Kategori: Aktuel historie

Brandsprøjter, muddermaskiner og fluer på operationsbordet: Mød forskerne bag århundreders vild videnskab, der førte til guld

Posted on by Rikke Reinholdt Petersen

Brandsprøjter, muddermaskiner og fluer på operationsbordet: Mød forskerne bag århundreders vild videnskab, der førte til guld

Skitse af hhv. for- og bagside af Videnskabernes Selskabs guldmedalje. Fra selskabets arkiver.
Hvilke præstationer er en guldmedalje værdig? Dét kan du blive klogere på i denne uge, hvor Videnskabernes Selskab for første gang i fem år overrækker den sjældne guldmedalje. I den anledning spoler vi frem og tilbage gennem knap 300 års videnskabelige bedrifter og møder nogle af vinderne af den prestigefyldte guldmedalje.

Af Rikke Reinholdt Petersen

København, 1768. Varmen trænger sig på i loftskammeret, hvor en mand i midten af fyrrene sidder koncentreret bøjet over en skrivepult. Den kradsende lyd af grafit mod papir er svag, men travl. Som en mus, der pusler i et hjørne.

Det er sent på sommeren. Vandet i Københavns kanaler står stille som tjære. Men er det varmen, der generer, eller er det motivet, han har svært ved at ramme? Han er vant til større opgaver. Dekorationer til teatret. Franske syngespil, italienske operaer, balletter – ikke småskitser til medaljer.

Manden er maleren Peter Cramer. På bestilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er han ved at færdiggøre to skitser til en prismedalje i guld, forside og bagside. De skal sendes til medaljøren og agere skabelon for de to solide blystempler, som skal præge medaljen.

Cramer når lige akkurat at bremse en ivrig sveddråbe på næseryggen, inden den glider ned på papiret og opbløder stregerne. Han holder skitserne op foran sig i strakt arm: Kong Christian den 7. er kronet med en krans af laurbær på medaljens forside. Hans Majestæt er selskabets protektor, og det er hans penge, der bekoster medaljen, så selvfølgelig. På skitsen til bagsiden er det motiv, han har kæmpet længst med: Det er sandheden, selveste sandheden, men i skikkelse af en nøgen kvinde. Med en magt som en gudinde driver hun de mørke skyer bort – akkurat som viden og kundskab afstøder uvidenhed. Kunstneren nikker langsomt til sig selv og folder papiret sammen, forsigtigt og pertentligt.

Sådan kunne det sagtens have foregået dengang i slutningen af 1760’erne. Men det ved vi faktisk ikke, om det gjorde. Historien bag medaljemotivet er nemlig bare ét af flere kapitler i fortællingen om Videnskabernes Selskabs guldmedalje, der delvist fortaber sig i tågerne. Noget er stykket sammen fra forhandlingsprotokoller, andet fra privatpersoners dagbøger.

Kunstneren Peter Cramer er endda kun det bedste bud, vi har på en ophavsmand til motivet. Faktisk er det kun hans efternavn, ”Cramer”, vi har at gå efter. Det ved vi fra Asger Lomholt (1901-1990), Videnskabernes Selskabs tidligere arkivar, som brugte det meste af sin karriere på at optrævle stedets historie. Heldigvis for det.

Illustration: Paolo Frisi (1728-1784), af Andrea Appiani, det 18. århundrede. Fra Wikimedia Commons.

Den italienske matematikprofessor Paolo Frisi er den første guldmedaljemodtager, man har nedskrevet i Videnskabernes Selskabs egne protokoller. Han blev belønnet for sin besvarelse af en opgave stillet om ”planeternes middelløb”, men bad faktisk om at få pengene for medaljen udbetalt i stedet.

 

Fra dagbogsnotater fra et medlem af selskabet ved vi dog, at den reelt første modtager af guldmedaljen rent faktisk var en Henrik Høvinghoff, alumne fra Borchs Kollegium i København og senere licentiat i medicin.

Videnskabernes Selskabs guldmedalje i nyslået version. Navnet på prismodtageren graveres på medaljens kant, så hver enkelt medalje er personlig.

Solpletter og koppevacciner: Videnskaben er altid på jagt efter det bedste svar

 

Hvad vi ved med sikkerhed, er, at en af Videnskabernes Selskabs kernesager til alle tider har bestået i at fremme videnskabens stilling.

 

Det gør selskabet i dag via en bred platform af tiltag – lige fra offentlige foredrag og podcastserier til forskningspolitiske indsatser. Men en af de ældste måder, som har overlevet på tværs af århundreder, er uddelingen af medaljer til dygtige videnskabsfolk. Ved simpelthen at belønne den enestående forskning. Og den tradition begyndte i anden halvdel af 1700-tallet.

 

Det var nemlig her, selskabet så småt begyndte at udskrive de såkaldte prisopgaver. Det indebar, at man som institution stillede videnskabelige spørgsmål, for eksempel ved at slå dem op i tidsskrifter.

 

Dem skulle der så findes en forklaring på, ofte for at afhjælpe et aktuelt problem i samfundet. Og mens Videnskabernes Selskabs guldmedalje anno 2025 snarere belønner imponerende forskningsindsats over tid, så var datidens selskabs ønske fra medaljekandidaterne ofte mere afgrænset og praktisk anlagt.

 

Tag for eksempel prisopgaven i 1770, hvor man efterlyste den bedste forklaring på solpletter. Eller i 1782, hvor selskabet søgte et bud på ”det bedste middel til ad kemisk vej at rense eller forbedre uren luft”. Eller lidt senere, i 1912, hvor man efterspurgte gode svar på, hvilke forandringer koppevaccinen kunne medføre i kroppen.

 

I dag ser vi forskere, der ”lejer” fototid via James Webb-teleskopet til at zoome ind på rummets uforklarligheder, eller som forsøger at udvikle teknologier til effektiv CO₂-fangst. Og i 2020 oplevede vi atter videnskaben beskæftige sig med en vaccine, navnlig mod COVID-19. Der er måske nok århundreders afstand til forskel, men samfundets behov for grundvidenskabens løsninger forbliver det samme.

Illustration fra Peter Spendrups Beskrivelse over et Alkoholometer eller en nyere Brændeviinsprøver, København 1810, trykt hos Sebastian Popp.

Brændevin og nye telegrafer

 

Spørger man, får man svar. Og svar på Videnskabernes Selskabs mange prisopgaver gennem tiden er der i dén grad blevet givet – både med skriftlige afhandlinger fra nær og fjern, men også med deciderede opfindelser.

 

En sådan var destillatør Peter Matthias Spendrups alkoholometer, som han i 1807 fik Videnskabernes Selskabs guldmedalje for at tegne indretningen til. Spendrup, der oprindeligt havde uddannet sig inden for teologien, overtog i 1787 sin fars brændevinsbrænderi, hvorfra han med al sandsynlighed fik sin erfaring på området.

 

Til trods for guldet vandt Spendrups opfindelse dog ikke den store udbredelse blandt sin samtids mindre brændevinsproduktioner. Ikke desto mindre gjorde den succesfuldt indpas inden for toldvæsenet, hvor hans alkoholometer blev autoriseret til brug. Her holdt man fast i Spendrups løsning helt frem til 1844 uden at ændre på den.

 

Også Poul La Cour, underbestyrer ved Meteorologisk Institut i København, er blevet belønnet af Videnskabernes Selskab for sin kreativitet udi opfindelser. Med sine skitser til nye telegrafapparater, der bl.a. havde den fordel, at modtagerapparatet ikke lod sig påvirke af almindelige elektriske strømme, kunne han inkassere guldmedaljen i 1875.

 

Illustration fra Et nyt Telegrafsystem opfundet af Poul la Cour, underbestyrer ved det meteorologiske Institut. Forelagt af Professor C. Holten for det Kongl. danske Videnskabernes Selskab (mødet den 12te februar 1875).

Portræt af fabriksmester og kommandørkaptajn Henrik Gerner, af Jens Juel, 1785. Fra SMK OPEN.

Fra franske mekanikere til insektkirurgi

 

Videnskabelig nysgerrighed kan spire alle steder, og bag hvert et hjørne kan gemme sig en ny indsigt. Gennem næsten 300 års virke har Videnskabernes Selskab set mange idéer komme og gå – og hyldet de unikke folk bag dem.

 

Et eksempel er franske Nicolas Thillaye og sønnen Noël-Vincent Thillaye, to mekanikere i Rouen. De fik medaljen for deres forslag til den bedste konstruktion af brandsprøjter. Det fortæller ikke kun noget om deres tekniske ekspertiseområder, men også om datidens behov, når det kom til udfordringer ude i landet, der kaldte på løsninger. Tænk bare på 1700-tallets København, der var heftigt plaget af brande, særligt de to store brande i 1728 og 1795, der ødelagde meget af byen.

Det var højst sandsynligt også i samme løsningsorienterede ånd, at man i 1776 belønnede Henrik Gerner, kaptajn og fabriksmester på Holmen i København. Han fik tildelt guldmedaljen for sin løsning på, hvordan man – på Videnskabernes Selskabs opfordring – kunne udvikle ”en muddermaskine til oprensning af ferske søer og vandsteder”.

Foto af Inge Lehmann, Even Neuhaus, 1932. Fra Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.

Da selskabet i første del af det 20. århundrede lukkede ned for sin udskrivelse af prisopgaver, ophørte de mere praktisk anvendelige besvarelser også. I deres sted trådte den grundvidenskabelige indsats, det lange seje træk for at bidrage til det større billede, der er verdens sammensætning.

Sideløbende hermed var den videnskabelige arena også blevet et sted, hvor flere og flere kvinder nu kunne færdes.

 

Inge Lehmann var en af dem, der bedrev aldeles uovertruffen forskning. Som statsgeodæt studerede hun jordens rystelser. Men rystelserne fra hendes videnskabelige opdagelser fik mindst lige så seismisk karakter, da hun i 1936 kunne publicere sin afhandling, der påviste jordens indre faste kerne – jordens hjerte, så at sige.

Onsdag bliver det mindre endnu, men lige så stort

Videnskaben har det med at blive mere detaljeret og fokuseret hele tiden – snart hver gang, vi blinker med øjnene. I året 1982 inkasserede dr.phil. Ellen Thomsen Videnskabernes Selskabs guldmedalje for sin forskning i en af de helt små verdener, der ikke desto mindre udgør en essentiel del af vores økosystem – insekterne, herunder deres endokrinologiske system. Det vil sige deres indre hormonelle liv.

Med stor viden og opfindsomhed udviklede Ellen Thomsen egne teknikker til at udføre transplantationer på fluer. Hun kunne ligefrem skære en flue op i nakken, fjerne en kirtel derfra og så lukket såret igen med paraffin, så den overlevede indgrebet. Selv som nutidig læser forekommer det næsten ufatteligt at kunne udføre videnskab på så lille en skala.

Guldmedaljemodtager 2025 Per Halkjær, i færd med at indsamle bakterieprøver. Af Lasse Møller Badstue, Aalborg Universitet.

Bedst, som du troede, det ikke kunne blive sværere at begribe, så zoomer vi yderligere ind med den mikroskopiske linse.

 

Det gør vi helt præcist onsdag den 14. maj, når den næste guldmedalje bliver overrakt i Videnskabernes Selskab. Her er det professor og centerleder ved Aalborg Universitet Per Halkjær Nielsen, som modtager den for sin årelange forskningsindsats udi kortlægningen af naturens bakterier og mikrobielle liv.

 

Selskabets protektor H.M. Kong Frederik X overrækker medaljen – og markerer med den næsten 300 års tradition for videnskabelig nysgerrighed og kreativitet. Samt ikke mindst en påmindelse om, at vi til alle tider har brug for forskningen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at forstå den verden, vi lever i. Det støtter Videnskabernes Selskab fortsat op om, anno 2025.

 

Se listen over modtagere af Videnskabernes Selskabs guldmedalje fra 1769 til 2025 nedenfor.

Modtagere af Videnskabernes Selskabs guldmedalje 1769-2025

Belønning for prisbesvarelser eller videnskabelig indsats over tid

1769: Henrik Høvinghoff, alumne fra Borchs Kollegium i København

1770: Paolo Frisi, professor i matematik i Milano

1772: Alexander Wilson, dr.med., professor i astronomi ved University of Glasgow

1772: Wenceslaus Johann Gustav Karsten, professor i matematik ved universitetet i Bützow

1772: Nicolas-Noël-Vincent Thillaye, mekanikus i Rouen

1773: Johann Gabriel Marsson, Maître de Mathématique ved universitetet i Strasbourg

1773: Charles Stanhope, Viscount Mahon, medlem af Royal Society i London, Paris

1775: Christian Wilhelm Haken, præst i Pommern

1776: Henrik Gerner, kaptajn, fabriksmester på Holmen i København

1776: Ernst Wilhelm Stibolt, kaptajnløjtnant i Søetaten, København

1776: Karl Friedrich Wenzel, kemiker, Dresden

1779: Pierre Thouvenel, læge, Montpellier

1779: Georg Friedrich Brander, mekanikus i Augsburg

1780: Wilhelm Ernst Christiani, professor i historie ved universitetet i Kiel

1781: Jean (også ’Johann’) Bernoulli, kongelig astronom i Berlin

1781: Marcus Elieser Bloch, dr.med., praktiserende læge i Berlin

1782: Joseph-Jérôme le François de Lalande, lektor i matematik ved Collège de France i Paris

1782: Marsilio Landriani, professor, beskæftigede sig med fysik, kemi og meteorologi, Milano

1783: Erik Nissen Viborg, lektor ved Botanisk Have og den Kongelige Veterinærskole i København

1784: Jón Ólafsson ’den yngre’, islandsk oldtidsforsker og filolog, København

1784: Peter Niklas von Gedda, Baron, kemiker m.m., Stockholm

1787: Erik Nissen Viborg, lektor ved Botanisk Have og den Kongelige Veterinærskole i København

1789: Wilhelm Ernst Christiani, professor i historie ved universitetet i Kiel

1789: Antonio Cagnoli, sekretær i Académie d’agriculture, commerce et arts, astronom, Verona

1796: Ludwig Timotheus Spittler, hofråd, professor, Göttingen

1796: François-Célestin de Loynes La Coudraye, ridder, løjtnant i marinen, lektor ved Søetaten, København

1798: Nicolaus von Fuss, professor i matematik ved den russiske marine i St. Petersborg

1800: Geo. Sam. Francke, rektor ved skolen i Husum

1803: David Theodor August Suabedissen, professor i Filosofi i Hanau

1805: Peter Erasmus Müller, professor i teologi ved i Københavns Universitet.

1806: Jens Møller, vikar, konrektor ved Slagelse lærde Skole

1806: Geo. Sam. Francke, førstepræst i Sønderborg

1807: Manuel Pedro Mello, professor i matematik ved universitetet i Coimbra

1808 (tildelt 1808, givet tidligst 1812): Lauritz Schebye Vedel Simonsen, dr.med., underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København

1809: Johann Conrad Hegner, Herrnhut

1811 (tildelt 1811, modtaget i 1816); Maine de Biran, Bergerac, medlem af den lovgivende forsamling, korresponderende medlem af Institut National i Paris

1812 (tildelt 1812, modtaget 1819): Christopher Hansteen, lektor i Matematik ved Frederiksborg lærde Skole, senere i Christiania

1814 (tildelt 1814, modtaget 1816): Heinrich Eduard Siegfried Schrader, professor i Tübingen

1815: Rasmus Kristian Rask, underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København

1818: Finnur Magnússon, titularprofessor, oldgransker, København

1823: Carl Friedrich Gauss, hofråd, professor i astronomi ved universitetet i Göttingen

1823: Karl Gustav Carus, professor ved det Medicinske og Kirurgiske Akademi i Dresden

1824: Hans Mathias Velschow, cand.theol., København

1824: J.Th. Fallmerayer, professor, Landshut

1825: David Theodor August Suabedissen, hofråd, professor i filosofi ved universitetet i Marburg

1826: Jacob Brøgger Daugaard, cand.theol., adjunkt ved Sorø Akademi.
Efter Daugaards ønske besluttede selskabet at afkøbe ham hans Medalje.

1831: Wilhelm Eduard Wilda, dr.jur., professor i jura ved universitetet i Halle

1835: August Ludwig Busch, assistent ved Universitetsobservatoriet i Königsberg

1837: Adolph Gothard Joachim Bahnekow, kammerjunker, overauditør, København

1838: Moriz Abraham Stern, privatdocent i matematik ved universitetet i Göttingen

1840: K.F. Neumann., dr., professor ved universitetet i München, konservator ved Statens kinesiske Samlinger

1841: Thomas Clausen, astronom, Altona

1848: Robert Zimmermann, dr.med., assist., Astronomisk Observatorium i Wien

1850: Franz Vorländer, dr., professor i filosofi ved universitetet i Marburg

1864: Severin Carl Ludvig Hertzsprung, cand.mag., assist. i Finansministeriet, København

1869: Christian Hansen, cand.mag., matematiker, København

1872: Gustav Storm, cand.philol., Kristiania

1872: Johannes Eugenius Bülow Warming, dr.phil., København

1874: H.C. Vogel, dr., astronom, Sternwarte zu Bothkamp, Kiel

1875: Hermann Cäsar Hannibal Schubert, dr., gymnasielærer i matematik i Hildesheim

1882: Kristian Frederik Vilhelm Kroman, dr.phil., København

1884: Jørgen Pedersen Gram, dr.phil., København

1885: August Svedstrup, cand.phil., assist. i Sparekassen for København og omegn

1885: Karl Eberhardt Goebel, dr.phil., professor i botanik, Rostock

1889: Alfred Georg Ludvig Lehmann, dr.phil., København

1890: Søren Sørensen, dr.phil., København

1891: Eduard Freiherr von Haerdtl, dr.phil., docent ved universitetet i Innsbruck

1894: Carl Jensen Burrau, cand.mag. (med assistance fra bankassist. N.P. Berthelsen), København

1896: Georg Marius Reinald Levinsen, inspektør ved Zoologisk Museum i København

1897: J. Mark Baldwin, professor, Princeton, New Jersey

1897: Julius Christian Petersen, cand.polyt., assist. ved Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium i København

1899: Kirstine Meyer (f. Bjerrum), cand.mag., København

1900: Søren Ludvig Tuxen, dr.phil., skolebestyrer i København

1901: William Christensen, dr.phil., arkivsekretær i Rigsarkivet i København

1904: Hans Henning Ræder, dr.phil., København

1906: Hans Christian Winther, mag.scient., assist. ved Universitetets kemiske laboratorium i København

1906: Jesper Peter Johansen Ravn, mag.scient., assist. ved Mineralogisk Museum i København

1907: Ellen Sofie Rasmine Jørgensen, cand.mag., København

1907: Johannes Trolle, dr.phil., prof. i deskriptivgeometri ved Polyteknisk Læreanstalt i København

1907: Peder Oluf Pedersen, cand.polyt., København

1907: Niels Henrik David Bohr, stud.mag., København

1910: Holger Christian Møllgaard, stud.med., København

1912: George Neville Watson, matematiker, Trinity College, Cambridge, England

1913: G. van Biesbroeck, astronome adjoint ved Observ. i Uccle., og Alb. Tiberghien, conservateur adjoint ved Bibl. Royale i Bruxelles.
Forfatterne modtog ækvivalent for én guldmedalje samt fik hver tildelt en sølvmedalje.

1914: Johannes Boye Petersen, cand.mag., København

1915: Sophus Theodorus Holst Weber, cand.mag., assist. ved Philips Glødelampefabrik i Eindhoven

1918: Christian Hansen, mag.scient., matematiker, København

1920: K.L. Gad Andresen, cand.pharm., København

1921: Walter Gyllenberg, docent, observatoriet i Lund

1921: Carl Emil Luplau Janssen, mag.scient., og G.E.H. Haarh, observator, København.
Forfatterne modtog én guldmedalje

1921: Theodor Carl Faurholt, cand.pharm., assist. ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles kemiske laboratorium i København

1926: Harry Raymond og Ralph E. Wilson, Dudley Observatory, Albany, New York.
Forfatterne modtog én guldmedalje

1926: Jørgen Jørgensen, mag.art., København

1927: Willem Hendrik Van den Bos, dr., observator ved observatoriet i Leiden

1930: Sven Christian Schmidt, cand.pharm., laboratorieforstander ved Statens Seruminstitut i København

1932: Kristian Hald, mag.art., København

1936: Henry B. Collins Jr., assistant curator, Division of Ethnology, U.S. National Museum, Smithsonian Institution, Washington D.C.

1945: Theodor Alfred Müller, fhv. lektor, cand.mag. Som anerkendelse af hans samlede indsats i dansk humanistisk forskning og i særdeleshed for hans værk om den unge Holberg

1952: Johannes Oskar Andersen, professor emer. i kirkehistorie og dr.theol., som anerkendelse for hans grundlæggende indsats i dansk kirkehistorisk forskning

1955: Carl Mouritz Clod Mackeprang, fhv. direktør, dr.phil., som anerkendelse for hans fremragende indsats i forskningen i dansk historie og i det videnskabelige studium af danske mindesmærker fra middelalderen

1957: Knud Haraldsen Krabbe, overlæge, dr.med., for hans omfattende og grundlæggende undersøgelser over det centrale nervesystems sammenlignende morfogenese

1961: Asger Lomholt, Videnskabernes Selskabs arkivar, cand.theol., som anerkendelse af videnskabelig fortjeneste ved udarbejdelsen af jubilæumsskriftet Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, bind I – IV, 1942 – 1961

1965: Inge Lehmann, fhv. statsgeodæt, dr.phil.c., for fremragende og skelsættende geofysiske arbejder

1966: Jean-Pierre Sydler, dr.scient.math., Zürich, for en række afhandlinger om et problem i polyedrenes teori

1969: Kong Frederik IX tildeltes, i anledningen af sin 70-års dag, en særlig guldmedalje

1971: Hans Laurits Jensen, fhv. laboratorieforstander, dr.agro., som anerkendelse for hans omfattende studier over jordbundens mikrobiologi

1974: Jørgen Georg Castonier Galster, fhv. overinspektør fil.dr.h.c., som anerkendelse for hans fremragende indsats for numismatisk forskning

1977: Jørgen Hæstrup, universitetslektor, dr.phil., internationalt anerkendt for sit arbejde med besættelsestidens og modstandsbevægelsens historie

1979: Marius Nielsen, professor emer., dr.phil., for banebrydende arbejder inden for muskel- og arbejdsfysiologien.

1982: Ellen Thomsen, dr.phil., for sit arbejde inden for insekt-endokrinologi.

1982: H.D. Schepelern, fhv. overinspektør, dr.phil., for hans indsats inden for den danske lærdomshistorie og formidlingen af latinsksproget dansk lærdomslitteratur til vor tid

1985: Haldor Topsøe, civilingeniør, dr.phil. & techn.h.c., for hans utrættelige indsats for at forbedre dansk grundforsknings kår og for at øge forståelsen for samspillet mellem grundforskning og industri

1992: Dronning Margrethe II, i anledning af Selskabets 250-års jubilæum

1994: Margareta Mikkelsen, overlæge, dr.med., for hendes fremragende livslange videnskabelige arbejde inden for cytogenetikken

2004: Jens Martin Knudsen, lektor, dr.scient., for hans særligt fortjenstfulde videnskabelige indsats, specielt inden for studiet af de magnetiske forhold i meteoritter og af overfladen af planeten Mars

2008: Karl-G. (Gottfried) Prasse, fhv. lektor, mag.art., for et videnskabeligt livsværk af en helt usædvanlig karakter inden for udforskningen af de berberiske sprog (tuaregisk)

2020: Gerd Grubb, professor emerita, for i en menneskealder næsten egenhændigt at være den danske repræsentant for en gren af matematikken, som på verdensplan udgør en meget stor del af den matematiske forskning, nemlig emnet partielle differentialligninger. Igennem en lang karriere har hun holdt et konstant meget højt forskningsniveau

2025: Per Halkjær Nielsen for at have udviklet et helt forskningsområde, som i dag er alment anerkendt som værende yderst vigtigt for os alle: Studiet af de mikroorganismer, som man ikke kan dyrke i laboratoriet.

 

Belønning for afhandlinger, instrumenter og lign. 

1800: Peter Nicolai Svensen, 1722-1804, inspektør og revisionschef ved Tallotteriet, København. Manuskript: ”Vollständige Tafeln der componirten ungeraden Zahlen mit allen ihren Hauptfactoren, exclusive den Zahlen, so in 2, 3 und 5 theibar sind nebst den Prim- oder untheilbaren Zahlen beyder von 1 bis 500 00 richtig berechnet”, 4 kvartbind.
I juni 1800 fik P.N. Svensen efter eget ønske udbetalt 100 Rd. i stedet for Guldmedaljen.

1807: Peter Spendrup, destillatør, København. For indretning af et alkoholometer

1840: Ernst Bernhard Jerichau, cand.polyt., København. For redskab til måling af varmen og legemernes udvidelse ved varmen ved anvendelsen af de newtonske farveringe.
Han modtog, efter eget ønske, 160 Rbd. (Rigsbankdaler) i stedet for guldmedaljen.

1846: Ib Pedersen Ibsen, regimentskirurg, København. For afhandling om en anatomisk undersøgelse over ørets labyrint
Manuskriptet tilbagesendtes til forfatteren for nogle ændringer, men blev aldrig igen indsendt til selskabet. Guldmedaljen blev således ikke uddelt.

1872: Haldor Frederik Axel Topsøe, dr.phil., og Christian Christiansen, cand.mag., København. For afhandlingen ’Krystallografisk-optiske Undersøgelser, med særligt Hensyn til isomorfe Stoffer’. En guldmedalje tildeltes hver af forfatterne.

1875: Poul la Cour, underbestyrer ved Meteorologisk Institut i København. For nye telegrafapparater

1885: Thomas Gottfried Thomsen, cand.polyt., København. Som anerkendelse af videnskabelig virksomhed, i tilknytning til optagelse af afhandlingen ’undersøgelser over ligevægtsforhold i vandige opløsninger II’

1902: Thorvaldur Thoroddsen, dr.phil., København. For geologisk kort over Island

1907: Valdemar Poulsen, ingeniør, København. For påvisning af frembringelse af kontinuerlige og intensive elektriske svingninger med stort svingningstal

1908: Viggo Holm, kantor, Nykøbing F. For medvirkning ved udgivelse og afslutning af Espersens Bornholmske Ordbog

1914: Niels Janniksen Bjerrum, dr.phil., København. For afhandlingen ’Studier over Kromirhodanider’

1915: Henning Frederik Feilberg, dr.phil., pastor emer., Askov. For værket Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal I—IV (1886—1914)

De anførte titler gælder for tildelingsåret. Listen er, til og med 1942, baseret på A. Lomholts værk over selskabets historie (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, bind I – IV), om end i en forkortet, sprogligt moderniseret version, med enkelte tilføjelser.

Hvor vi ved det fra:

 

Bregnsbo, Michael; Den Store Danske: Københavns brande i Lex på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://lex.dk/K%C3%B8benhavns_brande

 

Den Gamle By: “8 grader Spendrup”

 

Jensen, P. Koch: Peter Matthias Spendrup i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Matthias_Spendrup

 

Kappel, Thomas; Den Store Danske: Peter Cramer i Lex på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://lex.dk/Peter_Cramer

 

Lomholt, Asger: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, bind II og III

 

Pors, Felicity: Inge Lehmann i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Inge_Lehmann

 

Wolff, Torben: Ellen Thomsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Ellen_Thomse

Hvidbog 2025 søger svar: Hvordan bliver internationalisering vores trumfkort?

Posted on by Ghita Nidam Møller

Hvidbog 2025 søger svar: Hvordan bliver internationalisering vores trumfkort?

 Billede: Shutterstock / NTB scanpix.
Videnskab er grænseløs og global – den er international i sin natur. Internationalisering af forskning og uddannelse er derfor i fokus i Videnskabernes Selskabs hvidbog for 2025.

Det er ikke spørgsmål om at være international eller ej, men hvordan gør vi det bedst muligt. Det har Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg (FPU) undersøgt og deler nu udfordringer, fordele, det historiske bagtæppe og erfaringer fra andre europæiske lande i Hvidbogen 2025.

Det sammenfatter hvidbogen med temaet “Internationaliseringen af dansk forskning og uddannelse – fra kvantitet til kvalitet”.

Målet er at skabe et vidensbaseret billede af, hvor vi er, og hvor vi skal bevæge os hen. Hvidbogen sætter desuden rammen for selskabets forskningspolitiske årsmøde og for efterfølgende debat og inspiration på universiteterne og de politiske gange.

”International rekruttering er ikke blot nødvendig for den danske samfundsøkonomi, men er også en forudsætning for at danske universiteter kan levere forskning og udvikle undervisningsmiljøer af højeste kvalitet. Men der er også udfordringer knyttet til internationaliseringen,” siger Dan Zahavi, forperson for Forskningspolitisk Udvalg og professor i filosofi og leder af Center for Subjektivitetsforskning ved Københavns Universitet.

“Vi håber, at vi med årets hvidbog kan medvirke til at igangsætte en ny drøftelse af, hvordan vi bedst kan maksimere fordelene og samtidig håndtere udfordringerne effektivt,” tilføjer han.

For selvom dansk forskning trods vores lille størrelse har en international stor udsigt og indsigt, så opstår der konstant nye vilkår, værdi og dilemmaer, når vi inviterer udlandet ind på de danske universiteter. Det er vi nødt til at tage stilling til. Særligt i en global brydningstid, hvor det er mere vigtigere end nogensinde at forstå den verden, vi lever i ud fra et internationalt perspektiv.

Det gælder hele fødekæden fra uddannelsernes forelæsningssale, pensum og det talte fagsprog til forskningsmiljøers sammensætning og samarbejder:

Hvordan kan vi f.eks. bedst integrere udenlandske studerende og forskere for at fremme innovation og den ypperste forskning – og samtidig sikre, at vi ruster danske studerende til at følge med den internationale konkurrence?

Hvordan sikrer vi international rekruttering af studerende og topforskere, som ikke overtager, men kan spille sammen som et hold i de danske miljøer? Og hvordan tænker vi internationalisering ind fra toppen i ledelsesgangen og ned til den daglige gang på institutterne?

Det er et udpluk af de spørgsmål og dilemmaer, som Hvidbogen udforsker og som bliver sat til debat til årsmødet.

 Nøglepointer fra Hvidbogen 2025:

  • Effektiv internationalisering: Hvidbogen understreger, at videnskaben er af natur international og fremhæver fordelene ved øget internationalisering, herunder bedre rustning af danske kandidater til en globaliseret virkelighed og berigelse af det akademiske liv gennem rekruttering af talentfulde studerende og forskere.
  • Udfordringer: Den øgede internationalisering har medført udfordringer som økonomiske rammer, sprogbarrierer, kulturforskelle, politiske spændinger og sikkerhedshensyn.
  • Anbefalinger: Hvidbogen har fire anbefalinger, som kan fremme en kvalitetsorienteret tilgang til rekruttering og uddannelsesudvikling, styrket organisatorisk og ledelsesmæssig tilgang til internationalisering, forbedrede politiske rammebetingelser og fokus på internationalisering i en geopolitisk krisetid.

Dyk ned i Hvidbogen 2025 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

DEBAT: Danmark beder forskere rejse ud i verden – og straffer deres børn, når de gør det

Posted on by Ghita Nidam Møller

DEBAT: Danmark beder forskere rejse ud i verden – og straffer deres børn, når de gør det

Forskere bliver opfordret for at drage ud i verden for at hente erfaring, netværk og ny viden hjem. Men ny lov straffer nu deres børn for at tage med på den rejse. Foto: Shutterstock/KieferPix.
Danske forskere opfordres igen og igen til at tage til udlandet for at hente viden og netværk hjem. Men nu straffer en ny lov deres børn for at være taget med – stik imod årtiers dansk forskningspolitik. Det er dybt problematisk for dansk forskning og i sidste ende samfundet, argumenterer Videnskabernes Selskabs præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær i Information.

Tag til udlandet, sug til dig fra de stærkeste forskningsmiljøer og skab et internationalt netværk. Sådan lyder de mere eller mindre usagte krav til unge forskere, der drømmer om en fremtrædende forskningskarriere i Danmark – fordi international erfaring, netværk og viden er uundværligt for dansk forskning.

Hvad der ikke giver god mening, er at straffe forskernes børn for at følge med, når deres forældre bidrager til dansk topforskning. Sådan lyder det fra præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær i et læserbrev i Information.

Den melding kommer i kølvandet på den nye kontanthjælpslov, der træder i kraft per 1. juli i år. Som Videnskabernes Selskab forstår lovændringen, vil de skærpede regler for at kunne modtage kontanthjælp nemlig gælde for børn af danske forskere, der har været på længere udlandsophold. Det betyder, at hvis forskernes børn står i en udsat situation og får brug for ydelserne, har de ikke samme muligheder som andre.

Adopterede børn er allerede blevet undtaget ved en lovændring, men som det er nu, bliver forskeres børn ramt. Det er dybt bekymrende.

“Danmark ville ikke være, hvor vi er i dag uden de danske forskere, som har investeret år i de bedste internationale miljøer til gavn for danske forskningsinstitutioner, industri og samfundet,” fremhæver Susanne Ditlevsen og Thomas Sinkjær i Information.

“Den slags ophold er ikke en luksus, men en nødvendighed for at kunne konkurrere,” understreger de.

Senest har politiker og forsker Stinus Lindgren mærket lovens bagside på sin egen familie og taget ordet i Folketingssalen, da ordførerne debatterede lovforslaget med mulighed for spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):

“Jeg er blot endnu et eksempel: Mine børn stilles dårligere, fordi jeg fra 2012 til 2015 arbejdede som forsker i New Zealand. De er nu omfattet af regeringens og aftalepartiernes aftale og behandles som andenrangsborgere i deres hjemland, skriver Stinus Lindgren på LinkedIn og tilføjer:

“Det er da skørt. Den lov burde sløjfes.”

Videnskabernes Selskab har tidligere også kontaktet den forhenværende forskningsminister og nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen omkring den uhensigtsmæssige konsekvens af loven. Ministerens svar giver ikke umiddelbart indtryk af, at forskeres børn kommer til at blive undtaget. Der er dog stadig drøftelser om loven.

Videnskabernes Selskab opfordrer dog fortsat på det kraftigste, at ministeren gentænker lovændringen.

For vil vi virkelig straffe dem, der følger vores egne forskningsmål?

Dyk ned i argumenterne fra Videnskabernes Selskabs indlæg i Information her.

Dialog og dna: Nobelpristager knækker kode til livet og formidling

Posted on by Ghita Nidam Møller

Dialog og dna: Nobelpristager knækker kode til livet og formidling

Nobelprisvinder Dr. Jennifer Doudna satte en fed streg under grundvidenskabens store betydning for alt fra sundhed til klima til foredrag i Den Sorte Diamant. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.
Der går langt imellem store gennembrud som genteknologien CRISPR – en grundvidenskabelig opdagelse, der nu revolutionerer sundhed for mennesket og kloden. Det blev vi klogere på, da Videnskabernes Selskab samlede 400 nysgerrige mennesker til nobelforedrag og samtale med professor i biokemi, Dr. Jennifer Doudna.

Kan vi redigere os til en lysere fremtid for planeten og mennesket?

Svaret er ja – med den rette brug af genteknologien CRISPR. Sådan lød det, da den nobelprisvindende professor i biokemi, Dr. Jennifer Doudna, fyldte salen til randen ved sin forelæsning i Den Sorte Diamant i København den 2. maj.

Jennifer Doudna vandt i 2020 prisen for at knække koden til at kunne klippe-klistre i vores livs dna med opdagelsen af CRISPR. Metoden har revolutioneret videnskaben og er i rivende udvikling med nye muligheder for behandling af sygdomme, forbedring af landbrug og beskyttelse af miljøet.

Dét trak unge som ældre til i stor stil og førte til livlig debat om muligheder og etik. Om hvad vi kan – og skal. Eller, med andre ord: Hvordan videnskab og samfund skal udvikle sig sammen.

Jennifer Doudna gjorde os klogere, mens hun samtidig satte fokus på én helt afgørende faktor: Hvor effektfuld og nødvendig god forskningsformidling er. Hun var på dagen selv noget nær en videnskabelig rockstjerne med studerende og yngre forskere, der var mødt op i t-shirts med “CRISPR” print. Dagens gæster stod endda i kø efter foredraget for at stille yderligere spørgsmål og få en signatur.

Nobelpristageren brillierede også på scenen, hvor hun fremhævede netop, hvordan dialog er vigtig i samspillet med forskningen for at sikre tillid til det konkrete forskningsområde og videnskaben generelt. Det er en særligt tydelig opgave i en tid, hvor presset på den akademiske verden og skepsis over for videnskaben er tydelig i nobelpristagerens hjemland, USA. Det kan blandt andet skyldes, at borgere og forskere er for langt fra hinanden, lød det.

Nobelpristageren taler dermed samme sprog som en af Videnskabernes Selskabs kernemissioner: at styrke videnskaben – politisk, mellem forskere og i samtalen med borgere.

Se billederne fra en dag, hvor videnskabens fremskridt og medfølgende dilemmaer samlede 400 mennesker under ét tag for netop at styrke den mission.

Nobelforelæsningen var nummer 26 i rækken af Royal Academy Nobel Laureate Lectures, som Videnskabernes Selskab afholder med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Fotos: Lars Svankjær for Videnskabernes Selskab.

EU skal styrke grundforskningen og det åbne samarbejde

Posted on by William Jungfalk

EU skal styrke grundforskningen og det åbne samarbejde

Foto: Unsplashed
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab offentliggør i dag en international opfordring til EU-Kommissionen om at fastholde og styrke grundforskningen og det internationale samarbejde i det kommende udspil om forsknings- og innovationspolitik.

Videnskabens verden rækker længere end blot Europa. Hele den globale scene skal derfor med i beregningerne, når vi i EU kigger frem mod de næste syv år.

I år forhandles der nemlig under det danske EU-formandskab om, hvordan EU for en ny syvårig periode skal finansiere forskning og innovation. Med udgangspunkt i de seneste globale udviklinger fremhæver Videnskabernes Selskab tre centrale principper, der bør styrkes i det kommende rammeprogram for forskning:

  1. Grundforskning som en bærende del af vidensøkosystemet
    Grundforskning kan være afgørende for nye opdagelser, højrisiko-innovation og forskningsbaseret uddannelse. Men den bidrager også til demokratisk dannelse, kritisk tænkning og samfundets intellektuelle liv.
  2. Langsigtet investering og stabilitet
    Udviklingen af stærke forskningsmiljøer kræver tid og kontinuitet. Mange af nutidens største fremskridt hviler på forskning, der blev påbegyndt årtier tidligere.
  3. Åbenhed og samarbejde
    Europa bør forblive en åben og udadvendt aktør. Internationalt samarbejde – både inden for og uden for Europa – er afgørende for videnskabelig kvalitet og for løsningen af globale udfordringer. Samtidig er det vigtigt, at forskning udvikles i tæt dialog med samfundets aktører.

Videnskabernes Selskab håber, at opfordringerne bliver taget med til forhandlingsbordet for at sikre stærk uafhængig forskning i en tid, hvor der i dele af verden er international modvind, som udfordrer videnskaben.

“Vi ser med bekymring på tendenser til fragmentering geopolitisk og ikke mindst angreb på akademisk frihed. Med denne opfordring ønsker vi at minde beslutningstagere om, hvad der grundlæggende skaber varig fremgang og bidrager til et langsigtet perspektiv: grundforskning, stabile rammer og åbenhed,” siger præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen.

Du kan læse hele opfordringen her: Call for Continued Commitment to Basic Research and Open Collaboration

 

Videnskabernes Selskabs Guldmedalje går til manden, der kortlægger naturens mindste liv

Posted on by Kristine Pind Hansen

Videnskabernes Selskabs Guldmedalje går til manden, der kortlægger naturens mindste liv

Foto: Lasse Møller Badstue, AAU.
Fra renseanlæg til CO2-ædere: Per Halkjær Nielsen har åbnet en ny verden i bakteriernes mikrokosmos – og med det et enormt potentiale for miljø, klima og sundhed. Nu modtager han Videnskabernes Selskabs Guldmedalje for sit livsværk og sin holdånd.

Per Halkjær Nielsen drømte som barn om vilde eventyr som opdagelsesrejsende ud i naturen. Det kom han også, men ikke helt som han først troede. Andre var allerede i fuld gang med at kortlægge dyrearter og planteriget, så han valgte i stedet at dykke dybere efter nye arter – helt ned i de usynlige lag i bakteriernes verden.

”Da jeg begyndte at kigge på bakterier, kom den fascination for opdagelser igen. Wow, her er der bare en hel masse, som vi ikke ved noget om,” fortæller Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Takket være Per Halkjær Nielsen er vi allerede meget klogere. Han har som den første i verden været med til at udvikle metoder til at studere og kortlægge bakterier og deres mangfoldige livsformer direkte i deres naturlige miljø. Dét har gjort ham til internationalt førende forsker i studiet af de mikroorganismer, som man ikke kan dyrke i laboratoriet. På den rejse har han vejledt og været mentor for spirende forskere, hvis gennembrud giver håb for miljø, klima og vores sundhed.

Derfor modtager Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Den bliver tildelt forskere, som har gjort en særlig indsats for dansk videnskab. Og dermed for samfundet. Her spiller bakterierne en enorm, men til tider overset rolle.

Mikrobeatlas giver håb for fremtiden

Bakterierne har afgørende betydning for stofkredsløbet på jorden, klimagasser, produktion af fødevarer, rensning af vand til drikkevand, menneskers og dyrs sundhed. Men ingen ved, hvor mange forskellige arter der findes på jorden. Indtil videre ved vi faktisk kun noget om ca. 100.000. Så der er millionvis, der venter på at blive opdaget og undersøgt.

”Fascinationen fortsætter hele tiden, fordi vi kender så få af bakterierne, og vi opdager hele tiden nye forunderlige arter.”

Dét er blevet Per Halkjær Nielsens livslange opdagelsesrejse at jagte dem og med grundvidenskabens forunderlige afsløringer skabe nye løsninger på verdens udfordringer.

”Det er jo virkelig grundvidenskab at finde ud af, hvilke bakterier der findes, hvad de er i stand til, hvad de faktisk gør, og hvordan vi så kan udnytte det i forskellige sammenhænge. Det er i høj grad relevant for grøn omstilling, og når man har adgang til bakteriernes arveanlæg, så kan man lede efter nye gener, som koder for nye enzymer, antibiotika og mange andre nyttige stoffer inden for biotekindustrien.”

Forskningens konstante opdagelser åbner nye døre til anvendelserne af Per Halkjærs Nielsens forskning. Her tæller alt fra at hjælpe vores tarmflora på bedre tanker, hurtigere diagnosticering af bakteriebårne sygdomme, rent drikkevand og at producere kemikalier uden olieprodukter, men med brug af bakteriers alsidige funktioner.

Et af Per Halkjær Nielsens fokusområder har været kortlægning af bakterierne i biologiske renseanlæg og biogasanlæg i Danmark og resten af verden. Han har skabt et enestående overblik over bakterierne og deres levevis, som har bidraget til en meget bedre forståelse af anlæggenes funktion, og hvorledes man sikrer rent vand og indvinding af ressourcer og energi.

Kortlægning af bakterier og deres attributter har i det hele taget potentiale til at bidrage til løsninger på mange miljøproblemer, klimaforandringer og udvikling af nye teknologier til f.eks. at fange og omdanne CO2.

“Det kan man for eksempel gøre, hvis man bruger Power-to-X, hvor man bruger elektroner fra vindmøllers strøm og sætter det sammen med bakterier, så de simpelthen spiser CO2 og producerer nyttige kemikalier.”

 

Foto: Lasse Møller Badstue, AAU.

Fart på fremskridtene

Med et hidtil ukendt terræn og så mange muligheder er det også Per Halkjærs Nielsens opgave at sætte en retning for, hvilke bakterier og miljøer man først skal kortlægge.

Der er mange strategiske veje at gå, som så småt er ved at forme sig til et dynamisk livsværk. Det består både af nye metoder, fokusområder, anvendelser, samarbejder og databaser, som han selv har udviklet.

Det styrer han som leder af Center for Microbial Communities på Aalborg Universitet med over 40 forskere på sit hold. Lige nu arbejder han med sine forskerkolleger på at kortlægge mikrober i alle danske naturtyper i projektet “Microflora Danica”. Det er dermed en unik ressource for yderligere studier af f.eks. landbrugsjord, lavbundsjorde og biodiversitet.

Der bliver allerede taget store skridt med identifikation af over 200.000 nye arter fra alle områder i den danske natur.

”For 25 år siden tror jeg ikke, at jeg nogensinde havde drømt om, at vi ville nå så langt, som vi faktisk er nået. Metodeudvikling har virkelig taget fart i takt med de nye DNA-sekventeringsteknologier”.

I dag er hastigheden nemlig en helt anden end, da man i 2000 udviklede sekventeringsmetoderne til at kortlægge menneskets fulde genom, arvemassen. Det tog 10 år og kostede milliarder af dollars. I dag er sekventeringsteknologien et sted, hvor det kan gøres på en times tid uden store omkostninger.

Med andre ord gør de teknologiske fremskridt med supercomputere, tværvidenskabeligt parløb og voksende, stærke forskningsmiljøer det muligt at sætte tempoet op. Det udvider konstant potentialet for at undersøge bakterielivet ikke kun i Danmark eller i afgrænsede renseanlæg, men åbner for også at bruge metoderne til at udforske andre spændende steder i naturen, f.eks. verdenshavenes ukendte dyb.

Holdindsats er kernekraft

Nysgerrighed, jagten på det ukendte og rollen som leder og mentor er en uadskillelig treenighed for Per Halkjær Nielsen. Det er hans personlige drivkraft og en faglig force.

Han har haft over 140 kandidater og 32 ph.d.-studerende under sine vejledende vinger, hvor han nyder at sætte en retning, men mindst lige så meget at blive udfordret af de yngre forskere. Det er nemlig sådan, den bedste forskning kommer til verden, understreger han. Og så betyder det også, at han får fornøjelsen af at bidrage til og se forskertalenter vokse til stjerner. De medvirker til et fælles stjernetæppe for forskningens fremskridt.

Mads Albertsen er et pragteksemplar. Siden dagene som ph.d.-studerende under Per Halkjær Nielsens vejledning er Mads Albertsen blevet rorfører for deres fælles flagskib Mircoflora Danica, modtager af Dronningens Videnskabspris i 2024 og er blevet medlem af Videnskabernes Selskab. Nu deler de hver især selskabets hyldest, mens de sammen ihærdigt arbejder på at kortlægge det mikrobielle landkort i Danmark.

På den måde kommer Per Halkjær Nielsens livsværk også til at leve videre langt efter ham. For der venter langt flere opdagelser i bakteriernes univers, end én forsker kan nå på ét liv.

Overrækkelsen af Videnskabernes Selskabs Guldmedalje til Per Halkjær Nielsen finder sted den 14. maj. H.M. Kong Frederik vil overrække prisen ved en ceremoni i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.

Kontakt:

Per Halkjær Nielsen, professor, Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU, centerleder, Center for Microbial Communities, AAU, på phn@bio.aau.dk eller tlf.nr. +45 21 73 50 89.

For presserelaterede spørgsmål, kontakt venligst pressekonsulent i Videnskabernes Selskab Ghita Nidam Møller på gnm@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 31 56 41 15. For spørgsmål til arrangementet, kontakt programkonsulent Mette Danielsen på mda@royalacademy.dk eller tlf.nr. +45 31 72 11 80.

Om Per Halkjær Nielsen

 

  • 2023- Sektionsleder for Mikrobiologi, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
  • 2017-2018 Sektionsleder for Bioteknologi, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
  • 2017-2024 VILLUM Investigator
  • 2014-2024 Medstifter og partner af “DNASense Aps”
  • 2013- Leder, Center for Mikrobielle Samfund, Aalborg Universitet
  • 2012- Æresprofessor, University of Queensland, Brisbane, Australien
  • 2011-2018 Gæsteprofessor, Singapore Centre on Environmental Life Sciences Engineering (SCELSE), Nanyang Technological University, Singapore
  • 2008- Professor, Sektion for Bioteknologi, Institut for Bioteknologi, Kemi og Miljøteknologi, Aalborg Universitet
  • 2001 Professor MSO, Sektion for Miljøteknologi, Institut for Bioteknologi, Kemi og Miljøteknologi, Aalborg Universitet
  • 1991-1992 Gæstelektor, Center for Interfacial Microbial Process Engineering, Montana State University, USA
  • 1991 Lektor, Laboratoriet for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
  • 1988 Adjunkt, Laboratoriet for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
  • 1984 Forskningsassistent, Laboratoriet for Miljøteknologi, Aalborg Universitet.

 

Se Per Halkjær Nielsens forskningsprofil via AAU her.

Om Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

 

Videnskabernes Selskabs guldmedalje blev første gang uddelt i 1769. Medaljen tildeles personer uden for selskabets medlemskreds, som har gjort en særlig indsats for dansk videnskab. Der er ikke faste regler for, hvor ofte medaljen uddeles.

 

Ved selve overrækkelsesceremonien vil selskabets protektor været blevet anmodet om at foretage overrækkelsen, og medaljemodtageren vil blive bedt om at give en meddelelse om sin forskning.

 

Se alle modtagere gennem årene og læs mere om guldmedaljen her.

Tillykke med fødselsdagen, Dronning Margrethe: Se alle fotos fra overrækkelsen af Dronningens Videnskabspris

Posted on by Ghita Nidam Møller

Tillykke med fødselsdagen, Dronning Margrethe: Se alle fotos fra overrækkelsen af Dronningens Videnskabspris

Den 8. april overrakte Hendes Majestæt sin Videnskabspris til lektor i psykologi Tone Roald. I dagens anledning bringer vi hele fotoserien fra vores tidligere protektors seneste besøg i Videnskabernes Selskab.

H.M. Dronning Margrethe II fejrede for nyligt videnskaben – i dag fejrer vi Dronningen. Den mangeårige regent, videnskabeligt nysgerrige og tidligere protektor af Videnskabernes Selskab runder nemlig i dag 85 år. Det markerer Videnskabernes Selskab med et varmt tilbageblik på Dronningens seneste besøg.

Den 8. april var en stor dag for prismodtager Tone Roald, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Her modtog hun Dronning Margrethe II’s Videnskabspris for sit omfattende forskningsarbejde, som bl.a. undersøger, hvordan kunst påvirker os mentalt. Prisen blev overrakt af H.M. Dronning Margrethe ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab, hvor Tone Roald gav en kort forelæsning om sin seneste forskning.

H.M. Dronning Margrethe har tidligere været protektor for Videnskabernes Selskab, i perioden 1972 til 2024, hvorefter protektorrollen er overgået til Hans Majestæt Kong Frederik. Dronningens Videnskabspris bliver dog fortsat uddelt en gang om året, hvor selskabet har glæde af H.M. Dronning Magrethes besøg. I anledningen af Hendes Majestæts fødselsdag, i dag den 16. april, bringer vi nu den fulde billedserie fra prisoverrækkelsen tidligere på måneden.

Alle fotos er taget af fotograf Lars Svankjær for Videnskabernes Selskab.

Lektor i psykologi Tone Roald får overrakt Dronningens Videnskabspris af H.M. Dronning Margrethe.
Præsident for Videnskabernes Selskab Susanne Ditlevsen supplerer med buket.
H.M. Dronning Margrethe ankommer til Videnskabernes Selskab og modtages af præsident Susanne Ditlevsen, generalsekretær Thomas Sinkjær og prismodtagerens to sønner.
Præsident Susanne Ditlevsen byder velkommen
Prismodtager Tone Roald holder forelæsning om sin seneste forskning for en fyldt mødesal.
Efter prisoverrækkelsen følger en reception med tid til samtale.
Her mellem H.M. Dronning Margrethe, lektor Tone Roald, professor emerita Gretty Mirdal og præsident, professor Susanne Ditlevsen.
Fællesfotos med

Fra forskning til folkelighed: Ny podcast hjælper forskere til at finde fodfæste i den offentlige debat

Posted on by Ghita Nidam Møller

Fra forskning til folkelighed: Ny podcast hjælper forskere til at finde fodfæste i den offentlige debat

Forsker Alexandra Brandt Ryborg Jønsson tager værtrollen på sig i Videnskabernes Selskabs nye podcast “Formidlingsakademiet”. Hvert afsnit byder på ét tema og én ekspert på området. Foto: Ghita Nidam Møller.
Videnskabernes Selskab sætter lyd til initiativet Formidlingsakademiet med en ny podcast, der guider forskere gennem formidlingens kunst – fra sociale medier til mediestorme og meningsdannelse.

Samfundsdebatterne raser, mens de nysgerrige samtaler summer. Over morgenkaffen, i Folketingssalen, til direktionsmøder, i avisspalterne, og når du scroller gennem dit feed.

Det kan til tider give panderynker – hvor er videnskaben henne, og hvordan kan du selv tage ansvar for, at det bliver din stemme, som løfter debattens vidensniveau og tilbyder perspektiv?

Det kan du få svar på i Videnskabernes Selskabs nye podcastserie ”Formidlingsakademiet”. Navnet kommer fra selskabets kursusforløb, der arbejder for at uddanne forskere i effektiv kommunikation og engagement med offentligheden.

Nu bliver der sat lyd til missionen om at hjælpe alle forskere med den nye podcastserie, der rækker udover selskabets kurser til endnu flere uanset fagligt ståsted og erfaring.

Afsnit for afsnit guider vært og forsker i antropologi Alexandra Brandt Ryborg Jønsson lytterne gennem strategier, tips og tricks fra førende eksperters på tværs af fagligheder. Bliv klogere på alt fra, hvordan du går fra fagtermer til fængende fortælling, finder fodfæste som ekspert på de sociale medier, og hvordan man holder sig oven vande, hvis man ender i blæsevejr og mediestorm.

Hvert afsnit tager fat i ét afgrænset tema i selskab med en udvalgt gæst, der er ekspert på netop dét område. På den måde får du konkrete eksempler og erfaringer, som klæder dig på til de mange fordele og faldgruber, der følger med, når man blander sig i debatten.

Og måske lige så vigtigt sender bolden videre til lytteren: Hvad passer til dig, din forskning og ekspertisefelt?

Lyt med og udvid dit eget repertoire og perspektiv fra både forskerens, journalistens og kommunikatørens synspunkt.

De første afsnit er allerede ude. Find dem her.

Formidlingsakademiet er støttet af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.

Ny podcast

Nye afsnit i podcastserien Formidlingsakademiet udkommer hver uge.

 

Hvis du er sulten på mere, kan du tilmelde dig Videnskabernes Selskabs nyhedsbrev om forskningsformidling.

 

Du kan du skrive dig op til det gratis nyhedsbrev her.

Fra tørt karriereræs til live-tv og millionstøtte: Formidlingsakademiet blev gamechanger for Patrick Munk 

Posted on by Ghita Nidam Møller

Fra tørt karriereræs til live-tv og millionstøtte: Formidlingsakademiet blev gamechanger for Patrick Munk

Siden DTU-lektor Patrick Munk dimitterede fra Formidlingsakademiet, har han modtaget 14 mio. kr. til forskningsprojekter, herunder to til formidlingsprojekter. Foto: Ghita Nidam Møller.
Tiltrækker din forskning støv frem for taletid? Så er Formidlingsakademiet en oplagt mulighed for at sparke døren ind til mediernes, virksomhedernes og fondes maskinrum, lyder anbefalingen fra DTU-forsker Patrick Munk, der selv har deltaget i et forløb. Det kan sætte turbo på karrieren, videnskaben og tværfagligt fællesskab.

”Skal man bare publicere sin artikel og så sidde ved sin telefon og passivt vente på, at der er en journalist, der opdager en?”

“Nej,” svarer DTU-forsker Patrick Munk sig selv med et stort smil på sit kontor, der gemmer sig i DTU’s gule jungle af bygninger i Lyngby. Du kender ham måske som forskeren med piercinger, der udfordrer fordomme og spørger ”hvordan skal en professor se ud?”

For han har opgivet at vente på at blive opdaget, så han kan at trænge gennem murene til omverdenen. I stedet har han taget ansvar for at give sig selv og sin forskning i antibiotikaresistens taletid ude i samfundet. På Formidlingsakademiet lærte han hvordan. 

Videnskabernes Selskab har netop sat Formidlingsakademiet i verden for at hjælpe forskere med at engagere sig effektivt med medier og offentlighed. Her træder Formidlingsakademiet til som et kursusforløb, der med en række værktøjer skal styrke forskerstemmer i samfundet. Det har allerede sat turbo på Patrick Munks karriere, netværk og personlige succes.

Giv din forskning taletid – det betaler sig

Som lektor ved DTU Fødevareinstitut drømte Patrick Munk om at nå meget længere ud end til sine kolleger og studerende. For han har tabt sit hjerte til forskning i mikroberne og den usynlige kamp mod antibiotikaresistens, som berører os alle. Men det er ikke bare sådan lige til at nå ud til det brede samfund eller finde sine ben i forskningsverdenen. For som det er med kærlighed, kommer ordene ikke altid så nemt og optimalt ud.

Når man får styr på budskaberne og rammer tonen lige på kornet, så vælter mulighederne til gengæld frem, erfarer Patrick Munk på rekordtid efter forløbet på Formidlingsakademiet. Det er uden tvivl de bedst brugte timer for karrieren såvel som personlig udvikling, understreger han.

”Mit fornemmeste job er at skabe viden, og den videns værdi er afhængig af dens synlighed. Formidlingsakademiet blev derfor en slags vendepunkt for mig. Måske endda en redningskrans,” siger han.

Kursets særlige styrke ligger i den faglige mangfoldighed blandt kursisterne og at tage hver enkelt kursist med på en 360 graders vals i formidlingens discipliner, fortæller han:

”Jeg synes, at det var helt vildt fedt, at kurset havde bredden med. At du én dag er ude på Folketeateret og lærte at gå rundt på en scene og lærte, hvordan du bruger din stemme og person. Og en anden dag, så var du inde og høre oplæg og diskutere formidling hos Politikens videnskabsredaktion. Vi kom ligesom hele paletten rundt, og det blev aldrig kedeligt,” fortæller han.

Den individuelle feedback har særlig taget erfaringerne til nye højder, fremhæver han:

”Jeg tror ikke, jeg har prøvet kursus, hvor man har lagt så mange ressourcer ind i hvert individ. Hvor underviseren rejser for at høre vores oplæg, og man hyrer f.eks. eksterne SoMe-konsulenter, så man kan komme ud på deres kontor til one-on-one feedback og tips.”

”Det var virkelig, virkelig tjekket,” understreger han.

Patrick Munk forener særklasse forskning og formidling som taler ved DTU Celebreation of Research Excellence i 2025. Foto: Thomas Steen Sørensen.

For Patrick har det banet vej til optrædener i alt fra TV2 Go’ Aften Live og Aftenshowet til indlæg og artikler på Videnskab.dk, DR og i Politiken. Det har mildest talt givet pote på karrierefronten Alene det sidste kvartal af 2024 modtog Patrick Munk 14 millioner i støtte til fire forskellige projekter. To var til formidlingsprojekter.

”Meget af det jeg har oplevet for nyligt, var 100 procent ikke sket uden Formidlingsakademiet,” konkluderer han henrykt over nu at have fundet fodfæste i den offentlige debat.

Det er selvfølgelig også, fordi han er en dygtig forsker. Men han er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor lykken smiler til ham netop nu. For hvor hans formidling før strandede, har hans nyerhvervede gennemslagskraft gjort ham synlig på forskeres, mediers, universiteters, fondes og virksomheders radar.

”Man kan bare se, at folk rækker ud og vil samarbejde med en. Industri og andre firmaer vil lave fede samarbejder med mig. Det er noget, DTU sætter meget, meget højt,” fortæller Patrick Munk.

Det har desuden åbnet døren til at blive optaget i Det Unge Akademi i Videnskabernes Selskab og gjort det nemt at rekruttere studerende. De skriver og vil lave ph.d. med ham og søger fellowships for at arbejde med ham.

Sociale medier giver en plads på radaren

Patrick Munk ser derfor nu forskningsformidling som en lige så vigtig del af sit virke som forsker frem for at betragte formidling som noget, der ikke for alvor hænger sammen med selve forskningen.

Han har særligt indset, at sociale medier ikke er et ”quick fix”. Det kræver en stærk, gennemtænkt, fokuseret formidlingsstrategi, der kan vende algoritmer til din fordel. Derfor bruger Patrick Munk nu udvalgte billeder og selfies på LinkedIn til at sætte ansigt på sine budskaber og skabe en rød tråd i formidlingen – selv når budskaberne kan stikke i mange farverige retninger. Fordi sådan er Patrick Munk nu engang.

Resultatet står strålende klart: En stor stigning i antallet af følgere på LinkedIn, kommentarer og en markant øget synlighed i medierne. Og det er altså ikke et spørgsmål om popularitet udelukkende for selvtillidens skyld.

”Mit netværk på LinkedIn er vokset flere hundrede procent. Direktører, professorer, folk i vigtige bestyrelser og mange andre beslutningstagere følger med. Journalister og filmproducenter vil arbejde med mig,” siger Patrick Munk, der dog også fortæller om bagsiden.

Om ubehagelige, konfronterende og negative beskeder. Det følger med, når man bruger sig selv og algoritmerne til at få sin mening og forskning langt ud i onlineverdenen, tv og nyhedsspalterne til et bredere publikum. Men her har Patrick Munk også lært at vende bagsiden til sin forsknings fordel ved at konfrontere fordommene på LinkedIn – og så rullede snebolden.

”Jeg fandt ud af, at lige så snart jeg blev inviteret i tv og flere forskellige steder på grund af mit udseende, så var det jo også en mulighed for lige at sige noget om antibiotikaresistens,” siger han.

Han giver nu sine erfaringer videre som underviser for ph.d.-studerende i netop forskningskommunikation. Det kræver kendskab til formidlingens kunst og algoritmernes liv. Derfor er Formidlingsakademiet den perfekte partner som både djævlens advokat og læremester til at skære igennem støjen uanset dit budskab og forskningsfelt, lyder anbefalingen fra Patrick Munk.

”Hvis du som forsker tager det her kursus, vil du lære så meget nyt, som du ikke har nogen slags træning i. Det er bare enormt givende for dine muligheder og et netværk på tværs af fagligheder, som man ikke havde set komme.”

Hvis du ønsker at følge med i Formidlingsakademiet og få gode råd og ny viden om forskningsformidling, kan du skrive dig op til det gratis nyhedsbrev her.

For yderligere information, kontakt: Peter Hyldgård, Kommunikations- og formidlingschef, Videnskabernes Selskab. E-mail: ph@videnskabernesselskab.dk. Telefon: 2087 7756

Gevinster fra Formidlingsakademiet

Patrick Munk peger på en række afledte gevinster af indsatsen på Formidlingsakademiet, selvom man ikke kan sætte direkte lighedstegn mellem forskningsformidling og efterspillet:

  • Optaget i Det Unge Akademi (DUA), hvor han er del af Formidlingsudvalget og senest valgt som udvalgsrepræsentant
  • Modtaget 14 millioner kroner i støtte til fire projekter i sidste kvartal af 2024
  • Nemt at rekruttere studerende og finde samarbejdspartnere
  • Større tværfagligt netværk gennem kurset med blik for flere tværfaglige perspektiver og samarbejder
  • LinkedIn-følgerskaren er vokset flere hundrede procent. Det er gået fra 10 personer, der ser hans oplæg til 10.000 på en god dag
  • Interesse fra direktører, professorer, bestyrelser og beslutningstagere generelt
  • Kontakt og samarbejde med journalister og filmproducenter
  • Personlig udvikling til at kende styrker og svagheder
  • En stemme til at tale om forskellige emner, herunder egen forskning.

Om Formidlingsakademiet

 

Formidlingsakademiet blev lanceret af Videnskabernes Selskab i 2021 med støtte fra Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, som netop har forlænget støtten fem år yderligere. Målet er at skabe mere og bedre formidling af videnskab i Danmark.

 

Derfor er Formidlingsakademiet på én gang et kursusforløb, en formidlingsindsats og et netværk for forskere, der ønsker at blive bedre til at kommunikere og tage et stort, aktivt skridt ind i offentlighedens søgelys med den faglige viden under armen. Det er gratis og henvender sig til forskere fra alle dele af videnskaben.

 

Kursusforløbene kommer omkring formidling i en lang række arenaer: TV, radio, foredrag, artikler, sociale medier og at pitche til journalister. De eksterne undervisere er eksperter og praktikere på de respektive områder. Derudover møder kursisterne også medlemmer fra Videnskabernes Selskab og andre erfarne forskere, der deler deres erfaringer med formidling og mediekontakt.

 

Fra 2025 forsøger Formidlingsakademiet at række ud til endnu flere forskere med nye formater og justeringer af de tidligere kurser. Det byder bl.a. på et langt kursus, et kort kursus, etablering af et alumnenetværk, et fast nyhedsbrev og en frit tilgængelig værktøjskasse på Videnskabernes Selskabs hjemmeside.

 

Læs mere her og ansøg her.

Ny publikation tager temperatur: Internationalt videnskabssamarbejde er under pres

Posted on by William Jungfalk

Ny publikation tager temperatur: Internationalt videnskabssamarbejde er under pres

Den første udgave af Videnskabernes Selskabs nye korte format ’Indsigt’ sætter fokus på forskernes oplevelse af presset på internationalt samarbejde. Foto: Rikke Reinholdt Petersen
Hvad betyder verdens uro for forsknings- og teknologisamarbejde på tværs af landegrænser? Det er blevet vanskeligere, lyder det i en temperaturmåling hos medlemmer af  Videnskabernes Selskab og Akademiet for Tekniske Videnskaber i det nye korte format ’Indsigt’.

Det er blevet markant vanskeligere at have internationalt forsknings- og teknologisamarbejde. Særligt universitetsansatte oplever, at det er uklart, hvilket ansvar de selv har for at sikre forsvarlige samarbejder.

Sådan lyder det fra medlemmer af  Videnskabernes Selskab og Akademiet for Tekniske Videnskaber i en temperaturmåling om internationalt forskningssamarbejde. Videnskabernes Selskabs nye korte format ’Indsigt’ fremhæver de vigtigste konklusioner fra målingen.

I 2024 gennemførte Videnskabernes Selskab, i samarbejde med Akademiet for de Tekniske Videnskaber,  temperaturmålingen blandt medlemmerne af de to akademier – samt blandt ungdomsakademierne Det Unge Akademi og Young Academy of Technology, Science and Innovation.

Temperaturmålingen bekræfter på mange måder det billede, man kunne forvente af udviklingen i de seneste år. Internationale forsknings- og teknologisamarbejder bliver oplevet som markant vanskeligere siden 2020. Samarbejdet med Kina, Rusland og Israel er særligt udfordret. Sådan lyder et par af konklusionerne i Indsigt.

Du kan læse mere om spørgeskemaundersøgelsen i bilagsrapporten ’Internationalt videnskabs- og teknologisamarbejde: En temperaturmåling blandt akademimedlemmer i Danmark’.

Undersøgelsen danner baggrund for et arrangement om internationalt samarbejde den 1. april 2025 i Videnskabernes Selskab. Arrangementet er allerede fuldt booket, men det er muligt at tilmelde sig en venteliste. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig ventelisten her.

Arrangementet bliver afholdt i samarbejde med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Tænketanken DEA.