Af Ghita Nidam Møller

Teenagerusen, graviditetsræset, for ikke at glemme en fødsel og tiden efter, hvor et liv er blevet til to. Hormonerne flyver højt og falder dybt. Særligt for kvinder. Hver fase påvirker kroppen, men i høj grad også hjernen.

Men hvad betyder kønshormoner egentlig for vores hjerners maskineri og sundhed, vores sindsstemning og følelsesliv? Og kan man ligefrem fange en del af forklaringen på et billede?

De spørgsmål har professor og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær viet sin forskning til. Hun søger svar helt ned på niveauet af hjernens 100 milliarder nerveceller, der arbejder sammen for at holde os i balance og hjælpe os gennem livets belastninger. Det er et komplekst samspil mellem hormoner, hjernekemi og mental sundhed.

For den store indsats modtager hun Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, som Videnskabernes Selskab uddeler hvert år.

Med sin forskning åbner hun nye perspektiver for forebyggelse og individualiseret behandling særligt inden for kvinders mentale sundhed. Det er afgørende viden i en verden, hvor 15–25 procent af alle kvinder og 7–12 procent af alle mænd får en depression i løbet af livet. Kvinder rammes altså dobbelt så ofte som mænd – noget hendes forskning kan være med til både at forklare og forebygge.

Hormoner og humør: hul igennem til kommunikationen

Vibe Gedsø Frøkjær er i sit tværfaglige virke ansat hele tre steder: som professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet, som psykiater og forskerleder ved Psykiatrisk Center København, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og som forskningsgruppeleder ved Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet. Kernen i hendes arbejde er hjernens serotonerge system, et af hjernens vigtige interne kommunikationssystemer, forklarer professoren.

Det regulerer humør, appetit, søvn, døgnrytme, stressrespons, forvaltning af frygt- og aggressive impulser og motivation. Alt det, der holder os i balance. Systemet er derfor centralt for vores mentale velbefindende og ofte forstyrret ved depression. Her kommer systemets serotoninceller og hormoner ind i billedet.

“Serotonincellerne er bygget til at lytte til kønshormoner. Det giver god grund til at tro, at der er et vigtigt samspil,” siger Vibe Gedsø Frøkjær og tilføjer:

“Næsten alle farmakologiske måder, vi har til at behandle depression, går ud på at skabe lidt mere hul igennem kommunikationen i det her system. Vi ved også, at visse ikke-farmakologiske behandlinger, der kan virke antidepressivt, påvirker serotoninkemien, f.eks. samtaleterapi.”

Der er dog endnu ikke forsket så meget i de biologiske mekanismer ved effektive ikke-farmakologiske behandlinger.

Systemet er derfor et vigtigt område at nærstudere, hvis man vil prøve at forstå og påvirke mekanismer, der er vigtige i forhold til depression og neurodegenerative sygdomme som f.eks. Alzheimers sygdom. Det gør Vibe Gedsø Frøkjær. Hun har helt konkret udviklet og drevet et forskningsprogram, der binder molekylær hjerneafbildning sammen med klinisk psykiatri og interventioner, hvor forskerne målrettet påvirker kroppen – for eksempel ved at ændre hormonniveauer – for at undersøge, hvordan hjernen reagerer.  Det bliver koblet sammen med store befolkningsdata på tværs af discipliner, hvilket giver et unikt indblik i både mekanismer og konsekvenser.

Snapshot af hjernens kemi

For at forstå disse mekanismer helt ned på molekylært niveau har Vibe Gedsø Frøkjær udviklet et forskningsprogram, der gør det muligt at se hjernens kemi i levende mennesker.

Ved hjælp af avancerede såkaldte PET-scanninger af hjernen har hun observeret hjernens reaktioner i forbindelse med naturlige modeller og interventioner for kønshormonelle udsving, hvor forskerne bevidst påvirker kroppens biologi for eksempel ved midlertidigt at ændre hormonniveauer. Det giver mulighed for at studere effekten på hjernens kemi med stor præcision. Ved at indføre et bestemt sporstof i blodet fordeles det i kroppen og binder sig til bestemte receptorer i hjernen og afslører indirekte, hvor meget af et givent molekyle, der er til stede.

Man kan, så at sige, afbilde den levende menneskehjernes kemi, forklarer Vibe Gedsø Frøkjær.

Metoden gør det muligt at koble detaljeret hjernekemi med biologiske markører, spørgeskemaer og personlighedstræk, der er vigtige for stresshåndteringskapaciteten. Det kan man helt unikt for Danmark sammenholde med anonymiserede sundhedsregistre. Det betyder, at forskerne kan følge personer over tid og undersøge hvilke biologiske profiler, der knytter sig til robusthed eller risiko for senere mentale helbredsudfordringer.

”Her har vi chancen for at forstå noget vigtigt, fordi vi kan kigge på kvindehjerner, som er ret fantastiske og gennem et liv formår at tilpasse sig meget store ændringer over livsfaser, inklusive hormonelle udsving. Det bør vi lære af for at forstå noget om både sårbarhed og robusthed af hjerner,” siger Vibe Gedsø Frøkjær.

Danmark er blandt verdens førende inden for metoden, og hendes platform på Rigshospitalet har opbygget verdens største database af PET-scannede raske forsøgspersoner.

En robust hjerne

Forskningen viser, at hjernen er utroligt tilpasningsdygtig selv under heftige hormonskift. Hjernens fleksibilitet, dens evne til at skrue op og ned for sin serotoninsignalering, ser ud til at rumme en form for ”robusthedskemi”, der for eksempel beskytter mod vinterdepression og andre stemningsforstyrrelser.

”Som et eksempel kan vi se, at mennesker, der uden problemer klarer skiftet fra sommer til vinter, har en hjerne, der er god til at skrue op og ned for serotoninsignaleringen. Den fleksibilitet ser ud til at være sund. Når systemet kommer ud af balance eller mister sin dynamik og bliver stift og ufleksibelt, ser vi højere forekomst af vinterdepression. Det tyder på, at fleksibilitet i hjernens serotoninsignalering er en form for robusthedskemi.”

Men robusthedskemi handler ikke kun om årstidernes skift. Den spiller også en rolle ved hormonelle påvirkninger som f.eks. opstart på prævention.

Forskere kan dokumentere, at hormonelle udsving på samme måde kan ændre serotoninsystemet og påvirke risikoen for depression og ændringer i kognition. Og ofte på en måde, der spiller sammen med personlighedsmål såsom målinger af stresshåndtering, robusthed og andre individuelle træk, der påvirker vores sårbarhed eller modstandskraft. Nogle kvinder er særligt følsomme over for hormonelle skift, hvilket kan forklare sårbarhed ved f.eks. opstart på hormonel prævention eller i tiden efter fødsel.

Når broen brænder til belønning

En af hovedrollerne er en serotoninreceptor, den såkaldte 5‑HT4‑receptor – en vigtig markør for serotoninsignalering.

”Receptoren har vist sig at være vigtig af forskellige grunde: Alene det, at den findes, gør den interessant – den må jo lave et eller andet. Den er også interessant, fordi den sidder med høj koncentration i den del af hjernen, som vi kalder belønningssystemet. Og vi kan også se, at den har med det kernesymptom af depression at gøre, hvor man ikke har adgang til glæde eller lyst til f.eks. socialt samvær”.

”Hvis man ikke kan integrere positive stimuli, så kan man ikke få så meget ud af de gode ting, der sker i ens liv. Man har vanskeligt ved at blive motiveret for noget, der er godt for en og for ens omgivelser. Man bliver ofte mere tilbagetrukket socialt.”

Vibe Gedsø Frøkjærs forskning viser blandt andet, at den omtalte receptor bliver påvirket ved hormonel prævention, også hos raske kvinder. De fleste kvinder ser ud til at tåle denne ændring i hjernekemien uden at udvikle depression, men hos nogle kvinder kan det måske have betydning for både humør, udvikling af depression og senere respons ved behandlingen af den.

En skrueknap til den enkelte

Forskningen ændrer måden, vi forstår depression og mental sundhed på. Ikke som en ensartet diagnose, men som et spektrum af biologiske profiler, der kræver skræddersyede løsninger. Og i hjernens komplekse kemi gemmer der sig nøgler til at udvide vores forståelse af både sygdom – og robusthed.

“Vi skal væk fra idéen om, at hjernens kemi kun er en ulempe eller en fordel. Biologien rummer på én og samme tid både styrker og sårbarheder. Det er ikke enten-eller,” siger Vibe Gedsø Frøkjær og tilføjer: “Der er noget yin og yang over det.”

Et centralt mål for forskningen er at blive i stand til at forudsige, hvem der har øget risiko ved hormonelle skift, i hvilken kontekst, og hvem der ikke har. Denne viden baner vejen for noget af det, forskningsfeltet længe har efterlyst: mere individualiseret rådgivning og behandling.

“Det giver mening at tænke, at nogle kvinder er mere påvirkelige af hormonelle skift end andre. Den viden vil kunne være stor hjælp til kvinder, så de kan træffe oplyste valg og både undgå sygdom og unødvendig frygt.”

Forskningen kan dermed have en direkte nytteværdi i det forebyggende stadie. Det kan på sigt føre til bedre rådgivning om valg af hormonel prævention og guide tidlig indsats under graviditet og postpartum hos kvinder med høj biologisk sårbarhed. Og ikke mindst en mere skræddersyet behandling af depression.

En stemme for et overset område

Med de perspektiver er det tydeligt, hvorfor forskningen vækker international opmærksomhed, og hvorfor årets videnskabspris går til Vibe Gedsø Frøkjær.

Hun har været med til at bryde en historisk berøringsangst for at forske i kvindespecifik biologi og psykiatri. Et område, der ellers tidligere var omgærdet af fordomme og misforståelser. Med sin nysgerrighed, vedholdenhed og tværgående tilgang har hun løftet et forskningsfelt, der både rummer grundvidenskabelige gennembrud og konkret nytte for patienter.

“Det her er ikke et nichefelt. Det handler om helt grundlæggende mekanismer, der er virkelig vigtige og påvirker alle hjerner og alle køn. Det er ikke kun noget, der kan redde en overset gruppe – det er et window of opportunity til at forstå alle hjerner.”

For Vibe Gedsø Frøkjær betyder prisen både faglig anerkendelse og ny energi til et område, der har kæmpet for synlighed.

“Det er en stor opmuntring både personligt og for hele min forskningsgruppe. Det giver muskler og nye muligheder for at tiltrække og inspirere dygtige folk og drive feltet videre og bidrage til at styrke mental sundhed,” siger hun.

Prisen bliver overrakt af H.M. Dronning Margrethe den 22. april i Videnskabernes Selskab.

Hvordan forstår og oplever vi kunst? Og hvad gør kunsten ved os – ved vores forståelse og måde at være i verden på? Hvordan er mennesket struktureret kropsligt og affektivt?

Der er mange steder og måder til at søge svar på de spørgsmål. Én af dem er fænomenologisk psykologi. Lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Tone Roald er vores indiskutable ledestjerne på feltet. Med international gennemslagskraft rækker hun ud til alle os, der famler efter en måde at begribe og være i den kaotiske verden, vi lever i.

Derfor modtager hun Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, som Videnskabernes Selskab årligt uddeler til en fremragende forsker under 50 år.

Tone Roalds forskning afdækker nye sider af psykologien og æstetikkens samspil med bred relevans for, hvordan vi forstår, hvad mennesket er, og hvordan kunst er vigtig for os.  Ved at undersøge vores intense møder med kunst finder Tone Roald nemlig svar på nogle af sindets mysterier og helt fundamentale spørgsmål omkring, hvordan følelser og forestillinger hænger sammen, hvordan vores kropslige væren-i-verden skaber mening for hvem vi er, og hvordan vi finder ro, nydelse og mening med livet. Med andre ord svar på de store tanker, der spøger, både i forhold til hverdagslivets psykologi, og når livet vælter os omkuld – eller netop når det hele føles som et uendeligt hamsterhjul.

”Det handler ikke kun om kunst, men det er et fænomenologisk felt, hvor vi forsøger at forstå vores sanselige, sensuelle, kropslige, affektive liv,” fortæller hun og uddyber:

”Det er en særlig måde at se på, hvordan mennesker skaber mening i verden. Vi ser ikke på det, som kan vejes og måles, men hvad der er meningsbærende. Hvordan vi skaber situationer, hvor mennesker bliver mere vitale. Eller bliver mere engageret i verden.”

Kunsten i kaos

Tone Roalds forskning føles nærmest som en håndsrækning i en tid præget af uforudsigelige politiske takter i verden, et presserende fokus på unges trivsel og klimaforandringernes nærvær. Omstændighederne skaber en uro og en ny virkelighed, der efterlader os uden navigation og udfordrer vores selv- og verdensopfattelse. Her kan kunsten skabe et forståelsesrum og et rum for nydelse – særligt, hvis vi forstår fordelene ud fra fænomenologisk psykologi.

”Kunst kan være ophav til intense, eksistentielle, meningsfulde og sågar livsændrende oplevelser. Vi kan studere arten af disse oplevelser fænomenologisk og således påvise den uvurderlige betydning, de kan have for menneskelig trivsel,” fortæller hun.

”Vi undersøger, hvordan psyken er struktureret kropsligt og emotionelt. Det er relevant for enhver psykologi.”

Tone Roalds portefølje viser tydeligt bredden af feltet; fra studier i psykens natur til hvordan kunst påvirker fjerdeklasseelevers evner og trivsel, og dermed kan spille en rolle i uddannelsessystemet. Tiltrængte perspektiver i en tid med (mis)trivsel i centrum.

”Fænomenologien giver så god mening, fordi det ikke kun handler om vores indre liv, men også hvordan vores bevidsthedsliv bliver skabt i kraft af vores omverden.”

Det har hun konkret undersøgt og analyseret i projekter med bl.a. Esbjerg Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst og på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Hun har igennem de projekter kunnet undersøge fænomener som imagination, empati og atmosfære, som er så komplekse og vanskelige at begribe, at de kræver inddragelsen af en humanistisk tilgang. På den måde tilbyder hun et supplement til de mest udbredte kvantitative metoder og til oplevelsespsykologien.

På egen krop

Første gang Tone Roald selv blev overvældet af kunstens kraft var på The Art Institute i Chicago. Det var et kunstværk med geometriske former kun i hvide nuancer, som vækkede noget helt særligt i hende.

”Det var utrolig smukt. Da jeg gik derfra, var jeg helt høj og gik næsten dansende ned ad trappen. Det var en fornemmelse af, at nu har jeg set det perfekte. Det er lidt klichéfyldt, men jeg følte, at nu har jeg set universets begyndelse. Jeg har bare set det mest harmoniske, jeg nogensinde kan se.”

Fra da var hun tændt og havde mærket kunstens betydning på egen krop og sind. Hvordan hun kunne finde metodiske svar på samspillet, kom så småt til hende, da hun arbejdede med behandling af stofmisbrugere ved Centre for Addictive Problems, også i Chicago. Her faldt Tone Roald over nogle klassiske tekster om æstetik. De virkede så dragende på hende, at hun undersøgte, hvordan hun kunne kombinere æstetik og psykologi. Hun havde nemlig allerede en bachelorgrad i psykologi, men savnede en ekstra dimension. Den fandt hun i København, hvor psykologien er kendt for ”Københavnerfænomenologien”.  Psykologisk fænomenologi indeholder en stringent videnskabelig metode for at udforske bevidsthed.

Med prisen håber hun, at endnu flere få øjnene op for feltet og kunstens betydning – ikke kun i forskerkredse, men i hele samfundet.

”Jeg håber også, at vi får øjnene op for potentialet og får mere kunst ind i skolerne. Det ser jeg på som noget af det vigtigste. Men også i hele sundhedssystemet, hvor der er mange, som får det bedre af at arbejde med kunst. Det er drømmen.”

Næste skridt er så at undersøge effekten af musik og arkitektur for at se på, hvordan vi oplever atmosfærer i kraft af oplevelser i de kategorier. Med andre ord: Hvad sker der, når klaverets melankolske toner giver dig kuldegysninger, eller bassen hamrer derudaf på din yndlingssang? Hvordan påvirker det din indre stemning og dine oplevelser med arkitektur?

For nu kan man dykke ned i de svar, hun allerede har fundet, og som bliver kronet med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s Videnskabspris for 2025. Overrækkelsen af prisen finder sted den 8. april i Videnskabernes Selskab. Her vil H.M. Dronning Margrethe overrække prisen ved en ceremoni, hvor Tone Roald vil give en introduktion til sin forskning.

Kontakt

For presserelaterede spørgsmål, kontakt venligst pressekonsulent i Videnskabernes Selskab, Ghita Nidam Møller på gnm@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 31 56 41 15. For spørgsmål til arrangementet, kontakt programkonsulent Mette Danielsen på mda@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 33 43 53 14.