Al forskning kan blive et våben: tre indsigter fra Forskningspolitisk Årsmøde
Videnskabernes Selskab debatterede forskning og forsvars samspil i den nye geopolitiske virkelighed til Forskningspolitisk Årsmøde 2026. Tre pointer stod frem.
Af Ghita Nidam Møller
Hvilken rolle skal universiteterne og den enkelte forsker spille i forhold til Danmarks sikkerhed i en tid, hvor geopolitik, teknologi og vidensproduktion bliver flettet tættere sammen?
En tid, hvor forskning i hvalers kommunikation også kan blive til kortlægning af ubåde i Grønlands farvande, og hvor droner til naturplanlægning også er et aktiv i dronekampe i Ukraine.
Det var udgangspunktet for Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske årsmøde 2026 om forskning og forsvar.
Optakten til mødet var en ny hvidbog fra selskabets Forskningspolitiske Udvalg (FPU), der netop sætter fokus på, hvordan forskning og forsvar rykker tættere og tættere sammen. Forperson for Forskningspolitisk Udvalg, professor o dekan Marianne Holmer, indledte dagen med en præsentation af udgivelsen.
I en tætpakket sal var der stor spørgelyst til konkrete moralske dilemmaer og aktuelle scenarier, der satte universiteternes rolle på spidsen i en ny geopolitisk virkelighed. Dagens deltagere dækkede perspektiverne bredt med stærke profiler på tværs af niveauer og tilknytning: Rektorer, dekaner og nobelpristager Morten Meldal sad side om side med forskere og centerledere inden for alt fra akustisk marinbiologi til droneteknologi og militærstudier.
Men også vigtige perspektiver uden for universitetsmurene var repræsenteret med bl.a. en tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, direktøren for Nationalt Forsvarsteknologisk Center, Lars Bo Larsen, og Kristian Nyboe Knus, som er Senior Manager i virksomheden Systematic og medlem af Innovationsfondens fagudvalg for Erhvervsforskerudvalget.
Trods forskellige ståsteder og perspektiver var der én fælles præmis: Det er ikke længere et spørgsmål, om civil forskning bidrager til forsvar – men hvordan vi sikrer de rette procedurer, der kan afveje risici og værne om samfundsmæssig relevans, integritet, åbenhed, sikkerhed og suverænitet i processen.
I halen på dagen fremhæver forperson og professor Marianne Holmer især tre afgørende nedslagspunkter:
1. Forskere står allerede i konkrete dilemmaer
“Det blev endnu mere tydeligt for Forskningspolitisk Udvalg, at der er mange dilemmaer forbundet med emnet forskning og forsvar – mange, som kun behandles overfladisk i Hvidbogen 2026, men hvor vi fik ord på i paneldebatterne, hvor deltagerne kunne komme med eksempler fra egen praksis.”
“Her gjorde det stort indtryk på mig at høre om forskere, som har været med tæt på fronten i Ukraine eller interviewet pirater i Rødehavet og de udfordringer, som de møder (f.eks. forsikringsspørgsmålet), men også om de vigtige resultater, som de får med sig hjem.”
2. Det er uklart, hvem der skal træffe beslutninger om at deltage i forsvarsforskning
“Et gennemgående dilemma var, om det er op til den enkelte forsker at træffe beslutning om at deltage i forsvarsforskning, eller om ledelsen på universiteterne bør være involveret. Det kan få store konsekvenser for en ung forsker at vælge forsvarsforskning til. Men betyder det så samtidig, at du vælger den traditionelle grundforskning fra?“
Der var ikke enighed blandt deltagerne om, hvordan konsekvenserne skal balanceres og vurderes, samt hvor ansvaret for beslutningerne bør ligge.
“En centerleder, som har det helt inde på kroppen, fortalte om hans gruppes vej ind i forsvarsforskning. Han har brugt og bruger fortsat megen tid på dialog med forskerne, da der hele tiden opstår nye udfordringer, da hele udviklingen går meget stærkt. Gruppen laver forsvarsforskning og finder det relevant og meningsfyldt, men det stiller krav til den løbende dialog.”
3. Alt kan blive dual-use i fremtiden
“Endelig blev det meget tydeligt, at dual-use begrebet er under udvikling og måske nærmere skal betragtes som ”use” – det vil sige, at al forskning potentielt kan bruges til krigsførelse.”
Begrebet dual-use henviser til forskning, der både kan blive anvendt til civile og militære formål.
“Generaldirektør for Forsvarets Forskningsinstitutt I Norge, Kenneth Ruud, henviste til et citat fra The 2022 Future War and Deterrence Conference Report, som er så foruroligende, at det nærmest er uhyggeligt at gentage: “By 2035, at the very latest, it is reasonable to assume that everywhere will be a battlefield and everything will be a weapon”.”
Forskningspolitisk Udvalg står bag både Forskningspolitisk Årsmøde og Hvidbogen 2026. Læs Hvidbogen for 2026 her og læs mere om Forskningspolitisk Udvalg her.
Alle fotos: Nicolai West/Videnskabernes Selskab.
