Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2018

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2018

Foto: Privat
Videnskabernes Selskab uddeler hvert år en sølvmedalje til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation. Lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme fra Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet modtog Sølvmedaljen 2018 for sin forskning i Det Gamle Testamente.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab uddeler hvert år en sølvmedalje til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation. I 2018 tildeltes Sølvmedaljen lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme fra Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet for hendes forskning i Det Gamle Testamente.

Medaljen blev overrakt af Selskabets præsident ved et medlemsmøde torsdag den 25. oktober 2018. Med den smukke sølvmedalje følger et prislegat på 100.000 kr. til modtagerens forskning. Et “sølvmedaljeudvalg” bestående af medlemmer med relevant faglig baggrund udpeget modtagere blandt kandidater indstillet af universitetsforskere.

Udvalget skriver i deres begrundelse for valget af Anne Katrine de Hemmer Gudme:

Anne Katrine de Hemmer Gudme er en yngre, meget lovende, kvindelig forsker, der på ganske kort tid har opbygget en imponerende forskning i Det Gamle Testamente, der er bredt anerkendt både inden- og udenlandsk. Hun fremviser en markant evne til at operere i et krydsfelt mellem discipliner fra både socialvidenskab og humaniora (antropologi, arkæologi, religionshistorie), og på tværs af en række klassiske sprog (akkadisk, aramæisk, hebraisk, græsk, latin, ugaritisk).

Anne Katrine de Hemmer Gudme var fra 2013 til juni 2018 professor MSO ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, hvor hun nu er ansat som lektor. Hun modtog sin ph.d.-grad i 2011 samme sted for afhandlingen Before the God in This Place for Good Remembrance: A Comparative Analysis of the Aramaic Dedicatory Inscriptions from Mount Gerizim, Beihefte zur Zeitschrift für die Alttestamentliche Wissenschaft 441 (Berlin: De Gruyter 2013).

Hun har endvidere modtaget universitetets guldmedalje (2007) samt et Humboldt Stipendium (2013-14) til forskningsophold ved Universitetet i Göttingen. Hendes anden monografi, Hospitality in the Hebrew Bible: An Anthropological Analysis of the Role, Function and Literary Use of Hospitality in the Hebrew Bible, er antaget til udgivelse på forlaget Bloomsbury i The Library of Hebrew Bible/Old Testament Studies Series med forventet udgivelsesdato i 2019/20.

Anne Katrine de Hemmer Gudme er involveret i forskningsledelse på højt internationalt plan: Hun er leder af OTSEM-netværket. Et netværk for gammeltestamentlige forskere tilknyttet 16 forskellige universiteter i 8 forskellige nordeuropæiske lande. Hun har siddet i styregruppen for forskningsprojektet ”Ritual and the Emergence of Early Christian Religion: A Socio-Cognitive Analysis”, et projekt der inddrager internationale forskere fra en række forskellige videnskabsgrene. Hun er endvidere formand for forskningsenheden ”Anthropology and the Bible” under the European Association of Biblical Studies.

Udvalget finder, at Anne Katrine de Hemmer Gudme allerede har en meget imponerende forskningskarriere, og at tildelingen af Sølvmedaljen 2018 kan bidrage positivt til hendes videre udvikling som forsker.

Hun udviser en høj grad af selvstændighed i sine tværfaglige tilgange til Det Gamle Testamente, der elegant kombinerer antropologiske, arkæologiske, filologiske og litterære indfaldsvinkler med bibelsk eksegese. Med denne ganske særegne syntese af videnskabelige metoder formår hun at skabe videnskabelige gennembrud, der favner bredt inden for det humanistiske område. Det er os derfor en glæde at indstille Anne Katrine de Hemmer Gudme til Selskabets sølvmedalje.

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2018

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2018

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Professor i Spaniens historie, Morten Rievers Heiberg, modtog H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2018.

H.M. Dronning Margrethe overrakte prisen ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab onsdag den 18. april kl. 16.00. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede i 2015 en videnskabspris i anledning af Selskabets protektor H.M. Dronningens 75 års fødselsdag. Det er den eneste pris i Dronningens eget navn.

Prisen skal overrækkes én gang årligt de næste 25 år. Prisen, som er på 100.000 kr. gives til en fremragende forsker under 50 år inden for de videnskaber, som Selskabet repræsenterer.

Morten Rievers Heiberg, som er en af Danmarks fremmeste forskere i inden for spansk historie og samfundsforhold, udtaler om prisen:

– Jeg er dybt beæret og meget taknemmelig over at modtage H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. Jeg tolker prisen ikke alene som en cadeau til undertegnede, men især som en anerkendelse af den frugtbare og meget forskelligartede forskning, der foregår ved sprogfagene på Københavns Universitet. International historie har ikke altid haft den store bevågenhed i danske forskermiljøer, men en fornem pris som denne kan være med til at sætte fokus på betydningen af arkivbaseret forskning i international politik.

Selskabets præsidium har forestået udvælgelsen af prismodtageren efter indstilling fra medlemmerne. Præsident Mogens Høgh Jensen begrunder udvælgelsen:

– Morten Rievers Heiberg lever på fornemste vis op til fundatsen for Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. Han har præsteret en bred vifte af nybrydende videnskabelige resultater og arbejder i høj grad tværvidenskabeligt inden for tre store fagområder: historie, romanske sprog og jura. Morten Rievers Heiberg har også på fornemste vis været i stand til at formidle sin forskning og store viden til det brede publikum – ikke mindst vedrørende politiske og sociale forhold i Spanien og i særdeleshed om uafhængighedsbevægelsen i Catalonien.

Morten Rievers Heiberg er professor i Spaniens nyere historie og kultur, samfundsforhold og politik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Han har været medlem af Det kongelige Videnskabernes Selskab siden foråret 2017.

I 2016 modtog han et Semper Ardens-stipendium fra Carlsbergfondet med titlen “The Moratinos files. The untold history of international affairs 2004-2010”, med henblik på at skrive en monografi, der på grundlag af et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale og interviews med nøglefigurer i det internationale samfund analyserer og perspektiverer transformationen i de internationale relationer efter årtusindeskiftet.

Morten Rievers Heiberg er en uhyre flittig forsker, der er gået nye veje som historiker for at forstå den udenrigspolitiske beslutningsproces, både teoretisk og metodisk. I stedet for som traditionel udenrigspolitisk historieskrivning at fokusere på de formelle diplomatiske forbindelser, har Morten Rievers Heiberg gennem sit forfatterskab arbejdet ud fra en tese om, at den udenrigspolitiske proces i et betydeligt omfang er præget af uformelle politiske aktører, som kan agere mere frit og endda i direkte modstrid med den officielle diplomatiske linje. Morten Rievers Heiberg antagelse har den metodiske konsekvens, at kildetyper, der hidtil har været negligeret, inddrages i den udenrigspolitiske analyse med nye indsigter til følge.

Morten Rievers Heiberg har markeret sig med en stærk forskningsprofil ikke kun inden for samtidshistorie, men også inden for politiske og juridiske felter. Hans styrke på dette felt skyldes ikke mindst hans særlige baggrund som udreder og ekspert i forbindelse med hans arbejde med PET-kommissionen og DIIS. Dette udredningsarbejde har givet ham et blik for kildetyper, der ikke normalt (kan) vurderes rigtigt af historikere uden en juridisk-politimæssig erfaring.

Hans forskning markerer sig med en stærk international profil. Hans forskning har allerede nu har nået høj anerkendelse, og den er publiceret på de førende internationale forlag. Tyngdepunktet i Morten Rievers Heibergs forskning er politiske forhold og samfundsforhold i Sydeuropa særligt Spanien og Italien. Det dækker – ud over spansk historie, politik og kultur – italiensk og europæisk historie samt dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Særligt hans forskning i Spaniens udenrigspolitiske historie, som ikke mindst af politiske grunde har været et kompliceret område, har vakt international opmærksomhed, og Morten Rievers Heiberg må betragtes som en af de førende forskere inden for feltet. Hans bøger om Den Spanske Borgerkrig samt Anden Verdenskrig placerer sig centralt i den internationale forskningsdiskussion og citeres således af en lang række internationalt førende forskere inden for spansk historie, bl.a. Stanley Payne, Paul Preston, Gabriel Jackson, Angel Viñas, François Godicheau og mange flere.

Hans forskning i Spaniens og Italiens historie er tillige anmeldt eller omtalt af førende spanske og italienske aviser, ligesom hans viden om spansk, italiensk og europæisk historie og kultur samt dansk sikkerheds- og udenrigspolitik har afstedkommet en betydelig efterspørgsel i danske medier.

I 2018 har han fået udgivet en monografi om Spaniens transition til demokrati i The Harvard Cold War Studies Book Series, en af samtidshistorieforskningens mest prestigiøse monografiserier.

Morten Rievers Heiberg arbejder aktuelt med planer om et større tværfagligt projekt om ”Transnational War 2 volunteering in the 20th century”, som er et emne, der ikke tidligere er forsket samlet i. Det handler om de frivilliges motivationer i ikke-national krigsførelse, fra Spaniens-frivillige frem til moderne sammenlignelige krigskonflikter, herunder også (post)koloniale konflikter og krigsførelse i forbindelse med islamiske grupperinger. Han understreger paradokset mellem den globaliserede verden i dag og et Europa, der stadigvæk er forankret i en national tankegang.

I medierne er Morten Rievers Heiberg en hyppigt anvendt debattør på grund af hans store viden, gode formidlingsevner og behagelige væsen. Han er solidt forankret i historiske metoder og har samtidigt evnet at forny dem. Han har ikke alene forstået at kaste nyt lys over kendte emner, men også udnytte den nyerhvervede viden til at belyse aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger.

Sølvmedaljemodtagere 1974-2017

Sølvmedaljemodtagere 1974-2017

Modtagerne af Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje og prislegat 1974-2017 (skifter ml. humaniora/samfundsvidenskab og naturvidenskab):

  • 1974: Grith Lerche
  • 1976: Claus Bjørn, historiker
  • 1978: Martin Ghisler, geolog
  • 1979: Niels Elers Koch
  • 1980: Jens Peter Møberg, KVL
  • 1981: Barbro Jende Striid
  • 1982: Peter Nansen, veterinær parasitologi
  • 1983: John Rose-Hansen, Inst. For Petrologi, KU
  • 1984: –
  • 1985: Sigrid Tue Jørgensen, KVL
  • 1986: –
  • 1993: Per Ingesmann
  • 1994: –
  • 1995: –
  • 1996: –
  • 1997: Anders Barfod
  • 1998: Karsten Albæk, Institut for Økonomi, KU
  • 1999: Bo Brummerstedt Iversen, Instituit for Kemi, AU
  • 2000: Dan Zahavi, Institut for medier, erkendelse og formidling, KU
  • 2001: –
  • 2002: –
  • 2003: Thomas Heine Nielsen, Saxo-Instituttet, KU
  • 2004: Daniel Otzen, Institut for Bioteknologi, AAU
  • 2005: –

Fra 2006 tildeles sølvmedaljen sammen med et beløb på 100.000 kr. til modtagerens forskning: 

  • 2006: Mads Kähler Holst, Nationalmuseet og Moesgaard, AU
  • 2007: Anders Søndberg Sørensen, Niels Bohr Institutet, KU
  • 2008: David Bloch, Saxo Instituttet, KU
  • 2009: Søren Galatius, Stanford University
  • 2010: Christian Rostbøll, Inst. for Statskundskab, KU
  • 2011: Lene Oddershede, Niels Bohr Instituttet, KU
  • 2012: Kasper Boye, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU
  • 2013: Niels Mailand, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research
  • 2014: Rubina Raja, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
  • 2015: Jes K. Jørgensen, Niels Bohr Institutet, KU
  • 2016: Rebecca Adler Nisssen, Inst. for Statskundskab, KU
  • 2017: Thomas Gilbert, Statens Naturhistoriske Museum, KU

For Women in Science: Prismodtagere 2017

For Women in Science: Prismodtagere 2017

For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

Det er 10. gang priserne blev overalt i Danmark, og Videnskabernes Selskab har været med fra starten: Selskabets præsident, professor i kvantefysik, Mogens Høgh Jensen, udtaler:

– Jeg er stolt af, at Videnskabernes Selskabets medlemmer har tre faste pladser i bedømmelsesudvalget for denne vigtige pris, og at Selskabets lokaler hvert år har været rammen om prisoverrækkelsen. Vi håber, at vi med dette bidrag kan være med til at sætte større fokus på unge, især kvindelige, forskere, og på den måde være med til at sikre ligestilling i toppen af danske forskning også i fremtiden. Alt tyder på, at der er brug for synlige rollemodeller til at inspirere unge kvinder til at vælge en forskerkarriere inden for naturvidenskab.

Årets prismodtagere kommer fra meget forskellige forskningsområder, men de har det til fælles, at de har opnået ekstremt flotte resultater på trods af deres forholdsvis korte karriere:

Foto: L’Oréal / Stine Heilmann

Sofia Ribeiro er 36 år, marinbiolog og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Sofias forskning ligger i grænseområdet mellem g​eologi og biologi og bidrager til at skabe et præcist billede af, hvordan vores klima har forandret sig og påvirket biosfæren igennem tid, med særligt fokus på Arktis, verdens mest klimafølsomme region. Ved at studere biologiske spor bevaret i de marine sedimenter fra havbunden ud for Grønland, rekonstruerer Sofia samspillet mellem klima, havisen og det arktiske økosystems struktur (diversitet) og funktion (produktivitet).

Målet er at forudsige, hvordan de marine økosystemer påvirkes af de store klimaforandringer som dem, der nu sker i Arktis. Sofia blev tildelt et VILLUM Young Investigator programme legat i 2014, og har vundet Tyge Christensen’s pris for bedste videnskabelig artikel to ​gange. I de sidste fem år har hun deltaget på fire videnskabelige ekspeditioner til Grønland. Sofia Ribeiro er oprindelig fra Portugal men flyttede til Danmark i 2008. Hun bor i København med sin mand og to børn.

Foto: L’Oréal / Stine Heilmann

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen er 32 år og adjunkt på Kemisk Institut på Københavns Universitet. Hun beskæftiger sig med materialekemi, der har haft en enorm betydning for udviklingen af teknologi til vores moderne samfund, og gennem de seneste år har forskning vist, at nanomaterialer, dvs. materialer med dimensioner på nanometerskala, kan give nye muligheder for at forbedre effektiviteten af energiteknologier som batterier, katalyse, og i solceller. Ved hjælp af nye røntgen- og neutronspredningsteknikker udforsker Kirsten M. Ø. Jensen nanomaterialer på atomart niveau.

Udover at studere strukturen af nye materialer, benytter gruppen også tidsopløste målinger til at følge dannelsen af nye nanomaterialer og forstå, hvordan vi kan designe nye materialer med skræddersyede egenskaber til nye teknologiske fremskridt. Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen har tidligere forsket på Columbia University i New York og bor nu i København.

Foto: L’Oréal / Stine Heilmann

Katrine Ter-Borch Gram Schjoldager er 37 år og adjunkt ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Copenhagen Center for Glycobiology. Hun modtager 110.000 kr. til sin forskning i glykobiologi, der er et relativt nyt felt inden for biomedicin. I sin forskning i glykobiologi laver Katrine ter-Borch Gram Schjoldager biokemiske og molekylære forsøg og undersøger påsætning af sukre på eksempelvis proteiner og lipider.

Målet er at forstå, hvilken effekt disse sukkermolekyler har på eksempelvis proteiner for at kunne afkode molekylære mekanismer i menneskets normale sunde tilstand, men også når kroppens celler bliver syge. Når man forstår, hvordan disse mekanismer fungerer, kan denne viden bruges til at forstå sygdomsudvikling og til at designe nye og mere robuste lægemidler. Katrine Ter-Borch Gram Schjoldager bor i Vedbæk med sin mand og to børn.

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2017

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2017

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Onsdag den 19. april 2017 overrakte H.M. Dronningen prisen til professor Bo Brummerstedt Iversen fra Aarhus Universitet.

Bo Brummerstedt Iversen, som er en af Danmarks fremmeste forskere i inden for krystallografi, materialekemi og nanoscience udtaler om prisen:

– Forskning er ligesom kunst en kreativ proces, og man er som forsker evigt usikker på sig selv. Det er et fantastisk rygklap og en særlig anerkendelse som forsker at modtage en pris fra Danmarks dronning. Både fordi hun er vores majestæt, men også fordi hun selv er et meget kreativt menneske. Jeg er dybt taknemmelig.

Selskabets præsidium har forestået udvælgelsen af prismodtageren efter indstilling fra medlemmerne. Præsident Mogens Høgh Jensen begrunder udvælgelsen:

– Bo Brummerstedt Iversens forskning inden for materialekrystallografi er ikke alene af høj videnskabelig kvalitet, men har også stor betydning i vores dagligdag. Vi omgiver os med krystaller overalt: Bordsalt fra køkkenet, is i fryseren, vores tænders emalje og glimtende smykkesten. Bo Brummerstedt Iversens forskning giver os mulighed for at kigge helt ind på atomerne i disse krystaller og derved få en forståelse for deres struktur og opbygning og ikke mindst de mange mulige praktiske anvendelser i vores hverdag.

Læs mere om Bo Brummerstedt Iversens forskning her.

For Women in Science: Prismodtagere 2016

For Women in Science: Prismodtagere 2016

For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998. I 2016 uddeltes L’Oréal-UNESCO legaterne for 9. gang i Danmark. Sammen med æren følger en pris på 110.000 kroner.

Priserne blev overrakt af Priserne blev overrakt af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling ved en ceremoni i på Carlsberg Akademi, tirsdag den 31. maj 2016.

Prismodtagere 2016

Foto: L’Oréal/Stine Heilmann

 

 

 

 

 

 

 

 

Ida Moltke, Biologisk Institut, Københavns Universitet:

– Mit projekts mål er at komme et skridt nærmere en forståelse af hvad, der kan forårsage type 2 diabetes og af, hvordan vi mennesker har tilpasset os genetisk til livet i ekstreme miljøer som Arktis. Jeg har tidligere, gennem studier af den grønlandske befolkning, været med til at identificere adskillige DNA mutationer, der spiller en vigtig rolle i henholdvis type 2 diabetes og Inuitternes tilpasning til livet i Arktis. Desværre forstår vi endnu ikke til fulde, hvilken rolle mutationerne spiller. For at opnå en bedre forståelse af dette vil jeg generere RNA ekspressionsdata for over 31,000 gener fra 144 grønlændere og undersøge hvilke gener de ovennævnte mutationer påvirker ekspressionen af. Viden om dette kan give en indsigt i de bagvedliggende biologiske mekanismer og kan i bedste fald hjælpe os i kampen mod diabetes. Desuden kan det gøre os klogere på, hvordan evolutionære kræfter har hjulpet os til at overleve i de ekstreme miljøer, vi historisk set har bosat os i verden over.

Foto: L’Oréal/Stine Heilmann

Sophie Beeren, DTU Kemi:

– Fremtidens materialer, kemiske sensorer, katalysatorer og lægemidler er intelligente, adaptive og bittesmå. Ofte vil de have kunne tilpasse sig til forskellige situationer og have forskellige output afhængigt af hvilket specifikt input de får. Man kan f. eks. forestille sig selv-healende polymerer, der kan reparere sig selv, efter de har været knækket eller selv-samlende molekylærekapsler, der kan transportere et lægemiddel rundt i kroppen. Dette kaldes stimuli-responsivematerials og udviklingen af den slags materialer er tætknyttet til udvikling i moderne supramolekylær kemi og tilsvarende moderne nano-videnskab. I dette projekt vil to sådanne supramolekylære systemer blive udforsket, men særlig henblik på at anvende enzymer til at drive de adaptive processer.

Foto: L’Oréal/Stine Heilmann

Luise Ørsted Brandt, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet:

– Projektet undersøger bindemidler, som har været brugt til at fæstne farvepigmenter på antikke skulpturer og arkitektoniske elementer, som og har afgørende betydning for forståelsen og fremtoningen af antik kunst. Antikke kunst- og bygningsværker var langtfra kridhvide, men snarere sprudlende med farver. Valget af bindemiddel var afgørende for farvernes endelige fremtoning. Derfor er identifikationen af proteinholdige bindemidler af stor betydning. MS-baseret sekventering af peptider vil blive foretaget på prøver fra bemalede lag fra arkitektoniske elementer og skulpturer fra samlingen på Ny Carlsberg Glyptotek. Hermed kan proteiner fra bindemidlerne identificeres og bestemmes til artsniveau. Identifikationerne vil lede til bedre rekonstruktioner af antikke bemalede genstande i museernes udstillinger og er fundamental vores viden om optimal konservering og udstillingsforhold og nedbrydningsprocesser. Projektet vil udmønte sig i to artikler i internationalt anerkendte tidskrifter.

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016

H.M. Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Professor i Geografisk Økologi modtager den første Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.

Onsdag den 20. april 2016 kl. 16.00 overrakte HM Dronningen prisen til professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet.

Jens-Christian Svenning, som er en af Danmarks fremmeste forskere i geografisk økologi udtaler om prisen:

– Jeg er utrolig stolt over at modtage Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab består af en lang række af de allerdygtigste videnskabsfolk i Danmark og at modtage en så stor anerkendelse af min forskning fra Selskabet er en stor ære.

Selskabets præsidium har forestået udvælgelsen af prismodtageren efter indstilling fra medlemmerne. Præsident Kirsten Hastrup begrunder udvælgelsen:

– Jens-Christian Svennings arbejde er ikke alene af høj videnskabelig kvalitet, det er også uhyre vigtigt for vores viden om samspillet mellem klima og biologisk mangfoldighed. Hans forskning i forholdet mellem klimaforandring og biologisk mangfoldighed i tidligere tider har således stor betydning for vores forståelse af fremtidens klimascenarier og disses konsekvenser for klodens biodiversitet.

Læs mere om Jens Christian Svennings forskning her. Motivering skrevet af professor Henrik Balslev.

For Women in Science: Prismodtagere 2015

For Women in Science: Prismodtagere 2015

Foto: L’Oréal/Eva Kelety og Christina Birch
For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998. I 2015 uddeles L’Oréal-UNESCO legaterne for 8. gang i Danmark.

Sammen med æren følger en pris på 110.000 kroner. Priserne blev overrakt af Prinsesse Marie ved en ceremoni i på Carlsberg Akademi, mandag den 11. maj 2015.

Prismodtagerne 2015 er:

  • Dorthe Bomholdt Ravnsbæk: Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, For projektet: Fremtiden genopladelige batterier
  • Line Vej Ugelvig: Biologisk Institut, Københavns Universitet, For projektet: Bæredygtig sygdomskontrol i myresamfund
  • Leticia Hosta Rigau: Institut for mikro- og nanoteknologi, Danmarks Tekniske Universitet, For projektet: Mikro transportører af medicin til behandling af modermærkekræft

For Women in Science: Prismodtagere 2013

For Women in Science: Prismodtagere 2013

Foto: L’Oréal/Jens-Peter Borch
For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.

For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998. I 2013 uddeles L’Oréal-UNESCO legaterne for 7. gang i Danmark.

Sammen med æren følger en pris på 110.000 kroner.

Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab den 15. januar klokken 14.00. Priserne overrækkes af undervisningsminister Christine Antorini.

Prismodtagerne 2013 er:

  • Signe Normand, ph.d., lektor, bioscience, Aarhus Universitet
  • Alicia Lundby, ph.d., postdoc, NNF Center for Protein Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • Anne-Marie Lund Winther, ph.d., erhvervspostdoc, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet

For Women in Science: Prismodtagere 2012

For Women in Science: Prismodtagere 2012

Foto: L’Oréal/Jens-Peter Borch
Torsdag d. 31. Januar 2013 overrakte hendes kgl. højhed prinsesse Marie, protektor for den danske UNESCO-nationalkommission For Women in Science-Priserne til tre fremragende kvindelig forskere.
  • Postdoc, ph. d. Eline Lorenzen, Center for GeoGenetics, Københavns Universitet
  • Afdelingslæge, dr.med. Tine Jess, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serumsinstitut
  • Seniorforsker, klinisk psykolog Kamilla Miskowiak, Psykiatisk Center København, Rigshospitalet