølvmedaljen samt Sølvmedaljeudvalget og -valgprocedurer, kontakt venligst programkonsulent i Videnskabernes Selskab Trine Hagerup th@royalacademy.dk eller +45 31 49 23 16. For presserelaterede henvendelser, kontakt venligst kommunikationskonsulent Rikke Reinholdt Petersen på rp@royalacademy.dk eller +45 33 43 53 10.

Om Andreas Hougaard Laustsen-Kiel

 

  • Centerleder for Center for Antibody Technologies ved Danmarks Tekniske Universitet
  • Professor ved DTU siden 2021
  • Ph.d. fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet
  • Kandidatgrad i anvendt kemi fra DTU, bachelorgrad i Human Life Science Engineering fra DTU
  • Medlem af Det Unge Akademi, Young Academy of Technology, Science, and Innovation, Young Academy of Europe og Akademiet for Tekniske Videnskaber
  • Medstifter af biotekselskaberne Agrobiomics, Bactolife, VenomAb, Combotope Therapeutics, VenomAid Diagnostics, Biosyntia, Antag Therapeutics og Chromologics
  • Medlem af Verdenssundhedsorganisationen WHO’s ”Expert Roster” for slangebid og modgift
  • Har inden for de seneste 5 år publiceret over 50 videnskabelige artikler og er bl.a. publiceret i Protein Science, Nature Communications og Trends in Biotechnology
  • Indehaver af videnskabsbloggen ToxBlog
  • Født 26. juni 1987

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

 

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en yngre forsker med tilknytning til dansk forskning, som for højst 10 år siden har opnået en ph.d.-grad (korrigeret for barsels- og sygeorlov) ved ansøgningsfristen. Sølvmedaljen gives for en særligt betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Hvert andet år går prisen til en humanistisk, hvert andet år til en naturvidenskabelig forsker. Med Sølvmedaljen følger et legat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning. Læs mere om Sølvmedaljen og tidligere modtagere her.

 

Bedømmelsesudvalget bag tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 har bestået af Susanne Bødker, Stine Falsig Pedersen, Gemma C. Solomon, Henrik Bruus og Tom Gilbert.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2022

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2022

Foto: Vladimir Manov/Videnskabernes Selskab
José Manuel Aburto forsker i de langsigtede konsekvenser af ulighed i den globale befolknings sundhed og dødelighed, der bl.a. har vist sig under COVID-19-pandemien. Nu får han Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje for sin indsats.

– COVID-19-pandemien har haft forfærdelige konsekvenser for befolkningens sundhed og dødelighed på verdensplan. Mens Danmark er en undtagelse, lider en stor del af kloden fortsat under følgerne af krisen, forklarer José Manuel Aburto.

José Manuel Aburto er adjunkt ved Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) ved Syddansk Universitet. Her beskæftiger han sig med forskning i demografi, herunder ulighed i befolkningen, når det kommer til sundhed og dødelighed globalt. Og det område har i høj grad været aktuelt de seneste år.

I sin forskning har José Manuel Aburto bl.a. undersøgt, hvordan strukturelle chok, som fx øget vold – og senest COVID-19-pandemien – påvirker uligheden i befolkningens sundhed og dødelighed. Den indsats giver os et meget værdifuldt, afgørende indblik i de langsigtede globale konsekvenser af den slags scenarier, og for det er han nu blevet tildelt Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje.

– Jeg er dybt beæret over at modtage Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje, siger en glad José Manuel Aburto om prisen, som bliver overrakt på et medlemsmøde i Videnskabernes Selskab den 27. oktober.

– En stor del af min professionelle udvikling og forskning har fundet sted i det her smukke land, og jeg er mine vejledere, kolleger og familie, som har støttet mig i alle mine projekter, dybt taknemmelig. Denne anerkendelse tilfalder i høj grad også dem.

Udbredelse og inddragelse

Med Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje følger et legat på 100.000 kr. Dem har Aburto tænkt sig at bruge på fortsat at udvikle demografiske modeller, der hjælper os med at forstå de langsigtede konsekvenser af COVID-19-pandemien i lav- og mellemindkomstlande. Pengene skal også bruges på at styrke et samarbejdsnetværk mellem yngre forskere fra Latinamerika og Afrika.

I bedømmelseskomitéen, der står bag beslutningen om at tildele José Manuel Aburto sølvmedaljen, har man bl.a. hæftet sig ved, hvor bredt hans arbejde når ud:

– Hans forskning har nået et vigtigt publikum uden for forskningsverdenen, herunder politiske beslutningstagere, ligesom den også har nået den bredere offentlighed, nævner de i indstillingen.

Tværfaglig tilgang til en global udfordring

José Manuel Aburtos forskning er desuden præget af stor tværfaglighed, fx ved brugen af metoder fra datalogi og statistik, som er nogle af de eksempler, bedømmelseskomitéen nævner. Ifølge Aburto er den tværfaglige tilgang og behandling af data helt essentiel i hans arbejde:

– Vi samarbejder med epidemiologer, biologer, sociologer og andre samfundsvidenskabelige forskere. Gennem hele min karriere har jeg kunnet tilgå problemer fra meget forskellige perspektiver, og det er takket være mit fags tværfaglige natur […] Men med de mange konflikter, der er på verdensplan, vil jeg også mene, at det her er et emne, der fortjener en øget opmærksomhed fra et tværvidenskabeligt perspektiv, slutter han.

Om José Manuel Aburto

 

  • Født 21. oktober 1987
  • B.Sc. i forsikringsvidenskab og matematik fra Universidad Autónoma de Guadalajara, Mexico
  • MA i demografi fra El Colegio de México
  • Studier ved European Doctoral School in Demography samt arbejde ved La Sapienza, Rom
  • Ph.d. i demografi fra Syddansk Universitet og Max Planck Institute for Demographic Research i 2020
  • Adjunkt siden 2020 ved Interdisciplinary Centre on Population Dynamics, Syddansk Universitet, samt fellow ved Newton International, Department of Sociology, Leverhulme Centre for Demographic Science and Nuffield College, University of Oxford
  • Har modtaget flere internationale forskningspriser foruden Newton Fellowship fra the British Academy og et Marie-Skłodowska-Curie Fellowship
  • Hans seneste prismodtagelse vedrører European Demographer Award 2021 fra Förderfonds Wissenschaft I Berlin og Secretariat of the European research network Population Europe

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje

 

Det Kongelige Danske Videnskabernes Sølvmedalje uddeles en gang om året til en dansk forsker under 40 år for en særlig betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Hvert andet år går prisen til en humanistisk, hvert andet år til en naturvidenskabelig forsker. Med Sølvmedaljen følger et legat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning. Læs mere om Sølvmedaljen og tidligere modtagere her.

 

Bedømmelsesudvalget bag tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2022 har bestået af Morten Bennedsen, Morten Rievers Heiberg, Knud Haakonssen, Karen Fog Olwig og Karen Skovgaard-Petersen.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2021

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2021

Foto: Videnskabernes Selskab
Den 25. november 2021 blev Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje overrakt til professor Jonas Peters, som forsker i kausalitet ved KU’s Institut for Matematiske Fag. Bag sig har Peters et imponerende CV over internationale forskningsophold på bl.a. ETH Zürich og Max Planck Institute, flere videnskabelige udgivelser og bred faglig anerkendelse.

– ”Det glæder mig meget at modtage prisen. Jeg føler, at det viser, at kausal inferens er et vigtigt forskningsemne, og at vores gruppe har gjort et godt arbejde de sidste år,” siger Peters og fortsætter: ”I øjeblikket ser vi, at metoder i machine learning bliver bedre og bedre til at lave forudsigelser. Men forudsigelser er ikke altid det eneste, vi ønsker – ofte vil vi ikke bare forudsige verden, men også ændre den og gøre den bedre”.

Sådan lyder ordene fra en begejstret Jonas Peters om tildelingen af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Tildelingen kommer af Peters’ store forskningsmæssige arbejde med kausalitet, herunder metoder til opdagelse af årsagssammenhænge ved brugen af dataanalyse.

Medaljen bliver overrakt på et medlemsmøde i Selskabet torsdag den 25. november, og med til den følger et prislegat på 100.000 kr. Det skal, ifølge Jonas Peters, bruges på en workshop:

– ”Jeg vil gerne organisere en workshop for naturvidenskabelige forskere og datavidenskabskvinder og -mænd. Ideen er at diskutere mulige anvendelser af data science på de forskellige naturvidenskabelige områder. Det kan dreje sig om spørgsmål med en forbindelse til kausal inferens – men det behøver det ikke være,” fortæller han.

Tværfaglighed og dedikeret underviser

Bedømmelsesudvalget har ikke været i tvivl om, at Peters har gjort sig fortjent til at modtage den anerkendelse, der følger med Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Fra indstillingen lyder det bl.a. om hans forskningsarbejde:

– ”Peters’ videnskabelige arbejde er både meget omfattende og af usædvanlig faglig dybde og bredde. Det repræsenterer såvel fundamentale teoretiske fremskridt som stor tværfaglighed udmøntet i en dyb interesse for anvendelse af de teoretiske landvindinger inden for en lang række forskellige fagområder.”

Hertil føjer bedømmelsesudvalget også en række positive betragtninger over særligt Jonas Peters’ mentorevner:

– ”Udover at være en stærk respekteret forsker internationalt, der både er usædvanlig produktiv og bliver flittigt citeret, er Peters også en fantastisk mentor og underviser, både for universitetsstuderende og ph.d.-studerende. Han har vundet en række vigtige priser, både for sin forskning og som underviser.”

Selv siger Peters, at det at forske for ham er ”et privilegium”, og at han altid har kunnet lide at uddanne studerende, som han betragter som en “vigtig del af vores forskerliv”.

Om Jonas Martin Peters

 

  • Professor i statistik og forskningsgruppeleder ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
  • Forskning inden for kausalitet, specielt metoder til opdagelse af årsagssammenhænge ved hjælp af dataanalyse
  • Udvalgte priser og legater: COPSS Leadership Academy (2021), Guy Medal in Bronze fra the Royal Statistical Society (2019), ASA Causality in Statistics Education Award (2018; med D. Janzing og B. Schölkopf), Teacher of the year at the faculty of SCIENCE, Københavns Universitet (2018), medlem af Die Junge Akademie (2016-2021), Marie Curie Fellowship (2013-2015), ETH Medal for an outstanding PhD Thesis (2013)
  • Medlem af: Bernoulli Society, Dansk Selskab for Teoretisk Statistik (DSTS), Institute of Mathematical Statistics (IMS), International Statistical Institute (ISI), Royal Statistical Society
  • Udvalgte udgivelser: The Raven’s Hat – Fallen Pictures, Rising Sequences, and Other Mathematical Games. Jonas Peters & Nicolai Meinshausen, MIT Press (2021). Elements of Causal Inference: Foundations and Learning Algorithms. Jonas Peters, Dominik Janzing & Bernhard Schölkopf, MIT Press (2017)
  • Har gennemført forskningsophold ved Max Planck Institute for Intelligent Systems, Tübingen, ETH Zürich, UC Berkeley, CMU Pittsburgh, og er uddannet ved Universität Heidelberg og University of Cambridge

Selskabet indkalder indstillingen til Sølvmedaljen

Selskabet indkalder indstillingen til Sølvmedaljen

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indkalder hermed indstillinger til Selskabets Sølvmedalje og prislegat 2021.

Sølvmedaljen uddeles i 2021 til en yngre forsker inden for det natur- eller sundhedsvidenskabelige område. Med Sølvmedaljen følger et prislegat på 100.000 kr., som skal anvendes til modtagerens forskning.

Selskabets Sølvmedalje tildeles årligt en dansk forsker under 40 år for en særlig betydelig afhandling eller en samlet videnskabelig indsats, der er offentliggjort inden for de sidste fem år. Der tages hensyn til eventuelle orlovsperioder, se principper om dette her. Kandidaten skal have fast tilknytning til dansk forskningsmiljø.

Forslagsstillere skal fremsende kandidatens CV, publikationsliste samt en detaljeret beskrivelse af den indstilledes videnskabelige kvalifikationer med en redegørelse for den eller de videnskabelige præstationer, der i særlig grad motiverer belønning. Man kan ikke nominere sig selv.

Indstillinger foretages ved at udfylde en formular og vedhæfte bilag som én samlet pdf-fil (maks. 10 sider). Formularen findes ved at klikke her.

Frist for indstilling er tirsdag den 6. april 2021 kl. 16.00.

Sølvmedaljen overrækkes i efteråret ved et ordinært medlemsmøde i Selskabet. Sølvmedaljemodtageren vil ved samme lejlighed blive bedt om at holde en forelæsning om sin forskning. Læs mere om Sølvmedaljen her.

Spørgsmål vedrørende Sølvmedaljen kan rettes til Majka Holm på mh@royalacademy.dk eller +45 33 43 53 15.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2020

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2020

Foto: Suste Bonnén/Videnskabernes Selskab
Når Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab den 22. oktober uddeler dette års Sølvmedalje til en særligt talentfuld, prominent forsker, lægges den i hånden på dr.theol. Frederik Poulsen, adjunkt ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, som forsker i Det Gamle Testamente.

I indstillingen af Frederik Poulsen til Selskabets Sølvmedalje hersker der ingen tvivl om, at den 36-årige forsker har gjort sig fortjent til den anerkendelse, der ligger bag prisen: I nomineringen beskrives han nemlig både som værende intet mindre end ”helt usædvanligt talentfuld”, mens hans forskning samtidig roses for at have ”stor international impact” såvel som tværfaglig bredde.

Og det er da også en lige dele begejstret og beæret Poulsen, der kan se frem til at modtage Sølvmedaljen ved et medlemsmøde i Videnskabernes Selskab torsdag aften:

– Det er en stor ære at modtage Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Jeg er meget glad. Jeg ser tildelingen af prisen som en fornem anerkendelse af min efterhånden lange beskæftigelse med de bibelske tekster. Det videnskabelige studie af Bibelen i Danmark har historisk set stået fagligt stærkt, og med denne traditionsrige pris er jeg glad for at kunne videreføre denne stolte arv, siger Frederik Poulsen i et interview forud for overrækkelsen.

Øremærket til Egypten

Med Sølvmedaljen følger et legat på hele 100.000 kr., og det skal, ifølge Poulsen, gå til endnu mere forskning og stadig mere internationalt samarbejde:

– Prisen og det medfølgende legat vil for mig betyde et endnu stærkere samarbejde med førende forskere rundt om i verden. Jeg drømmer om at bruge en del af legatet på at afholde en konference om de ældste jødiske samfund i Egypten for små 2.500 år siden, fortæller han.

Frederik Poulsens øremærkning af pengene til initiativer af netop denne slags er på mange måder begrundelsen for nomineringen af ham i en nøddeskal. Man har nemlig i høj grad vægtet forskerens store internationale faglige netværk såvel som hans enorme engagement, når det kommer til både deltagelse i og organisering af internationale konferencer og symposier.

Forskning med dybde og originalitet

Til det allerede nævnte kan desuden lægges en imponerende mængde af videnskabelige udgivelser fra Poulsens hånd samt en perlerække af forskerophold ved bl.a. Yale og Oxford University. Derudover har han også et solidt CV over tildelte forskningsbevillinger, bl.a. fra Carlsbergfondet, og tidligere videnskabelige anerkendelser, herunder Nils Klim-prisen, som forskeren modtog tidligere på året. Alt dette tilsammen med dét, som Bedømmelsesudvalget i deres endegyldige vurdering af Poulsens forskerprofil kalder ”forskningsmæssig dybde og originalitet”.

Sølvmedaljen overrækkes af præsident Marie Louise Nosch ved et internt medlemsmøde i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab torsdag den 22. oktober. Her vil Frederik Poulsen holde en forelæsning om sin forskning.

Om Frederik Poulsen

 

  • Dr.theol., ph.d., adjunkt ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
  • Forskning indenfor bl.a. eksil og diaspora, de gammeltestamentlige profeter, bibelsk teologi og receptionshistorie
  • Aktuelt forskningsprojekt: Stories in a Strange Land: Biblical Narratives about Assimilation and Religious Identity, støttet af Carlsbergfondet
  • Modtager af bl.a. Nils Klim-prisen (2020) og Sapere Aude: DFF-forskertalent-prisen (2015)
  • Har udgivet 3 forskningsmonografier
  • Disputatstitel: The Black Hole in Isaiah (2019)
  • Har gennemført forskningsophold i Oxford (2012), Jerusalem (2016), Bonn (2017) og ved Yale, USA (2020)

Professor Gemma C. Solomon modtager Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2019

Professor Gemma C. Solomon modtager Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2019

Foto: Videnskabernes Selskab
Medaljen uddeles årligt til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation – i år for enestående videnskabelige arbejde indenfor kvanteinterferens.

Gemma Clare Solomon Larsen, der er professor ved Kemisk institut ved KU, har sammen med sit forskerteam opnået spændende resultater ved at anvende såkaldt destruktiv kvante-interferens, hvor man ”slukker” for strømmen ved hjælp af enkelte molekyler. Målet er at anvende kemi til at finde frem til de molekyler, som kan lede strøm uden at skabe varme og måske endda nedkøle et system. På den måde kan hendes forskning muligvis hjælpe i hele den igangværende grønne omstilling af samfundet.

Skelsættende nyopdagelser

I sin bedømmelse har bedømmelsesudvalget har lagt vægt flere af hendes klare kvaliteter:
”Du har en klar linje i din forskning, der har ført til en imponerende videnskabelig produktion og flere skelsættende nyopdagelser”, skriver de blandt andet og betoner, at hun desuden har leveret et meget væsentligt teoretisk bidrag til forståelsen af betydningen af kvanteinterferens for den elektriske ledningsevne af enkeltmolekyler med konjugerede dobbeltbindinger, og at hun sammen med eksperimentelle grupper har udvidet dette begreb og for første gang vist betydningen af interferens i enkeltbindingerne. Hendes imponerende CV kan findes her.

Naturvidenskaben vandt

Hendes forskningskarriere startede ellers med et ben i både naturvidenskab og jura på universitetet i Sidney i Australien.

– Molekylerne blev efterhånden mere og mere interessante og på et tidspunkt indså jeg, at jeg simpelthen bare havde det sjovere med naturvidenskaben! Jeg har aldrig fortrudt mit valg, har hun udtalt, da hun i 2013 modtog penge fra den frie forskningsfond som Sapre Aude forskningsleder.

Mange år på bagen

Spøger man præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen, er han glad for at kunne uddele medaljen, som han mener har stor betydning:

– Sølvmedaljen fra Videnskabernes Selskab nævnes første gang i 1781 og har dermed ganske mange år på bagen. For Videnskabernes Selskab har det dermed givet mulighed for at honorere fremragende forskere gennem tiden. Det gør det stadig, og med sølvmedaljen er selskabet desuden med til at sætte retning for hvad god forskning er, og hvordan det udøves ind i fremtiden.

Prisen er på 100.000 til modtagerens forskning og blev overrakt ved en lukket begivenhed i Videnskabernes Selskab d. 24. oktober.

Man kan læse mere om sølvmedaljen og finde tidligere modtagere her.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2019

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2019

Foto: Videnskabernes Selskab
Medaljen uddeles årligt til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation. I 2019 modtog Professor Gemma C. Solomon medaljen for sit enestående videnskabelige arbejde indenfor kvanteinterferens.

Gemma Clare Solomon Larsen, der er professor ved Kemisk institut ved KU, har sammen med sit forskerteam opnået spændende resultater ved at anvende såkaldt destruktiv kvante-interferens, hvor man ”slukker” for strømmen ved hjælp af enkelte molekyler. Målet er at anvende kemi til at finde frem til de molekyler, som kan lede strøm uden at skabe varme og måske endda nedkøle et system. På den måde kan hendes forskning muligvis hjælpe i hele den igangværende grønne omstilling af samfundet.

Skelsættende nyopdagelser

I sin bedømmelse har bedømmelsesudvalget lagt vægt på flere af hendes klare kvaliteter:
”Du har en klar linje i din forskning, der har ført til en imponerende videnskabelig produktion og flere skelsættende nyopdagelser”, skriver de blandt andet og betoner, at hun desuden har leveret et meget væsentligt teoretisk bidrag til forståelsen af betydningen af kvanteinterferens for den elektriske ledningsevne af enkeltmolekyler med konjugerede dobbeltbindinger, og at hun sammen med eksperimentelle grupper har udvidet dette begreb og for første gang vist betydningen af interferens i enkeltbindingerne. Hendes imponerende CV kan findes her.

Naturvidenskaben vandt

Hendes forskningskarriere startede ellers med et ben i både naturvidenskab og jura på universitetet i Sidney i Australien.

– Molekylerne blev efterhånden mere og mere interessante og på et tidspunkt indså jeg, at jeg simpelthen bare havde det sjovere med naturvidenskaben! Jeg har aldrig fortrudt mit valg, har hun udtalt, da hun i 2013 modtog penge fra den frie forskningsfond som Sapre Aude forskningsleder.

Mange år på bagen

Spøger man præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen, er han glad for at kunne uddele medaljen, som han mener har stor betydning:

– Sølvmedaljen fra Videnskabernes Selskab nævnes første gang i 1781 og har dermed ganske mange år på bagen. For Videnskabernes Selskab har det dermed givet mulighed for at honorere fremragende forskere gennem tiden. Det gør det stadig, og med sølvmedaljen er selskabet desuden med til at sætte retning for hvad god forskning er, og hvordan det udøves ind i fremtiden.