Kategori: Aktuel historie

Ukranian Scholars’ Days

Barnestemmer giver sjældent genlyd på gangene i Videnskabernes Selskab. Men torsdag den 6. oktober var en undtagelse, da 25, primært kvindelige, ukrainske forskere besøgte stedet. Mange er flygtet sammen med deres børn fra et land, hvor både forskningsinstitutioner og samfundet som helhed er hårdt ramt af krigen. En af verdens største frøbanker og en nybygget neutronfacilitet er bombet, og masser af computere og andet vitalt forskningsudstyr er enten ødelagt eller stjålet.

De ukrainske forskere har – i hvert fald for en tid – slået sig ned i danske forskningsmiljøer og står i en svær situation såvel personligt som forskningsmæssigt. Især fordi, de ikke har noget netværk.

–  Mit mål med dagene er, at Videnskabernes Selskab bliver den platform, hvor ukrainerne kan mødes, fortæller præsident i Selskabet, Marie Louise Nosch.

–  Forhåbentlig kan det være et ankersted, hvor vores medlemmer er en ressource for dem. Vi har fx lavet en mentorordning, hvor medlemmer af Det Unge Akademi (DUA) og Selskabet bliver sat sammen med ukrainske forskere, som kan introducere dem for nogle nye netværk. Så vi ved, at de 25 ukrainere har et meget større fagligt netværk, når de går herfra.

Ukranian Scholars’ Days løb over to dage, og bød på såvel networking, kanalrundfart og smørrebrød som besøg af danske fonde og den ukrainske ambassadør. Og allerede ved velkomsten blev der udtrykt stor glæde fra de ukrainske forskere ved initiativet:

–  I en svær tid er det fantastisk at opleve den store imødekommenhed, som både rektorer, professorer og andre kollegaer byder os velkommen med. Og tilsvarende dejligt at få invitationer som denne til Videnskabernes Selskab, som en af dem udtrykker det.

10 punkter til opbygning af ukrainsk forskning

Det er ikke nogen tilfældighed, at dagene har fundet sted netop nu. I forsommeren identificerede Videnskabernes Selskab sammen med internationale samarbejdspartnere som ALLEA og andre videnskabelige akademier 10 punkter, der kan hjælpe den ukrainske forskningsverden:

– I forlængelse af de 10 punkter, vi aftalte med internationale parter for nogle måneder siden, tager vi med de her dage det næste skridt. I Videnskabernes Selskab har vi valgt at spørge DUA, om de vil være partner i det, fordi mange af de forskere, der kommer, er yngre forskere, forklarer Marie Louise Nosch og bliver suppleret af Kristoffer Kropp, formand i DUA:

– Fra DUA’s side håber vi, at det her arrangement river de ukrainske forskere ud af deres hverdag og viser muligheder for et sted i Danmark at være. Fra DUA’s side byder vi ind med et fagligt indspark, så vi ikke hele tiden taler om det, der ikke virker, men også om det, som vi brænder for: nemlig forskningen. For selvom verden brænder, må vi holde fokus på forskningen og de spændende og vigtige spørgsmål. Så mit håb er da helt klart, at der bliver bygget nogle broer mellem ukrainske forskere og DUA-ister.

Ukrainske udfordringer og danske fonde

Målet med dagene er ikke alene netværk. Det er også udveksling af viden og idéer. Seniorforsker Oksana Piven, der er tilknyttet det genetisk institut under Det ukrainske videnskabsakademi, ridsede situationen og fremtidsscenarierne op fra talerstolen i Gl. Mødesal for både danske og ukrainske forskere og fondsfolk:

– Der er massive problemer for forskningsverdenen i Ukraine. Naturligvis i øjeblikket med krigen, men også allerede inden. Mange forskere søger væk fra landet, fordi mulighederne og pengene er små. Så brain drain er en af de største udfordringer – også når vi skal til at bygge forskningen op igen efter krigen, forklarer hun og skifter til et slide, der viser, at den ukrainske stat bruger 0.17 % af deres BNP på forskning, og at langt de fleste penge i forskning kommer fra funding.

I Danmark giver staten mindst 10 gange mere af BNP til forskning.

På sæderne i salen sad Lene Oddershede, der er Senior Vice President for Natural & Technical Sciences i Novo Nordisk Fonden, Majken Schultz, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, Thomas Bjørnholm, der er direktør for VILLUM FONDENs tekniske og naturvidenskabelige forskningsstøtteprogrammer og Senior Vice President for Grants & Prizes, Director of Science Jan Egebjerg, Lundbeckfonden. De lyttede interesseret med – også til den næste på talerstolen.

Sophia Opatska er Vice Rector of Strategic Development ved Ukrainian Catholic University, Lviv, Ukraine, men i øjeblikket tilknyttet Aarhus Universitet. Hun pegede i sit oplæg på især tre områder, hvor fondene kan hjælpe:

– Mange af os ukrainske forskere her i salen tænker naturligt nok, at vores egne forskningsområder da er de vigtigste. Jeg har forsøgt at sætte mig ud over det og vil pege på vores landbrug, problematikken om brain drain og så udfordringen med at få dækket overhead som nogle af de største udfordringer for en god recovery-plan efter krigen, forklarer hun og kigger på fondsfolkene, der efterfølgende spurgte ind og fik uddybet problematikkerne.

Ambassadør på besøg

Dagene inkluderede også politiske besøg, eftersom den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk mødte op til oplæg og diskussion. Og det var noget, flere af forskerne havde set frem til.

– At den ukrainske ambassadør er med i dag, er måske et tegn på, at den ukrainske regering bakker op. Og det er tid at bakke op om videnskab og uddannelse, også i en postwar-recovery-plan, mener Levgeniia Lukianchenko, som er visiting researcher på Københavns Universitet.

Det blev hurtigt tydeligt i diskussionen med ambassadøren, at forskerne opfatter videnskab som underprioriteret i det ukrainske samfund. De kom med råd til både ham og hinanden:

– Kan du ikke lave en liste over, hvilke videnskabelige miljøer, der i øjeblikket er virksomme i Ukraine? Foreslås det fra salen. På den måde kan vi langt bedre få et overblik, når vi nu ikke kan bo der.

Et andet forslag, der blev bakket op af ambassadøren, handlede om at glemme Sovjet-æraen.

– Hvis vi skal skabe ændringer, også efter krigen, så skal vi skrive til regeringen, fremfører en af forskerne i salen. Det nyttede ikke i Sovjet-æraen, men tiden er anderledes nu. Vi må påvirke, hvor vi kan.

Det fælles budskab til den ukrainske ambassadør er klart: Den ukrainske stat bør indse, at forskning er nødvendig for at skabe en god fremtid for Ukraine.

Til fælles klapsalver og måske en snert af større tro på fremtiden, afsluttede præsident Marie Louise Nosch dagene med at udtrykke et håb om, at forskerne i salen vil holde kontakte, og en opfordring til at bruge anledningen til at skabe et ”virtuelt research-center”, hvor alle kan hjælpe hinanden med deres forskellige forskning. Ikke bare, mens de ukrainske forskere er her i landet. Også når krigen er slut.