Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
I indstillingen af Frederik Poulsen til Selskabets Sølvmedalje hersker der ingen tvivl om, at den 36-årige forsker har gjort sig fortjent til den anerkendelse, der ligger bag prisen: I nomineringen beskrives han nemlig både som værende intet mindre end ”helt usædvanligt talentfuld”, mens hans forskning samtidig roses for at have ”stor international impact” såvel som tværfaglig bredde.
Og det er da også en lige dele begejstret og beæret Poulsen, der kan se frem til at modtage Sølvmedaljen ved et medlemsmøde i Videnskabernes Selskab torsdag aften:
– Det er en stor ære at modtage Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje. Jeg er meget glad. Jeg ser tildelingen af prisen som en fornem anerkendelse af min efterhånden lange beskæftigelse med de bibelske tekster. Det videnskabelige studie af Bibelen i Danmark har historisk set stået fagligt stærkt, og med denne traditionsrige pris er jeg glad for at kunne videreføre denne stolte arv, siger Frederik Poulsen i et interview forud for overrækkelsen.
Øremærket til Egypten
Med Sølvmedaljen følger et legat på hele 100.000 kr., og det skal, ifølge Poulsen, gå til endnu mere forskning og stadig mere internationalt samarbejde:
– Prisen og det medfølgende legat vil for mig betyde et endnu stærkere samarbejde med førende forskere rundt om i verden. Jeg drømmer om at bruge en del af legatet på at afholde en konference om de ældste jødiske samfund i Egypten for små 2.500 år siden, fortæller han.
Frederik Poulsens øremærkning af pengene til initiativer af netop denne slags er på mange måder begrundelsen for nomineringen af ham i en nøddeskal. Man har nemlig i høj grad vægtet forskerens store internationale faglige netværk såvel som hans enorme engagement, når det kommer til både deltagelse i og organisering af internationale konferencer og symposier.
Forskning med dybde og originalitet
Til det allerede nævnte kan desuden lægges en imponerende mængde af videnskabelige udgivelser fra Poulsens hånd samt en perlerække af forskerophold ved bl.a. Yale og Oxford University. Derudover har han også et solidt CV over tildelte forskningsbevillinger, bl.a. fra Carlsbergfondet, og tidligere videnskabelige anerkendelser, herunder Nils Klim-prisen, som forskeren modtog tidligere på året. Alt dette tilsammen med dét, som Bedømmelsesudvalget i deres endegyldige vurdering af Poulsens forskerprofil kalder ”forskningsmæssig dybde og originalitet”.
Sølvmedaljen overrækkes af præsident Marie Louise Nosch ved et internt medlemsmøde i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab torsdag den 22. oktober. Her vil Frederik Poulsen holde en forelæsning om sin forskning.
Om Frederik Poulsen
Af: Rikke Reinholdt Petersen
I de sidste minutter op til HM Dronningens ankomst til Glyptotekets festsal var der så stille blandt Selskabets deltagende medlemmer, at man kunne høre efterårsregnen tromle mod glasloftet i det store rum. Alles blikke – inklusive samlingen af antikke statuers – var rettet mod de to marmorsøjler, der indrammer indgangen for enden af rummet. Sjældent har man nemlig ventet så spændt og så længe på at byde en fødselar velkommen.
Værd at vente på
For som med så mange andre arrangementer, der skulle have fundet sted i foråret, blev også Selskabets planlagte fejring af HM Dronningens 80-års fødselsdag, der oprindeligt var sat til at foregå tæt på Majestætens fødselsdato den 16. april, udsat på ubestemt tid, da Covid-19 pludselig satte nationen på ufrivillig pause. Det samme gjaldt overrækkelserne af Selskabets Guldmedalje og HM Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.
Med alle disse særarrangementer således udsat stod det klart for Selskabets præsidie, at den eneste løsning måtte bestå i sammensætningen af et helt ekstraordinært event, som kunne opveje ventetiden for alle, og hvor omgivelserne sikrede mindst mulig smittefare og corona-relaterede bekymringer. Derfor var det en smuk, blomsterdekoreret festsal med højt til loftet og sikker afstand mellem alle, Dronningen og hendes følge onsdag den 21. oktober kunne træde ind i. Og dét til et rent konfektfad af et program med indslag i både Dronningens ånd og interesse, hvis overordnede titel lød Du store verden – fra Linear B til sorte huller.
Det skønne, det utrolige og det smukke
To hovedpunkter på programmet var først og fremmest overrækkelsen af Videnskabernes Selskabs Guldmedalje og Dronningens Videnskabspris, som begge blev forestået af HM Dronningen selv. Guldmedaljemodtager Gerd Grubb, der kunne overraske publikum med, at hun allerede kendte Dronningen fra en fælles kollegiebolig i kvindernes studietid, gav en interessant gennemgang af nogle af matematikkens mere komplekse problemstillinger. Professor Anja Groth, der modtog Videnskabsprisen og et medfølgende legat på 100.000 kr. til sit arbejde, holdt senere et spændende oplæg om sin nyeste forskning inden for epigenetisk cellehukommelse og dens vigtighed for vores forståelse af kroppen og dens indretning.
Foruden prismodtagerforedragene blev dagen krydret med en række andre videnskabelige oplæg leveret af Selskabets egne medlemmer, der kom omkring alt fra permafrost til universets sorte huller og videre til studier af håndskrift og til farverne på fortidens monarkers tøj. Titlen på fødselsdagsfestskriftet, som afgående redaktør Marita Akhøj Nielsen ved fejringen endelig havde anledning til at overrække Dronningen – nemlig Forskningens Skønhed – var således fuldstændig i tråd med dagens stemning og programmets indhold.
Den farverige fejringsdag blev rundet af med en tale til HM Dronningen holdt af afgående præsident Mogens Høgh Jensen, hvis mangeårige embede i Videnskabernes Selskab har givet anledning til flere interessante og berigende samtaler mellem Dronningen og ham selv. Et af de tilbagevendende samtaleemner har her været deres fælles interesse i ballettens verden, og det var derfor naturligt, at dagens sidste indslag måtte ende med – som Selskabets nye præsident, Marie Louise Nosch, så fint formulerede det – at der kom ”krop” på alt den ånd og viden for hovedet, som dagen havde beriget alle med. Og dét kom der i form af intet mindre end en smukt sammensat sekvens af balletakter udført af dygtige dansere fra Den Kongelige Ballet, præsenteret ved balletmester Nikolaj Hübbe.
Symposiet Du store verden – fra Linear B til sorte huller i anledningen af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s 80-års fødselsdag blev afholdt onsdag den 21. oktober 2020 i Ny Carlsberg Glyptoteks festsal. Klik her for at se hele programmet.
Se billederne fra arrangementet ved at klikke her.
Fælles for de nye medlemmer er en baggrund i det naturvidenskabelige. Men udover det fælles udgangspunkt i naturvidenskaben er der en stor spredning i det faglige landskab hos de nye medlemmer. De repræsenterer nemlig fagområder inden for alt fra genetik og biokemi til astrokemi og nanoscience og videre til elektroteknik og bakteriologi.
Mødet med andre faggrene
Det brede faglige spektrum skræmmer dog ikke de nye medlemmer – tværtimod. Faktisk er det en af flere ting, som mange af dem ser frem til at få udvidet deres horisonter af. Og ikke kun inden for naturvidenskaben, men også inden for humaniora og samfundsvidenskab:
– Jeg glæder mig til at blive inspireret af mange forskellige fagfelter i Videnskabernes Selskab, diskutere forskning og også forskningspolitik. Videnskabernes Selskab er en meget traditionsrig organisation, og jeg er stolt over at være en del af det, siger nyvalgt medlem, professor, ph.d. Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet.
Mere brug for viden end nogensinde
Vender man et par sider i Selskabets historiebog, vil man se, at dets medlemmer har været inddelt i to såkaldte ”klasser” – den humanistiske-samfundsvidenskabelige klasse og den naturvidenskabelige klasse – lige siden året 1866. Hvert år indvælges en håndfuld fremtrædende forskere, og i år er det den naturvidenskabelige klasse, der bliver forøget. Almindeligvis sker indvalget af nye medlemmer i Videnskabernes Selskab om foråret, men det har som så meget andet været skubbet pga. Covid-19. De nye medlemmer blev officielt valgt ind d. 24. september.
Noget af det, nyvalgte Birgitte Skadhauge, der leder Carlsberg Laboratorium, glæder sig til, er at møde ligesindede:
– Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fremmer tværfaglig forskning, partnerskaber og kontakter. Et medlemskab er en fantastisk mulighed for at møde andre forskere, som dyrker det videnskabelige ideal med lidenskab, siger hun. Hun ser i øvrigt et stort behov for videnskab i tiden: Vi skal generationer tilbage for at finde et tidspunkt i historien, hvor der var så stor brug for tværfaglig forskning, vidensbaserede fakta og fagkundskab, som der er i dag.
Af de nye 15 medlemmer er de 9 fra Danmark og 6 fra udlandet. De nye medlemmer kan se frem til at møde Selskabets andre medlemmer – og ikke mindst hinanden – allerede nu i oktober, når Selskabet endnu engang slår dørene op til sine traditionelle møder.
For mere info, kontakt kommunikationschef i Videnskabernes Selskab Kristoffer Frøkjær, på kf@royalacademy.dk eller tlf. +45 31 14 61 01.
Følgende er valgt som medlemmer af Videnskabernes Selskab i 2020:
– Det er en helt uventet og glædelig overraskelse, at Videnskabernes Selskab har besluttet at tildele mig Guldmedaljen, og at jeg så tilmed vil få den overrakt af Dronningen, fortæller Gerd Grubb som reaktion på meddelelsen om den tildelte ære.
– Jeg er specielt glad for udmærkelsen, fordi initiativet kommer fra mine danske kolleger. Med et stærkt internationaliseret emne, hvor forskningen i høj grad bygger på kommunikation med kolleger på fjerne steder rundt om i verden, kunne man frygte at være overset i sit hjemland; det modsiges med denne hæder, og styrker emnet. Det er også en glæde at få en sådan anerkendelse i min alder.
Som den første kvinde i Danmark, der skrev en doktorafhandling i matematik, og den første kvindelige professor i matematik ved Københavns Universitet har hun bevæget sig i en mandeverden gennem hele sin karriere. Men hun er en ener også forskningsmæssigt, som det hedder i indstillingen:
– Gerd Grubb er matematiker på internationalt topniveau. Hun er på mange måder en ener i dansk matematik, og det er ikke, fordi hun er kvinde i en mandsverden. Det er først og fremmest, fordi hun i en menneskealder næsten egenhændigt har været den danske repræsentant for en gren af matematikken, som på verdensplan udgør en meget stor del af den matematiske forskning, nemlig emnet partielle differentialligninger.
Tankernes matematik
De partielle differentialligninger kan fx beskrive væskers bevægelser omkring et skibsskrog eller luftstrømmes turbulenser omkring en flyvinge. Selv har hun primært beskæftiget sig med den ”rene” matematik, og ladet andre om de praktiske anvendelser. Om end hun altid har holdt kontakten med praktikerne og fokus på det tværfaglige, for ”… deres problemer er målestok for, om mine ideer kan bruges”, som hun har udtalt.
Gerd Grubb har beskæftiget sig med nogle af de sværeste problemer indenfor partielle differentialligninger, hvor hun som matematiker har løst fundamentale matematiske problemer, og på internationalt plan været en af de ledende kræfter i bestræbelserne på at inkorporere randbetingelser i pseudodifferentialteorien.
Med modtagelsen af medaljen kommer Gerd Grubb i endog meget fint selskab. Den er tidligere uddelt til blandt andre H.M. Dronning Margrethe, fysiker Jens Martin Knudsen, ingeniør Haldor Topsøe, geofysiker Inge Lehmann og Kong Frederik d. 9. Den uddeles i år for 20. gang siden 1942, og Gerd Grubb er den 5. kvindelige modtager.
Overrækkelsen sker i forbindelse med Videnskabernes Selskabs fejring af Dronning Margrethes 80-års fødselsdag i Festsalen på Ny Carlsberg Glyptoteket d. 21. oktober 2020 kl. 14.30-18.30.
Om Gerd Grubb
Af: Kristoffer Frøkjær
Som præsident har Mogens Høgh Jensen haft sin næsten daglige gang i Selskabet, i forbindelse med medlemsmøder, men også i forretningssager, repræsentationsopgaver og møder. Efter 4 år i embedet og 5 år som generalsekretær inden da har han et indgående kendskab til Selskabets virke, og han har aldrig lagt skjul på sin store glæde ved at være præsident:
– Det har været et stort privilegium at være medlemmernes valgte repræsentant i spidsen af Selskabet. Jeg har sat umådeligt pris på at have god kontakt til medlemmerne og at lede medlemsmøderne, hvor jeg mener, meddelelserne har fået meget stor kvalitet. Folk gør sig virkelig umage for at præsentere deres forskning på en pædagogisk måde […] Og så er det vist ingen hemmelighed, at det har været en meget stor oplevelse at komme til at kende Dronning Margrethe ganske godt, indrømmer han.
Men spørger man lidt mere ind til hans tid som præsident, nævner Mogens Høgh Jensen også både fornyelse og sammenhængskraft som noget, han er stolt af:
– Hele den indre organisation er omorganiseret og kører særdeles velsmurt. En del af fornyelsen er også den store forøgelse i udadvendte aktiviteter til stor gavn for de mange danskere, der er interesserede i de rigtig mange og gode historier, som Selskabet kan fortælle fra videnskabens verden. Jeg har sat stor pris på vores udadvendte aktivitet, i særdeleshed Nobelpris- og Royal Academy-foredragene, hvor jeg hver gang har følt, at vi i præsidiet kom til at kende foredragsholderen ganske godt, da de som regel har været her 1-2 dage.
Ud over den gode kontakt og diskussionerne med skiftende forskningsministre som Søren Pind og Tommy Ahlers, sit samarbejde med Det Unge Akademi og glæden ved at få opbygget et tæt forhold til præsidenter fra fx Royal Society i London, Chinese Academy of Sciences og naturligvis de andre nordiske lande, fremhæver Mogens Høgh Jensen desuden samarbejdet med Carlsbergfondet:
– Jeg er godt tilfreds med, at vi har opretholdt et meget godt forhold til ledelsen i Carlsbergfondet. Den historiske ‘symbiose’ i huset er vigtig at pleje. Dette er bl.a. sket ved, at vi nu har halvårlige møder mellem CF’s bestyrelse og præsidiet.
Med hans store erfaring er det nærliggende at bede ham give et par gode råd til sin efterfølger, som han – kun let presset – rykker ud med:
– Jeg er nu ikke sikker på, en ny præsident behøver så mange råd! Men lad mig alligevel nævne, at jeg føler, en præsident skal gøre alt for at tale den frie forsknings sag. Om nogen skal Selskabet gøre det. Den frie forskning er under pres – og vil sikkert altid være det. Men, som jeg benytter enhver lejlighed til at sige: De store opdagelser i forskningen kan ikke planlægges, det er imod forskningens natur, hvor vi på baggrund af kendt territorium skal gå ud i det ukendte territorium. Måske jeg også i det stille kunne foreslå, at Selskabet tager nye initiativer, f.eks. at arrangere en årlig ’Science Festival’ som i Royal Society i London. Og for så at nævne det komplementære – i Bohrs ånd: En præsident bør også være lidt ‘konservativ’. Det er vigtigt at bevare mange af vores virkelig gode traditioner! […] Og må jeg så også nævne en sidste ting, jeg er stolt af? Så er jeg endelig ret stolt over vores fantastiske jubilæumsfest i november 2017 – hold op, hvor blev den vellykket.
Vi står i dag over for kæmpe globale udfordringer, og der er brug for store indsatser, hvis vi skal sikre en stabil fremtid. Det gælder klimaforandringer og behovet for at kontrollere og afbøde deres effekter. Det gælder sikringen af rent vand og nærende fødevarer til hele jordens befolkning, og det gælder sundhed og viden om, hvordan alvorlige sygdomme helbredes og forebygges. Det er blot nogle af de udfordringer, hvor vi har brug for ny viden og de rigtige redskaber for at kunne løse dem, og det er netop det, som videnskaben konstant arbejder for at forsyne os med.
Fremtidens udfordringer løses i samarbejde med videnskaben
I EU har man tilsluttet sig Agenda 2030 og FNs 17 verdensmål som svar på disse udfordringer. For at opnå målene skal politikere tage beslutninger, som kræver en stærk indsigt i komplicerede videnskabelige problemstillinger.
The European Academies’ Science Advisory Council, EASAC, er en uafhængig organisation uden forbindelser til industrielle og financielle interesser, og består af videnskabelige selskaber i EU, Norge, Schweiz og Storbritanien. EASAC arbejder for at give politikere viden på en række kerneområder, og rådgiver om presserende sager, som har stor betydning for vores samfund. Hvis ikke de politiske beslutninger er baseret på et videnskabeligt grundlag, kan vi ikke bare risikere, at vi ikke vil få gavn af dem, men at de ligefrem kan have uforudsete og negative konsekvenser.
Formidling af forskningsresultater
En lige så vigtig opgave er at formidle forskningsresultater til offentligheden for at give alle mulighed for at tage stilling til spørgsmål, der kræver videnskabelig indsigt. Nye forskningsresultater kan skabe frygt og usikkerhed, som ofte har sin basis i mangel på information.
Mange spørgsmål der vedrører den miljømæssige og globale opvarmning, men også genteknologi, vaccinationer, brugen af alternative lægemidler og konventionel versus økologisk landbrug, kan være meget omstridte og skal drøftes på baggrund af klare videnskabelige beviser. Her er den globale COVID-19 pandemi et meget aktuelt eksempel.
Nuværende viden er ikke tilstrækkelig
I dag har vi dog ikke adgang til al den viden og de nødvendige værktøjer til at løse alle de store globale problemer. Ny viden og nye løsninger er nødvendige, og derfor er der behov for ny forskning. Beskæftigelse, sundhed og fremtidig velstand afhænger også af ny viden, og investering i forskning er derfor en investering i fremtiden. Forskning og innovation skal prioriteres både i EU-budgettet og inden for de enkelte medlemsstater.
Derfor sætter vi hvert år fokus på videnskabens rolle på World Science Day, som blev erklæret af UNESCO i 2001 for at styrke offentlighedens bevidsthed om videnskabens rolle i at skabe fredelige og bæredygtige samfund. Det er siden 2002 blevet fejret hvert år den 10. november og understreger behovet for at engagere den bredere offentlighed i debatter om nye videnskabelige spørgsmål.
For det er kun gennem borgernes engagement og beslutninger baseret på videnskabelig viden, at vi kan reagere på globale udfordringer og udvikle levedygtige og bæredygtige samfund. Videnskaben skal dele sin viden og hæve sin stemme, når videnskabelige fakta ignoreres. Til fordel for nuværende og fremtidige generationer.
Det er ikke en ”hr.-hvem-som-helst”, der fremover kan sætte sig i generalsekretær-stolen i Videnskabernes Selskab og dermed får et hverv, store forskere som H.C. Ørsted, Japetus Steenstrup og Martin Knudsen før ham har bestridt. Men så er det godt at have en kolossal erfaring med sig.
Stor erfaring
Thomas Sinkjær har, udover at være en aktiv forsker, gennem de seneste mange år beklædt store hverv i både offentlige og private forskningsfonde. Han har fx været både direktør for Danmarks Grundforskningsfond, forskningsdirektør i Villum Fonden og Lundbeckfonden, og indtil 1. april i år leder han talentprogrammet i sidstnævnte. Desuden er han medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Dermed har han også en bred indsigt i den danske forskningsverden på både politisk, strategisk og praktisk niveau – alt sammen erfaring, som han håber at sætte i spil i den fortsatte udvikling af Videnskabernes Selskab:
– Der er nok af opgaver at tage fat på. Det gælder blandt andet om at skabe bred tillid til forskerne fra folketing, universitetsledelser og bevillingshavere, så der kan skabes frie rammer for forskerne at arbejde inden for. Her har Videnskabernes Selskab en særlig rolle at spille, som en af få organisationer, der taler på den samlede videnskabs vegne – bl.a. bør vi sikre tydelige holdninger til balancen mellem basis- og konkurrenceudsatte forskningsmidler, ansættelsesforhold, habilitet, faglig fundering af bedømmelser og samarbejdet mellem universiteter og eksterne partnere.
Som forsker er Thomas Sinkjær professor i neurovidenskab og teknologi ved Aalborg Universitet og har i mange år bevæget sig i krydsfeltet mellem naturvidenskab og sundhedsvidenskab, især med fokus på, hvordan hjernen styrer gangbevægelser.
Vil fortsætte professionaliseringen
Gennem de seneste år har Videnskabernes Selskab gennemgået en professionalisering, der blandt andet har resulteret i en mere markant rolle i samfundsdebatten. Den linje vil Thomas Sinkjær gøre sit til at fortsætte:
– Coronapandemien har igen med al tydelighed vist, at videnskab inden for alle faggrene er helt essentiel for at skabe en god og tryg fremtid. Derfor er det vigtigt, at videnskab kommer højere op på den politiske dagsorden og helt essentielt, at Selskabet kan være med til at sikre gode vilkår for at valid videnskabelig viden bliver skabt i landet – og bragt i spil, både blandt beslutningstagere, i industrien såvel som blandt befolkningen. Blandt andet derfor skal Selskabet styrke sin videnskabsformidling yderligere og meget gerne i et samarbejde med fonde og andre, der er optaget af samme dagsorden.
Som generalsekretær i Videnskabernes Selskab bliver Thomas Sinkjær garant for, at medlemmernes beslutninger bliver bragt ud i livet, og desuden ansvarlig for Selskabets sekretariat og budget og regnskab. Thomas Sinkjær tiltræder med øjeblikkelig virkning.
For yderligere information til pressen kontakt Head of Communications i Videnskabernes Selskab, Kristoffer Frøkjær, på tlf.nr. +45 31 14 61 01 eller e-mail: kf@royalacademy.dk.
Om Thomas Sinkjær
Ørsted-øllen ”EXPERIMENTA” er inspireret af Ørsteds liv og virke, og blevet til i et samarbejde mellem Carlsbergfondet, Carlsberg Laboratorium, Husbryggeriet Jacobsen og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Den bliver sat til salg på udvalgte barer og restauranter fra uge 43.
For videnskabernes selskab har det været glædeligt at deltage i samarbejdet, der kan bringe viden om videnskab ud til flere danskere:
– Selskabet arbejder for at styrke videnskabens stilling i landet og fx vise, at de landvindinger, som fortidens forskere gjorde, har skabt nutidens samfund. Præcis ligesom nutidens forskere skaber den fremtid, vores børn skal bebo. Med H.C. Ørsted-øllen håber vi naturligvis, at danskerne får øjnene op for en af landets største forskere, som måske kan inspirere andre til at blive videnskabsfolk og i øvrigt vise grundforskningens enestående vigtighed, forklarer generalsekretær i Videnskabernes Selskab, Lars Arge.
Udover at være en ualmindelig dygtig formidler af videnskab og opfinder af adskillige ord, som vi bruger i dag såsom brint og ilt, var H.C. Ørsted også en meget alsidig forsker. Allerede i 1819 blev Ørsted kendt for at være den første, der ekstraherede alkaloidet piperin fra peber. Derfor brugte Laboratoriets bryggere flere slags peber til at skabe en unik smag til Ørsted-øllen.
– Opskriften er udviklet af forskerne på Carlsberg Laboratorium, som vi har bare opskaleret. Da jeg smagte øllen, vidste jeg, at den skulle vi servere til Copenhagen Beer Week. Den gode nyhed er, at det peber, som forskerne brugte, rosa peber og hvid peber, har fået langt mere karakter i det store bryg, som vi har lavet her på Husbryggeriet. Man kan tydeligt fornemme peber i duft og smag, og Ørsted-øllen går virkelig godt til en saftig bøf, siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen.
Ørsted-øllen er tørhumlet med Pacific Jade og Pacific Gem, der tilføjer en elegant citrus karakter. Maltbyggen kommer udelukkende fra Rudkøbing på Langeland, hvor H.C. Ørsted blev født. Det er første gang, Husbyggeriet Jacobsen på Valby Bakke bruger malt fra eget malteri i et nyt produkt.
– Vi har brugt byg fra Langeland, hvor H.C. Ørsted blev født. Byggen hedder Irina, men det helt unikke ved Ørsted-øllen er, at vi selv har maltet på Husbryggeriets eget malteri. Jeg tror, den gamle brygger Jacobsen, der var så inspireret af Ørsted, ville have været stolt over, at netop denne øl, blev den første øl med malt fra Jacobsens eget malteri, siger Morten Ibsen.
Husbryggeriet Jacobsens version af Ørsted-øllen lanceres i denne uge i forbindelse med Copenhagen Beer Week og kan fra uge 43 købes på udvalgte barer og restauranter. Desuden kan den købes i Carlsbergs webshop.
Derudover serveres den unikke øl på Aarhus Universitet tirsdag d. 10. november kl. 19, når brygmestrene fra Laboratoriet, Erik Lund og Zoran Gojkovic, forelæser. Øllektionen livestreames fra Aarhus Universitet her.
Selskabet for Naturlærens udbredelse (SNU) hædrer nu Charles Marcus, der er Villum Kann Rasmussen-professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og leder af Microsoft Quantum Lab – Copenhagen, med selskabets H.C. Ørsted guldmedalje i fysik samt et rejselegat på 75.000 kr. Anerkendelsen falder sammen med 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Guldmedaljen og rejselegatet er gjort mulig med støtte fra energiselskabet Ørsted.
Medaljen er tildelt på baggrund af indstillinger fra danske universiteter og forskningsinstitutioner, og den faglige bedømmelse er foretaget af et udvalg bestående af fem medlemmer af Videnskabernes Selskab.
Charles Marcus’ forskningsfelt er kvanteelektronik. Med sine banebrydende eksperimenter gennem 30 år har han spillet en helt central rolle i udviklingen af feltet, som i dag er i rivende udvikling hen imod egentlige kvanteteknologier, hvor kvantemekanikken kan tøjles og udnyttes i kvantecomputere. En kvantecomputer vil beregne efter andre principper end traditionelle computere og vil derfor kunne løse visse komplekse problemstillinger meget hurtigere, end det er muligt i dag.
Potentialet er så stort, at det er svært fuldt ud at begribe mulighederne, men eksempelvis vil kvantecomputere kunne simulere store og komplekse molekyler, hvilket muliggør, at blandt andet medicin og vacciner kan designes gennem simulation i stedet for gennem opdagelse. Kvanteforstærkede simuleringer kan også hjælpe i jagten på nye materialer med eftertragtede egenskaber – for eksempel et materiale, der er superledende ved stuetemperatur, så det modstandsfrit kan transportere strøm og derved undgå det strømtab, der sker i vores ledninger i dag.
Professor Dorte Olesen, præsident for SNU siger:
– Charles Marcus er indbegrebet af en moderne videnskabsmand og en yderst fortjent modtager af H.C. Ørsted guldmedaljen i fysik. Ligesom H.C. Ørsted selv er Charles Marcus både forsker og formidler i verdensklasse, og så har han et særligt øje for, hvordan hans forskning kan komme samfundet til gavn. Han er den første udenlandske modtager af guldmedaljen og er kommet til landet med en fantastisk akademisk baggrund, så han er også et glædeligt eksempel på, hvordan Danmark kan tiltrække nogle af verdens allerbedste forskere.
Bygger kvantecomputer
Charles Marcus står også i spidsen for et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Københavns Universitet og Microsoft, som i partnerskab har sat sig for at fremstille en topologisk kvantecomputer. Samarbejdet viser Charles Marcus’ moderne tilgang til forskning, der både kræver et økonomisk og teknologisk engagement fra en stor virksomhed som Microsoft og den videnskabelige ekspertise fra universitetet.
Henrik Poulsen, CEO for Ørsted og HCØ2020-ambassadør siger:
– Når forskning og erhvervsliv arbejder sammen, opstår der nye muligheder, processer kan accelereres, og løsninger kan finde umiddelbar anvendelse til gavn for samfundet. Helt i H.C. Ørsteds ånd har Charles Marcus, Københavns Universitet og Microsoft udnyttet disse gevinster gennem deres samarbejde om at skabe en kvantecomputer, der vil kunne revolutionere teknologien og hjælpe os til at løse både klimaudfordringer og andre problemer, vi står overfor som verdenssamfund.
Charles Marcus siger:
– Jeg er meget beæret over at modtage en guldmedalje fra Selskabet for Naturlærens Udbredelse for min forskning og indsats for at udbrede og advokere for videnskaben. Jeg ynder at se mit arbejde inden for kvanteelektronikken som en naturlig forlængelse af H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen for 200 år siden, så denne anerkendelse fra den danske videnskabsmands eget selskab er en meget stor ære.
Guldmedaljen overrækkes af H.M. Dronningen
SNU’s H.C. Ørsted guldmedalje gives for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder. Medaljen kan gives til forskere, der arbejder i Danmark, og er hidtil tildelt 18 forskere siden 1909, heriblandt to Nobelpristagere, Niels Bohr (1924) og Aage Bohr (1970).
Dette års guldmedalje og rejselegatet vil blive overrakt af Hendes Majestæt Dronningen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab den 27. november 2020. Pressen er velkommen i begrænset omfang, og tilmelding skal ske per mail til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab senest 13. november på kf@videnskabernesselskab.dk.
Charles Marcus vil allerede inden overrækkelsen holde en offentlig forelæsning den 19. oktober 2020 kl. 19 i Auditorium 1 i H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø. Foredraget kræver tilmelding, som kan ske her.
Guldmedaljen og rejselegatet er muliggjort med støtte fra energiselskabet Ørsted. Forelæsningsarrangementet og overrækkelsesceremonien er arrangeret med støtte fra Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen.
Om Charles Marcus
Charles Marcus er født i Pittsburgh, Pennsylvania, voksede op i Sonoma, Californien, og har studeret på Stanford University for senere at vende tilbage til Stanford som professor. Han har en ph.d. i fysik fra Harvard University, hvor han senere også fik job som professor. Efter et sabbatophold i København i 2010 forlod Charles Marcus Harvard og flyttede til Danmark med sin familie for at blive den første Villum Kann Rasmussen-professor sponseret af Villum Fonden og starte Center for Kvanteelektronik på Niels Bohr Institutet sponseret af Danmarks Grundforskningsfond. Centret er vokset og er i dag en kapacitet, der, sammen med kolleger inden for relaterede kvanteforskningsområder, har givet Danmark et markant aftryk på det kvanteteknologiske landkort. Centret har opbygget en særlig status inden for udforskningen af kvantemekanikken og dens anvendelser på elektroniske kredsløb, som trækker tråde tilbage til den kvantefysiske guldalder, som Niels Bohr foranledigede ved instituttets tilblivelse.
Charles Marcus’ mange eksperimenter har spillet en nøglerolle i udviklingen af den beherskelse, som det kræver at manipulere kvantefysiske tilstande i faste stoffer på enkelt-elektronniveau. Igennem årene har hans videnskab drevet en rivende eksperimentel udvikling af alle de teknikker, som det kræver dels at fremstille prøver med komplekse halvlederkredsløb med nanometeropløsning og dels at udføre målinger ved blot få hundrededele af en grad over det absolutte nulpunkt.
Charles Marcus har trænet en lang række af de personer, som kommer til at udgøre den næste generation af internationale topforskere, og han har ydet en kæmpe indsats for at forklare såvel den videnskabelige som den almindelige befolkning, hvilke enorme perspektiver dette felt har. Det har han blandt andet gjort gennem et meget travlt foredragsprogram. Han har en særlig evne til at fange sine tilhørere med sit på samme tid billedrige og præcise sprog, hvilket givetvis har været medvirkende til, at kvantemekanik og det nye felt kvanteteknologi har vundet stor interesse i Danmark og internationalt.
Om Selskabet for Naturlærens Udbredelse – levende formidling gennem snart 200 år
Efter sin store opdagelse tog H.C. Ørsted på en længere foredragsrejse og opdagede, at man i både England og Frankrig havde fået selskaber, hvor alle kunne høre om de nyeste fremskridt inden for fysik og kemi – og om fagenes betydning for erhvervslivet. Han stiftede derfor i 1824 Selskabet for Naturlærens Udbredelse og begyndte selv at holde åbne forelæsninger med adgang for alle i København, og han fandt dygtige forelæsere også i mange andre byer i Danmark. Bryggerfamilien Jacobsen var blandt hans tilhørere i København og de første medlemmer af SNU. SNU fokuserer fortsat på den bedste og nyeste formidling af naturvidenskab, og belønner fremragende forskning og formidling med H.C. Ørsted Medaljer.
Om Ørsted
Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted er inspireret af H.C. Ørsteds nysgerrighed efter at forstå naturen, og H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er grundlaget for moderne produktion af elektricitet, som er kernen i virksomheden Ørsted. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted topper i 2020 Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.000 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark.
Om Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og H.C. Ørsted
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har gennem sin mere end 275-årige historie spillet en central rolle i dansk forskning, og har både i dag og gennem tiden haft forskere af betydelig karakter som fx Niels Bohr, Marie Curie, Albert Einstein og Charles Darwin som medlemmer. H.C. Ørsted var ikke alene medlem af Videnskabernes Selskab, men spillede desuden en hovedrolle i datidens videnskabelige verden fx som sekretær for selskabet gennem mere end 35 år (1815-1851).
Om Carlsbergs Mindelegat for Brygger J. C. Jacobsen
Carlsbergfondet stiftede den 1. oktober 1938 Carlsbergs Mindelegat for Brygger J. C. Jacobsen. Med udgangspunkt i fundatsen støtter Carlsbergs Mindelegat talentudvikling af yngre mennesker samt større og mindre projekter, der bidrager til at formidle og fremme forståelsen for videnskaben og dens betydning i samfundet, med særlig fokus på ungdommen. J.C. Jacobsen var selv en stor beundrer af H.C. Ørsted, hvis forelæsninger i SNU han begyndte at følge som meget ung og lærte meget af.