Kategori: Aktuel historie

EASAC udgiver rapport: Muligheder for fremtidig sikring af EU’s landbrugsjord

Posted on by Lucie Got

EASAC udgiver rapport: Muligheder for fremtidig sikring af EU’s landbrugsjord

Politikerne kan ikke længere tage vores fine muldjord for givet.

– Jorden i vores marker er afgørende for deres frugtbarhed, for vores landbrugsprodukters næringsindhold, for biodiversiteten og, ikke mindst, for regulering af klimaet. På trods af landbrugsjordens betydning for samfundet og naturen, prioriteres den stadigt lavere på EU’s politiske dagsorden. Der er en global tendens til, at landbrugsjorder forarmes mere og mere, men der er mange politiske muligheder til at sikre fremtiden for den, ikke bare i EU, men også globalt, siger EASAC.

I en ny rapport, “Muligheder for fremtidig sikring af landbrugsjorden i Europa” (eng. “Opportunities for soil sustainability in Europe”) siger the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), som repræsenterer de nationale videnskabelige akademier inden for EU samt Norge og Schweiz, at EASAC’s seneste forskning viser, at politiske beslutningstagere bliver nødt til at udnytte mulighederne for at beskytte Europas landbrugsjord og for at sikre fremtiden for den.

Tilbage i 2014 tvang utilstrækkelig støtte fra medlemslandene Europa-Kommissionen til at trække udspillene til et landbrugsjords-direktiv tilbage, og Europa mangler stadig redskaber til at sikre landbrugsjordens bæredygtighed og er ligeledes nødt til at forbedre kompatibiliteten mellem forskellige nationale kontrolsystemer. For nylig har Elisabeth Köstinger fra det østrigske EU-formandskab argumenteret for vigtigheden af at beskytte vores fælles landbrugsjord; dog er en fælles indsats fra medlemslandene endnu ikke en realitet.

Hovedemner I den nye EASAC-rapport inkluderer klimaforandring, skovrydning og det vedvarende tab af muld fra vores jorder, biodiversitet, biologisk brændstof, sundhed, og den fælles landbrugspolitik.

Klimaforandring

Rapporten gør opmærksom på, at jordbunden på vores marker, takket være mulden, indeholder 2-3 gange så meget kulstof som atmosfæren. EASAC støtter det såkaldte ”4 promille”-initiativ, som har til formål at øge niveauet af kulstof i jorden, fordi dette er afgørende for opretholdelsen af jordens frugtbarhed og jordbundsstrukturen. Dog vurderer EASAC, at jordbundens potentiale til at neutralisere atmosfærisk kuldioxid er overvurderet, og at der er brug for detaljeret, områdespecifik rådgivning af landmænd.

Vigtigt jordbundskulstof går tabt ved uholdbar brug af tørvejord og gennem forringelse af vådområder. Beskyttelse og genopretning af vådområder er altafgørende for opretholdelsen og øgningen af organisk kulstofindhold i jordbunden for EU.

Skovrydning og det vedvarende tab af landbrugsjord

EASAC udtrykker bekymring for, at et vedvarende tab af landbrugsjord i EU, som resultat af, at jorden dækkes af huse, beton, asfalt osv., fører til skovrydning i lande uden for EU. Mindskning af jord i EU øger nemlig efterspørgslen på importerede afgrøder, som så igen resulterer i skovrydning i de lande, som eksporterer dem til EU. I EU’s planlægning af boligbyggerier, infrastruktur og minedrift er man derfor nødt til at minimere ødelæggelsen af jordens kapacitet til at producere fødevarer og til at bidrage til økosystemet.

Biodiversitet

EASAC gør opmærksom på, at selvom biodiversiteten over jordens overflade er under beskyttelse af habitatdirektivet ”Natura 2000” og andre biodiversitetsrelaterede initiativer, så er alt, der gror over jorden, stadig afhængigt af biodiversiteten under den. Jordbunden i sig selv er ekstremt forskelligartet, og i blot en håndfuld jord kan der være tusindvis af forskellige arter af livsformer! Derfor bør biodiversitetsinitiativer også indbefatte jordbundsbiodiversitet.

Biomassebrændstof

Stigende udnyttelse af biomassebrændstof risikerer at øge anvendelsen af afgrøder, som er særligt følsomme over for erosion (fx majs), hvorimod man – med de rigtige biomasseafgrøder – sandsynligvis vil kunne forbedre jordbunden. Politiske beslutninger vedrørende biomassebrændstof må derfor indtænke, hvordan jorden kan beskyttes.

Sundhed

EASAC gør opmærksom på, at brugen af antibiotika hos mennesker og dyr giver anledning til bekymring pga. den effekt, det måtte kunne have på jordbundsbiodiversiteten, på muligheden for dannelsen af nye former for antibiotikaresistens i jordbunden samt på jordbundens evne til at kontrollere sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Der er endvidere behov for at skabe en bedre forståelse af betydningen af dyrkningen af jordbunden og afgrøder for at kunne forebygge, at højtydende afgrøder har et lavere indhold af mikronæringsstoffer.

Fælles landbrugspolitik

Et kortsigtet pres for at maksimere økonomisk fortjeneste inden for landbruget kan komme til at blive på bekostning af en langsigtet jordbundsbæredygtighed. Når EU’s fælles landbrugspolitik skal revideres, bør man derfor medtage specifikke målsætninger, der virker til gavn for forbedring af jordbundsbæredygtigheden.

EASAC gør også opmærksom på behovet for ekspertrådgivning inden for jordbundsforvaltning fra uafhængige rådgivere og undervisere, hvilket vil gavne både landmænd og det bredere samfund.

Den nye EASAC-rapport bemærker at EU, nationale organisationer og lokale myndigheder kan og bør fremme et politisk miljø, der har større opmærksomhed på jordbunden samt uddannelsesstrategier. En mulighed er fx at udvikle mærkningsordninger, der angiver hvilke landmænd, der forvalter deres jordbund på en bæredygtig måde.

– På grund af boligbyggeri, vejprojekter og minedrift ødelægges jordbunden i et hastigt tempo. Jordens indhold af organisk kulstof er faldende, hvilket er med til at øge sandsynligheden for yderligere global opvarmning, tab af jordbundens frugtbarhed, dens struktur og dens evne til at holde på vand. Den Europæiske Union kan ikke tillade sig at ignorere disse problemer. Nedbrydning af miljøet har ikke kun indflydelse på miljøet i sig selv, men også på sundhed og folks levebrød, siger professor Michael Norton, der er leder for EASAC’s miljøkontor.

– Jorden forsyner vores afgrøder med livsvigtige næringsstoffer, vand og ilt.  Den mindsker også risikoen for oversvømmelse, renser vandet, indeholder store mængder af kulstof og bidrager til jordens biologiske mangfoldighed, hvilket er med til at holde sundhedsfarlige mikroorganismer nede og give mulighed for nye typer af antibiotika. Vi bør ikke tage vores muldjord for givet: Den kan ikke fornys, i det mindste ikke i vores livstid, siger Professor Wim der Putten fra Det Hollandske Akademi for Kunst og Videnskaber (the Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences).

Human rights network alert: Widespread rights abuses in Nicaragua

Posted on by Lucie Got

Human rights network alert: Widespread rights abuses in Nicaragua

The International Human Rights Network of Academies and Scholarly Societies (H.R. Network) is an alliance of more than 80 national academies and scholarly societies that defends the fundamental rights of fellow academics and health professionals worldwide and supports academic and medical institutions that are under threat.

We, the members of the H.R. Network’s Executive Committee, are deeply concerned about recent well-documented reports of widespread rights abuses in Nicaragua. These abuses have been associated with attacks on institutions of research and higher education and interference with the work of health care personnel.

Since mid-April 2018, violence connected to social protests has reportedly led to the death of over 100 individuals, mostly students and other young people, and resulted in the injury and arbitrary detention of hundreds more. According to the preliminary observations of an Inter-American Commission on Human Rights (IACHR) working visit to Nicaragua (May 17-21), the situation has been characterized by the use of excessive force by State security forces and armed third persons with the aim of “dissolving the protests and inhibiting citizen participation”.

Several UN human rights experts have also highlighted violence and harassment by the government against protestors. These actions are inconsistent with Nicaragua’s binding obligations under the American Convention on Human Rights and the International Covenant on Civil and Political Rights, which guarantee the rights to life, liberty, freedom of speech, and freedom of assembly.

Many of the brutal attacks that have occurred since April have taken place on or around university campuses, and university personnel who have spoken out about such attacks have been the target of threats and harassment. The erosion of safety and security in Nicaragua’s universities has already had a negative impact on the state of research and education in the country, and it threatens to have broader adverse consequences for Nicaraguan society.

We are also alarmed by reports that the above-mentioned incidents of violent repression have been compounded by interference with the principle of unhindered access to medical care and treatment of individuals in need, and that some public hospitals have refused emergency care to individuals injured in demonstrations. In the case of demonstrators who have died, some public hospitals have also reportedly refrained from arranging autopsies to document the cause of death.

We therefore call upon Nicaraguan authorities, in line with the country’s international legal obligations, to guarantee the exercise of the rights to freedom of expression and assembly and to put an end to the violence, arbitrary detention, threats and harassment used to inhibit individuals from expressing their views on social issues. We also request that Nicaraguan authorities take immediate steps to prevent interference with access to health care by individuals in need, as well as interference with cause-of-death documentation.

We strongly urge all individuals in the country to abstain from attacks on research and higher educational institutions in the country, to allow teachers and students to pursue their work in safety.

Finally, we ask that Nicaraguan authorities provide for an independent, transparent investigation into human rights abuses in the country and hold accountable those found to be responsible.

  • Arjuna Aluwihare, Sri Lanka
  • Édouard Brézin, France
  • Martin Chalfie*, United States of America
  • Carol Corillon, United States of America
  • Abdallah S. Daar, Oman/Canada Raghavendra Gadagkar, India
  • Belita Koiller, Brazil
  • Pedro León Azofeifa, Costa Rica
  • Henrietta Mensa-Bonsu, Ghana Dong-Pil Min, Republic of Korea
  • Ida Nicolaisen, Denmark
  • Ovid Tzeng, Taiwan

New comentary from European Academies’ Science Advisory Council

Posted on by Lucie Got

New comentary from European Academies’ Science Advisory Council

The EU’s renewable energy ambitions: Bioenergy from forests is not always carbon neutral – and may even increase the EU’s carbon emissions.

June 2018: The EU’s renewable energy ambitions: Bioenergy from forests is not always carbon neutral – and may even increase the EU’s carbon emissions

Replacing coal with forest biomass in power stations is not a simple fix – forest biomass with long carbon payback periods could increase atmospheric CO2 levels, putting Paris Agreement targets at risk.

Since the launching of the EU’s clean energy package in November 2016, the European institutions and many Member States have emphasised their renewable energy ambitions, which culminated in political agreement on the recast of the renewable energy directive on 14 June 2018. During the past year, EASAC has worked to draw the attention of policy makers to a glaring oversight in this ambition: the EU and its Member States continue to classify all biomass from forests as carbon neutral, renewable energy. It is simplistic and misleading to classify all types of biomass from forests as sources of carbon neutral renewable energy as explained in the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC) report published in April 2017.

Today, EASAC is releasing a commentary to re-emphasise its original points and to strongly encourage policy-makers to reconsider their approach to the use of forest biomass for energy.  Whilst it may be too late to change the text of the directive itself, policy makers in the Member States could and should implement it in ways which reflect these scientific realities, and which will contribute positively to their commitments to the Paris Agreement.

It is often claimed that the carbon released by burning wood and other forest biomass is removed from the atmosphere when the vegetation grows back. This may be true in the long term, but policy-makers may not realise how much time is needed for this to happen. At the very least, it takes many decades, and in some cases, it will take hundreds of years for the carbon to be absorbed by new vegetation. In the meantime, the released carbon will contribute to climate change just as much as burning coal or oil.

The carbon neutrality argument – that the carbon dioxide emitted when biomass is burnt is fully compensated for by uptake of carbon dioxide from the atmosphere due to plant growth – has given a strong boost to policies that aim to increase the use of forests as a source of bioenergy and as a substitute for fossil energy. Forest biomass is classified as renewable, and currently contributes substantially to the EU’s renewable energy targets.

However, in reality, carbon emissions per unit of electricity generated from forest biomass are higher than from coal. In addition, when one harvests trees that have a large, ongoing carbon storage potential, then the emissions from burning the biomass are associated with the loss of a carbon sink, and the net effect on the climate is likely to be negative.

The oversimplified concept of carbon neutrality leads many to think that use of biomass is automatically ‘renewable’ and can be counted towards GHG emission reduction targets on an equal level with wind and solar.  Achieving carbon neutrality involves potentially long time periods and, in the context of the timescales relevant to Paris Agreement commitments, climate impacts range from positive to negative depending on the nature of the forest biomass used and post-harvest land use. Climate impacts from using forest biomass for energy must therefore be considered on a case-by-case basis together with the sustainability of forestry in EU climate and energy policy.

– There are significant dangers of shooting ourselves in the climate foot if we do not differentiate effectively between climate positive and climate negative uses of forest biomass, said Professor Michael Norton, EASAC’s Environment Programme Director.

– As our recent report on negative emissions has shown, we are already in danger of not meeting the Paris Agreement targets. If the EU and Member States continue to count all forest biomass as renewable energy, and not validate their climate impacts on a case-by-case basis, we may even be increasing the EU’s carbon emissions through our ‘renewable’ energy policies, he added.

– Renewable energy policies in the European Union are increasingly ambitious, which is a positive trend. But policy-makers must ensure that renewable energy is truly renewable within the relevant policy timeframe. Bioenergy from forest biomass with long carbon payback periods is not renewable in the context of the EU’s Paris commitments, noted Dr. William Gillett, EASAC’s Energy Programme Director.

Click here to download full commentary.

Mind and democracy | In the age of social media

Posted on by Lucie Got

Mind and democracy | In the age of social media

Foto: Videnskabernes Selskab
On 16 April 2018 The Royal Danish Academy of Sciences and Letters and the Ministry of Higher Education and Sciences, Denmark organized a symposium on democracy and social media.

Since the release of Facebook in 2004, social media has rapidly become part and parcel of billions of citizens’ lives. In less than two decades, the emergence of social media has fundamentally changed the way information flows in society and how we are connected to each other. The positive consequences in terms of information access and connectedness are many and important.

Yet, at the same time, social media create novel political and psychological challenges to democracies and their citizens. Today, we are no longer dependent on news editors for the creation and dissemination of news and each of us can generate and spread information that we find newsworthy. The emergence of “fake news” has been one consequence, raising important questions about the robustness of fundamental democratic institutions in the age social media.

Today, we are also continuously and permanently connected via online platforms to our friends and family. One negative consequence is addictive behavior and fears of “missing out”, raising important questions about the psychological impact of intensive social media use.

This conference brings together leading international and national researchers to discuss and deliberate on the novel challenges that democratic societies and their citizens are facing in the age of social media. The aim of the conference is to take stock of the current knowledge: What do we know about the democratic and psychological consequences of this transformation – and what are the next big research questions to address?

The program for the day (click on the title to see the powerpoint presentation): 

Folkemødet på Bornholm

Posted on by Lucie Got

Videnskabernes Selskab på Folkemødet på Bornholm

Selskabet er Folkemødet på Bornholm, i første omgang som medarrangør på to events: Nobel Laboratoriet – Får vi en ny Niels Bohr? Torsdag den 14. juni kl. 13.30-14.30 & Hvad koster en idé? Fredag den 15. juni kl. 16.30-17.30.

Torsdag den 14. juni kl. 13.30-14.30 på Politikens Scene i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond og Politiken: 

Nobel Laboratoriet – får vi en ny Niels Bohr?

Dansk forskning skal være på nobelprisniveau, men hvordan? Debat med yngre topforskere om, hvad der skal til for at løse de helt store videnskabelige dilemmaer, der historisk har hentet Nobelpriser. Yngre originale hjerner er fremtiden. Hvilke forskningsområder stiller i deres optik de mest presserende videnskabelige spørgsmål lige nu, og har de nye idéer til, hvordan Nobelpriserne kommer i hus snarest?

I efteråret udsendte regeringen en strategi med nye ambitiøse mål for dansk forskning og kommende nobelpriser, en såkaldt ” Nobelpagt til gavn for menneskeheden”. Men hvem er det, regeringen har en ”pagt” med? Er det befolkningen? Er det forskerne? Nu har dem, der skal etablere Nobelmiljøerne, en enestående mulighed for at spørge forskerne. Hvad vil de allerhelst vide om fremtidens forskning?

Oplev formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, Christine Antorini, og rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet, i debat med yngre topforskere om, hvornår en forskningsidé står skarpest, og hvad der skal til for, at forskere løser de helt store videnskabelige dilemmaer, der historisk har hentet Nobelpriser. Danmarks Frie Forskningsfond og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er sammen med Politiken arrangører af debatten.

Sammen styrker de videnskab af allerhøjeste internationale kvalitet og debat om viden til danskerne. Christine Antorini, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget og Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, i debat med Alicia Lundby, hjerteforsker og professor på Københavns Universitet, Morten Sommer, biofysiker og professor på DTU samt Marco Nørskov, filosof og robotforsker på Aarhus Universitet. Politisk redaktør Anders Bæksgaard, Politiken, styrer debatten.

Fredag den 15. juni kl. 16.30-17.30 hos Tænketanken DEA i Galleri Klejn:

Medlemmer af Det unge Akademi debatterer prisen på den gode idé, og slagets gang styres af Selskabets generalsekretær Lars Arge, som også en formand for Forskningsrådet for Natur og Univers.

Hvad koster en god idé?

Vi taler meget om, hvor mange penge vi bruger på forskning. Men hvordan bruger vi pengene bedst? Dugfrisk rapport om forskernes ønske til den ideelle bevilling er i fokus.

Kom og vær med, når vi diskuterer, hvor mange penge det egentligt kræver at føre den gode forskningsidé ud i livet. Hvordan ville forskningsbevillingerne se ud, hvis forskerne selv kunne bestemme? Bliv klogere på, hvilke udfordringer der spiller ind på tværs af videnskaberne og mulighederne i kombinationen af dem, hvis det stod til forskerne.

Tænketanken DEA, Det Unge Akademi og Danmarks Frie Forskningsfond stiller med dugfrisk inspiration til debatten i form af en nylig offentliggjort rapport om forskeres ønske til ”den ideelle forskningsbevilling”. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sætter rapportens resultater i perspektiv.

I panelet er Maria Theresa Norn, forskningschef hos Tænketanken DEA, Jens Oddershede, formand for Danmarks Forskning- og Innovationspolitiske Råd, Nikolaj Thomas Zinner fra Det Unge Akademi, Henrik Dimke, formand for forskningspolitisk udvalg i Det Unge Akademi, Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand og Jan Philip Solovej, næstformand, Danmarks Frie Forskningsfond. Debatten modereres af Lars Arge, generalsekretær, Videnskabernes Selskab.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2018

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2018

Foto: Privat
Videnskabernes Selskab uddeler hvert år en sølvmedalje til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation. Lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme fra Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet modtog Sølvmedaljen 2018 for sin forskning i Det Gamle Testamente.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab uddeler hvert år en sølvmedalje til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation. I 2018 tildeltes Sølvmedaljen lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme fra Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet for hendes forskning i Det Gamle Testamente.

Medaljen blev overrakt af Selskabets præsident ved et medlemsmøde torsdag den 25. oktober 2018. Med den smukke sølvmedalje følger et prislegat på 100.000 kr. til modtagerens forskning. Et “sølvmedaljeudvalg” bestående af medlemmer med relevant faglig baggrund udpeget modtagere blandt kandidater indstillet af universitetsforskere.

Udvalget skriver i deres begrundelse for valget af Anne Katrine de Hemmer Gudme:

Anne Katrine de Hemmer Gudme er en yngre, meget lovende, kvindelig forsker, der på ganske kort tid har opbygget en imponerende forskning i Det Gamle Testamente, der er bredt anerkendt både inden- og udenlandsk. Hun fremviser en markant evne til at operere i et krydsfelt mellem discipliner fra både socialvidenskab og humaniora (antropologi, arkæologi, religionshistorie), og på tværs af en række klassiske sprog (akkadisk, aramæisk, hebraisk, græsk, latin, ugaritisk).

Anne Katrine de Hemmer Gudme var fra 2013 til juni 2018 professor MSO ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, hvor hun nu er ansat som lektor. Hun modtog sin ph.d.-grad i 2011 samme sted for afhandlingen Before the God in This Place for Good Remembrance: A Comparative Analysis of the Aramaic Dedicatory Inscriptions from Mount Gerizim, Beihefte zur Zeitschrift für die Alttestamentliche Wissenschaft 441 (Berlin: De Gruyter 2013).

Hun har endvidere modtaget universitetets guldmedalje (2007) samt et Humboldt Stipendium (2013-14) til forskningsophold ved Universitetet i Göttingen. Hendes anden monografi, Hospitality in the Hebrew Bible: An Anthropological Analysis of the Role, Function and Literary Use of Hospitality in the Hebrew Bible, er antaget til udgivelse på forlaget Bloomsbury i The Library of Hebrew Bible/Old Testament Studies Series med forventet udgivelsesdato i 2019/20.

Anne Katrine de Hemmer Gudme er involveret i forskningsledelse på højt internationalt plan: Hun er leder af OTSEM-netværket. Et netværk for gammeltestamentlige forskere tilknyttet 16 forskellige universiteter i 8 forskellige nordeuropæiske lande. Hun har siddet i styregruppen for forskningsprojektet ”Ritual and the Emergence of Early Christian Religion: A Socio-Cognitive Analysis”, et projekt der inddrager internationale forskere fra en række forskellige videnskabsgrene. Hun er endvidere formand for forskningsenheden ”Anthropology and the Bible” under the European Association of Biblical Studies.

Udvalget finder, at Anne Katrine de Hemmer Gudme allerede har en meget imponerende forskningskarriere, og at tildelingen af Sølvmedaljen 2018 kan bidrage positivt til hendes videre udvikling som forsker.

Hun udviser en høj grad af selvstændighed i sine tværfaglige tilgange til Det Gamle Testamente, der elegant kombinerer antropologiske, arkæologiske, filologiske og litterære indfaldsvinkler med bibelsk eksegese. Med denne ganske særegne syntese af videnskabelige metoder formår hun at skabe videnskabelige gennembrud, der favner bredt inden for det humanistiske område. Det er os derfor en glæde at indstille Anne Katrine de Hemmer Gudme til Selskabets sølvmedalje.

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2018

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2018

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Professor i Spaniens historie, Morten Rievers Heiberg, modtog H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2018.

H.M. Dronning Margrethe overrakte prisen ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab onsdag den 18. april kl. 16.00. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede i 2015 en videnskabspris i anledning af Selskabets protektor H.M. Dronningens 75 års fødselsdag. Det er den eneste pris i Dronningens eget navn.

Prisen skal overrækkes én gang årligt de næste 25 år. Prisen, som er på 100.000 kr. gives til en fremragende forsker under 50 år inden for de videnskaber, som Selskabet repræsenterer.

Morten Rievers Heiberg, som er en af Danmarks fremmeste forskere i inden for spansk historie og samfundsforhold, udtaler om prisen:

– Jeg er dybt beæret og meget taknemmelig over at modtage H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. Jeg tolker prisen ikke alene som en cadeau til undertegnede, men især som en anerkendelse af den frugtbare og meget forskelligartede forskning, der foregår ved sprogfagene på Københavns Universitet. International historie har ikke altid haft den store bevågenhed i danske forskermiljøer, men en fornem pris som denne kan være med til at sætte fokus på betydningen af arkivbaseret forskning i international politik.

Selskabets præsidium har forestået udvælgelsen af prismodtageren efter indstilling fra medlemmerne. Præsident Mogens Høgh Jensen begrunder udvælgelsen:

– Morten Rievers Heiberg lever på fornemste vis op til fundatsen for Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. Han har præsteret en bred vifte af nybrydende videnskabelige resultater og arbejder i høj grad tværvidenskabeligt inden for tre store fagområder: historie, romanske sprog og jura. Morten Rievers Heiberg har også på fornemste vis været i stand til at formidle sin forskning og store viden til det brede publikum – ikke mindst vedrørende politiske og sociale forhold i Spanien og i særdeleshed om uafhængighedsbevægelsen i Catalonien.

Morten Rievers Heiberg er professor i Spaniens nyere historie og kultur, samfundsforhold og politik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Han har været medlem af Det kongelige Videnskabernes Selskab siden foråret 2017.

I 2016 modtog han et Semper Ardens-stipendium fra Carlsbergfondet med titlen “The Moratinos files. The untold history of international affairs 2004-2010”, med henblik på at skrive en monografi, der på grundlag af et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale og interviews med nøglefigurer i det internationale samfund analyserer og perspektiverer transformationen i de internationale relationer efter årtusindeskiftet.

Morten Rievers Heiberg er en uhyre flittig forsker, der er gået nye veje som historiker for at forstå den udenrigspolitiske beslutningsproces, både teoretisk og metodisk. I stedet for som traditionel udenrigspolitisk historieskrivning at fokusere på de formelle diplomatiske forbindelser, har Morten Rievers Heiberg gennem sit forfatterskab arbejdet ud fra en tese om, at den udenrigspolitiske proces i et betydeligt omfang er præget af uformelle politiske aktører, som kan agere mere frit og endda i direkte modstrid med den officielle diplomatiske linje. Morten Rievers Heiberg antagelse har den metodiske konsekvens, at kildetyper, der hidtil har været negligeret, inddrages i den udenrigspolitiske analyse med nye indsigter til følge.

Morten Rievers Heiberg har markeret sig med en stærk forskningsprofil ikke kun inden for samtidshistorie, men også inden for politiske og juridiske felter. Hans styrke på dette felt skyldes ikke mindst hans særlige baggrund som udreder og ekspert i forbindelse med hans arbejde med PET-kommissionen og DIIS. Dette udredningsarbejde har givet ham et blik for kildetyper, der ikke normalt (kan) vurderes rigtigt af historikere uden en juridisk-politimæssig erfaring.

Hans forskning markerer sig med en stærk international profil. Hans forskning har allerede nu har nået høj anerkendelse, og den er publiceret på de førende internationale forlag. Tyngdepunktet i Morten Rievers Heibergs forskning er politiske forhold og samfundsforhold i Sydeuropa særligt Spanien og Italien. Det dækker – ud over spansk historie, politik og kultur – italiensk og europæisk historie samt dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Særligt hans forskning i Spaniens udenrigspolitiske historie, som ikke mindst af politiske grunde har været et kompliceret område, har vakt international opmærksomhed, og Morten Rievers Heiberg må betragtes som en af de førende forskere inden for feltet. Hans bøger om Den Spanske Borgerkrig samt Anden Verdenskrig placerer sig centralt i den internationale forskningsdiskussion og citeres således af en lang række internationalt førende forskere inden for spansk historie, bl.a. Stanley Payne, Paul Preston, Gabriel Jackson, Angel Viñas, François Godicheau og mange flere.

Hans forskning i Spaniens og Italiens historie er tillige anmeldt eller omtalt af førende spanske og italienske aviser, ligesom hans viden om spansk, italiensk og europæisk historie og kultur samt dansk sikkerheds- og udenrigspolitik har afstedkommet en betydelig efterspørgsel i danske medier.

I 2018 har han fået udgivet en monografi om Spaniens transition til demokrati i The Harvard Cold War Studies Book Series, en af samtidshistorieforskningens mest prestigiøse monografiserier.

Morten Rievers Heiberg arbejder aktuelt med planer om et større tværfagligt projekt om ”Transnational War 2 volunteering in the 20th century”, som er et emne, der ikke tidligere er forsket samlet i. Det handler om de frivilliges motivationer i ikke-national krigsførelse, fra Spaniens-frivillige frem til moderne sammenlignelige krigskonflikter, herunder også (post)koloniale konflikter og krigsførelse i forbindelse med islamiske grupperinger. Han understreger paradokset mellem den globaliserede verden i dag og et Europa, der stadigvæk er forankret i en national tankegang.

I medierne er Morten Rievers Heiberg en hyppigt anvendt debattør på grund af hans store viden, gode formidlingsevner og behagelige væsen. Han er solidt forankret i historiske metoder og har samtidigt evnet at forny dem. Han har ikke alene forstået at kaste nyt lys over kendte emner, men også udnytte den nyerhvervede viden til at belyse aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger.

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

New report from European Academies’ Science Advisory Council

Posted on by Lucie Got

New report from European Academies’ Science Advisory Council

New data confirm increased frequency of extreme weather events, European national science academies urge further action on climate change adaptation. Click here to download full report.

Man-made climate change has been proven to have increased recent extreme rainfall and associated floods; coastal flooding due to sea-level rise; heatwaves in Australia, China, and Europe; and increased risks of wildfires with implications for humans and animals, the environment, and the economy. Climate proofing can help to limit these impacts.

New data show that extreme weather events have become more frequent over the past 36 years, with a significant uptick in floods and other hydrological events compared even with five years ago, according to a new publication, “Extreme weather events in Europe: Preparing for climate change adaptation: an update on EASAC’s 2013 study” by the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), a body made up of 27 national science academies in the European Union, Norway, and Switzerland. Given the increase in the frequency of extreme weather events, EASAC calls for stronger attention to climate change adaptation across the European Union: leaders and policy-makers must improve the adaptability of Europe’s infrastructure and social systems to a changing climate.

Globally, according to the new data, the number of floods and other hydrological events have quadrupled since 1980 and have doubled since 2004, highlighting the urgency of adaptation to climate change. Climatological events, such as extreme temperatures, droughts, and forest fires, have more than doubled since 1980. Meteorological events, such as storms, have doubled since 1980 (Figure 1, 2013 (Figure 2.1 in 2013 report); Figure 2, 2018 (Figure 1 in 2018 updated publication).

These extreme weather events carry substantial economic costs. In the updated data (Figure 3; Figure 2 in 2018 updated publication), thunderstorm losses in North America have doubled – from under US$10 billion in 1980 to almost $20 billion in 2015. On a more positive note, river flood losses in Europe show a near-static trend (despite their increased frequency), indicating that protection measures that have been implemented may have stemmed flood losses.

Professor Michael Norton, EASAC’s Environment Programme Director states:

– Our 2013 Extreme Weather Events report – which was based on the findings of the Norwegian Academy of Science and Letters and the Norwegian Meteorological Institute – has been updated and the latest data supports our original conclusions: there has been and continues to be a significant increase in the frequency of extreme weather events, making climate proofing all the more urgent. Adaptation and mitigation must remain the cornerstones of tackling climate change. This update is most timely since the European Commission is due to release its evaluation of its climate strategy this year.

Is a contemporary shutdown of the Gulf Stream (AMOC) possible?

The update also reviews evidence on key drivers of extreme events. A major point of debate remains whether the Gulf Stream, or Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC), will just decline or could ‘switch off’ entirely with substantial implications for Northwest Europe’s climate. Recent monitoring does suggest a significant weakening but debate continues over whether the Gulf Stream may “switch off” as a result of the increased flows of fresh water from northern latitude rainfall and melting of the Greenland icecap.

EASAC notes the importance of continuing to use emerging oceanographic monitoring data to provide a more reliable forecast of impacts of global warming on the AMOC.  The update also notes the recent evidence which suggests an association between the rapid rate of Arctic warming and extreme cold events further south (including in Europe and the Eastern USA) due to a weakened and meandering jet stream.

Videnskabernes Selskab mener: Forskerbaseret uddannelse

Posted on by Kristine Pind Hansen

Videnskabernes Selskab mener: Forskerbaseret uddannelse

Universiteternes forskning – og ikke mindst undervisning – skal styrkes for at vi kan sikre fremtidens danske samfund og opfylde FN’s Verdensmål. Det anbefaler Videnskabernes Selskab på det kommende Forskningspolitisk Årsmøde og i Hvidbog 2018.

Hvidbog 2018 og Forskningspolitisk Årsmøde den 6. marts anbefaler ”forskerbaseret uddannelse” på universiteterne.

– Dansk forskning er i verdensklasse, og vi skal sikre, at også uddannelsesområdet får samme høje niveau. Vi må have de bedste læringsformer på plads for at styrke kvaliteten fremover, siger professor Mogens Høgh Jensen, præsident for Videnskabernes Selskab.

Undervisningen på universiteterne skal gives af forskere, der formidler egen og andres forskning.

– Den forskerbaserede uddannelse er vigtig for at uddanne stærke kandidater med en kritisk akademisk tankegang, der er drevet af nysgerrighed, kreativitet og evner at reflektere og løse uvante problemer. Det er essentielt for at løse de udfordringer, som verden står overfor i dag. Her er den forskerbaserede uddannelse – formidlet af forskerne selv – nøglen, forklarer professor Liselotte Højgaard, formand for Forskningspolitisk Udvalg.

Hvidbog 2018 og Forskningspolitisk Årsmøde debatterer grundlaget for kvalitet i uddannelse og universiteternes store betydning for samfundet. Vil Danmark være blandt de bedste, kræver det den bedste undervisning. Videnskabernes Selskab anbefaler:

1) Den forskerbaserede uddannelse bør fortsat være grundlaget for universiteternes undervisning – trods øget optag. Kun derved skabes værdifulde, kompetente, kreative og kritiske kandidater forberedt til livslang læring.

2) Forholdet mellem studerende og professorer/lektorer/adjunkter bør forbedres, så det nuværende høje antal studerende per underviser nedbringes. Enten via færre studerende eller økonomi til flere undervisere.

3) Universiteterne må have stabilitet, uafhængighed og frihed til selv at agere i respekt for Magna Charta Universitatum (der fastslår, at forskningsfrihed og uafhængighed er grundlag for kvalitet for både forskning og uddannelse), og overstyringen må væk.

4) Universiteternes studiemiljøer bør optimeres via moderne læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt.

5) Danmark har brug for fremragende universiteter for at kunne klare sig i den globale konkurrence og bidrage til at opfylde FN’s Verdensmål. Den nødvendige økonomi til det må bevilges.

Forskningspolitisk Årsmøde finder sted den 6. marts hos Videnskabernes Selskab i København. Det er kun muligt at deltage i årsmødet med en særskilt invitation.

Kontakt for yderligere oplysninger:

Formand for Forskningspolitisk Udvalg, Liselotte Højgaard. Telefon: +45 35 45 42 15. Mail: liselotte.hoejgaard@regionh.dk. Præsident Mogens Høgh Jensen. Telefon: +45 28 75 53 71. Mail: mhjensen@nbi.dk.

Forskningsfrihed og grundforskning

Posted on by Lucie Got

Demokratiske hjørnesten

Forskningsfrihed og grundforskning

Selskabets præsident, Mogens Høgh Jensen, og sekretariatschef, Søren Burcharth, havde flg. vigtige debatindlæg i Altinget tirsdag den 20. april 2018.

Aktuelt er der fokus på politisk pres på forskerne fra politikere og embedsmænd. Med Gyllegate, mundkurve, fordrejede data og universiteternes konkurrenceforhold om myndighedskontrakter, som overskrifter. Det har afstedkommet en generel diskussion om forskningsfriheden – og om vi kan stole på de data og resultater, som der træffes beslutninger på grundlag af. Især fordi, de måske har været igennem et politisk‐administrativt filter.

Det er vigtigt at huske på, at de ”sager”, som har været fremført primært kan henføres til ”forskningsfrihedens” tilstand inden for det man kalder forskningsbaseret myndighedsbetjening. Men der er også meget andet ”pres”, som forskerne hverdag må undergive sig. Som også har betydning for forskningsfriheden i den hvidskurede humboldtske forstand.

Der er også pres fra fonde og virksomheder, som har vedtægtsbaserede og snævre interessemål med forskningen. Ligesom universitetsledelserne har stærke præferencer for bestemte forskningsområder, der er styret af universitetets strategier. Forhold som kan være velbegrundede.

Men det er vigtigt, at vi ‐ for forskningens funktion i et demokrati ‐ har forskningsfriheden og de forskningsmæssige kodificerede faglige standarder med kvalitet og troværdighed for øje, hvis vi i fremtiden, vil have velunderbygget og evidensbaseret forskning, som også er til gavn for samfundet. Ikke mindst i en tid, hvor alternative fakta og fake news dagligt opviser deres virale dans globalt og nationalt. Til skade for os alle. Og med risiko for, at vi til sidst igen tror på, at Jorden er flad, og at vacciner ikke virker.

Her er grundforskningens principper om faglig kvalitet og forskningsfrihed særdeles centrale. Ikke mindst blandt toppen af virksomhedsledere viser retrospektive analyser, at grundforskningen bærer kimen til rigtig mange opfindelser og erkendelser, som har stor betydning for fx strategisk forskning, myndighedsrådgivning samt store samfundsbeslutninger til gavn for samfund, mennesker og velstand.

Men grundforskningen var ikke opstået, hvis ikke forskningen havde haft sin frihed, integritet og uafhængighed. Og dermed uantastet kan holde sig fri af kortsigtede og snævre interesser. Et centralt fundament for alle typer af forskning er derfor, at vi holder grundforskningen og forskningsfriheden i hævd, som et frit, demokratisk og velstående samfunds fyrtårne.

Der er intet i vejen for at give arbejdsdelingen i den forskningsbaserede myndighedsbetjening et tjek: Er den placeret rigtigt på universiteterne? Eller kunne der tænkes andre rammer? Det er i hvert fald kendt i andre europæiske lande. Det kan være, at samarbejdsformen skal tydeliggøres, fx så forskerne og universitetet har garanti for at kunne foretage faglige videnskabelige risikovurderinger uden usaglig påvirkning. Og at myndighederne og politikerne derefter påtager sig risikohåndteringen på baggrund af veldokumenterede fakta.

Både grundforskning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning har brug for, at vi kan frembringe troværdige data og analyser, men det kræver af både demokratiske og velfærdsmæssige årsager, at vi er indstillet på at lade forskningsfriheden og den kritiske tænkning være særdeles centrale hjørnesten.