Kategori: Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie

Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie

– “Danske sendelektorer er med til at uddanne kompetente brobyggere – specialister, som har redskaber til at færdes i begge kulturer, og som kan dele deres viden med andre. Og det, alle vi tidligere danskstuderende har til fælles, er de uundværlige personlige erfaringer med Danmark og danskere, som vi fik via vores sendelektorer,” udtaler Sylwia Schab, professor i dansk litteratur ved Adam Mickiewicz Universitetet i Poznań, Polen, og en af de i alt 11 bidragsydere til Dansk i verden – om Lektoratsordningens betydning.

Bogen er den seneste udgivelse i Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie. Og med den sættes planerne om afviklingen af den mangeårige Lektoratsordning, der står for udsendelse af danske sendelektorer til udenlandske universiteter, under kritisk lup. På det seminar, der ligger til grund for udgivelsen, kunne arrangører Marianne Pade, Marlene Hastenplug, Anna Wegener og Per Øhrgaard nemlig klart konstatere, hvordan en bedre forståelse af den kulturelle kommunikation er en forudsætning for både øget handel og succesrig politisk forhandling med udlandet.

I efterfølgende egenskab af redaktører har de fire arrangører, gennem forskellige erfaringer og argumenter fra seminaret, samlet og fremskrevet et klart budskab: ”Den ganske minimale besparelse, som ligger i afviklingen af Lektoratsordningen, vil koste dyrt i både goodwill og praktiske resultater”.

– Kan man få dansk litteratur ud i verden uden Lektoratsordningen? spørger Anna Wegener i sit bidrag for eksempel og svarer:

– Ja, men kun dårligt og mangelfuldt. Uden Lektoratsordningen kan dansk litteratur aldrig blive nogen ”eksportsucces”. Dansk litteratur kan ikke komme ”længere ud” uden litteraturens vandbærere – oversætterne. Og de uddannes i dag i de danskfaglige miljøer på udenlandske universiteter.“

Dansk i verden – om Lektoratsordningens betydning udkom mandag den 23. september. Læs eller download den den her:

 

 

Redaktørerne bag bogen

• Marianne Pade, dr.phil., professor i klassisk filologi, Aarhus Universitet
• Marlene Hastenplug, cand.mag., dansklektor ved Johann Wolfgang Goethe-Universität Frankfurt am Main, Tyskland
• Anna Wegener, ph.d., adjunkt i nordisk sprog og litteratur, Università degli Studi di Firenze, Italien
• Per Øhrgaard dr.phil., professor emeritus i tysk litteratur, Copenhagen Business School

Bogens redaktører var ligeledes arrangører på seminaret om samme emne, der fandt sted med støtte fra Videnskabernes Selskab i juni 2024.

Dansk i verden – om Lektoratsordningens betydning, af Marianne Pade, Marlene Hastenplug, Anna Wegener og Per Øhrgaard (red.), en del af Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie, udgivet på Videnskabernes Selskabs forlag, september 2024. 63 sider. 

For spørgsmål til udgivelsen henvises til Videnskabernes Selskabs redaktør og medredaktør på udgivelsen Marianne Pade. Der kan rettes henvendelse via Videnskabernes Selskabs infomail, kdvs@royalacademy.dk.

Videnskabernes Selskabs Aktualitetsserie

I de senere år er forskernes rolle i samfundet blevet genstand for en ny slags opmærksomhed. Dansk forskning befinder sig i dag på en ideologisk kampplads i krydsfeltet mellem woke og anti-woke kampagner, mellem krav om øget samfundsrelevans og anklager om overdreven aktivisme, mellem mediers deklarering af eksperters synspunkter og forskeres understregning af deres videnskabeligt funderede ekspertise. Må forskere have holdninger til deres emne? Findes der noget, vi kan kalde objektiv og værdifri forskning? Hvor langt må politikere gå i styringen af videnskaben? Hvad er videnskabens status i en offentlig debat, der udspiller sig i en stadig mere kompleks medie-økologi? Hvordan kan forskere undgå at blive mistænkeliggjort eller ende i en shitstorm, når de forsøger at bidrage til at løse lokale og globale samfundsudfordringer, som mange har en mening om? Med andre ord – hvad er forholdet mellem videnskab og engagement?

Med afsæt i blandt andet fedmeforskning, islamforskning, sikkerhedspolitik, sprogvidenskab, biologi, mellemøststudier, historie og journalistik åbner Videnskab og engagement for en nuanceret diskussion af disse aktuelle spørgsmål. Bogens ærinde er at give forskere, journalister og politikere bedre redskaber til at håndtere en helt central udfordring for både videnskaben og samfundet i det 21. århundrede.

Debat har til alle tider været et af videnskabens grundvilkår. Videnskabernes Selskab ser det som sin opgave at huse, udgive og facilitere synspunkter til fælles øget forståelse af videnskabens væsen for at sikre dens relevans og forankring i samfundet. I tråd med det giver Videnskab og Engagement et indblik i, hvordan forskere og andre samfundsdebattører opfatter videnskabens rolle og behandling i medier og det øvrige samfund. Bogen er blevet til på bagkant af et symposium afholdt i Videnskabernes Selskab i 2022.

Redaktørerne bag bogen

• Martha Sif Karrebæk er professor i flersprogethed og dansk som andetsprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
• Peter Harder er professor emeritus i engelsk sprog fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
• Anders Engberg-Pedersen er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet og leder af Nordic Humanities Center på Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Bidragsydere

Bogen er skrevet med bidrag fra Anja C. Andersen, Jens Borum, Anders Engberg-Pedersen, Lotte Folke Kaarsholm, Peter Harder, Sune Haugbølle, Vincent Hendricks, Thomas Hoffmann, Nils Holtug, Martha Sif Karrebæk, Lisbeth Knudsen, Martin Krasnik, Tune Pers, Jakob Skovgaard-Petersen, Karen Vallgårda og Ole Wæver.

Læs bogen her