For Women in Science: Prismodtagere 2021

For Women in Science: Prismodtagere 2021

På billedet er de tre prismodtagere flankeret af prisoverrækkere, bedømmelsesudvalg og deltagere i paneldebatten – fra venstre mod højre: Elsebeth Gerner Nielsen, Anja C. Andersen, Lars Stemmerik, Jeanette Haugel-Nielsen, Patricia Chrzanová Pecnerová, Laura Roman Rivas, Lærke Gasbjerg, Tomas Hruska, Bente Klarlund, Henrik Balslev og Karen Vallgårda. Foto: Camilla Winther
For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

Tre unge kvindelige forskere blev den 23. september hædret med L’Oréal-UNESCO For Women in Science-priserne, som L’Oréal uddeler i samarbejde med Den danske UNESCO-nationalkommission og Videnskabernes Selskab. Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i Gammel Mødesal i Videnskabernes Selskab.

Priserne blev overrakt af Elsebeth Gerner Nielsen, som formand for Den danske UNESCO-nationalkommission, og Tomas Hruska, som administrerende direktør for L’Oréal Danmark og Nordic, til Patricia Chrzanová Pecnerová, Lærke Gasbjerg og Laura Roman Rivas.

Hver af de tre prismodtagere modtog en flot motivering af medlemmerne af bedømmelsesudvalget. Læs nedenfor om 2021-prismodtagerne.

Programmet for ceremonien bød på taler af de to prisoverrækkere og en paneldebat med temaet ‘Hvordan kan værktøjer fra UNESCO hjælpe verden og Danmark med at sikre forskningsfrihed og den frie grundforskning? En dialog om forskeres status, rettigheder og frihed’.

Prismodtagerne 2021:

Patricia Chrzanová Pecnerová
I styringen af truede dyrearter er man ved at gå over fra at bruge traditionelle genetiske markører til at bruge topmoderne teknikker, der gør det muligt at bruge information fra hele genomer til en overkommelig pris. Det sker allerede for nogle arter, for eksempel løver og de store aber, men det mangler i øjeblikket for afrikanske elefanter. Dette projekt har til formål at sekvensere genomer af høj kvalitet fra 40 afrikanske elefanter, og at identificere et sæt af flere hundrede til tusinder genetiske varianter, der vil udgøre et fremtidssikret fundament for genetisk overvågning og afbødning af ulovlig handel med vilde dyr.

Lærke Gasbjerg
Lærke Gasbjerg er læge og forsker ved Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet i København. Lærkes forskning er centreret om biofysiske undersøgelser af blodgennemstrømningerne i mavetarmkanalens blodkar for at bidrage med viden om både fysiologiske aspekter og lidelsen type 2-diabetes. Hypotesen er, at patienter med type 2-diabetes har ændrede funktioner af de to tarmhormoner glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP) og glucagon-like peptide-2 (GLP-2). Samtidig opbygges ny viden om GIP- og GLP-2-baserede nye og allerede benyttede lægemidler.

Laura Roman Rivas
Bæredygtig udvikling kræver design af nye, bæredygtige fødevarer, der samtidig har en optimal ernæringsmæssig profil. Proteiner og stivelse er basiskomponenter i vores kost. Laura Roman forsker i, hvordan protein og stivelse interagerer på molekylært niveau under forarbejdning for at forstå de mekanismer, der ligger bag. Lauras grundlæggende forskning udfylder kløften mellem strukturering af nye plantebaserede materialer og deres ernæringsmæssige værdi. Det er essentielt for at udnytte det fulde potentiale i plantebaserede materialer og rationalisere den bæredygtige fødevareproduktion.

Debat: Skal de klassiske studier lukkes ned?

Debat: Skal de klassiske studier lukkes ned?

Foto: Malthe Ivarsson/Videnskabernes Selskab
I anledningen af historiefestivalen Golden Days, der i år har antikken som tema, var Videnskabernes Selskab vært for en debat om de klassiske studier på universiteterne: Er de forældede, og bør de sløjfes?

Af: Rikke Reinholdt Petersen

De klassiske studier på universiteterne beskæftiger sig med for længst afsluttede hændelser, tekster nedskrevet for mange hundrede – endda tusinder – af år siden, og personer, der for længst er døde og begravet. Alligevel var det en yderst livlig og meget nutidig debat, der onsdag aften tog form i Videnskabernes Selskab.

Debatten om de klassiske studiers eksistensberettigelse, der tidligere i år vandt frem i USA, beskylder dem bl.a. for at bidrage til retfærdiggørelsen og bibeholdelsen af en kultur- og historieforståelse, der bygger på ”white supremacy”, kvindeundertrykkelse, slaveri og vold. Derfor satte Selskabet onsdag aften et panel af forskere med baggrund i klassiske studier i stævne for at blive klogere på, om antikken efterhånden er gået hen og blevet til en antikvitet.

– Det er gamle hvide mænd, der har skabt denne her tradition, det er gamle hvide mænd, der har fortolket de her tekster, og det er denne her måde, det er blevet givet videre på, understregede professor i græsk og latin ved KU David Bloch, en af aftenens paneldeltagere.

Ligesom Bloch lagde resten af aftenens panel heller ikke fingrene imellem, når det kom til at indrømme de fejl og mangler, de klassiske studier beskyldes for af internationalt anerkendte forskere som bl.a. Dan-el Parelta og Donna Zuckerberg. Foruden David Bloch bestod panelet af lektor i historie ved Københavns Universitet Christian A. Thomsen, professor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet og Selskabets redaktør Marianne Pade samt professor i antikhistorie ved Københavns Universitet og præsident for Selskabet Marie Louise Nosch.

Vi skal gentænke og redefinere traditionen

Aftenen bød på flere idéer fra både panel og publikum til, hvordan de klassiske studier kan og bør ændres, fx ved at udvide vores opfattelse af, hvor antikken rent geografisk er ”foregået”, og ved at gøre op med, som Christian A. Thomsen formulerede det, ”[…] forestillingen om, at antikken er noget udelukkende Europæisk”.

Men trods de mange anklager mod de klassiske studier blev der også set på selve præmissen for diskussionen af dem:

– Vores problem med antikhistorie er også, at den er glorificeret og ses som særligere og finere end andre kulturperioder – og dét skal vi gøre op med, bemærkede Marie Louise Nosch til den problematik, at antikhistorien, som de klassiske studier beskæftiger sig med, oftest møder nogle enormt høje krav til opbyggelighed, som andre studier ikke møder, fordi de ikke har samme image af kulturel ophøjethed.

Christian A. Thomsen tilføjede, at de forskere, som fx beskæftiger sig med verdenskrigene i det 20. århundrede, jo heller ikke er ”forpligtet” til at synes, at det, der skete i den tid, var efterlevelsesværdigt. Eller, som Marianne Pade formulerede det:

– Argumentet med, at klassiske studier bedrives af gamle hvide mænd, det er jo ikke enestående for de klassiske studier.

Antikken skal ikke bare ”annulleres” 

På trods af kritikken af de klassiske studier kunne aftenens moderator journalist Adam Holm ved håndsoprækning fra publikum dog konstatere, at ingen af de tilstedeværende havde et decideret ønske om, at klassiske studier helt bliver nedlagt. Og hvorfor ikke?

– Hvis vi mister den helt, arven fra antikken, så mister vi også en stor del af os selv. [Uden den, red.] ville vi være uforstående over for en stor del af vores kunst, litteratur og meget mere, forklarede Marianne Pade.

Hele paneldebatten blev optaget og kan ses på Selskabets YouTube-kanal ved at klikke her.

Golden Days er en historisk festival, der afholdes i København hvert år i september. Klik her for at læse mere om Golden Days og for at se det fulde program for festivalen.

Talent og tværfaglighed hyldet ved overrækkelsen af Carlsbergfondets forskningspriser

Talent og tværfaglighed hyldet ved overrækkelsen af Carlsbergfondets forskningspriser

Foto: Martin Juul/Carlsbergfondet
Forskerne Dorthe Berntsen og Eske Willerslev modtog søndag aften Carlsbergfondets Forskningspriser. Overrækkelsen foregik på Glyptoteket, hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen var med til at hylde prismodtagerne, hvis tværfaglige indsats har bidraget til forståelsen af mennesket og dets omgivelser.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

– Det er forskere som jer – og forskning som jeres, der hele tiden gør os klogere – på os selv, hinanden og verden.

Sådan lød det fra Videnskabernes Selskabs præsident Marie Louise Nosch i en tale, som hun søndag aften i Ny Carlsberg Glyptoteks festsal holdt sammen med Carlsbergfondets formand, Flemming Besenbacher. Anledningen for den fælles tale var overrækkelsen af Carlsbergfondets Forskningspriser for 2021, som i år gik til Dorthe Berntsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og professor Eske Willerslev fra GLOBE Institute på Københavns Universitet.

Forskellig forskning, samme undren

Også H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen var mødt op for at præsentere og tale for modtagerne, der med deres arbejde begge har udvidet rammerne, ikke bare for egne forskningsfelter, men for forskning generelt. Mens Dorthe Berntsen i sit arbejde med PTSD og traumatiske erindringer har ændret dansk psykologiforskning, har Eske Willerslev med sin indsats inden for forhistorisk genetik og evolutionsbiologi været med til at omskrive afgørende kapitler af menneskehedens historie, bl.a. ved sporingen af globale folkevandringer.

Men selvom aftenens to hovedpersoner måske nok blev hyldet for at have ændret og beriget nogle vidt forskellige fagområder, så var det tydeligt, at der også er nogle helt afgørende fællestræk at finde i Berntsen og Willerslevs forskning:

– Både Eskes og Dorthes grundforskning er drevet af nysgerrighed, og senere har det også givet afkast til samfundet. Begges forskning kredser om, hvad det vil sige at være menneske, hvad vi udgøres af, både i menneskehedens lange perspektiv, og i det enkelte liv: gener, proteiner, erindringer og traumer. Hvem er vi overhovedet? Det handler om identitet – et stort emne, som berører og interesserer os alle,sagde Flemming Besenbacher i sin tale med Marie Louise Nosch.

Tværfaglig tilgang

En anden kvalitet, som prismodtagerne var fælles om at blive anerkendt for – udover deres hårde arbejde og særlige talent – er den høje grad af tværfaglighed, som deres forskning trækker på. Mens Dorthe Berntsen i sin forskning har haft succes med at kombinere bl.a. udviklingspsykologi, forskning i dyreadfærd og neurovidenskab, har Eske Willerslev længe forsket på tværs af arkæologi, økologi, medicin, genetik og biologi. Og søndag aften blev de to forskeres store tværfaglige indsats således belønnet med en pris på intet mindre end 1 million kr. til hver.

Du kan læse portrætter og se film om Dorthe Berntsen og Eske Willerslevs forskning ved at klikke her.

Om Carlsbergfondets Forskningspriser

 

Carlsbergfondets Forskningspriser er på hver 1 million kr., hvoraf 750.000 kr. skal bruges til forskning, mens de resterende 250.000 kr. er en personlig hædersgave. Carlsbergfondets Forskningspriser uddeles af en priskomité af danske og internationale forskere, som er sammensat af Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet. Normalt uddeles én pris om året, men pga. COVID-19 valgte man ikke at uddele en pris i 2020 og i stedet at belønne to forskere i 2021. Selve processen med indkaldelse af kandidater og indstilling af prismodtager varetages af Videnskabernes Selskab.

 

Lyt til videnskabens vinder

Ny podcast tager med på en rejse gennem det 20. århundredes videnskabshistorie

Lyt til videnskabens vinder

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Mød 10 forskere fra Videnskabernes Selskab til et eksklusivt indblik i deres liv og karriere i videnskabens tjeneste. I podcasten Videnskabens Vidner zoomer vi ind på nogle af de faglige milepæle og opdagelser, der har formet nyere dansk videnskabshistorie – og ikke mindst personlighederne bag dem.

”Idéer former historiens gang”, sagde den verdensberømte engelske økonom John Maynard Keynes. Men hvem får rent faktisk de afgørende idéer? Og hvem handler på dem, giver dem liv, så de kan gøre en forskel for os allesammen? I podcasten Videnskabens Vidner møder du en række af de vigtigste profiler i dansk videnskabshistorie, alle født før 1940 og med en stor portion faglig såvel som personlig erfaring. Og så har de det til fælles, at deres idéer og arbejde ikke kun har haft stor betydning for deres respektive fagområder, men også nuanceret dansk videnskabshistorie i større skala.

– Med podcasten bliver vi inviteret ind i videnskabens historie gennem nære, personlige fortællinger. Vi får et helt særligt indblik i forskellige forskeres videnskabelige karrierer og landvindinger gennem det 20. og 21. århundrede. Og det indblik – og tilbageblik – vil så kunne genbesøges af kommende forskergenerationer. Derfor er podcasten så vigtig – den er et levende arkiv, et stykke forskningshistorie med gyldighed både i dag og om 100 år, fortæller Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab.

Podcasten Videnskabens Vidner er en række forskerportrætter optaget som dialog mellem hovedpersonen – forskeren – og en interviewer, forskeren selv har valgt blandt kolleger og fagfæller. Serien er produceret af journalist, historiker og forfatter Dorthe Chakravarty.

– Jeg synes, det er dristigt og vigtigt, at Videnskabernes Selskab lancerer en podcastserie, hvor indholdet gerne må være fagligt komplekst. Hvor formen er en dialog mellem fagfæller, og samtalen derfor gerne må tage tid. Og hvor de medvirkendes lange karriere og alder bliver værdsat,siger Dorthe Chakravarty.

Som led i produktionen af Videnskabens Vidner vil alt interviewmateriale, der ligger til grund for podcastoptagelserne, blive arkiveret på Rigsarkivet, hvor det vil være til gavn og glæde for fremtidig interesse og forskning i dansk videnskabshistorie.

Første podcastafsnit lanceres i dag, den 31. august, og kan findes på gængse podcastplatforme.

Klik her for at lytte til den første episode på Spreaker.

Et smugkig på de første 4 udsendelser, som udkommer i løbet af efteråret: 

Videnskabens Vidner, episode 1: Professor emeritus Niels Thygesen (f. 1934)
Kan høres fra 31/8

Professor emeritus Niels Thygesen læste økonomi på Københavns Universitet i 1950’erne. Siden fulgte ophold i det amerikanske forskningsmiljø, hvor han var vidne til vigtige økonomiske stridigheder. I årtier har han arbejdet med økonomisk integration og det økonomiske samarbejde i Europa. I en samtale med professor Peter Birch Sørensen fortæller Niels Thygesen om sit videnskabelige arbejde i nationale og internationale sammenhænge.

Videnskabens Vidner, episode 2: Adjungeret professor Else Marie Bukdahl (f. 1937)
Kan høres fra 9/9

Professor Else Marie Bukdahl har siden sin studietid i 1950’erne arbejdet med litteratur- og kunsthistorie. I løbet af sin forskerkarriere har hun fokuseret på den franske forfatter og kritiker Diderot, barokken, den danske billedhugger Wiedewelt, islamisk kunst og videnskab og i de senere år forholdet mellem kunst, arkitektur og økologi. I en samtale med kunsthistoriker Lisbeth Bonde fortæller Else Marie Bukdahl om sin forskning og tid som rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Videnskabens Vidner, episode 3: Professor emerita Minna Skafte Jensen (f. 1937)
Kan høres fra 17/9

Det handler om Homer, feltarbejde i Albanien og nylatin, når professor emerita i klassiske sprog og klassisk kultur, Minna Skafte Jensen, fortæller om sit videnskabelige arbejde, siden hun i 1950’erne læste på Københavns Universitet. Professor Marianne Pade interviewer Minna Skafte-Jensen, der blev professor i 1993.

Kort om Videnskabens Vidner

 

Podcasten kan findes på de platforme, hvor du plejer at finde dine podcasts – fx Spreaker, Spotify og Apple Podcasts.

 

Videnskabens Vidner er tilrettelagt, produceret og redigeret af journalist, forfatter og historiker Dorthe Chakravarty for Videnskabernes Selskab. Hvert afsnit varer mellem 40-60 minutter.

Klima- og biodiversitetskrise: 16 kritiske områder hvor verdens ledere bør handle for at beskytte menneskeheden

Klima- og biodiversitetskrise: 16 kritiske områder hvor verdens ledere bør handle for at beskytte menneskeheden

Foto: Victor Moussa/Shutterstock
Den seneste rapport fra The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) bekræfter, at den igangværende globale opvarmning øges med stigende hast. Konsekvenserne udspiller sig lige nu i form af bl.a. oversvømmelser af byer og skovbrande. Imens hersker den mindre iøjnefaldende – men lige så presserende – biodiversitetskrise, som udspringer af tabet af skov- og landområder, forværret af brandene. På den måde forstærker klima- og biodiversitetskriserne hinanden, og derfor er vi nødt til at behandle dem som ét samlet fænomen. I EASAC’s seneste udmelding opstilles 16 fokusområder, som kalder på akut handling fra regeringsorganer.

EASAC’s udmelding indeholder en sammenfatning af over 10 års videnskabelige undersøgelser inden for miljø-, energi- og biologiområdet, som tilsammen tegner et skræmmende billede af den globale opvarmnings konsekvenser, herunder væsentlige temperaturstigninger. Det betyder, at nogle områder er i fare for at blive ubeboelige for mennesker, fordi afgrøder og husdyr simpelthen har svært ved at klare sig.

En vigtig konklusion er, at problemerne med øget CO2-udslip og mindsket biodiversitet er indbyrdes forbundne størrelser, der bør løses samlet. Som et eksempel fører den nuværende afbrænding af træpiller fra hele træer som ’alternativ’ til kul ikke blot til, at CO2-udslippet øges. I de skove, der ryddes, mindskes biodiversiteten tilsvarende.

De 16 områder, der refereres til i udmeldingen, strækker sig bl.a. over klimaforandringer, biomasseenergiens rolle, udledning af drivhusgasser, politiske tiltag om begrænsning af CO2-udledning ved transport, bygninger og infrastrukturspørgsmål samt sammenhængen mellem klimaforandringer og menneskeligt helbred.

Læs hele EASAC’s udmelding her.

Du kan også læse om sagen i Sustain Report ved at klikke her. 

*Ovenstående notat er et oversat og sammenfattet uddrag af EASAC’s pressemeddelelse fra d. 24. august 2021.

Videnskabernes Selskab er som videnskabeligt akademi medlem af European Academies Science Advisory Council (EASAC). Klik her for at læse mere om EASAC.

Bliv medlem af Formidlingsakademiet hos Videnskabernes Selskab

Nyt, ambitiøst kursus i forskningskommunikation 2021-2022

Bliv medlem af Formidlingsakademiet hos Videnskabernes Selskab

 

Foto: Soundtrap (Unsplash)

Vaccineskepsis, kønsdebat og den grønne omstilling. Tiden er fuld af samfundsmæssige udfordringer, som kalder på forskningsbaseret viden, og vi har mere nogensinde brug for, at forskere tager del i den offentlige debat.

Men som forsker kan man nemt fare vild, når man gerne vil formidle sin viden. For hvordan bringer man sin viden i spil i praksis? Hvordan fortæller man en klar historie om et kompliceret emne? Hvordan håndterer man de mange forskellige medier og platforme? Hvordan indgår man i ægte dialog, hvor begge parter respekterer og lytter til hinanden? Og hvordan håndterer man kritik, der går længere og foregår på andre præmisser end de diskussioner, man er vant til blandt sine fagfæller?

Listen med udfordringer er mindst lige så lang, som behovet for flere formidlende forskere er stort. Derfor lancerer Videnskabernes Selskab i efteråret 2021 ’Formidlingsakademiet’.

Formidlingsakademiet er på én gang et kursusforløb, en formidlingsindsats og et netværk for forskere, der vil blive bedre til at kommunikere og tage et stort, aktivt skridt ind i offentlighedens søgelys med den faglige viden under armen. Målet er at skabe mere og bedre formidling af videnskab i Danmark.

Form og indhold

Formidlingsakademiet er bygget op omkring en række kursusforløb, hvor vi nu søger deltagere – medlemmer – til den første udgave, der starter til november 2021.

Over i alt otte kursusdage vil vi arbejde med forskellige formater som artikler og bøger, podcast, tv-interviews, præsentationer, events og sociale medier. Vi vil også behandle en række temaer og problemstillinger med relevans for forskningsformidling med alt fra storytelling og formidling til børn over håndtering af debat og bekæmpelse af misinformation til kommunikationsplanlægning og -strategi.

Kurserne vil være et miks oplæg, øvelser og diskussion med særlig vægt på, at deltagerne undervejs høster masser af praktisk erfaring. Som medlem skal man undervejs deltage i offentlige events, være aktiv på sociale medier, skrive artikler og debatindlæg mm. Ikke som teoretiske øvelser, men ’live’ på eksisterende platforme med ufiltreret respons fra brugerne.

Meget mere end et kursus…

Formålet med Formidlingsakademiet rækker længere end til at træne deltagerne i formidling, kommunikation og debat. Vi ønsker at skabe et fællesskab med konstant fokus på at skabe nye, meningsfulde relationer mellem forskning og samfund. Derfor vil du også stadig være medlem af Formidlingsakademiet, når selve kursusforløbet slutter – og vi forventer, at du som medlem vil indgå i akademiets aktiviteter i de kommende år.

Første modul afholdes 18. og 19. november 2021 (begge dage 9-17).

Øvrige moduler ligger i foråret 2022 (med forbehold for enkelte ændringer undervejs):

  • Tirsdag den 11. januar
  • Tirsdag den 1. februar
  • Tirsdag den 1. marts
  • Tirsdag den 29. april
  • Tirsdag den 3. maj
  • Tirsdag den 14. juni

Al undervisning afvikles som udgangspunkt hos Videnskabernes Selskab i København. Vi vil dog af og til rykke ud af huset, blandt andet i forbindelse med den praktiske træning.

Kursusleder er videnskabsjournalist og formidlingstræner Peter Hyldgård. Ved hver kursusgang vil der optræde en eller flere af landets fremmeste eksperter og mediefolk med særlig viden om det aktuelle emne.

Optagelseskriterier og forventninger til dig

Formidlingsakademiet er gratis og henvender sig til forskere fra alle dele af videnskaben. Undervisningen vil foregå på dansk, men du behøver ikke have dansk som førstesprog for at deltage. Vi optager 15 forskere på det første forløb (nov. 21 – juni 22).

Alle ansøgere skal leve op til følgende kriterier:

  • Du skal have ansættelse på mindst adjunkt niveau og med en vis forskningsmæssig tyngde. Gerne også erfaring med forskningsbaseret undervisning eller tilsvarende
  • Du skal brænde for videnskab og drømmer om en fremtid i forskningsverdenen
  • Du kan være ansat på et universitet, en privat forskningsvirksomhed eller en formidlingsinstitution som f.eks. et museum. Du behøver ikke være medlem af Videnskabernes Selskab
  • Du skal have gjort dig nogle første, egne erfaringer med formidling
  • Du skal være motiveret for at gå i dialog med din omverden

Derudover forventer vi, at du deltager aktivt i alle dele af Formidlingsakademiet. Ikke kun på selve kursusdagene, men også ved forberedelse og konkrete formidlingsaktiviteter undervejs. Vi regner med at det samlede tidsforbrug for hver deltager vil ligge på ca. 20 arbejdsdage fordelt på 8 måneder.

Når anden runde af Formidlingsakademiet afvikles 2022/23 vil vi også bede dig være mentor for en deltager på det nye hold. Du skal derfor kun søge, hvis du virkelig ønsker og har mulighed for at investere både dig selv og din tid i projektet.

Til gengæld tilbyder vi landets vel nok mest omfattende træning i forskningskommunikation samt deltagelse i et unikt netværk af stærke forskningsformidlere.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning på én A4-side med udgangspunkt i formålet med Formidlingsakademiet og kriterierne for optag. Vi vil også bede dig indsende en kort video (maks. 3 min.), hvor du fortæller, hvordan du og dit fag kan bidrage til en bedre offentlig debat.

Send ansøgning samt link til video til formidlingsakademiet@videnskabernesselskab.dk.

Ansøgningsfrist: 12. september 2021 kl. 12.00

Ansøgningerne bedømmes af et udvalg under Videnskabernes Selskab. Der sigtes efter at sammensætte et bredt felt af deltagere på tværs af fag, geografi, alder og køn.

Du får svar på din ansøgning i starten af oktober.

Kommende forløb

Formidlingsakademiet er et treårigt projekt støttet af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden. I de kommende år afvikles i alt seks forløb. Tre analoge forløb som det, der tilbydes i denne omgang, samt tre mindre omfattende, digitale forløb.

I efteråret 2022 starter både et nyt analogt forløb og et digitalt forløb, hvor der er plads til flere deltagere. Disse vil også foregå på dansk, men vi regner med at kunne tilbyde forløb på engelsk på et senere tidspunkt.

Information om optag til disse forløb følger i foråret 2022.

Kontakt

Har du spørgsmål om Formidlingsakademiet og ansøgning eller ønsker du at få besked om fremtidige opslag, så send en mail til formidlingsakademiet@videnskabernesselskab.dk. Vi svarer inden for et par dage.

Videnskabernes Selskab: Vi bliver kaldt for en »lukket klub« – men det er en fejl

Videnskabernes Selskab: Vi bliver kaldt for en »lukket klub« – men det er en fejl

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Vi ser ikke tegn på nepotisme i tallene, vi ser det, vi vidste i forvejen: Selskabets medlemmer er internationalt anerkendte topforskere, talentfulde og driftssikre med midler fra mange kilder. Og vi anerkender, at fra vores privilegerede position skal vi gøre os særligt umage med transparens og habilitet, og med at dele vores ressourcer med samfundet, skriver Præsident Marie Louise Nosch og Generelsekretær Thomas Sinkjær i en klumme i Berlingske Tidende d. 20. juli.

Videnskabernes Selskab står siden 1742 for grundforskningen og for fremme af den tværvidenskabelige samtale. Journalister plejer kærligt-kritisk at kalde os professorklubben, en støvet forsamling eller en lukket klub, senest i Berlingske under overskriften »Pengetank får kritik for at forgylde lukket klub af topforskere«.

Selskabet opfattes nok lukket, fordi man ikke kan melde sig ind som i en forening. Man inviteres efter en grundig proces blandt de cirka 250 medlemmer. Det ligger i selskabets formål at repræsentere så mange videnskabelige områder som muligt, men kun seks-otte nye medlemmer inviteres hvert år med fokus på kandidater med en profil, som vi ikke har i forvejen, særligt fra nye fagområder og kvinder.

Konkurrencen er hård, for i Danmark er der 12.000 forskere. Nye medlemmer er cirka 50 år, så det er modne forskere med meget erfaring, flotte CVer og store videnskabelige landvindinger. Hvis vi indvalgte mange flere medlemmer, brydes forsamlingen op i mindre faglige grupperinger uden den fælles kontakt.

Et andet lukket aspekt er de 14 årlige medlemsmøder, som er lukkede for offentligheden. Det skyldes den videnskabelige praksis: Her kan man drøfte nye teorier og vise dugfriske resultater, før de bliver publiceret og udlagt til offentlig kritik. Et lukket, men tillidsfuldt rum, hvor man kan diskutere åbent og ytre sin tvivl. Men ellers er selskabet åbent!

Vi afholder møder og symposier for alle grene af videnskaben, med medlemmer såvel som ikkemedlemmer. Debatmøder om forskningspolitik med politikere og andre interessenter, og offentlige foredrag af videnskabsfolk, medlemmer, ikkemedlemmer og endda af nobelpristagere, og de gratis billetter bliver revet væk. Vi laver sjove og sociale events til Kulturnatten og Folkemødet, podcastserien Grundtanker, og Formidlingsakademiet for at lære forskere i at formidle og engagere danskerne.

For pandemien har givet danskerne indblik i videnskabens muligheder, og befolkningen har fået en ny forståelse for den forskningsbaserede tvivl: at i videnskaben findes ikke altid klare svar, vi bevæger os på kanten og arbejder mere med sandsynligheder end med endegyldige udsagn.

Hvem betaler alt dette? Brygger Jacobsen testamenterede sin formue til grundvidenskaben og til at sikre Selskabets uafhængighed, så vi nyder godt af den arv og deler derfor adresse med Carlsbergfondet. Andre store fonde er også generøse sponsorer og selskabet modtager midler på finansloven til at leve op til vores internationale forpligtelser.

Fra bryggerens tid stammer altså det tætte bånd til Carlsbergfondet, som ligesom selskabet støtter videnskaben meget bredt, fra naturvidenskab, humaniora til samfundsvidenskab. Der har været kritiske røster om det tætte samarbejde, og det er helt fair. Vores 250 medlemmer stemmer om, hvem der skal sidde på de fem pladser i Carlsbergfondets bestyrelse, og der er ofte kampvalg. Det er altså et mere bredt funderet valg end i andre fonde.

Berlingskes overskrift om at “Carlsberg-pengetank forgylder lukket klub” er spektakulær. »Forgylder« lyder af champagne og Rolex. Men husk, at pengene ikke går til os som personer, men til at betale for laboratorier, analyser, ph.d.-studerende, publikationer m.m. Det er videnskaben, der forgyldes, og ikke den enkelte ansøger.

Spørgsmålet er: Giver medlemskab os større chancer for at få en bevilling? Berlingskes egen statistik viser, at Carlsbergfondet siden 2015 har givet bevillinger til 1.168 forskere, hvoraf 61 er medlemmer af Videnskabernes Selskab (seks procent af bevillingerne), og at de 50 største bevillinger er givet til 17 af vores medlemmer (34 procent). Ja, vores medlemmer får store bevillinger, fordi de er fremragende.

For at bruge en sammenligning fra denne sommer, så er det næppe overraskende, at landsholdet udtages blandt de bedste spillere. Vores medlemmer spiller i den ‘liga’ og har også naturligt nok flere og større bevillinger end andre, også i de andre store fonde: 18 procent af grundforskningscentrene gik til medlemmer, og 14 medlemmer har fået et Villum Investigator grant (44 procent). Det gælder også uden for Danmark, for 32 procent af de store Advanced Grants fra ERC er siden 2010 gået til medlemmer.

Vi ser ikke tegn på nepotisme i tallene, vi ser det, vi vidste i forvejen: Selskabets medlemmer er internationalt anerkendte topforskere, talentfulde og driftssikre med midler fra mange kilder. Og vi anerkender, at fra vores privilegerede position skal vi gøre os særligt umage med transparens og habilitet, og med at dele vores ressourcer med samfundet.

I mange år har vi lidt under, at pressen anså videnskab for enten lidt for kedelig eller alt for kompleks. August Krogh, nobelpristager og grundlæggeren af Novo Nordisk, forlod selskabet i vrede, fordi han mente, at det var for gammeldags, lukket og ikke samfundsrelevant. Den kritik har vi taget til os, og vi forsøger at gøre det bedre. Men formålet er at samle landets topforskere, og det står vi stadig ved, men uden at lukke os om os selv, for hvis Danmark skal beholde sin førerposition i international forskning, er der brug for alle.

Smørrebrød gav kongens datter nyt liv

Smørrebrød gav kongens datter nyt liv

Maleri: Karel Van Mander D.Y. III, Leonora Christina (1621 – 1698), ca. 1642. Olie på Lærred, 223 x 124 cm. Tilhører det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg slot. Foto: Ole Haupt.
Det lyder som et eventyr, og det er det næsten også. På 400-års fødselsdagen for Leonora Christina, Christian den 4.’s famøse datter, bliver hendes franske selvbiografi nu tilgængeliggjort for danskerne i hele to formater. En tilfældig ordudveksling over et stykke smørrebrød i Videnskabernes Selskab var det, der pustede nyt liv i kongedatterens beretninger.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

Hver anden torsdag er der medlemsmøde i Videnskabernes Selskab. Her holder to af stedets medlemmer efter tur et oplæg – eller, som det kaldes i huset, en ”meddelelse” – for de andre forskere. Lige så fast en tradition som møderne er den efterfølgende servering af smørrebrød på 3. sal, der giver anledning til at fordøje dagens videnskabelige bevisførelser og ikke mindst til samtale mellem Selskabets mange forskermedlemmer.

På en torsdag aften i 2011 kunne man finde Selskabets daværende redaktør, medlem Marita Akhøj Nielsen, og medlem Lene Schøsler i netop sådan en ”hen-over-smørrebrødet-samtale”. I krydsfeltet mellem det faglige og det personlige var det nemlig pludselig blevet dem klart, at de, med hinandens hjælp, kunne gøre en forskel for en af dansk histories helt store kvindelige forfattere:

– Udgivelsen af de to bøger kunne simpelthen ikke være blevet til noget uden medlemsmøderne i Videnskabernes Selskab, siger Marita Akhøj Nielsen og fortsætter:

– Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle have mødt Lene og lært, at hendes faglige baggrund var den helt rette til det her projekt.

Gammelt sprog rummede ny viden

For mens Marita Akhøj, der er filolog og ledende redaktør på DSL, har stor erfaring med både Leonora Christina (1621-1698) som historisk person og hendes forfatterskab, bl.a. i kraft af et gennemgribende arbejde med udgivelsen af kongedatterens andet, mere kendte værk Jammersminde, var hun i 2011 stødt på grund med sit ønske om også at udgive Leonora Christinas selvbiografi, som oprindeligt er skrevet på fransk:

­– Det franske sprog har jo ændret sig lige så meget som det danske har over tid, og derfor var Leonora Christinas franske ikke noget, jeg selv turde give mig i kast med at oversætte, forklarer Marita Akhøj.

– Derimod har Lene Schøsler en helt uovertruffen forståelse af datidens fransk, som ikke kan fås ved ”bare” at læse de gamle trykte tekster, men som man er nødt til også at læse håndskrevet 1600-tals-fransk for at kende ordentligt til. Og Lene har tilfældigvis beskæftiget sig rigtig meget med særligt kvinders brevskrivning for samme periode,siger Marita om kollega Lene Schøsler, der i dag er professor emerita ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Og samarbejdet har ikke blot gjort det muligt at lave en grundig og ordret oversættelse. Ifølge Marita Akhøj har granskningen af Leonora Christinas franske sprog også ført til en helt ny viden om den kongelige forfatterinde, der viste sig at have en væsentligt bedre forståelse af det franske sprog end antaget i tidligere studier.

– Hun [Leonora Christina, red.] har måske nok ikke behersket det franske sprog fuldt ud, men hun viser stadig en helt enorm sproglig genialitet, og hendes franske er meget bedre, end man tidligere har vurderet. Hun har været virkelig veluddannet, og både sprogligt som kulturelt har hun været på et højt, højt niveau, slutter Marita Akhøj.

Møder, hvor man mødes

Den 8. juli er det Leonora Christinas 400-års fødselsdag, og her har de to forskere besluttet sig til at udgive det endelige resultat af det samarbejde, der blev til hen over smørrebrødet for 10 år siden. Intet mindre end to bøger er der kommet ud af det: En udgivelse efter originalhåndskriftet – den første af sin slags! – og en nyoversat udgave af værket på moderne, letlæseligt dansk. Lene Schøsler og Marita Akhøj frekventerer også i dag Selskabets medlemsmøder, hvor den tværfaglige summen, nu som dengang, fortsat giver anledning til højtbelagte tværfaglige forskningsprojekter medlemmerne imellem.

Du kan læse mere om de to kommende udgivelser i Det Danske Sprog og Litteraturselskabs seneste nyhedsbrev ved at klikke her.

EASAC: Europas bæredygtige fremtid afhænger af Atlanterhavets tilstand

EASAC: Europas bæredygtige fremtid afhænger af Atlanterhavets tilstand

Foto: Mary Desy/Shutterstock
Atlanterhavets tilstand hænger sammen med forskellige grader af stigning i havniveauet omkring Europa, mens et massivt tab af ismasse i Antarktis pga. klimaændringer har konsekvenser for tyngdepåvirkningen af verdenshavene, så de bevæger sig mod den nordlige halvkugle. Og det er blot én af mange konklusioner, man er kommet frem til i EASAC’s to år lange ekspertundersøgelse af tilstanden for den nordlige del af Atlanterhavet.

– De Europæiske nationer bør forberede sig på en stigning på 1 meter eller mere mellem 2000 og 2100, siger professor Michael Norton.

Den frygtede svækkelse af Golfstrømmen er ikke umiddelbart forestående, men ikke desto mindre mener forskere, at faren herfor skal tages seriøst, og der advares mod de fatale konsekvenser af en sådan svækkelse.

The European Academies Science Advisory Council (EASAC) har netop udgivet rapporten for en to år lang ekspertundersøgelse af tilstanden for den nordlige del af Atlanterhavet og konsekvenserne heraf for Europa. I undersøgelsen vurderes den nyeste viden, vi har omkring problemer relateret til verdenshavene, som er afgørende for menneskehedens liv på jorden. Udgivelsen af rapporten falder sammen med FN’s World Oceans Day og understreger FN’s budskab om, at havenes tilstand et tæt knyttet til vores sundhed og overlevelse.

– Europas fremtid i det Atlantiske område ser bekymrende, men også lovende, ud, siger formanden for ekspertgruppen bag rapporten, professor Tor Eldevik.

– Rapporten stiller skarpt på klimarisici i fremtiden, men fokuserer samtidig også på de fremtidige goder, vi kan høste ved en bedre forståelse af relationen mellem Atlanterhavets tilstand og klimaforholdene i Europa, der påvirker alt, lige fra den vedvarende energiforsyning til fiskerier.

Hurtigere stigning i havniveauer omkring Europa end i Latinamerika, Asien, Afrika og Oceanien

Når man ser på det seneste undersøgelser af de smeltende gletsjere og indlandsisen i Grønland og på Antarktis, er det tydeligt, at havniveauerne er hastigt stigende.

Europæiske nationer bør forberede sig på en stigning på 1 meter eller mere mellem 2000 og 2100, og ligeledes føre skarpt tilsyn med fremtidige tendenser, så det er muligt at tilpasse sig, så snart ny data kommer til, konkluderer professor Michael Norton, EASAC’s Environment Director.

– Tabet af masse i Antarktis har konsekvenser for tyngdepåvirkningen af verdenshavene, så de bevæger sig væk. Det betyder, at i takt med, at Antarktis smelter, sker der forandringer i havstrømmene mod nord, og havniveauet vil stige endnu hurtigere omkring Europa.

Omfattende konsekvenser for vejr og marine økosystemer

Tilstanden af AMOC (“the Atlantic Meridional Overturning Circulation”), der også omfatter Golfstrøms-cirkulationen, som fungerer som transportør af store mængder varme fra subtropiske områder til Arktis, påvirker vejrmønstre og har indflydelse på livet på mere end ét kontinent. For bare 12.000 år siden blev der ”slukket” for AMOC, hvilket resulterede i en ødelæggende kølevirkning. I takt med, at jorden nu bliver varmere, har selv samme risiko for dramatisk nedkøling sågar inspireret til diverse Hollywood-produktioner.

Og ganske rigtigt, så foreslår diverse modeller, at i takt med, at klimaet bliver varmere, så vil AMOC atter svækkes. Men i EASAC’s undersøgelser har de seneste målinger vist, at periodiske svækkelser og bedringer på nuværende tidspunkt endnu ikke afslører tendenser, der kan ses separat fra naturlig omskiftelighed. Og selvom mediebilledet af en lille istid for Nordvesteuropa ikke er umiddelbart forestående, slår rapporten altså også fast, hvor afgørende den fundamentale cirkulation i Atlanterhavet er – ikke bare for Europa, men også for klimaet flere tusind kilometer herfra.

– Når havstrømmene ændrer sig, og den skrøbelige balance mellem varm og meget varm forstyrres, kan konsekvenserne heraf blive dramatiske, og de kan potentielt komme til at påvirke flere hundrede millioner af mennesker. Vi har brug for et advarselssystem, der reagerer i tide, siger Norton.

Følgerne af syredannelsen i marine økosystemer er stadig uvisse

Et andet resultat af stigningen i atmosfærens kuldioxidniveau er, at der i havene omkring Europa opstår syredannelse – ligesom det også gør sig gældende for resten af verdenshavene.

Fiskeriudbyttet er allerede nu reduceret pga. opvarmningen af havene, ligesom opvarmningen også giver ændringer i de marine økosystemer og gør håndteringen af fiskeriindustrien mere udfordrende og kompleks. På den måde er målet om en mere bæredygtig fiskeriindustri afhængig af en langt bedre forståelse af, hvordan marine økosystemer reagerer på klimaændringer. Beskyttede marine områder skal måske også redefineres i takt med, at havene opvarmes, og cirkulationsmønstre ændrer sig.

– Europa har endnu ikke et omfattende kontrolnetværk, når det kommer til havenes surhedsgrad, og vi har brug for en langt bedre forståelse af, hvordan syredannelsen vil påvirke de marine økosystemer og fiskeriindustrien ved vores kyster, siger Norton.

“Forandringer i havene afhænger i høj grad af, om vi lykkes med at stoppe opvarmningen af havene”

– Allerede på nuværende tidspunkt har vi sørget for at opvarme planeten så meget, at isen vil smelte, men det er af afgørende betydning for vores fremtid, hvor hurtigt den smelter, siger ekspertgruppens formand, professor Tor Eldevik.

– Fremtidige forandringer i havene afhænger i høj grad af, om vi lykkes med at stoppe opvarmningen af dem. Hvis vi lykkes med at holde gennemsnitsopvarmningen på 1,5 °C, så vil Antarktis muligvis fortsætte med at smelte med samme hastighed som nu. Overskrides Paris-aftalens mål på 2 °C mod 3 °C kan det imidlertid lede til, at smeltevand alene fra Antarktis vil føje 0,5 cm til den årlige stigning i 2100.

I følge forskerne er der kun én mulig løsning: En kraftig nedskæring af udledningen og en beskyttelse og forhøjelse af optagelsen af kulstof i verdens skove og andre kulstofreservoirer.

– Det betyder også, at vi kun bør støtte low-carbon-energiteknologi og herved reducere CO2-niveauet – hvilket er endnu en grund til at vælge bæredygtig vind- og solenergi fremfor biomasse, som fortsat tilfører CO2 til atmosfæren, siger Norton og gør opmærksom på resultater fra tidligere EASAC-studier.

Læs rapporten “A sea of change: Europe’s future in the Atlantic realm” her.

Klik her for at læse mere om EASAC.

*Manchet og tekst er oversat fra den engelske pressemeddelelse udsendt af Easac den 8. juni 2021.

Nysgerrige danskere trodsede EM og hedebølge for at få svar

Nysgerrige danskere trodsede EM og hedebølge for at få svar

Foto: Videnskabernes Selskab
Der var høj varme, men endnu højere latter, da Anders Lund Madsen kridtede banen op til en dyst i viden mellem fem af landets førende forskere og publikum.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

Har katte flere øjenlåg pr. øje? Findes der et parallelt univers? Hvorfor hedder det en ”bjørnetjeneste”? Bevæbnet til tænderne med undrende spørgsmål sprang nogle af danskerne torsdag aften over EM-fodboldkampen mellem Danmark og Belgien og sad i stedet klar på stolerækkerne i Videnskabernes Selskab – og bag skærmene derhjemme – til at teste fem af stedets forskermedlemmer i deres faglige kunnen.

Nye præmier i gamle kasser

Til at udgøre aftenens forskerpanel var prof. Kim Guldstrand, specialist i internetsikkerhed og software, prof. i biologi Tobias Wang, seniorforsker og ekspert udi det danske sprog Eva Skafte Jensen, prof. og astronom Jens Hjorth og Selskabets egen præsident, prof. Marie Louise Nosch, der dækkede kategorien historie. Og med løftet om velsmagende øl-præmier i sjældne æsker fra Selskabets 279 år gamle arkiv var der ikke mangel på motivation blandt publikum, da ordstyrer Anders Lund Madsen lod startskuddet til dysten lyde.

Spaghettificering og volapyk

Med mindst én kvik bemærkning for hvert spørgsmål dirigerede Anders Lund Madsen slagets gang i en vekslen mellem salens oprakte hænder og beskeder indsendt fra tilskuerne online og sikrede, at der var lige så mange gode grin, som der var forskellige spørgsmål – til stor fornøjelse for alle, også forskerne selv:

– Det [arrangementet, red.] har et sjovt og spændende format, hvor danske videnskabskvinder og -mænd får lov til at formidle deres viden og begejstring, siger biolog og forskermedlem Tobias Wang, der understreger, at det har stor vigtighed og værdi, at videnskab somme tider også kan formidles mere uformelt, og gerne med et ”glimt i øjet”.

Og lige præcis dén stemning var der rigeligt af, da forskerne gjorde deres bedste til at forklare, hvorfor den stærke tyngdekraft vil ”spaghettificere” dig, hvis du træder ind i et af universets sorte huller, eller hvorfor, det er en god ting at ”være i kridthuset”. En af deltagerne så sågar sit snit til at udfordre værten selv på dennes egen viden om sproget volapyk, som Anders Lund Madsen har skrevet om i sin ordbog, der udkom tilbage i 2014. Et spørgsmål, som han – efter en kort tænkepause – heldigvis kunne huske svaret på.

Således kunne både en håndfuld heldige vindere blandt publikum og værten selv gå derfra med en præmiekasse under armen, mens de resterende kunne træde ud i den varme sommeraften uden præmier, men med favnen fuld af gode svar.

Liveoptagelsen af arrangementet er tilgængelig i 14 dage fra og med den 18. juni 2021 og kan ses ved at klikke her.