Videnskabernes Selskabs Guldmedalje Arkiv

Brandsprøjter, muddermaskiner og fluer på operationsbordet: Mød forskerne bag århundreders vild videnskab, der førte til guld

Skitse af hhv. for- og bagside af Videnskabernes Selskabs guldmedalje. Fra selskabets arkiver.

Hvilke præstationer er en guldmedalje værdig? Dét kan du blive klogere på i denne uge, hvor Videnskabernes Selskab for første gang i fem år overrækker den sjældne guldmedalje. I den anledning spoler vi frem og tilbage gennem knap 300 års videnskabelige bedrifter og møder nogle af vinderne af den prestigefyldte guldmedalje.

Af Rikke Reinholdt Petersen

København, 1768. Varmen trænger sig på i loftskammeret, hvor en mand i midten af fyrrene sidder koncentreret bøjet over en skrivepult. Den kradsende lyd af grafit mod papir er svag, men travl. Som en mus, der pusler i et hjørne.

Det er sent på sommeren. Vandet i Københavns kanaler står stille som tjære. Men er det varmen, der generer, eller er det motivet, han har svært ved at ramme? Han er vant til større opgaver. Dekorationer til teatret. Franske syngespil, italienske operaer, balletter – ikke småskitser til medaljer.

Manden er maleren Peter Cramer. På bestilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er han ved at færdiggøre to skitser til en prismedalje i guld, forside og bagside. De skal sendes til medaljøren og agere skabelon for de to solide blystempler, som skal præge medaljen.

Cramer når lige akkurat at bremse en ivrig sveddråbe på næseryggen, inden den glider ned på papiret og opbløder stregerne. Han holder skitserne op foran sig i strakt arm: Kong Christian den 7. er kronet med en krans af laurbær på medaljens forside. Hans Majestæt er selskabets protektor, og det er hans penge, der bekoster medaljen, så selvfølgelig. På skitsen til bagsiden er det motiv, han har kæmpet længst med: Det er sandheden, selveste sandheden, men i skikkelse af en nøgen kvinde. Med en magt som en gudinde driver hun de mørke skyer bort – akkurat som viden og kundskab afstøder uvidenhed. Kunstneren nikker langsomt til sig selv og folder papiret sammen, forsigtigt og pertentligt.

Sådan kunne det sagtens have foregået dengang i slutningen af 1760’erne. Men det ved vi faktisk ikke, om det gjorde. Historien bag medaljemotivet er nemlig bare ét af flere kapitler i fortællingen om Videnskabernes Selskabs guldmedalje, der delvist fortaber sig i tågerne. Noget er stykket sammen fra forhandlingsprotokoller, andet fra privatpersoners dagbøger.

Kunstneren Peter Cramer er endda kun det bedste bud, vi har på en ophavsmand til motivet. Faktisk er det kun hans efternavn, ”Cramer”, vi har at gå efter. Det ved vi fra Asger Lomholt (1901-1990), Videnskabernes Selskabs tidligere arkivar, som brugte det meste af sin karriere på at optrævle stedets historie. Heldigvis for det.

Illustration: Paolo Frisi (1728-1784), af Andrea Appiani, det 18. århundrede. Fra Wikimedia Commons.

Den italienske matematikprofessor Paolo Frisi er den første guldmedaljemodtager, man har nedskrevet i Videnskabernes Selskabs egne protokoller. Han blev belønnet for sin besvarelse af en opgave stillet om ”planeternes middelløb”, men bad faktisk om at få pengene for medaljen udbetalt i stedet.

Fra dagbogsnotater fra et medlem af selskabet ved vi dog, at den reelt første modtager af guldmedaljen rent faktisk var en Henrik Høvinghoff, alumne fra Borchs Kollegium i København og senere licentiat i medicin.

Videnskabernes Selskabs guldmedalje i nyslået version. Navnet på prismodtageren graveres på medaljens kant, så hver enkelt medalje er personlig.

Solpletter og koppevacciner: Videnskaben er altid på jagt efter det bedste svar

Hvad vi ved med sikkerhed, er, at en af Videnskabernes Selskabs kernesager til alle tider har bestået i at fremme videnskabens stilling.

Det gør selskabet i dag via en bred platform af tiltag – lige fra offentlige foredrag og podcastserier til forskningspolitiske indsatser. Men en af de ældste måder, som har overlevet på tværs af århundreder, er uddelingen af medaljer til dygtige videnskabsfolk. Ved simpelthen at belønne den enestående forskning. Og den tradition begyndte i anden halvdel af 1700-tallet.

Det var nemlig her, selskabet så småt begyndte at udskrive de såkaldte prisopgaver. Det indebar, at man som institution stillede videnskabelige spørgsmål, for eksempel ved at slå dem op i tidsskrifter.

Dem skulle der så findes en forklaring på, ofte for at afhjælpe et aktuelt problem i samfundet. Og mens Videnskabernes Selskabs guldmedalje anno 2025 snarere belønner imponerende forskningsindsats over tid, så var datidens selskabs ønske fra medaljekandidaterne ofte mere afgrænset og praktisk anlagt.

Tag for eksempel prisopgaven i 1770, hvor man efterlyste den bedste forklaring på solpletter. Eller i 1782, hvor selskabet søgte et bud på ”det bedste middel til ad kemisk vej at rense eller forbedre uren luft”. Eller lidt senere, i 1912, hvor man efterspurgte gode svar på, hvilke forandringer koppevaccinen kunne medføre i kroppen.

I dag ser vi forskere, der ”lejer” fototid via James Webb-teleskopet til at zoome ind på rummets uforklarligheder, eller som forsøger at udvikle teknologier til effektiv CO₂-fangst. Og i 2020 oplevede vi atter videnskaben beskæftige sig med en vaccine, navnlig mod COVID-19. Der er måske nok århundreders afstand til forskel, men samfundets behov for grundvidenskabens løsninger forbliver det samme.

Illustration fra Peter Spendrups Beskrivelse over et Alkoholometer eller en nyere Brændeviinsprøver, København 1810, trykt hos Sebastian Popp.

Brændevin og nye telegrafer

Spørger man, får man svar. Og svar på Videnskabernes Selskabs mange prisopgaver gennem tiden er der i dén grad blevet givet – både med skriftlige afhandlinger fra nær og fjern, men også med deciderede opfindelser.

En sådan var destillatør Peter Matthias Spendrups alkoholometer, som han i 1807 fik Videnskabernes Selskabs guldmedalje for at tegne indretningen til. Spendrup, der oprindeligt havde uddannet sig inden for teologien, overtog i 1787 sin fars brændevinsbrænderi, hvorfra han med al sandsynlighed fik sin erfaring på området.

Til trods for guldet vandt Spendrups opfindelse dog ikke den store udbredelse blandt sin samtids mindre brændevinsproduktioner. Ikke desto mindre gjorde den succesfuldt indpas inden for toldvæsenet, hvor hans alkoholometer blev autoriseret til brug. Her holdt man fast i Spendrups løsning helt frem til 1844 uden at ændre på den.

Også Poul La Cour, underbestyrer ved Meteorologisk Institut i København, er blevet belønnet af Videnskabernes Selskab for sin kreativitet udi opfindelser. Med sine skitser til nye telegrafapparater, der bl.a. havde den fordel, at modtagerapparatet ikke lod sig påvirke af almindelige elektriske strømme, kunne han inkassere guldmedaljen i 1875.

Illustration fra Et nyt Telegrafsystem opfundet af Poul la Cour, underbestyrer ved det meteorologiske Institut. Forelagt af Professor C. Holten for det Kongl. danske Videnskabernes Selskab (mødet den 12te februar 1875).

Portræt af fabriksmester og kommandørkaptajn Henrik Gerner, af Jens Juel, 1785. Fra SMK OPEN.

Fra franske mekanikere til insektkirurgi

Videnskabelig nysgerrighed kan spire alle steder, og bag hvert et hjørne kan gemme sig en ny indsigt. Gennem næsten 300 års virke har Videnskabernes Selskab set mange idéer komme og gå – og hyldet de unikke folk bag dem.

Et eksempel er franske Nicolas Thillaye og sønnen Noël-Vincent Thillaye, to mekanikere i Rouen. De fik medaljen for deres forslag til den bedste konstruktion af brandsprøjter. Det fortæller ikke kun noget om deres tekniske ekspertiseområder, men også om datidens behov, når det kom til udfordringer ude i landet, der kaldte på løsninger. Tænk bare på 1700-tallets København, der var heftigt plaget af brande, særligt de to store brande i 1728 og 1795, der ødelagde meget af byen.

Det var højst sandsynligt også i samme løsningsorienterede ånd, at man i 1776 belønnede Henrik Gerner, kaptajn og fabriksmester på Holmen i København. Han fik tildelt guldmedaljen for sin løsning på, hvordan man – på Videnskabernes Selskabs opfordring – kunne udvikle ”en muddermaskine til oprensning af ferske søer og vandsteder”.

Foto af Inge Lehmann, Even Neuhaus, 1932. Fra Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.

Da selskabet i første del af det 20. århundrede lukkede ned for sin udskrivelse af prisopgaver, ophørte de mere praktisk anvendelige besvarelser også. I deres sted trådte den grundvidenskabelige indsats, det lange seje træk for at bidrage til det større billede, der er verdens sammensætning.

Sideløbende hermed var den videnskabelige arena også blevet et sted, hvor flere og flere kvinder nu kunne færdes.

Inge Lehmann var en af dem, der bedrev aldeles uovertruffen forskning. Som statsgeodæt studerede hun jordens rystelser. Men rystelserne fra hendes videnskabelige opdagelser fik mindst lige så seismisk karakter, da hun i 1936 kunne publicere sin afhandling, der påviste jordens indre faste kerne – jordens hjerte, så at sige.

Onsdag bliver det mindre endnu, men lige så stort

Videnskaben har det med at blive mere detaljeret og fokuseret hele tiden – snart hver gang, vi blinker med øjnene. I året 1982 inkasserede dr.phil. Ellen Thomsen Videnskabernes Selskabs guldmedalje for sin forskning i en af de helt små verdener, der ikke desto mindre udgør en essentiel del af vores økosystem – insekterne, herunder deres endokrinologiske system. Det vil sige deres indre hormonelle liv.

Med stor viden og opfindsomhed udviklede Ellen Thomsen egne teknikker til at udføre transplantationer på fluer. Hun kunne ligefrem skære en flue op i nakken, fjerne en kirtel derfra og så lukket såret igen med paraffin, så den overlevede indgrebet. Selv som nutidig læser forekommer det næsten ufatteligt at kunne udføre videnskab på så lille en skala.

Guldmedaljemodtager 2025 Per Halkjær, i færd med at indsamle bakterieprøver. Af Lasse Møller Badstue, Aalborg Universitet.

Bedst, som du troede, det ikke kunne blive sværere at begribe, så zoomer vi yderligere ind med den mikroskopiske linse.

Det gør vi helt præcist onsdag den 14. maj, når den næste guldmedalje bliver overrakt i Videnskabernes Selskab. Her er det professor og centerleder ved Aalborg Universitet Per Halkjær Nielsen, som modtager den for sin årelange forskningsindsats udi kortlægningen af naturens bakterier og mikrobielle liv.

Selskabets protektor H.M. Kong Frederik X overrækker medaljen – og markerer med den næsten 300 års tradition for videnskabelig nysgerrighed og kreativitet. Samt ikke mindst en påmindelse om, at vi til alle tider har brug for forskningen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at forstå den verden, vi lever i. Det støtter Videnskabernes Selskab fortsat op om, anno 2025.

Se listen over modtagere af Videnskabernes Selskabs guldmedalje fra 1769 til 2025 nedenfor.

Modtagere af Videnskabernes Selskabs guldmedalje 1769-2025

Belønning for prisbesvarelser eller videnskabelig indsats over tid

1769: Henrik Høvinghoff, alumne fra Borchs Kollegium i København

1770: Paolo Frisi, professor i matematik i Milano

1772: Alexander Wilson, dr.med., professor i astronomi ved University of Glasgow

1772: Wenceslaus Johann Gustav Karsten, professor i matematik ved universitetet i Bützow

1772: Nicolas-Noël-Vincent Thillaye, mekanikus i Rouen

1773: Johann Gabriel Marsson, Maître de Mathématique ved universitetet i Strasbourg

1773: Charles Stanhope, Viscount Mahon, medlem af Royal Society i London, Paris

1775: Christian Wilhelm Haken, præst i Pommern

1776: Henrik Gerner, kaptajn, fabriksmester på Holmen i København

1776: Ernst Wilhelm Stibolt, kaptajnløjtnant i Søetaten, København

1776: Karl Friedrich Wenzel, kemiker, Dresden

1779: Pierre Thouvenel, læge, Montpellier

1779: Georg Friedrich Brander, mekanikus i Augsburg

1780: Wilhelm Ernst Christiani, professor i historie ved universitetet i Kiel

1781: Jean (også ’Johann’) Bernoulli, kongelig astronom i Berlin

1781: Marcus Elieser Bloch, dr.med., praktiserende læge i Berlin

1782: Joseph-Jérôme le François de Lalande, lektor i matematik ved Collège de France i Paris

1782: Marsilio Landriani, professor, beskæftigede sig med fysik, kemi og meteorologi, Milano

1783: Erik Nissen Viborg, lektor ved Botanisk Have og den Kongelige Veterinærskole i København

1784: Jón Ólafsson ’den yngre’, islandsk oldtidsforsker og filolog, København

1784: Peter Niklas von Gedda, Baron, kemiker m.m., Stockholm

1787: Erik Nissen Viborg, lektor ved Botanisk Have og den Kongelige Veterinærskole i København

1789: Wilhelm Ernst Christiani, professor i historie ved universitetet i Kiel

1789: Antonio Cagnoli, sekretær i Académie d’agriculture, commerce et arts, astronom, Verona

1796: Ludwig Timotheus Spittler, hofråd, professor, Göttingen

1796: François-Célestin de Loynes La Coudraye, ridder, løjtnant i marinen, lektor ved Søetaten, København

1798: Nicolaus von Fuss, professor i matematik ved den russiske marine i St. Petersborg

1800: Geo. Sam. Francke, rektor ved skolen i Husum

1803: David Theodor August Suabedissen, professor i Filosofi i Hanau

1805: Peter Erasmus Müller, professor i teologi ved i Københavns Universitet.

1806: Jens Møller, vikar, konrektor ved Slagelse lærde Skole

1806: Geo. Sam. Francke, førstepræst i Sønderborg

1807: Manuel Pedro Mello, professor i matematik ved universitetet i Coimbra

1808 (tildelt 1808, givet tidligst 1812): Lauritz Schebye Vedel Simonsen, dr.med., underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København

1809: Johann Conrad Hegner, Herrnhut

1811 (tildelt 1811, modtaget i 1816); Maine de Biran, Bergerac, medlem af den lovgivende forsamling, korresponderende medlem af Institut National i Paris

1812 (tildelt 1812, modtaget 1819): Christopher Hansteen, lektor i Matematik ved Frederiksborg lærde Skole, senere i Christiania

1814 (tildelt 1814, modtaget 1816): Heinrich Eduard Siegfried Schrader, professor i Tübingen

1815: Rasmus Kristian Rask, underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København

1818: Finnur Magnússon, titularprofessor, oldgransker, København

1823: Carl Friedrich Gauss, hofråd, professor i astronomi ved universitetet i Göttingen

1823: Karl Gustav Carus, professor ved det Medicinske og Kirurgiske Akademi i Dresden

1824: Hans Mathias Velschow, cand.theol., København

1824: J.Th. Fallmerayer, professor, Landshut

1825: David Theodor August Suabedissen, hofråd, professor i filosofi ved universitetet i Marburg

1826: Jacob Brøgger Daugaard, cand.theol., adjunkt ved Sorø Akademi.
Efter Daugaards ønske besluttede selskabet at afkøbe ham hans Medalje.

1831: Wilhelm Eduard Wilda, dr.jur., professor i jura ved universitetet i Halle

1835: August Ludwig Busch, assistent ved Universitetsobservatoriet i Königsberg

1837: Adolph Gothard Joachim Bahnekow, kammerjunker, overauditør, København

1838: Moriz Abraham Stern, privatdocent i matematik ved universitetet i Göttingen

1840: K.F. Neumann., dr., professor ved universitetet i München, konservator ved Statens kinesiske Samlinger

1841: Thomas Clausen, astronom, Altona

1848: Robert Zimmermann, dr.med., assist., Astronomisk Observatorium i Wien

1850: Franz Vorländer, dr., professor i filosofi ved universitetet i Marburg

1864: Severin Carl Ludvig Hertzsprung, cand.mag., assist. i Finansministeriet, København

1869: Christian Hansen, cand.mag., matematiker, København

1872: Gustav Storm, cand.philol., Kristiania

1872: Johannes Eugenius Bülow Warming, dr.phil., København

1874: H.C. Vogel, dr., astronom, Sternwarte zu Bothkamp, Kiel

1875: Hermann Cäsar Hannibal Schubert, dr., gymnasielærer i matematik i Hildesheim

1882: Kristian Frederik Vilhelm Kroman, dr.phil., København

1884: Jørgen Pedersen Gram, dr.phil., København

1885: August Svedstrup, cand.phil., assist. i Sparekassen for København og omegn

1885: Karl Eberhardt Goebel, dr.phil., professor i botanik, Rostock

1889: Alfred Georg Ludvig Lehmann, dr.phil., København

1890: Søren Sørensen, dr.phil., København

1891: Eduard Freiherr von Haerdtl, dr.phil., docent ved universitetet i Innsbruck

1894: Carl Jensen Burrau, cand.mag. (med assistance fra bankassist. N.P. Berthelsen), København

1896: Georg Marius Reinald Levinsen, inspektør ved Zoologisk Museum i København

1897: J. Mark Baldwin, professor, Princeton, New Jersey

1897: Julius Christian Petersen, cand.polyt., assist. ved Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium i København

1899: Kirstine Meyer (f. Bjerrum), cand.mag., København

1900: Søren Ludvig Tuxen, dr.phil., skolebestyrer i København

1901: William Christensen, dr.phil., arkivsekretær i Rigsarkivet i København

1904: Hans Henning Ræder, dr.phil., København

1906: Hans Christian Winther, mag.scient., assist. ved Universitetets kemiske laboratorium i København

1906: Jesper Peter Johansen Ravn, mag.scient., assist. ved Mineralogisk Museum i København

1907: Ellen Sofie Rasmine Jørgensen, cand.mag., København

1907: Johannes Trolle, dr.phil., prof. i deskriptivgeometri ved Polyteknisk Læreanstalt i København

1907: Peder Oluf Pedersen, cand.polyt., København

1907: Niels Henrik David Bohr, stud.mag., København

1910: Holger Christian Møllgaard, stud.med., København

1912: George Neville Watson, matematiker, Trinity College, Cambridge, England

1913: G. van Biesbroeck, astronome adjoint ved Observ. i Uccle., og Alb. Tiberghien, conservateur adjoint ved Bibl. Royale i Bruxelles.
Forfatterne modtog ækvivalent for én guldmedalje samt fik hver tildelt en sølvmedalje.

1914: Johannes Boye Petersen, cand.mag., København

1915: Sophus Theodorus Holst Weber, cand.mag., assist. ved Philips Glødelampefabrik i Eindhoven

1918: Christian Hansen, mag.scient., matematiker, København

1920: K.L. Gad Andresen, cand.pharm., København

1921: Walter Gyllenberg, docent, observatoriet i Lund

1921: Carl Emil Luplau Janssen, mag.scient., og G.E.H. Haarh, observator, København.
Forfatterne modtog én guldmedalje

1921: Theodor Carl Faurholt, cand.pharm., assist. ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles kemiske laboratorium i København

1926: Harry Raymond og Ralph E. Wilson, Dudley Observatory, Albany, New York.
Forfatterne modtog én guldmedalje

1926: Jørgen Jørgensen, mag.art., København

1927: Willem Hendrik Van den Bos, dr., observator ved observatoriet i Leiden

1930: Sven Christian Schmidt, cand.pharm., laboratorieforstander ved Statens Seruminstitut i København

1932: Kristian Hald, mag.art., København

1936: Henry B. Collins Jr., assistant curator, Division of Ethnology, U.S. National Museum, Smithsonian Institution, Washington D.C.

1945: Theodor Alfred Müller, fhv. lektor, cand.mag. Som anerkendelse af hans samlede indsats i dansk humanistisk forskning og i særdeleshed for hans værk om den unge Holberg

1952: Johannes Oskar Andersen, professor emer. i kirkehistorie og dr.theol., som anerkendelse for hans grundlæggende indsats i dansk kirkehistorisk forskning

1955: Carl Mouritz Clod Mackeprang, fhv. direktør, dr.phil., som anerkendelse for hans fremragende indsats i forskningen i dansk historie og i det videnskabelige studium af danske mindesmærker fra middelalderen

1957: Knud Haraldsen Krabbe, overlæge, dr.med., for hans omfattende og grundlæggende undersøgelser over det centrale nervesystems sammenlignende morfogenese

1961: Asger Lomholt, Videnskabernes Selskabs arkivar, cand.theol., som anerkendelse af videnskabelig fortjeneste ved udarbejdelsen af jubilæumsskriftet Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, bind I – IV, 1942 – 1961

1965: Inge Lehmann, fhv. statsgeodæt, dr.phil.c., for fremragende og skelsættende geofysiske arbejder

1966: Jean-Pierre Sydler, dr.scient.math., Zürich, for en række afhandlinger om et problem i polyedrenes teori

1969: Kong Frederik IX tildeltes, i anledningen af sin 70-års dag, en særlig guldmedalje

1971: Hans Laurits Jensen, fhv. laboratorieforstander, dr.agro., som anerkendelse for hans omfattende studier over jordbundens mikrobiologi

1974: Jørgen Georg Castonier Galster, fhv. overinspektør fil.dr.h.c., som anerkendelse for hans fremragende indsats for numismatisk forskning

1977: Jørgen Hæstrup, universitetslektor, dr.phil., internationalt anerkendt for sit arbejde med besættelsestidens og modstandsbevægelsens historie

1979: Marius Nielsen, professor emer., dr.phil., for banebrydende arbejder inden for muskel- og arbejdsfysiologien.

1982: Ellen Thomsen, dr.phil., for sit arbejde inden for insekt-endokrinologi.

1982: H.D. Schepelern, fhv. overinspektør, dr.phil., for hans indsats inden for den danske lærdomshistorie og formidlingen af latinsksproget dansk lærdomslitteratur til vor tid

1985: Haldor Topsøe, civilingeniør, dr.phil. & techn.h.c., for hans utrættelige indsats for at forbedre dansk grundforsknings kår og for at øge forståelsen for samspillet mellem grundforskning og industri

1992: Dronning Margrethe II, i anledning af Selskabets 250-års jubilæum

1994: Margareta Mikkelsen, overlæge, dr.med., for hendes fremragende livslange videnskabelige arbejde inden for cytogenetikken

2004: Jens Martin Knudsen, lektor, dr.scient., for hans særligt fortjenstfulde videnskabelige indsats, specielt inden for studiet af de magnetiske forhold i meteoritter og af overfladen af planeten Mars

2008: Karl-G. (Gottfried) Prasse, fhv. lektor, mag.art., for et videnskabeligt livsværk af en helt usædvanlig karakter inden for udforskningen af de berberiske sprog (tuaregisk)

2020: Gerd Grubb, professor emerita, for i en menneskealder næsten egenhændigt at være den danske repræsentant for en gren af matematikken, som på verdensplan udgør en meget stor del af den matematiske forskning, nemlig emnet partielle differentialligninger. Igennem en lang karriere har hun holdt et konstant meget højt forskningsniveau

2025: Per Halkjær Nielsen for at have udviklet et helt forskningsområde, som i dag er alment anerkendt som værende yderst vigtigt for os alle: Studiet af de mikroorganismer, som man ikke kan dyrke i laboratoriet.

Belønning for afhandlinger, instrumenter og lign.

1800: Peter Nicolai Svensen, 1722-1804, inspektør og revisionschef ved Tallotteriet, København. Manuskript: ”Vollständige Tafeln der componirten ungeraden Zahlen mit allen ihren Hauptfactoren, exclusive den Zahlen, so in 2, 3 und 5 theibar sind nebst den Prim- oder untheilbaren Zahlen beyder von 1 bis 500 00 richtig berechnet”, 4 kvartbind.
I juni 1800 fik P.N. Svensen efter eget ønske udbetalt 100 Rd. i stedet for Guldmedaljen.

1807: Peter Spendrup, destillatør, København. For indretning af et alkoholometer

1840: Ernst Bernhard Jerichau, cand.polyt., København. For redskab til måling af varmen og legemernes udvidelse ved varmen ved anvendelsen af de newtonske farveringe.
Han modtog, efter eget ønske, 160 Rbd. (Rigsbankdaler) i stedet for guldmedaljen.

1846: Ib Pedersen Ibsen, regimentskirurg, København. For afhandling om en anatomisk undersøgelse over ørets labyrint
Manuskriptet tilbagesendtes til forfatteren for nogle ændringer, men blev aldrig igen indsendt til selskabet. Guldmedaljen blev således ikke uddelt.

1872: Haldor Frederik Axel Topsøe, dr.phil., og Christian Christiansen, cand.mag., København. For afhandlingen ’Krystallografisk-optiske Undersøgelser, med særligt Hensyn til isomorfe Stoffer’. En guldmedalje tildeltes hver af forfatterne.

1875: Poul la Cour, underbestyrer ved Meteorologisk Institut i København. For nye telegrafapparater

1885: Thomas Gottfried Thomsen, cand.polyt., København. Som anerkendelse af videnskabelig virksomhed, i tilknytning til optagelse af afhandlingen ’undersøgelser over ligevægtsforhold i vandige opløsninger II’

1902: Thorvaldur Thoroddsen, dr.phil., København. For geologisk kort over Island

1907: Valdemar Poulsen, ingeniør, København. For påvisning af frembringelse af kontinuerlige og intensive elektriske svingninger med stort svingningstal

1908: Viggo Holm, kantor, Nykøbing F. For medvirkning ved udgivelse og afslutning af Espersens Bornholmske Ordbog

1914: Niels Janniksen Bjerrum, dr.phil., København. For afhandlingen ’Studier over Kromirhodanider’

1915: Henning Frederik Feilberg, dr.phil., pastor emer., Askov. For værket Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal I—IV (1886—1914)

De anførte titler gælder for tildelingsåret. Listen er, til og med 1942, baseret på A. Lomholts værk over selskabets historie (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, bind I – IV), om end i en forkortet, sprogligt moderniseret version, med enkelte tilføjelser.

Hvor vi ved det fra:

Bregnsbo, Michael; Den Store Danske: Københavns brande i Lex på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://lex.dk/K%C3%B8benhavns_brande

Den Gamle By: “8 grader Spendrup”

Jensen, P. Koch: Peter Matthias Spendrup i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Peter_Matthias_Spendrup

Kappel, Thomas; Den Store Danske: Peter Cramer i Lex på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://lex.dk/Peter_Cramer

Lomholt, Asger: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1742-1942. Samlinger til Selskabets Historie, bind II og III

Pors, Felicity: Inge Lehmann i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Inge_Lehmann

Wolff, Torben: Ellen Thomsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 12. maj 2025 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Ellen_Thomse

Kategori: Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Fra guldmedalje til fødselsdag og fotoserie: Tillykke med fødselsdagen, H.M. Kong Frederik X

Fra guldmedalje til fødselsdag og fotoserie: Tillykke med fødselsdagen, H.M. Kong Frederik X

Videnskabernes Selskab fejrer i dag H.M. Kong Frederik X’s fødselsdag med en helt særlig fotoserie fra hans seneste besøg, hvor vi hyldede en særlig forsker med vores fornemmeste pris – selskabets guldmedalje.

Brandsprøjter, muddermaskiner og fluer på operationsbordet: Mød forskerne bag århundreders vild videnskab, der førte til guld

Brandsprøjter, muddermaskiner og fluer på operationsbordet: Mød forskerne bag århundreders vild videnskab, der førte til guld