Kategori: Aktuel historie

Kronikken fokuserer på tre områder. Først og fremmest skal den ene procent af BNP, der i dag bruges som offentlige investeringer til forskning, være en ”ægte procent”- hvor fx hjemtagne EU-midler ikke modregnes. I kronikken hedder det blandt andet:

– Tendensen er, at EU-midler udgør en stigende andel af en- procentmålsætningen, mens de statslige midlers andel er faldet de sidste ti år. Vores forslag til den nye regering er derfor: Lad EU-midler være en gevinst for dansk forskning og ikke en ”straf”. Og lad os få en ægte procent uden fiksfakserier.

Det andet område, kronikken fokuserer på, er at skaffe flere frie midler til forskningen. Det bør blandt andet ske ved at opjustere basismidler og styrke de offentlige fonde:

– Først og fremmest, styrk de offentlige forskningsfonde som Grundforskningsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond. På den måde får de bedre muligheder for at støtte originale forskningsideer med et endnu ukendt potentiale

Kronikkens sidste fokuspunkt er at huske alle de videnskabelige grene:

– Uden indspil fra humaniora og samfundsfagene, kan vi ikke løse de store udfordringer, vi står over for. Integration, flygtningestrømme, udvikling af vores skoler, udvikling af et bedre sundhedssystem, frygten for overvågning og klimaet. For bare at nævne nogle få.

Læs hele kronikken her.

Videnskabernes Selskab repræsenterer Danmark i EASAC samarbejdet

Danmark er per indbygger EU’s største importør af træpiller. Træpiller er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld og stammer fra massiv hugst af skove i Baltikum, Nordamerika og andre dele af verden, der stadig har skov. Herhjemme brændes træpillerne af på kraftværker, så vi kan få lys og varme i vores hjem. Import og salg af træpiller og andre former for biobrændsel til kraftværker er blevet til en stor og stadigt voksende industri, alene af den grund, at den er subsidieret fra politisk hold. Med energiforliget i juni 2018 vedtog et enigt Folketing at fritage biobrændsel for afgifter.

– Men det er udtryk for en pervers politik, lyder det fra professor Michael Norton, som leder den ekspertarbejdsgruppe under de samlede europæiske videnskabsakademier , der har skrevet rapporten.

– Træerne i skovene lagrer CO2. Når træet brændes af, kommer CO2 tilbage til atmosfæren. Eksportørerne af træpiller stilles ikke til ansvar for, om der plantes et nyt træ som erstatning for hver af dem, der fældes. Selv om et træ genplantes, vil det i bedste fald tage halvtreds år, før de har opsuget den samme mængde CO2, som blev sluppet ud ved afbrænding af det foregående træ.

Ifølge rapporten ville det ligefrem være bedre at brænde kul af i stedet for biobrændsel. Kul er mere energitæt end træ. Det betyder, at selv om der frigives den samme mængde CO2, kommer der mere varme fra afbrænding af kul end fra afbrænding af træ. Derfor er selv det forkætrede kul mere klimavenligt end uansvarlig brug af biobrændsel.

Michael Norton fortsætter:

– Afbrænding af biobrændsel fra træ står i vejen for en hurtig reduktion af CO2-udslippet. EU har sat som mål at reducere CO2-udslippet dramatisk inden år 2050. Samtidig støtter EU afbrænding af biobrændsel. Effekten er, at CO2-udslippet lige nu øges voldsomt på bekostning af skove og biodiversitet i hele verden. Det vil kun øge drivhuseffekten.

EASACs anbefaling er for det første, at politikere og myndigheder ikke pynter på tallene for CO2-udslip. Herhjemme angiver Energistyrelsen fx at CO2-udslippet fra afbrænding af træpiller er lig med nul uanset træets oprindelse.

For det andet, skal politikerne øjeblikkeligt afskaffe statsstøtten til afbrænding af biobrændsel fra træ. Der skal kun kunne kompenseres for afgifter efter at CO2-gælden er betalt.

Allerede i 2011 advarede Det Europæiske Miljøagentur mod afbrænding af biobrændsel, når der ikke var sikkerhed for, at den var CO2-neutral. Herhjemme ringede Klimarådet samstemmende med alarmklokkerne i 2018. Nu, hvor der er kommet nye oplysninger til, tegner rapporten et fuldt opdateret – om end ikke mere positivt – billede af biobrændslets effekt på klimaet.

I denne uge diskuteres rapportens resultater på et møde i Helsinki arrangeret af European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), hvor det kongelige Danske Videnskabernes Selskab repræsenterer Danmark. Finland overtager EU formandsskabet den 1. juli i år og er et af de EU-lande, hvorfra der er stor eksport af træpiller.

Læs rapporten her.

Bogen handler om, hvordan man kvantitativt kan beskrive dyrs adfærd med henblik på en vægtning af individets og miljøets betydning. Den empiriske basis er en række undersøgelser af hundestejlen (Gasterosteus aculeatus L.), som psykologen Iven Reventlow gennemførte i 1960’erne med assistance fra Jens Mammen og Arne Friemuth Petersen.

I undersøgelserne kombinerede Reventlow adfærdsbiologiske og statistiske metoder, og derved kunne han som den første bestemme individ- og miljøparametrene ud fra en arts hanlige adfærdsrepertoire under forplantningen i dens naturlige miljø. Hundestejlens adfærdsrepertoire er relativt enkelt, og dermed er den velegnet til afprøvning af målingsmodeller, som siden kan bruges til arter med mere kompleks adfærd og i sidste instans til at bestemme generelle parametre for vekselvirkning mellem individ og miljø.

Af speciel psykologisk-etologisk interesse er Reventlows resultater vedrørende de motivationssystemer, der antages at styre den observerede adfærd. Udover etologiens to primære systemer – for forplantningsadfærd og territorieforsvar – argumenterer Reventlow for eksistensen af et tredje, autonomt system for rede-bygning, -forsvar og -vedligeholdelse. Argumentationen er eksperimentelt begrundet, og det samme er hans beskrivelse af  motivationens dynamiske udvikling i tid. Dermed har han muliggjort kvantitative bestemmelser af individparametre og miljøparametre, og disses interaktion, i stedet for de traditionelle statistiske gennemsnit, som har domineret og stadig dominerer eksperimentel etologi og adfærdsforskning.

Den statistiske model, som Reventlow anvendte, var udviklet af Georg Rasch. Den svarede dårligt til både den umiddelbare beskrivelse og den teoretiske forståelse af fiskenes adfærd og var beregningsmæssigt tung at arbejde med. Derfor foreslog Reventlow og Mammen en forbedring af modellen, som blev afvist af Rasch. I kommentaren og efterskriften fremlægger Jens Mammen dette forslag til en statistisk model, som hermed er klar til anvendelse på både det gamle og eventuelt nyt empirisk materiale. Modellen lever op til de generelle krav, som især kendes fra dimensionsanalyse i fysikken.

Reventlows undersøgelser har ikke opnået den internationale interesse, de fortjener, især fordi de aldrig tidligere er blevet publiceret på engelsk.

Iven Reventlow: Attempted Solution to a Fundamental Psychobiological Problem. How to Determine Individual and Milieu Parameters from Species-Typical Behaviour of Animals in Their Natural Environments. Edited and translated by Arne Friemuth Petersen. With a Commentary and a Postscript by Jens Mammen.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Scientia Danica. Series H, Humanistica, 8 · vol. 18. 2019.

136 sider. Illustreret. 100 kr. ISSN 1904-5492 · ISBN 978-87-7304-420-9. Bogen kan købes på Gads Forlags webshop.