Kategori: Aktuel historie

Ministerens udtalelse om, at nogle forskningsmidler bør have en højere grad af politisk styring, er bekymrende, lyder det fra præsident i Videnskabernes Selskab, Mogens Høgh Jensen.

Den udtalelse kommer som reaktion på, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til Dagbladet Information blandt andet har udtalt følgende:

– Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg. Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger.

Helt konkret ønsker hun, at 750 mio. kr. til grøn forskning skal uddeles til projekter, der er politisk prioriterede.

Men øget politisk styring er ikke vejen frem, mener Mogens Høgh Jensen. Han mener i stedet, at forskerne vil være bedst til at se, hvor de forskningsmæssige nybrud kan komme:

– Det kan ærlig talt være svært at se, hvordan politikerne skal overskue, hvor de største forskningsmæssige huller i for eksempel den grønne forskning findes, og hvad der har størst potentiale forskningsmæssigt til at sikre, at Danmark fortsat er førende på området. Kunne man for eksempel forestille sig, at politikerne ville have kunnet se potentialet i forskning fra nobelprismodtagere som atomfysiker Niels Bohr eller cellemembransforsker Jens Christian Skou, hvor resultaterne først viste sig længe efter, de blev gjort? Det er nok tvivlsomt, pointerer han.

Han anerkender politikernes rolle til at prioritere, men erindrer om, at den frie forskning ikke må lide skade:

– Videnskabernes Selskab har naturligvis fuld respekt for, at det er politikernes rolle at prioritere. Det sker jo allerede i dag, for eksempel ved at afsætte penge til Den Frie Forskningsfond eller Innovationsfonden. Bag disse sidder nogle af landets mest erfarne forskere, som – ud fra deres indgående viden til for eksempel grøn forskning – blandt et højt antal ansøgninger vælger de bedste projekter, som kan løse nogle af de fundamentale og essentielle forskningsmæssige problemer. På den måde bliver forskningen fri og uafhængig. Og uden detailstyring. Når Danmark kan spille en rolle på den globale forskningsarena, skyldes det jo netop forskningsfriheden, så at indskrænke den rammer ikke bare forskernes mulighed for at lave den bedste forskning, men også landets mulighed for at gøre sig gældende internationalt … Og så er det vel i grunden en meget god tommelfingerregel at lade dem, der ved mest om et emne, sidde så tæt på beslutningerne som muligt, slutter han.

I år er det præcis 200 år siden, at HCØ så en kompasnål dreje under påvirkning af elektricitet. På den måde opdagede han elektromagnetismen og lagde grundstenen til det moderne elektrificerede samfund, vi har i dag. Gennem hele 2020 bliver 200-året for opdagelsen fejret – nu også med en underholdende og lærerig tegneserie. Og resultatet er enestående, mener redaktør på Videnskabernes Selskabs Forlag, Marita Akhøj Nielsen:

– Jeg er meget imponeret. Det er virkelig videnskabs- og åndshistorie på et højt niveau, de har fået ind i mediet, fortæller hun, da hun – efter eget udsagn – har slugt tegneserien.

Fra idé til streg

Idéen til tegneserien opstod, da Marita Akhøj Nielsen og kommunikationschef Kristoffer Frøkjær delte deres entusiasme for tegneserier. Henrik Prætorius (forfatter til tegneserien) havde vist Kristoffer Frøkjær nogle skitser til en tegneserie, og pludselig faldt brikkerne på plads.

Men da Selskabet jo ikke har nogen erfaring med udgivelse af tegneserier, allierede de sig med tegnerserieforlaget Cobolt. Til alt held og stor glæde kunne Novo Nordisk Fonden godt se perspektivet i udgivelsen og støttede derfor Henrik Prætorius og projektet med en rundhåndet bevilling.

Tegneserier kan noget som videnskabsformidling

Tilbage var så ”bare” at lave tegneserien. Det skulle gå stærkt, for den skulle jo udkomme i løbet af 2020, men heldigvis fremtryllede Cobolt hurtigt de to erfarne og kendte tegnere Niels Roland og Peter Snejbjerg. Der var nemlig brug for to tegnere for, at den kunne komme ud så hurtigt som muligt. Og, kun godt 8 måneder efter, arbejdet blev igangsat, kom tegneserien på gaden den 28. august 2020.

Forfatteren bag den, Henrik Prætorius, har på forhånd haft store krav til tegneserien:

– Den skal først og fremmest være sjov at læse! Og så er tegninger gode til at forklare, hvordan ting så ud i gamle dage. H.C. Ørsted eksperimenterede jo meget, så tegninger kan være med til at give en bedre forståelse for hans videnskab. På den måde kan tegneserien visualisere det, som er svært at fortælle kun i ord, siger Henrik Prætorius.

Og det er en betragtning, Marita Akhøj Nielsen til fulde deler:

– Det er jo en sjov genre, da den ligger et sted mellem skrift og billede. Det er en salgs stivnet film, fordi du har billeder, som appellerer til helt andre dele af hjernen, end hvis du kun formidler via ord. Og det gør tegneserien til en oplagt genre til at fortælle videnskab, forklarer hun.

På samme måde som alle andre udgivelser på Selskabets forlag er også tegneserien blevet fagligt ”peerreviewed” før udgivelse, idet videnskabshistoriker Helge Kragh har gennemset og korrigeret manus, så alle faglige detaljer er på plads. På den vis bliver tegneserien formentlig den første nogensinde, der gennemgår samme procedure som videnskabelige artikler.

I tråd med den nye ånd i Videnskabernes Selskab

Det kan måske synes underligt, at Selskabet, der traditionelt har mere fagligt orienterede udgivelser bag sig, engagerer sig i en tegneserie. Men faktisk ligger den godt i tråd med det, Selskabet gerne vil, forklarer Marita:

– Fra Videnskabernes Selskab har vi jo et ønske om at brede videnskabens store vigtighed ud i landet. Og da vi fik idéen med tegneserien om HCØ, så vi samtidig muligheden for at afprøve en lidt mere utraditionel og underholdende videnskabelig formidlingsform.

Et ønske, der stemmer godt overens  med andre nye tiltag fra Selskabet:

– Der er et ønske om, at Selskabet afprøver nye veje til videnskabelig formidling over for danskerne. Ligesom deltagelse i Folkemødet på Bornholm, de film, vi har lavet om Ørsted, der bliver vist på DR, og den videnskabelige podcast fra Selskabet, ”Grundtanker”, der kommer til efteråret, er tegneserien et led i at brede paletten af formidling ud for at se, hvordan vi bedst kommer ud med budskabet om, at videnskab altså er helt nødvendigt for fremtidens samfund. Præcis ligesom nutidens samfund også er bygget på skuldrene af fortidens videnskabsfolk, slutter kommunikationschef Kristoffer Frøkjær.

“HCØ – Kampen om videnskaben” er skrevet af Henrik Prætorius, tegnet af Peter Snejbjerg og Niels Roland og farvelagt af Angelica Inigo. Den udkommer den 28. august på Forlaget Cobolt og Videnskabernes Selskabs Forlag. Den koster 199,95 kr., og den kan købes i boghandlere over hele landet samt hos Forlaget Cobolt.

Og vil man se skaberne forklare hvordan den blev til, så se med her. 

I år er det præcis 200 år siden, at H.C. Ørsted så en kompasnål dreje under påvirkning af elektricitet. På den måde opdagede han elektromagnetismen og lagde grundstenen til det moderne elektrificerede samfund, vi har i dag. Gennem hele 2020 bliver 200-året for opdagelsen fejret – nu også med øl i glasset.

Mange kender til historien om elektromagnetismen. Hvad færre nok ved er, at H.C. Ørsted spillede en stor rolle i tilblivelsen af bryggeriet Carlsberg. Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen var faktisk så inspireret af H.C. Ørsted, at han i erkendelse af Ørsteds lære og indflydelse etablerede Carlsbergfondet for at præge fremtiden for Carlsberg, videnskaben og samfundet. Carlsbergfondet har siden været bestyret af videnskabsfolk, valgt blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab, der huser nogle af landets fremmeste forskere:

– Brygger J. C. Jacobsens far tog ham med til H.C. Ørsteds offentlige forelæsninger, hvor han blev introduceret til videnskab. Der så han vigtigheden af den videnskabelige metode. Siden etablerede han Carlsberg Laboratorium og testamenterede sit livsværk til Carlsbergfondet. Carlsberg havde ikke været, hvor vi er i dag, eller hvem vi er i dag, hvis ikke det havde været for den tætte kobling mellem ølbrygning og videnskab, fortæller Bestyrelsesformand i Carlsberg A/S og Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.

H.C. Ørsted kan inspirere

Den nye H.C. Ørsted-øl er blevet til i et samarbejde mellem Carlsbergfondet, Carlsberg Laboratorium, Husbryggeriet Jacobsen og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, for hvilket Ørsted var generalsekretær, da han opdagede elektromagnetismen og i øvrigt gennem mere end 36 år.

Videnskabernes Selskab er en over 275 år gammel organisation, der tæller nogle af landets bedste forskere. Dengang som nu står Selskabet for at gavne videnskaben, for eksempel ved at bringe videnskab ud blandt danskerne.

– Selskabet arbejder for at styrke videnskabens stilling i landet og fx vise, at de landvindinger, som fortidens forskere gjorde, har skabt nutidens samfund. Præcis ligesom nutidens forskere skaber den fremtid, vores børn skal bebo. Med H.C. Ørsted-øllen håber vi naturligvis, at danskerne får øjnene op for en af landets største forskere, som måske kan inspirere andre til at blive videnskabsfolk og i øvrigt vise grundforskningens enestående vigtighed, forklarer generalsekretær i Videnskabernes Selskab, Lars Arge.

Smager af Ørsteds videnskab

Udover at være en ualmindelig dygtig formidler af videnskab og opfinder af adskillige ord, som vi bruger i dag såsom brint og ilt, var Ørsted også en meget alsidig forsker. Allerede i 1819 blev Ørsted kendt for at være den første, der ekstraherede alkaloidet piperine fra peber. Når man skal lave en øl til ære for H.C. Ørsted, skal den naturligvis smage af hans videnskabelige opdagelser og oprindelse. Derfor gik Husbryggeriet Jacobsen til Carlsberg Laboratorium med et ganske særligt ønske til den nye øl:

– Husbryggeriet ledte efter en øl, der dels var god til mad, og dels var inspireret af Ørsteds kemiske eksperimenter. Derfor fokuserede vi på ekstraheringen af alkaloidet piperine fra peber. Vi bruger flere slags peber til at skabe en unik smag. De amerikanske specialølsbryggere leger for tiden meget med brugen af chilipeber, fordi smagen går virkelig godt til ost og den store italienske charcuteri-tallerken. Vi har kombineret hvid og rosa peber med malt fra Langeland, hvor H.C. Ørsted blev født, og det er vist aldrig set før, fortæller chefbrygmester ved Carlsberg Laboratorium, Erik Lund.

Øllen brygges som en dobbelt overgæret øl – dvs. med brug af to forskellige overgær, idet øllet i 1820’erne var overgæret og med flere gærstammer. Der gik over 60 år, før Emil Chr. Hansen, der netop var ansat på Carlsberg Laboratorium, udviklede en metode til rendyrkning af ølgær. Malten kommer udelukkende fra Rudkøbing på Langeland, hvor H.C. Ørsted blev født. Øllet er desuden tilsat to specielle humlesorter, som har peberduft.

Den nye Ørsted-øl kan nydes til udvalgte Ørsted-arrangementer afholdt af Selskabet for Naturlærens udbredelse og Videnskabernes Selskab.

Følg med her hos Videnskabernes Selskab under ‘Arrangementer’.

Husbryggeriet Jacobsens version af Ørsted-øllen vil blive lanceret i forbindelse med Copenhagen Beerweek i uge 41. På bagsiden af øllen er der  en QR-kode, der henviser til en film om øllens tilblivelse og H.C. Ørsteds betydning som forsker. En version øllen har i øvrigt siden 1. juli været at finde i en udstilling om H.C. Ørsted i Rundetårn.

Filmen kan allerede ses nu her.

Hvis du vil vide mere, så ring til pressechef i Carlsbergfondet Jane Benarroch, tlf.: +45 33 43 53 87 eller kommunikationschef i Videnskabernes selskab Kristoffer Frøkjær, tlf.: +45 31 14 61 01.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

Det var ikke helt uden overraskelse, da Bo Barker Jørgensen blev ringet op af en amerikansk kollega, der ønskede ham tillykke med den nye titel som medlem af National Academy of Sciences – han var nemlig ikke selv blevet informeret om udnævnelsen endnu.

Men af alle nyheder, der sådan kan komme bag på en, hører denne her nu engang til den bedre slags. National Academy of Sciences i Washington D.C. er nemlig et af de mest velansete akademier på verdensplan og udgør sammen med National Academy of Engineering og National Academy of Medicine en trebenet rådgivningsinstitution, der har til formål at understøtte politisk beslutningstagning på landsplan med uafhængige, objektive bidrag fra videnskaben.

Et medlemskab med en mission

Som medlem af NAS skal Bo Barker Jørgensen være med til at servere netop nogle af den slags videnskabelige bidrag, der betyder, at beslutninger med stor betydning for samfundet bliver taget på et velinformeret grundlag. Og arbejdet? Det har han allerede taget fat på:

– Konkret betyder medlemskabet, at jeg bliver engageret i NAS’s aktiviteter, at jeg skal til Washington D.C. til næste NAS-årsmøde, og at jeg får flere opgaver som reviewer og evt. editor for PNAS [The Proceedings of the National Academy of Sciences, red.]. Den første PNAS-artikel til review kom tre dage efter, at jeg var blevet medlem, fortæller Barker Jørgensen i et interview med Selskabet.

Alle gode gange 12

Selvom medlemskabet af NAS på nuværende tidspunkt i Bo Barker Jørgensens karriere måske nok ikke betyder, at han rykker teltpælene op og flytter ”overseas”, så er der stadig tale om en anerkendelse, der kun er ganske få danskere beskåret. Som det nævnes i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet om Barker Jørgensens NAS-titel, så er forskeren nemlig kun:

– […] den 12. danske forsker, der bliver inviteret med i National Academy of Sciences i løbet af de 157 år, akademiet har eksisteret.

Og ikke alene er dette dusin dygtige danskere blevet optaget i NAS – de er også alle sammen blevet optaget som medlemmer i Videnskabernes Selskab. En af disse er bl.a. Tom Fenchel, Bo Barker Jørgensens tidligere specialevejleder – og præsident for Videnskabernes Selskab fra 2004-2008.

Ligesom National Academy of Sciences har Videnskabernes Selskab også en lang tradition for at optage prominente forskere uden for landets grænser. Det betyder, at store forskernavne som fx Bruno Latour, Roman Jakobson, Albert Einstein (og mange flere!) hører til skaren af videnskabsmænd, der – ligesom Bo Barker Jørgensen – har imponeret den videnskabelige verden på tværs af landegrænser.

Du kan læse mere om Natural Academy of Science på www.nasonline.org.

Gutenberg gav os trykpressen, Bell opfandt telefonen, og Alexander Fleming sørgede for, at vi i dag kan få ordineret penicillin, når vi er syge. Og H.C. Ørsted? Ham kan vi selvfølgelig takke for elektromagnetismen.

I hvert fald er det dén opdagelse, de fleste er tilbøjelige til at pege på, når de hører videnskabsmandens navn. Langt færre er imidlertid klar over, at han også kan tilskrives æren for tilføjelsen af en overvældende mængde ord til det danske sprog – rent faktisk lige godt 2000 af slagsen.

Himmelbegivenhed og halestjerne

H.C. Ørsted – der, ironisk nok, selv står bag ord som ”ordforvirring” og ”ordkræsen” – er ansvarlig for opfindelsen og sammensætningen af en lang række termer, lige så vel som han også har adopteret ord ind i det danske sprog fra andre lande.

Man vil i ordbogen genkende stadigt brugte ord som for eksempel ”autoritetstro”, ”bramfri” og ”nærsyn”, og man vil se naturvidenskabsmanden skinne igennem ved ord som ”cirkonilte”, ”eddikeblysalt” og – måske ikke så overraskende – ”elektromagnetisk”. Og så er der også de af ordene, der afslører Ørsted som en (temmelig poetisk) mand af sin tid, herunder ”digterglans”, ”himmelbegivenhed” og ”halestjerne” (Ørsteds ganske hyggelige version af ordet ”komet”).

Der er selvfølgelig også H.C.Ø.’s mere uforståelige sprogfinurligheder, hvis korte levetid måske ikke er kilde til helt så megen undren – her tænkes der på ord som ”fabrikdont” (fabriksarbejde), ”filisteranskuelse” (en snæversynet persons mening) og ”kættersnuser” (en forfølger af modstandere af den officielle troslære).

Et corona-projekt

Vejen til digitaliseringen er blevet banet af medlem af Videnskabernes Selskab Andrew D. Jackson i samarbejde med hustru og forskerkollega Karen Jelved. Sammen har de stået for en grundig gennemarbejdning af værket Sprogrenseren H.C. Ørsted I-II, oprindeligt forfattet af tidl. professor i nordiske sprog Niels Åge Nielsen (1913-1986) og udgivet i trykt version på Aarhus Universitetsforlag.

Jackson, der selv omtaler redigeringsarbejdet med ordbogen som et ”corona-projekt”, der tog lige godt en måned, som jo under alle omstændigheder alligevel skulle bruges derhjemme, er glad for at kunne bidrage med andre nuancer til den generelle, mere snævre opfattelse af H.C. Ørsted som værende udelukkende beskæftiget med naturvidenskab. Tilgængeliggørelsen af materialet for et større og bredere publikum vejer også tungt:

– Vi er overbevist om, at hans [Niels Åge Nielsens, red.] arbejde fortjener en større læserskare. Og dette værk er ikke kun for akademiske eksperter! Vi tror, at alle, der interesserer sig for sprog, vil finde det morsomt at læse i ordbogen og opdage HC’s heldige og uheldige valg […] Dette kan give en meget mere personlig oplevelse af Hans Christian Ørsted og hans fortsatte relevans.

Jelved og Jackson begav sig ud på en lignende ørstedsk mission allerede i 2011, hvor de to stod bag udgivelsen af H.C. Ørsteds samlede rejsebreve, både på dansk og engelsk. De er derfor en helt oplagt duo til at puste nyt liv i Ørsteds ordsamling. Og Jackson indrømmer da også, at “opgaven bestemt blev lettere, fordi vi havde stor erfaring med H.C. Ørsteds sprog”.

Ordbogen er tilgængelig allerede nu, og du kan selv søge i Ørsteds originale vokabularium ved at klikke her.

Du kan læse mere om ordbogen og Ørsteds interesse for ord her. Niels Åge Nielsen beskrev senere ordbogen i en udgave skrevet af Frans Gregersen.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til akademisk medarbejder i Videnskabernes Selskab Rikke Reinholdt Petersen.

Fik du ikke set alle oplæg live, har du muligheden for at se eller gense dem alle her.

Professor Marie-Louise Bech Nosch er moderator for dagen.

Mette Birkedal Bruun, professor i kirkehistorie og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, Københavns Universitet

Hvordan coronakrisen fik flyttet på privatlivets grænser

Privatliv handler om grænser. Grænsen mellem hjem og arbejde, grænsen mellem personligt og offentligt, grænsen mellem de data, vi gerne vil holde for os selv, og dem, der fint kan være alment tilgængelige. Coronakrisen har vendt op og ned på de grænser. Vi går på arbejde, til fitness, til fest og i kirke derhjemme; digitale møder åbner vores stuer og soveværelser for folk, vi først lige har mødt; og vi giver villigt personlige data fra os for at lette smittetrykket. Jeg forsker i privatliv historisk set og har de sidste måneder været optaget af spørgsmålet: hvilket lys kaster historien på coronakrisens privatlivsforskydninger – og omvendt?

Andreas Roepstorff, professor ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Usikkerhed, uforudsigelighed og refleksionsrum i coronakrisen

Corona-krisen handler ikke blot om en virus, der truer med at sprede sig og skabe ravage i kroppe. Vi er alle blevet ramt af en anden effekt af coronakrisen, en voldsom vækst i usikkerhed og uforudsigelighed, der sætter spørgsmål ved stort og småt. Må staten vide, hvem jeg mødtes med i går? Bør bedsteforældre kramme deres børnebørn? Hvilke flyselskaber vil findes om seks måneder? Vi kan følge spredningen af usikkerhed og uforudsigelighed blandt andet i mediebilledet. Men det ser ikke ud til kun at føre til kaos. Hurtigt etableres en række nye handlemønstre og refleksionsrum. Det er måske her, vi kan finde kimen til den læring, coronakrisen også trækker med sig.

Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

På den røde kurve – Etiske overvejelser om prioritering i intensiv behandling

Mens Danmark indtil nu er sluppet mere nådigt gennem coronakrisen, har man i Sydeuropa set en egentlig overbelastning af sundhedsvæsenet. Dette har rejst spørgsmålet – som det vil være vigtigt at revurdere forud for kommende sundhedskriser – om, hvordan der bør prioriteres mellem liv og død, når kapaciteten for intensiv-behandling overskrides. Oplægget vil præsentere overvejelser desangående.

Lone Simonsen, professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC

Coronavirus, en ny pandemitrussel

Da SARS-CoV-2 virusset forårsagede en global COVID-19 pandemi, var det verdens første erfaring med en corona-virus-pandemi. Forskere og sundhedsmyndigheder måtte hurtigt lære den at kende: så at sige sejle skibet, mens det blev bygget. Jeg taler, om hvad vi nu ved om dens epidemiske ”signatur”, dvs evne til at sprede sig, kliniske billede og dødelighed, samt om det mærkværdige ved, at epidemien ikke begyndte igen efter genåbning af Danmark i foråret 2020.  Med denne voksende COVID-19 forståelse kan vi bedre forstå den utrolige succes med at udrydde den beslægtede SARS-virus i 2003.  Man kan tale om, at corona-vira har en akilleshæl, som unikt gør det muligt at kontrollere den, indtil gode behandlingsmuligheder eller en vaccine kommer.

Kim Sneppen, professor i biokomplexitet ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Hvad betyder superspredere i Covid-19 epidemien?

Covid-19 har dikteret vores sociale liv i år. Det har vist sig, at smitterisikoen varierer meget fra person til person, sådan at mange næsten ikke smitter andre, medens nogle få smitter rigtig mange. I mit oplæg vil jeg beskrive en model, som kan kortlægge superspredernes indflydelse, og som strategisk kan bruges til at begrænse epidemien.

Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Sikkerhedsliggørelsen af den nye coronavirus

Verden rundt er COVID-19 blevet imødegået som meget mere end “en sygdom”, der kunne og skulle imødegås med de normale midler for sygdomme. I stedet er virussen blevet håndteret som en ”trussel”, der krævede og retfærdiggjorde brug af ekstraordinære midler. Vi kan sammenligne, hvordan forskellige lande har ”sikkerhedsliggjort” truslen, for der er forskel på, præcis hvad det er, man udnævner til at være truet af hvad – og det har haft betydning for landenes corona-politik. Og det kan få betydning på længere sigt for verdens muligheder for at imødegå andre globale trusler som eksempelvis klimaforandringerne.

Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Hvem ændrede adfærd og hvorfor?

Corona-epidemien skabte hurtige adfærdsændringer hos den danske befolkning. Men hvilke grupper ændrede adfærd mest, da Danmark lukkede ned, og hvilke psykologiske processer lå bag? Foredraget fokuserer på det spørgsmål og diskuterer, hvad det fortæller os om effektiv politisk kommunikation under en af de største kriser i nyere dansk historie.

Bente Klarlund Pedersen, overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Hellere rask og rig – end syg og fattig. Hvorfor corona-infektionen rammer os forskelligt

COVID-19 har ikke personsanseelse, selv de royale kan blive ramt. Men hvis uheldet er ude, kan man så selv gøre noget for, at sygdommen ikke bliver så slem, at man skal indlægges, måske på intensiv, måske i respirator? Det polemiske svar er, at det er bedre at være rask og rig end syg og fattig. Oplægget vil pege på faktorer, der er afgørende for at corona-infektionen manifesterer sig som en lille forkølelse eller dødelig sygdom.

Dan Zahavi, professor ved institut for Kommunikation, Københavns Universitet & Faculty of Philosophy, University of Oxford

Socialitet og kropslighed –online kommunikation under coronakrisen

Coronakrisen har gjort de fleste af os fortrolige med nye digitalt medierede former for samvær. Hvem har efterhånden ikke prøvet zoom, skype eller teams? Teknologigiganterne ser gerne, at vi også fremover skal udvide vores brug af disse kommunikationsformer. I mit oplæg vil jeg diskutere nogle af deres mangler og argumentere for, at en analyse af disse vil kunne gøre os klogere på, hvad det egentlig vil sige at være menneske.

Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Misinformation og ammestuehistorier i coronakrisen

Hvem spreder misinformation om COVID-19, og påvirker det vores opfattelser og adfærd under coronakrisen? Ammestuehistorier og konspirationsteorier florerer over hele verden, også i Danmark. I Victor Orbáns Ungarn kan man nu blive fængslet i op til fem år for at dele misinformation under corona-epidemien. Men de vigtigste aktører i bekæmpelsen af misinformation er tech-giganterne, der fjerner indhold og har valgt at promovere kilder som Sundhedsstyrelsen i søgninger om COVID-19. Jeg fortæller om vores undersøgelser af danskernes forestillinger om COVID-19, omfanget af misinformation, betydningen af indgreb mod misinformation, og hvad der karakteriserer de grupper, der dyrker falske historier.

Statement fra International Human Rights Network

Regeringerne har ansvar for ytringsfrihed og ligebehandling

COVID-19 udgør i øjeblikket en trussel mod sundhedssituationen i hele verden, og i kampen mod COVID-19 er det helt essentielt, at menneskerettigheder bliver indtænkt i svaret på krisen. Gennem The International Human Rights Network of Academies and Scholarly Societies (IHRN) kræver mere end 90 akademier at staterne sikre, at alle har lige adgang til sundhed, og befolkninger har adgang til rettidig og faktuel information om pandemien. Desværre er der flere stater, som har brugt pandemien som undskyldning til at indføre brede restriktioner på ytringsfrihed og har forsøgt at straffe fredelig kritik af regeringers tilgang til krisen.

Disse handlinger stemmer ikke overens med en rettighedsbaseret tilgang til pandemien, og de Internationale Menneskerettigheder kræver et svar på COVID-19, hvor tiltag der rammer ytringsfrihed og andre rettigheder er lovlige, nødvendige, proportionelle, tidsbegrænsede og ikke-diskriminerende.

COVID-19 rammer marginaliserede hårdest

COVID-19 rammer alle, men i særlig grad samfundets mest marginaliserede og udsatte grupper. Derfor skal svaret på krisen prioritere en identificering og adressering af disse individers behov. Efterhånden som pandemien har spredt sig, har der også været en stigning i rapporter om xenofobi, diskrimination og vold. Søgen efter syndebukke er en af de største trusler i samfundet, og staterne bliver nød til at forhindre disse handlinger. Det sker ikke i dag. I stedet har mange stater udnyttet krisen til at slå hårdt ned på kritik og tilbageholder stadig individer i modstrid med de Internationale Menneskerettigheder.

Overfyldte fængsler er særligt udsatte

IHRN har i lang tid arbejdet for løsladelsen af forskere, akademikere, sundhedspersonale og andre kolleger, som bliver tilbageholdt i fængsler i uoverensstemmelse med de Internationale Menneskerettigheder. Mange af disse bliver tilbageholdt i fængsler med dårlig hygiejne og mulighed for lægehjælp, hvilket gør dem ekstra udsatte over for voldsomme konsekvenser ved COVID-19.

Verdenssundhedsorganisationen og UNHCR har bedt regeringer om øjeblikkeligt at stoppe for overfyldning i fængslerne og har efterspurgt, at individer tilbageholdt på vilkårlige grundlag, bliver løsladt. IHRN opfordre stærkt alle regeringer og andre, der arbejder i kampen mod COVID-19, til at gøre beskyttelsen af menneskerettigheder til en central del af deres kamp.

Læs hele erklæringen fra IHRN her.