Kategori: Aktuel historie

I dag uddør arter næsten hurtigere, end vi kan tælle dem. Flere taler om den 6. masseuddøen i klodens historie, og en FN-rapport fra i år sætter to streger under, at artsrigdommen falder og falder. Folkelige protester som Extinction Rebellion viser, at bekymringen ikke alene gemmer sig i videnskabelige rapporter og officielle papirer – også helt almindelige mennesker ser med stigende mistrøst på, at dyrene forsvinder i antal og rigdom.

Der er kort sagt mere end nogensinde brug for en bred forståelse af, hvad der foregår, og hvordan vi kommer det til livs:

– Hvordan begynder man at forstå, at noget uddør? Det er noget, man har kæmpet meget med at forstå i biologien. Hvordan kan vi tænke det som noget, derikke foregår automatisk, men noget, vi kan med- og modvirke til? siger professor og medlem af Videnskabernes Selskab Andreas Roepstorff i sin introduktion til dagens taler.

Men hvordan?

Gísli Pálsson har undersøgt, hvordan gejrfuglen uddøde. I midten af 1800-tallet blev den udsat for rovdrift – blandt andet fra naturhistoriske museer. Da det sidste eksemplar døde på den islandske ø Eldey, blev fuglen samtidig et tidligt eksempel på menneskets udryddelse af dyr.

Fra talerstolen i den tætpakkede Sorte Diamant fortæller Gísli Pálsson, hvordan han har gravet historien frem på universiteter og arkiver rundt om i verden. Det er en fascinerende fortælling, der også kan øge forståelsen af nutidens masseudryddelse af dyr:

– Jeg kunne forestille mig, at hvis jeg gik ud i felten, og jeg hørte om en fugl, der var truet, så ville jeg opsøge den, dér hvor den findes, og undersøge, hvordan mennesker på en eller anden måde er involveret i det her. Som antropolog er man interesseret i folks narrativer. Så jeg ville tale med folk, og så ville jeg se, om jeg kunne skabe et system eller mening ud af, hvordan de forstår og behandler fuglen, forklarer Gísli Pálsson til Videnskab.dk.

Dermed skal det ikke være sagt, at han har et endeligt svar på, hvordan biodiversitetskrisen skal løses, men for at få den fulde forståelse – og finde løsningerne – kræver der indsigt fra andre grene end den naturvidenskabelige alene.

Og tanken om at tænke bredere vinder tilsyneladende gehør blandt publikum:

– Jeg har fulgt Videnskabernes Selskab og deres foredrag i mange år, og det er spændende at høre en helt anden tilgang til løsningen af verdens problemer end den naturvidenskabelige, fortæller Bo Tandrup, der gæstede dagens foredrag.

Biolog og medlem af præsidiet i Videnskabernes Selskab, Henrik Balslev, kan også se værdien af det brede perspektiv:

– Skelnen mellem humaniora og naturvidenskab giver ikke mening i vores tilgang til biodiversitet, mener Balslev.

Til spørgsmålet om, hvordan det løser biodiversitetskrisen i dag, at forskere er mere opmærksomme på at arbejde holistisk og interdisciplinært på den måde, svarer Pálsson:

– Det er det vanskelige spørgsmål. Jeg har ikke et stort og endeligt svar på, hvordan biodiversitetskrisen kan løses. Men jeg tror på, at antropologer og mange andre forskere kan hjælpe med at tracke alle de her netværk af fugle, dyr og planter, der står til at forsvinde, og det er en begyndelse, når vi skal lede efter løsninger, afslutter Pálsson.

Royal Academy Lectures støttes af Carlsbergfondet.

Vidste du, at der findes flere havalger i de danske farvande, end året har dage? Og var du klar over, at mange af dem er spiselige? Faktisk har du allerede smagt dem, hvis du nogensinde har bestilt sushi.

Men ikke alene er havalgerne fulde af proteiner, vitaminer, mineraler, kostfibre og umættede fedtstoffer, de er også – når de sættes under lup – helt utroligt smukke og farverige, og så besidder de en kompleksitet og forskelligartethed, som var de rystet frem i et kalejdoskop.

Til receptionen for bogen i Selskabet onsdag den 20. november fik gæsterne disse påstande bekræftet – her kunne man nemlig både se bogens flotte, detaljerede algefotos og ikke mindst smage en række algedelikatesser nøje udvalgt efter dagens tema.

Storsælgende alger

Mellem festlige takketaler og prøvesmagning af algechips, tangsyltetøj og mandler ristet i algesalt blev der heldigvis også tid til at veksle et par ord med Ruth Nielsen. Og det var en storsmilende forfatter, hvis bog i skrivende stund er solgt i hobetal til både nær og fjern, der kunne svare på spørgsmålet om, hvorvidt en sådan salgssucces var noget, hun på forhånd havde forventet:

– Jeg var klar over, at der var brug for den, er Ruths første, og venligt bestemte svar; men alligevel… At den sådan flyver ud af jeres dør, det er jo en stor overraskelse og glæde.

Og det er da også ganske forståeligt, at der følger en stor portion glæde og lettelse i kølvandet på at sætte bogens sidste punktum og herefter se den klare sig godt ude i verden – ikke mindst, når værket har været så længe undervejs som Danmarks Havalger.

De første spæde skridt til tobindsværket blev ifølge Ruth Nielsen nemlig allerede taget i 1996-97, hvor man drog på såkaldt ”vinterindsamling”, hvorunder de første prøver præsenteret i værket blev fundet. Senere, omkring 2011-12 tog beslutningen om bogen for alvor form, og forfatternes arbejde med havalgerne intensiveredes.

Alle gode gange alger

Det til dato mest omfattende værk om dansk algeflora er således blevet til over en længere årrække, og der er en god grund til, at det har ladet vente på sig. Bogen er nemlig blevet udtænkt af to forfattere, hvis ambitioner på værkets vegne ikke har haft nogen smalle steder. Den enorme undervandsverden af rød-, brun- og grønalger er nemlig ikke ”kun” blevet identificeret og beskrevet til punkt og prikke (og prikkort) – man har også udarbejdet en række yderst nyttige værktøjer til selve studiet af havalgerne, herunder bestemmelsesnøgler og indsamlingsguides.

Stjernehår, rosenhinde og koralgaffel

Og der er virkelig også rigeligt med algearter at kaste sig ud i, hvad enten man er trænet eller ej. For, som Selskabets redaktør Marita Akhøj Nielsen påpegede i sin tale på dagen, så er havalgernes verden så mangfoldig, at alene deres navne er et sprogligt studiestykke i sig selv. Det var da også svært for gæsterne ikke at trække på smilebåndet, da redaktøren opremsede en liste over nogle af de mest finurlige tilfælde: Pudderkvastalge, pølsetang, søkartoffel, stjernehår, koralgaffel, sommersalat, rosenhinde og sågar knold-og-tot-alge.

Men foruden forfatternes personlige interesse for området og ønsket om at lave en grundig, dybdegående kortlægning af et fagområde, er der også en anden velovervejet mission med værket. Ruth Nielsen kan nemlig fortælle, at der gennem den senere tid hos de unge studerende har været en tendens mod at vælge studiet af planktonalger frem for de store havalger, som hun skriver om.

– Jeg håber jo, at bogen kan være med til at vække interesse hos nogen – at nu er der noget litteratur, de kan søge oplysninger i, slår hun fast.

I et kystland som Danmark er det jo unægtelig også vigtigt, at vi ikke forsømmer så stor en del af den maritime flora, blot fordi, der ikke findes fagstof nok, og den rigtige slags.

Men, men, men. Hvis ikke interessen for havalgerne allerede var der, så er den i hvert fald hurtigt kommet – bestillingerne på Danmarks Havalger fortsætter nemlig uanfægtet dagen efter receptionen.

Regnen stod ned og trak trafiklys og billygter i lysende, lodrette streger mod den mørke asfalt og den endnu mørkere himmel. Årets deltagere i Kulturnatten hastede gennem kaskaderne, mens de gemte sig under paraplyer og jakkernes hætter. De skuttede sig i vejret og kastede hastige blikke op for at se, om det mon snart ville stoppe. Allerede et godt stykke tid før kl. 18 stod de første og trykkede sig mod bygningen i kø foran de majestætiske døre i Selskabet. Kom i god tid, stod der i tilmeldingen, og folk ville tilsyneladende nødigt misse muligheden. Først indenfor lod de skuldrene sænkes igen.

Høje forventninger

Og mens folk tog de våde frakker af, var forventningerne høje.

– Jeg er spændt på at lære noget mere om Videnskabernes Selskab, om historien og bygningen – og jeg har aldrig været her før, fortalte Oskar Born, lige inden Selskabets redaktør, Marita Akhøj Nielsen, fra toppen af en omvendt ølkasse, så folk kunne se hende, bød velkommen til det talrige publikum.

Første stop på turen var Gammel Mødesal, hvor Marita fortsatte sin velkomst og på underholdende vis bragte publikum ned ad veje og vildveje i Selskabets mangeårige historie. På 40 minutter blev både Selskabets tilblivelse i 1742 og dets store personligheder som H.C. Ørsted og Niels Bohr vendt, ligesom publikum kunne indsnuse atmosfæren fra de mange videnskabelige diskussioner, der gennem tiden har fundet sted under P.S. Krøyers monumentale maleri fra 1898.

For præsidenten i selskabet, Mogens Høgh Jensen, var aftenen og den første åbning i anledning af Kulturnatten et billede på en retning, Selskabet gerne vil bevæge sig i:

– Vi ikke bare har en forpligtelse fra vores fundats, men også et stort ønske om at være mere toneangivende og komme ud til langt flere danskere med budskabet om, at videnskab spiller en stor rolle i udviklingen af samfundet. Ikke bare i nutiden, men også det samfund, vores børn skal bebo. Nutidens forskning skaber fremtidens samfund, ligesom fortidens forskning skabte det samfund, vi har i dag. Derfor giver det god mening, at vi åbner Selskabet på en aften som i aften. Og aftenen viser jo, at videnskab ikke behøver være hverken tørt eller kedeligt, siger han, med henvisning til aftenens andet programpunkt; ”Spørg Videnskabernes Selskab”.

Levende formidling

At videnskab sagtens kan være underholdende, fremkalde smil på læberne og klappe varme i hænderne, fik publikum et levende bevis på, da 5 professorer fra Selskabet under kyndig ledelse af Anders Lund Madsen svarede på alverdens spørgsmål fra det levende publikum under eventet ”Spørg Videnskabernes Selskab”:

• Hvor stort er internettet?
• Er nationalstaten død om 30 år?
• Kan man spise sig fra ADHD?
• Hvad er der uden for universet?

Videnskabernes Selskab har et ønske om at betyde mere for danskerne. I sin mere end 275-årige historie har Selskabet huset verdenskendte forskere som Niels Bohr, Marie Curie, Charles Darwin og Albert Einstein. Selskabet har haft indflydelse på den plads, forskning har haft politisk og samfundsmæssigt.

Det vil vi gerne fortælle omverden om.

Derfor åbner huset med de dybe rødder i det historiske København op til kulturnatten med historier om Selskabet, dets store betydning for skabelsen af Carlsberg og inspiration af brygger I.C Jacobsen, og hvordan Selskabet har spillet en aktiv rolle for at skabe gode forhold i den danske forskningsverden. På rundvisningen kan man se Krøyers største maleri, og indsnuse en verden af marmor og mahogni, der emmer af storhed.

Undren med sjov

Efter rundvisningen stiller ledende forskere som Bente Klarlund Pedersen, Marie-Louise Nosch, Jeppe Dyre, Mikael Rask Madsen og Jens Hjorth deres viden – eller mangel på samme – til skue. Det sker ved et event, hvor publikum kan få stillet deres videnskabelige hverdagsundren om alt mellem himmel og jord – inden for samfund, fysik, sundhed, historie, arkæologi og kosmologi. Stiller man et spørgsmål, som panelet ikke kan svare på, vinder man en velsmagende præmie fra Videnskabernes Selskabs historiske arkiv.

Anders Lund Madsen leder løjerne med sin evige sans for humor og underholdning.

Skulle man ikke have fået slukket sin videnskabelige tørst, kan man afslutte besøget med at få stillet den fysiske tørst med en gratis Carlsberg øl.

Køb Kulturpas til Kultunatten og tilmeld dig på vores hjemmeside via dette link.