H.C. Ørsteds guldmedalje uddelt for første gang i 30 år

H.C. Ørsteds guldmedalje uddelt for første gang i 30 år

Foto: Lars Kruse
Selskabet for Naturlærens Udbredelse har i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab uddelt en H.C. Ørsted Guldmedalje i kemi med tilknyttet rejselegat som optakt til 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen (1820). Legatet blev uddelt med støtte fra Carlsbergs Mindelegat og energiselskabet Ørsted.

For første gang i 30 år blev H.C. Ørsted Medaljen i guld uddelt. Den udvalgte modtager, som med medaljen kommer i meget fint forskningsselskab, er kemi-professor Karl Anker Jørgensen fra Aarhus Universitet. Han modtager den for sin internationalt banebrydende forskning inden for katalytisk kemi og sine fremragende evner til at formidle videnskabelige resultater til et bredere publikum i fuld overensstemmelse med H.C. Ørsteds egne visioner f.eks. gennem oprettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824. Guldmedaljen og rejselegatet på 75.000 kr. til Karl Anker Jørgensen er blevet muliggjort på baggrund af støtte fra Carlsbergs Mindelegat og energiselskabet Ørsted.

Optakt til Ørsted 2020 fejringen

Da hendes majestæt Dronningen som den første havde taget plads blandt marmor og maghoni i en fuldt pakket mødesal i videnskabernes selskab, bød præsident Mogens Høgh Jensen velkommen:

– Det er en stor ære at uddele medaljen i guld for første gang i 30 år. Sidst den blev uddelt var det også deres Majestæt der stod for det, sagde han blandt andet henvendt til den interesseret lyttende dronning. Denne gang sker det ikke mindst som optakt til næste års store fejring af HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820, sagde han og henviste dermed til det hav af arrangementer der kommer i 2020 med deltagelse af bl.a. DTU, KU, Astra, og Experimentarium ud over Videnskabernes Selskab.

Siden tog præsidenten for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, Dorte Olesen, ordet og endelig gav formand for udvælgelsesudvalget professor Klaus Boch en motivering for prisen.

Sjælden uddeling

H.C. Ørsted Medaljen i guld gives for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder. Senest blev den i 1989 uddelt til professor Thor A. Bak og blandt modtagerne kan også tælles notabiliter som pH-skalaens opfinder, professor S.P.L. Sørensen i 1909 og de to Nobelpristagere, Niels Bohr (1924) og Aage Bohr (1970).

Karl Anker Jørgensens forskningsfelt er asymmetrisk katalyse. Med udgangspunkt i naturens kemi har han udviklet katalysatorer der kan styre den tredimensionale dannelse og opbygning af molekyler, der forekommer som spejlbilleder af hinanden, så for eksempel kun ét af spejlbilledmolekylerne dannes. I levende organismer forekommer kun én spejlbilledform af et givent molekyle, så forskningen i dannelsen af disse molekyler rækker langt ud over kemien til mennesker, dyr og planter og er grundlaget for alt levende. Karl Anker Jørgensens forskning har blandt andet fundet industriel anvendelse til fremstilling af medicinalprodukter under mere bæredygtige betingelser.

Og så er han en anerkendt formidler med mere end 900 offentlige foredrag, og hundrede vis af radiooptrædender i bæltet:

– Jeg føler, det er rigtigt stort og fantastisk at få sådan en pris. Jeg er stolt af, at man anerkender min forskning, men også at jeg har forsøgt – og måske endda i nogens øjne formået – at bringe kemi ud til dem, der måske synes, kemi er svært, sagde han blandt andet i forbindelse med overrækkelsen.

Efter at have modtaget prisen fra dronningen holdt prismodtageren et kort foredrag om kemiens glæder, som siden efterfulgtes af reception.

Om Karl Anker Jørgensen

 

Karl Anker Jørgensen er født i 1955 og siden 1993 professor i kemi ved Aarhus Universitet. Udover en strålende videnskabelig karriere er han tidligere atlet og vandt i 1970erne flere danmarksmesterskaber, herunder i tikamp. Hans interesse for katalytisk kemi blev vakt i 1985 som postdoc hos Nobelpristageren Roald Hoffmann ved Cornell University. Karl Anker Jørgensen har publiceret 440 artikler i internationale tidsskrifter, og hans artikler er citeret ca. 37.000 gange.

Videnskabernes Selskab har udpeget de to modtagere af dette års Carlsbergfondets forskningspriser

Videnskabernes Selskab har udpeget de to modtagere af dette års Carlsbergfondets forskningspriser

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Ved en festlig aften med royal deltagelse på Glyptoteket blev juristen Michael Rask Madsen og biologen Thomas Kiørboe hyldet for deres fornemme forskningsindsats.

– Det er altid en fornøjelse at læse om de fremragende forskeres arbejde, runger præsident Mogens Høgh Jensens stemme fra talerstolen ud over de godt 200 festklædte tilhørere fordelt ved runde borde i salen. Blandt dem var notabiliteter som Kronprinsesse Mary og Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

– Det er også svært at vælge, men præsidiet oplever det som et privilegium at finde frem til de helt rigtige prismodtagere.

Der er levende lys på bordene, ølmenu tilpasset de gastronomiske frembringelser, der tæller fx stikkelsbærkompot med sorte oliven, og sangene fra DR Juniorpigekor smyger sig smukt og bevægende blandt marmorstatuerne i løbet af aftenen. Det er i det hele taget en begivenhed, hvor alle sejl er sat fra Carlsbergfondets side for at skabe en stemning, der understreger videnskabens betydning i almindelighed og de to prismodtagere i særdeleshed.

Forud for aftenen er gået en lang indsats fra forskere med at indstille deres kollegaer, men også fra præsidiets side med at veje og måle de indstillede ud fra de kriterier, Carlsbergfondet stiller for modtagelsen af den fornemme pris, der blev indstiftet i 2011 på J. C. Jacobsens 200-års fødselsdag. De tæller fx afgørende grundvidenskabelige bidrag og en videnskabelig indsats, der nyder stor og gerne international anerkendelse.

– Begge er passionerede forskere, der har leveret en imponerende og internationalt højt anerkendt forskningsindsats inden for henholdsvis international ret og marineøkologi, udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

Årets modtagere

Selvom begge forskere nu har prisen til fælles, er deres forskningsområder langt fra hinanden.

I motiveringen for Michael Rask Madsen hedder det blandt andet:

– Mikael Rask Madsen er en af verdens absolut førende forskere i krydsfeltet mellem international ret, politik og samfund. Hans originale tilgang, som kombinerer juridiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder, har ført til banebrydende forskning inden for international ret, retssociologi og politisk sociologi. Mikael Rask Madsens grundforskning er på allerhøjeste internationale niveau dokumenteret blandt andet ved, at han leder grundforskningscenteret iCourts. Hans grundforskning har samtidig haft markant og umiddelbar samfundsmæssig betydning, og blandt andet været anvendt af internationale organisationer såsom Europarådet og Den Europæiske Union.

For Thomas Kiøerboe gør det internationale sig også gældende:

– Thomas Kiørboe er en af verdens ledende forskere indenfor den marine økologi, og har spillet en afgørende rolle for vores forståelse af livet i havene. Han er anerkendt globalt for sin originale og provokerende tilgang til forskningen og som pioner indenfor mange områder af den marine økologi. Hans forskning er bemærkelsesværdig ved at trække effektivt på to videnskabelige retninger – biologien og fysikken. Netop i krydsfeltet mellem de to har han skabt store resultater, og blandt andet demonstreret, hvordan fødetilgængelighed i samspil med molekylær diffusion og mikroskala fluidbevægelse bestemmer strukturen af det marine pelagiske fødenet. Resultater, der siden er blevet eftervist igen og igen ved hans talrige feltundersøgelser.

Hver prismodtager hædres med en million kroner. Heraf er 250.000 kr. en personlig hædersbevisning og 750.000 kr. støtte til et forskningsprojekt. Af tidligere modtagere kan nævnes professor i fysik Lene Vestergaard Hau, professor i kognition, kommunikation og kultur Andreas Roepstorff og professor i fysik Jens Kehlet Nørskov.

Carlsbergfondets forskningspris 2019

Carlsbergfondets forskningspris 2019

I anledning af brygger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag i 2011 indstiftede Carlsbergfondet to forskningspriser til hhv. en naturvidenskabelig og en humanistisk/samfundsvidenskabelig forsker. Priserne, som uddeles årligt, er på hver 1 mio. kr. fordelt med 750.000 kr. til det videre forskningsarbejde og 250.000 kr. som en personlig pris.

De to priser gives til aktive danske forskere i ind- eller udland, der har bidraget afgørende til grundforskningen, og som nyder stor videnskabelig anerkendelse. Prisen skal opmuntre til yderligere forskning og kan bruges efter behov til forskningsrejser, udlandsophold, feltarbejder, laboratorieudstyr, eller løn til videnskabelig assistance.

Priserne bliver overrakt af H.K.H. Kronprinsesse Mary ved en festlighed på Glyptoteket søndag den 1. september 2019. Prismodtagerne udpeges af Videnskabernes Selskab, hvis Præsidium har ansvaret for den endelige indstilling af prismodtagerne.

Sagen behandles som fortrolig, indtil modtagernes navne offentliggøres i forbindelse med prisoverrækkelsen. Tidligere indstillede kandidater kan indstilles igen.

Udfyld venligst indstillingsformularen nedenfor og vedhæft i nævnte rækkefølge og som én samlet pdf – en motiveret indstilling (maks. 3 sider) ledsaget af CV og gerne en publikationsliste.

Frist for indstilling er er tirsdag den 23. april 2019 kl. 12.00.

Spørgsmål kan rettes til Mette Miller Danielsen på mda@royalacademy.dk eller +45 33 43 53 14.

L’Oreal og UNESCO uddeler sammen med Videnskabernes Selskab “For Women in Science-pris”

L’Oreal og UNESCO uddeler sammen med Videnskabernes Selskab “For Women in Science-pris”

Tre yngre, kvindelige forskere hædret ved overrækkelse med royal deltagelse.

Ved en ceremoni i den smukke Pompejisal på Carlsberg Akademi overrakte HKH Prinsesse Marie prisen til de tre yngre, talentfulde kvinder: Vida Engmann, adjunkt ved Syddansk Universitet, læge, ph.d. Stine Linding Andersen, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og adjunkt ved Aarhus Universitet Maria Andreasen som dette års modtagere af For Women in Science.

For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag. Videnskabernes selskab medvirker i udvælgelsen af modtagerne og det var derfor naturligt at Præsident for Videnskabernes Selskab, Mogens Høeg Jensen bød velkommen:

– På vegne af Det. Kgl. Danske Videnskabernes Selskab vil jeg byde hjertelig velkommen til L’Oreal og UNESCO prisuddelingen ’For Women in Science’. Det er en stor ære for Selskabet at stå for dette arrangement.

I år er det 11. gang at uddelingen finder sted. Det betyder, at 33 unge kvindelige forskere har modtaget prisen, som gennem alle årerne har givet et stort karriereløft til prismodtagerne, forklarer Mogens Høeg Jensen:

– Når man læser CV’er fra yngre kvindelige forskere – og jeg læser rigtig mange CV’er i min hverdag – er det bemærkelsesværdigt, så ofte L’Oreal prisen optræder. Og fra personlige samtaler med mange tidligere modtagere har jeg gang på gang hørt det sagt, at prisen betyder rigtig meget i den tidligere karriere. Med andre og det er et fantastisk vigtigt samarbejde, vi har mellem L’Oreal og Videnskabernes Selskab!

Prinsesse Marie synes, at ligestillingen indenfor forskningen går for langsomt

Siden blev ordet givet til Prinsesse Marie, der i sin egenskab af protekor for Den Danske UNESCO-Nationalkommission forstod overrækkelsen af prisen. For hende spiller prisen en stor rolle:

– Den store udfordring er, at der er for få kvindelige forskere, når vi taler topniveau. I 2011 var 16% af de danske professorer kvinder – i 2017 var tallet 22%. Det går for langsomt. Og der skal flere greb til at hjælpe udviklingen på vej – og priser er én måde at vise anerkendelse på, fortalte hun og fortsatte:

– Det er med stolthed og glæde at vi i dag kan hædre 3 unge forskere, der med deres indsats aftvinger respekt og fortjener stor anerkendelse. Jeres arbejde bidrager til løsningen af vigtig videnskabelig udfordringer og løfter Danmark som forskningsnation. Det er noget at være stolt af!

Med æren følger 110.000 kr. til hver prismodtager, som skal bruges til det aktuelle forskningsprojekt.

De tre modtagere er:

Læge, ph.d. Stine Linding Andersen

Stine Linding Andersen er læge og forsker ved Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk Institut. Stine forsker i betydningen af thyroidea sygdomme hos gravide. Stine klarlægger jodindtaget hos gravide i Danmark og undersøger forstyrrelser i stofskifte hos gravide og deres betydning for graviditetsforløbet og barnets udvikling, især hjernen. Stines forskning vil bidrage til optimal diagnostik og behandling af stofskiftesygdomme hos gravide og til overvejelserne om, hvorvidt man rutinemæssigt bør undersøge thyroidea funktionen hos alle gravide i Danmark.

Adjunkt Maria Andreasen

Maria Andreasens forskning er centreret om biofysiske undersøgelser af protein aggregering. Protein aggregering ses som strukturerede og velordnede klumper af proteiner og forekommer både i forbindelse med sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s, og som funktionelle materialer, der udnyttes af bakterier i biofilm-dannelse i forbindelse med etablering af bakterielle infektioner. Maria arbejder med at undersøge og forstå de molekylære mekanismer, der fører til uønsket protein aggregering og dermed også at finde en metode til at modvirke dem.

Adjunkt Vida Engmann

Vida Engmann forsker i stabilisering af organiske, miljøvenlige polymersolceller. De har mange fordele, bl.a. mekanisk fleksibilitet, lav vægt og lav pris. Derfor kan de inkorporeres i mange forskellige applikationer. Organiske solceller har imidlertid den udfordring, at de har en dårlig holdbarhed. Vida er pioner indenfor forskningen i polymersolceller og har udviklet en metode til at forbedre de organiske solcellers stabilitet. Dermed opnås en 10 gange effektforøgelse fra solcellerne over tid, hvilket er det højeste opnået til dato på verdensplan.

For Women in Science: Prismodtagere 2019

For Women in Science: Prismodtagere 2019

Foto: Camilla Winther
For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

Tre unge kvindelige forskere er hvert år blevet hædret med L’Oréal-UNESCO For Women In Science-priserne, som L’Oréal uddeler i samarbejde med den danske UNESCO-nationalkommission og Videnskabernes Selskab. Onsdag den 15. maj 2019 blev priserne overrakt ved en ceremoni i den smukke Pompejisal på Carlsberg Akademi.

Som protektor for Den Danske UNESCO-Nationalkommission overrakte H.K.H. prinsesse Marie priserne og holdt forinden en tale om udfordringen med at få flere kvinder i forskning på topniveau.

Efterfulgt af en tale af Scientific Director for L’Oréal Danmark, Jeanette Haugel-Nielsen, fortalte prismodtager fra 2017, Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen (KU), om, hvilken ændring det har gjort for hende at modtage prisen. Kirsten blev i marts 2019 hædret som 1 af 15 ”International Rising Talent” blandt For Women in Science-prismodtagere fra 117 lande.

Hver af de tre prismodtagere modtog en flot motivering af medlemmerne af bedømmelsesudvalget.

Læs nedenfor om 2019-prismodtagerne.

Prismodtagerne 2019 er (fra venstre mod højre på ovenstående billede):

Adjunkt Vida Engmann

Vida Engmann forsker i stabilisering af organiske, miljøvenlige polymersolceller. De har mange fordele, bl.a. mekanisk fleksibilitet, lav vægt og lav pris. Derfor kan de inkorporeres i mange forskellige applikationer. Organiske solceller har imidlertid den udfordring, at de har en dårlig holdbarhed. Vida er pioner indenfor forskningen i polymersolceller og har udviklet en metode til at forbedre de organiske solcellers stabilitet. Dermed opnås en 10 gange effektforøgelse fra solcellerne over tid, hvilket er det højeste opnået til dato på verdensplan.

Læge, ph.d., Stine Linding Andersen

Stine Linding Andersen er læge og forsker ved Klinisk Biokemisk Afdeling og Klinisk Institut. Stine forsker i betydningen af thyroidea sygdomme hos gravide. Stine klarlægger jodindtaget hos gravide i Danmark og undersøger forstyrrelser i stofskifte hos gravide og deres betydning for graviditetsforløbet og barnets udvikling, især hjernen. Stines forskning vil bidrage til optimal diagnostik og behandling af stofskiftesygdomme hos gravide og til overvejelserne om, hvorvidt man rutinemæssigt bør undersøge thyroidea funktionen hos alle gravide i Danmark.

Adjunkt Maria Andreasen

Maria Andreasens forskning er centreret om biofysiske undersøgelser af protein aggregering. Protein aggregering ses som strukturerede og velordnede klumper af proteiner og forekommer både i forbindelse med sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s, og som funktionelle materialer, der udnyttes af bakterier i biofilm-dannelse i forbindelse med etablering af bakterielle infektioner. Maria arbejder med at undersøge og forstå de molekylære mekanismer, der fører til uønsket protein aggregering og dermed også at finde en metode til at modvirke dem.

Indkaldelse af indstillinger til H.C. Ørsted guldmedaljen i kemi

Indkaldelse af indstillinger til H.C. Ørsted guldmedaljen i kemi

Foto: C.A. Jensen maleri af H.C. Ørsted, SMK (open source)
Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) har besluttet, at der i samarbejde med Videnskabernes Selskab uddeles to priser i forbindelse med 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen (1820). Priserne består af en guldmedalje og et rejselegat på 75.000 kr. og er finansieret af firmaet Ørsted.

Den første uddeles i kemi i efteråret 2019 og den næste i fysik uddeles i 2020.

SNU’s direktion har nedsat et nomineringsudvalg bestående af følgende personer:

  • Professor Klaus Bock, formand
  • Professor Torkild Andersen
  • Professor Anja Boisen
  • Professor Mogens Høgh Jensen
  • Professor Povl Krogsgaard-Larsen

Indstillinger til kemi-prisen bestående af motivation samt et fuldt CV bedes sendt til formanden for nomineringsudvalget senest 31. marts 2019 på følgende mail: Klaus.bock@privat.dk. Der er ikke noget ansøgningsskema. Dog bedes man holde sig inden for 1 A4-ark med normal læselige typografi for hvad angår motivationen. Der er ingen begrænsninger på længden af det fulde CV.

Guldmedaljen og prisen forventes overrakt af Hendes Majestæt Dronningen i det Kongelige Videnskabernes Selskab i løbet af efteråret 2019.

Kriterier for tildeling af H.C. Ørsted Medaljen

H.C. Ørsted Medaljen i guld gives for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder. Der skal være tale om forskning i verdensklasse, og modtageren skal have publiceret inden for de seneste seks år. Prismodtageren skal være af dansk nationalitet eller også skal det prisbelønnede arbejde være udført i Danmark, såfremt der er tale om en udenlandsk prismodtager.

Tidligere modtagere af H. C. Ørsted Medaljen:

  • 1989: Professor Thor A. Bak
  • 1977: Professor K.A. Jensen
  • 1974: Professor Jens Lindhard
  • 1970: Professor Chr. Møller
  • 1970: Professor Aage Bohr
  • 1965: Professor Bengt Strömgren
  • 1959: Professor J.A. Christiansen
  • 1959: Civilingeniør Paul Bergsøe
  • 1952: Professor Alex Langseth
  • 1941: Professor Kaj Linderstrøm-Lang
  • 1928: Professor P.O. Pedersen
  • 1928: Professor Niels Bjerrum
  • 1928: Professor J.N. Brøndsted
  • 1924: Professor Niels Bohr

Man kan læse mere om guldmedaljen på SNU’s hjemmeside.

Dronningen uddeler stor videnskabspris i Videnskabernes Selskab

Dronningen uddeler stor videnskabspris i Videnskabernes Selskab

Det var med stor glæde professor Marie Louise Nosch i dag modtog Dronning Margrethe IIs videnskabspris for sin alsidige og tværvidenskablige forskning.

Det er 4. gang, at prisen der bærer Majestætens eget navn bliver uddelt, som det skete den 24. april i de smukke omgivelser i Videnskabernes Selskab. De historiske lokaler er som skabt til uddelingen af en sådan pris:

– Deres Majestæt, ærede prismodtager, mine damer og herrer. På vegne af det kongelige danske videnskabernes selskab er det mig en stor glæde at byde velkommen til uddelingen af Dronning Margrethe ll’s videnskabspris for 2019, startede Præsident Mogen Høeg Jensen sin velkomst.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede prisen i 2015 i anledning af Selskabets protektor HM Dronningens 75 års fødselsdag, og vil blive overrakt én gang årligt de næste 25 år. Når prisen i går netop til Marie Louise Nosch skyldes det blandt andet det store tværfaglige sigte i hendes forskning, forklarer Præsident for selskabet Mogens Høeg Jensen:

– Marie Louise Nosch har i løbet af de seneste år opbygget et meget levende forskningsmiljø på verdensplan og ydet afgørende forskningsresultater inden for tekstilforskning. Hendes forskningsområde er særdeles tværvidenskabeligt med tilknytning til store fagområder som historie, arkæologi, fysik og tekstile håndværk. På den baggrund har hun været i stand til at give den humanistiske forskning nye metoder til at forstå aspekter af fortiden og historien, som hidtil har været underbelyst.

Sideløbende har Marie-Louise Bech Nosch også på fornem vis været i stand til at formidle sine forskningsresultater og store indsigt til det brede publikum – lige meget om det så gælder kronologien for knaphuller eller Linear B – det skriftsystem som bronzealdersamfundet i Grækenland brugte længe før alfabetet blev opfundet. Selv er hun naturligt nok meget glad for prisen:

– Deres majestæt, kære familie, venner og kollegaer – af hjertet tak, sagde hun blandt andet. – Det er en meget stor ære og glæde for mig personligt, og for hele tekstilforskningsmiljøet i Danmark, at modtage Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019. Dronningen har vist sin støtte og interesse gennem mange år. Hendes store historiske overblik, hendes dybe faglige viden i arkæologi og kunst, og den intense taktile aktivitet med håndarbejde og tekstile teknikker giver os en fælles erfaringsgrund. Hun er en inspiration for os.

Prisen er på 100.000 kroner, der går til forskeren.

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2019

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2019

Foto: Videnskabernes Selskab
Medaljen uddeles årligt til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation. I 2019 modtog Professor Gemma C. Solomon medaljen for sit enestående videnskabelige arbejde indenfor kvanteinterferens.

Gemma Clare Solomon Larsen, der er professor ved Kemisk institut ved KU, har sammen med sit forskerteam opnået spændende resultater ved at anvende såkaldt destruktiv kvante-interferens, hvor man ”slukker” for strømmen ved hjælp af enkelte molekyler. Målet er at anvende kemi til at finde frem til de molekyler, som kan lede strøm uden at skabe varme og måske endda nedkøle et system. På den måde kan hendes forskning muligvis hjælpe i hele den igangværende grønne omstilling af samfundet.

Skelsættende nyopdagelser

I sin bedømmelse har bedømmelsesudvalget lagt vægt på flere af hendes klare kvaliteter:
”Du har en klar linje i din forskning, der har ført til en imponerende videnskabelig produktion og flere skelsættende nyopdagelser”, skriver de blandt andet og betoner, at hun desuden har leveret et meget væsentligt teoretisk bidrag til forståelsen af betydningen af kvanteinterferens for den elektriske ledningsevne af enkeltmolekyler med konjugerede dobbeltbindinger, og at hun sammen med eksperimentelle grupper har udvidet dette begreb og for første gang vist betydningen af interferens i enkeltbindingerne. Hendes imponerende CV kan findes her.

Naturvidenskaben vandt

Hendes forskningskarriere startede ellers med et ben i både naturvidenskab og jura på universitetet i Sidney i Australien.

– Molekylerne blev efterhånden mere og mere interessante og på et tidspunkt indså jeg, at jeg simpelthen bare havde det sjovere med naturvidenskaben! Jeg har aldrig fortrudt mit valg, har hun udtalt, da hun i 2013 modtog penge fra den frie forskningsfond som Sapre Aude forskningsleder.

Mange år på bagen

Spøger man præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen, er han glad for at kunne uddele medaljen, som han mener har stor betydning:

– Sølvmedaljen fra Videnskabernes Selskab nævnes første gang i 1781 og har dermed ganske mange år på bagen. For Videnskabernes Selskab har det dermed givet mulighed for at honorere fremragende forskere gennem tiden. Det gør det stadig, og med sølvmedaljen er selskabet desuden med til at sætte retning for hvad god forskning er, og hvordan det udøves ind i fremtiden.

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab. Portræt af Marie-Louise Bech Nosch
Professor i antikhistorie, Marie Louise Bech Nosch, modtog H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019.

H.M. Dronning Margrethe overrakte prisen ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab onsdag den 24. april.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede i 2015 en videnskabspris i anledning af Selskabets protektor HM Dronningens 75 års fødselsdag. Det er den eneste pris i Dronningens eget navn.

Prisen skal overrækkes én gang årligt de næste 25 år. Prisen, som er på 100.000 kr. gives til en fremragende forsker under 50 år inden for de videnskaber, som Selskabet repræsenterer.

Det er 4. gang, at prisen der bærer Majestætens eget navn bliver uddelt, som det skete den 24. april i de smukke omgivelser i Videnskabernes Selskab. De historiske lokaler er som skabt til uddelingen af en sådan pris.

– Deres Majestæt, ærede prismodtager, mine damer og herrer. På vegne af det kongelige danske videnskabernes selskab er det mig en stor glæde at byde velkommen til uddelingen af Dronning Margrethe ll’s videnskabspris for 2019, startede Præsident Mogen Høeg Jensen sin velkomst.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede prisen i 2015 i anledning af Selskabets protektor HM Dronningens 75 års fødselsdag, og vil blive overrakt én gang årligt de næste 25 år. Når prisen i går netop til Marie Louise Nosch skyldes det blandt andet det store tværfaglige sigte i hendes forskning, forklarer Præsident for selskabet Mogens Høeg Jensen:

– Marie Louise Nosch har i løbet af de seneste år opbygget et meget levende forskningsmiljø på verdensplan og ydet afgørende forskningsresultater inden for tekstilforskning. Hendes forskningsområde er særdeles tværvidenskabeligt med tilknytning til store fagområder som historie, arkæologi, fysik og tekstile håndværk. På den baggrund har hun været i stand til at give den humanistiske forskning nye metoder til at forstå aspekter af fortiden og historien, som hidtil har været underbelyst.

Sideløbende har Marie-Louise Bech Nosch også på fornem vis været i stand til at formidle sine forskningsresultater og store indsigt til det brede publikum – lige meget om det så gælder kronologien for knaphuller eller Linear B – det skriftsystem som bronzealdersamfundet i Grækenland brugte længe før alfabetet blev opfundet. Selv er hun naturligt nok meget glad for prisen:

– Deres majestæt, kære familie, venner og kollegaer – af hjertet tak, sagde hun blandt andet. – Det er en meget stor ære og glæde for mig personligt, og for hele tekstilforskningsmiljøet i Danmark, at modtage Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019. Dronningen har vist sin støtte og interesse gennem mange år. Hendes store historiske overblik, hendes dybe faglige viden i arkæologi og kunst, og den intense taktile aktivitet med håndarbejde og tekstile teknikker giver os en fælles erfaringsgrund. Hun er en inspiration for os.

Læs motivationen af prismodtageren og se programmet her.

Dansk topforsker modtager Niels Bohr guldmedaljen

Dansk topforsker modtager Niels Bohr guldmedaljen

One of the world’s leading researchers on catalysis, Prof. Jens Kehlet Nørskov from the Technical University of Denmark (DTU), received the Niels Bohr International Gold Medal today. The medal was presented by HM Queen Margrethe at a special event at the Carlsberg Academy in Copenhagenwas and it was founded by the Danish Society of Engineers, IDA. (Photo: Lars Svankjær)
En af verdens førende forskere inden for katalyse, professor Jens Kehlet Nørskov fra DTU, modtager Niels Bohr International Gold Medal. Medaljen er indstiftet af Ingeniørforeningen, IDA, og blev overrakt af Hendes Majestæt Dronningen ved et arrangement på Carlsberg Akademi i København den 7. oktober 2018 – på Niels Bohrs fødselsdag.

Dermed bliver Jens Kehlet Nørskov den 12. i rækken af fremtrædende fysikere og ingeniører, som har modtaget medaljen, der blev oprettet i 1955 som en hyldest til Niels Bohr.

Jens Kehlet Nørskov har en omfattende videnskabelig produktion bag sig og er en af verdens mest citerede forskere inden for sit område. Efter en årrække ved Stanford University i Californien, vendte han i 2018 hjem til Danmark for at opbygge et nyt center for katalyseteori ved DTU.

Omdrejningspunktet for Jens Nørskovs forskning er forståelsen af fysiske og kemiske processer på materialeoverflader. Hans begreber og modeller udgør et vigtigt grundlag for forståelsen af heterogen katalyse og anvendes i vid udstrækning inden for både videnskab og industri.

Som det hedder i indstillingen af prismodtageren:

– Jens Nørskovs arbejde er af stor betydning samfundsmæssigt. Udviklingen af nye katalysatorer til at omdanne energi fra solen til grønne brændstoffer og kemikalier er af yderste vigtighed for at undgå den omfattende brug af fossile brændstoffer, som er så ødelæggende for miljøet og klimaet. Jens Nørskov går rent videnskabeligt i spidsen for en sådan indsats.

Det er første gang, siden Niels Bohr selv modtog guldmedaljen i 1955, at medaljen gives til en dansker. Med tildelingen indskriver Jens Nørskov sig i en prominent kreds af modtagere, idet medaljen gennem årene er blevet uddelt til færre end 9 nobelprismodtagere.

Årets uddeling er sket i et samarbejde mellem Ingeniørforeningen, IDA, Niels Bohr Instituttet, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet, der har doneret de 100.000 euro, som følger med medaljen.

Jens Kehlet Nørskov er naturligvis medlem af Videnskabernes Selskab ligesom Niels Bohr selvfølgelig også var det. Selskabets præsident, der selv er fysiker på Niels Bohr Institutet, var vært ved prisoverrækkelse. Han udtaler om prismodtageren:

– Jens Nørskov er et fortræffeligt valg som modtager af Niels Bohr medaljen. Han har ydet helt fundamentale forskningsbidrag til forståelsen af fysiske systemer – bidrag, som er blandt de højest citerede i verden. Derudover har Jens Nørskov også bidraget med mange praktiske anvendelser af sin forskning til stor gavn for samfundet. Videnskabernes Selskab ønsker stort tillykke med den flotte pris.