Kategori: Debat

Debat: Skal de klassiske studier lukkes ned?

Posted on by Lucie Got

Debat: Skal de klassiske studier lukkes ned?

Foto: Malthe Ivarsson/Videnskabernes Selskab
I anledningen af historiefestivalen Golden Days, der i år har antikken som tema, var Videnskabernes Selskab vært for en debat om de klassiske studier på universiteterne: Er de forældede, og bør de sløjfes?

Af: Rikke Reinholdt Petersen

De klassiske studier på universiteterne beskæftiger sig med for længst afsluttede hændelser, tekster nedskrevet for mange hundrede – endda tusinder – af år siden, og personer, der for længst er døde og begravet. Alligevel var det en yderst livlig og meget nutidig debat, der onsdag aften tog form i Videnskabernes Selskab.

Debatten om de klassiske studiers eksistensberettigelse, der tidligere i år vandt frem i USA, beskylder dem bl.a. for at bidrage til retfærdiggørelsen og bibeholdelsen af en kultur- og historieforståelse, der bygger på ”white supremacy”, kvindeundertrykkelse, slaveri og vold. Derfor satte Selskabet onsdag aften et panel af forskere med baggrund i klassiske studier i stævne for at blive klogere på, om antikken efterhånden er gået hen og blevet til en antikvitet.

– Det er gamle hvide mænd, der har skabt denne her tradition, det er gamle hvide mænd, der har fortolket de her tekster, og det er denne her måde, det er blevet givet videre på, understregede professor i græsk og latin ved KU David Bloch, en af aftenens paneldeltagere.

Ligesom Bloch lagde resten af aftenens panel heller ikke fingrene imellem, når det kom til at indrømme de fejl og mangler, de klassiske studier beskyldes for af internationalt anerkendte forskere som bl.a. Dan-el Parelta og Donna Zuckerberg. Foruden David Bloch bestod panelet af lektor i historie ved Københavns Universitet Christian A. Thomsen, professor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet og Selskabets redaktør Marianne Pade samt professor i antikhistorie ved Københavns Universitet og præsident for Selskabet Marie Louise Nosch.

Vi skal gentænke og redefinere traditionen

Aftenen bød på flere idéer fra både panel og publikum til, hvordan de klassiske studier kan og bør ændres, fx ved at udvide vores opfattelse af, hvor antikken rent geografisk er ”foregået”, og ved at gøre op med, som Christian A. Thomsen formulerede det, ”[…] forestillingen om, at antikken er noget udelukkende Europæisk”.

Men trods de mange anklager mod de klassiske studier blev der også set på selve præmissen for diskussionen af dem:

– Vores problem med antikhistorie er også, at den er glorificeret og ses som særligere og finere end andre kulturperioder – og dét skal vi gøre op med, bemærkede Marie Louise Nosch til den problematik, at antikhistorien, som de klassiske studier beskæftiger sig med, oftest møder nogle enormt høje krav til opbyggelighed, som andre studier ikke møder, fordi de ikke har samme image af kulturel ophøjethed.

Christian A. Thomsen tilføjede, at de forskere, som fx beskæftiger sig med verdenskrigene i det 20. århundrede, jo heller ikke er ”forpligtet” til at synes, at det, der skete i den tid, var efterlevelsesværdigt. Eller, som Marianne Pade formulerede det:

– Argumentet med, at klassiske studier bedrives af gamle hvide mænd, det er jo ikke enestående for de klassiske studier.

Antikken skal ikke bare ”annulleres” 

På trods af kritikken af de klassiske studier kunne aftenens moderator journalist Adam Holm ved håndsoprækning fra publikum dog konstatere, at ingen af de tilstedeværende havde et decideret ønske om, at klassiske studier helt bliver nedlagt. Og hvorfor ikke?

– Hvis vi mister den helt, arven fra antikken, så mister vi også en stor del af os selv. [Uden den, red.] ville vi være uforstående over for en stor del af vores kunst, litteratur og meget mere, forklarede Marianne Pade.

Hele paneldebatten blev optaget og kan ses på Selskabets YouTube-kanal ved at klikke her.

Golden Days er en historisk festival, der afholdes i København hvert år i september. Klik her for at læse mere om Golden Days og for at se det fulde program for festivalen.

Når en navngiven forsker fra Folketingets talerstol bliver beskyldt for at være ‘notorisk enøjet’, må der trækkes en streg i sandet

Posted on by Lucie Got

Når en navngiven forsker fra Folketingets talerstol bliver beskyldt for at være ‘notorisk enøjet’, må der trækkes en streg i sandet

Foto: Oliver Foerstner/Shutterstock
Når en navngiven forsker fra Folketingets talerstol bliver beskyldt for at være ‘notorisk enøjet’, må der trækkes en streg i sandet. Ellers kan resultatet blive forskningsmæssig selvcensur og mindre spredning af vital viden.

Debatindlæg i Information d. 8. juni 2021.

Afsendere: Præsidiet i Videnskabernes Selskab bestående af Henrik Balslev, Bjarne Grønnow, Peter Harder, Marie Louise Nosch, Marianne Pade og Thomas Sinkjær.

En anklage mod en navngiven forsker kan næppe antages at være til gavn for videnskabens stilling i samfundet – som det er Videnskabernes Selskab opgave at styrke. Derfor mener vi, der er behov for at trække en streg i sandet.

Anledningen til anklagen var en faglig uenighed i forhold til en udenlandsk forsker. Begge hovedpersonerne nyder bred anerkendelse i hver deres felt. Hvis der var grund til at tro, at en af dem handlede i strid med almindeligt anerkendte principper for god videnskabelig praksis, ville det være en meget alvorlig sag for videnskaben – og derfor også for samfundet, som har brug for videnskaben til at levere forskningsbaseret viden om kontroversielle emner. Alternativet er, at det alene bliver de politiske uenigheder og det følelsesmæssige engagement, der kommer til at bestemme, hvad der er tilladelige påstande at komme med i det offentlige rum.

Lad os derfor starte med at sige, at det ville være helt rimeligt, at Folketinget som den øverste demokratiske myndighed blev bekymret, hvis dette var udtryk for, at der var problemer med videnskabens troværdighed.

I det konkrete tilfælde kan vi dog uden at frygte modsigelse fra det videnskabelige samfund slå fast, at anklagen savner ethvert rimeligt grundlag. Det kan være nødvendigt at gå et spadestik dybere end den hidtidige politiske diskussion for at forstå, hvad uenigheden og dermed påstanden om ‘notorisk ensidighed’ drejer sig om. Temaet er spørgsmålet om, hvorvidt de indiskutable problemer i mellemøstlige stater alene kan forklares med henvisning til islam, herunder især radikal islamisme. Den anklagede forsker mener ikke, dette er en sandsynlig forklaring, og henviser som belæg for dette til en lang række empiriske fakta. Dette er ikke blot acceptabelt, men i forbilledlig overensstemmelse med gældende videnskabelig praksis.

Derfor kan synspunktet naturligvis godt senere vise sig at være forkert. Det er det grundvilkår, videnskabelig forskning er underkastet, hvad enten det drejer sig om pandemibekæmpelse eller islamisme. I dette tilfælde har man fra Folketingets talerstol kritiseret, at der i forbindelse med en videnskabelig uenighed blev oplistet de argumenter, der taler for at en fremsat påstand (om islam som årsag til problemerne) er fejlagtig. Det er en trussel imod selve muligheden af at kaste videnskabeligt funderet lys over et vigtigt samfundsmæssigt emne.

Bemærkningen faldt i forbindelse med en debat, der efterlyste tiltag imod overdreven aktivisme i danske forskningsmiljøer. Vi vil som modvægt hertil bede politikerne overveje risikoen for overdreven politisk aktivisme over for videnskaben.

Hvis der sker en overdreven politisk aktivisme over for videnskaben vil et stigende antal forskere tøve med at formidle relevant men kontroversiel forskning. Det er et demokratisk og samfundsmæssigt problem, for vi har brug for deres viden og lyst til at kvalificere samfundsdebatten, og dermed til at udvikle vores samfund

Virtuelt Forskningens Døgn skabte engagement og debat

Posted on by Lucie Got

Virtuelt Forskningens Døgn skabte engagement og debat

Foto: Videnskabernes Selskab
Der var ild i seernes tastaturer, da Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi i anledningen af Forskningens Døgn den 28. april livestreamede tre tværfaglige, højaktuelle forskerforedrag om corona, kemi og eliter.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

Da der i går aftes blev afholdt Forskningens Døgn i Videnskabernes Selskab var det ikke første gang, Selskabet lagde lokaler til den årligt tilbagevendende begivenhed. Til gengæld var det nyt for Selskabet at holde Forskningens Døgn uden en eneste deltager i huset. I lyset af covid-19 havde Selskabet nemlig valgt at livestreame eventet, så folk trygt kunne se med hjemmefra uden at skulle bekymre sig om mundbind, håndsprit og passende afstand. I stedet kunne den fulde fokus rettes mod videnskaben. Og det affødte stort engagement og seerglæde:

– Tak til Videnskabernes Selskab for en interessant aften både i faglighed, indhold og formidling! skrev en seer til streamingen af eventet på Facebook – en begejstring flankeret af andre medseeres positive udmeldinger som ”virkelig spændende og indsigtsfuldt”, ”informativt” og ”en fornøjelse af følge”.

Blandede videnskabelige bolsjer

Med Forskningens Døgn-initiativet som bagtæppe og den dynamiske sammensætning af tre forskere fra Det Unge Akademi og tre fra Videnskabernes Selskab, der blev styret gennem aftenen af vært og videnskabsformidler Line Friis Frederiksen, var det en stor, farverig skål af blandede videnskabelige bolsjer, seerne fik serveret.

Og de tværfaglige dobbeltforedrag om håndteringen af coronapandemien (af Lone Simonsen og Kristian Cedervall Lauta), om innovativ og bæredygtig kemi (Karl Anker Jørgensen og Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen) samt elitebegrebet i nu- og datid (Gunner Lind og Christoph Houman Ellersgaard) satte hurtigt gang i en strøm af spørgsmål fra interesserede seere. Før aftenen var omme, var der blevet stillet spørgsmål om alt fra den såkaldte ”Minkgate” og muligheden for at udvikle medicin med færre bivirkninger til D-vitamin mod coronasmitte og hvorvidt, man har forsket i, hvor hurtigt folk glemmer en katastrofe.

Flere nåle, samme tråd

At se dynamisk videnskabsformidling afføde spørgelyst og nysgerrighed blandt folket er ikke blot i tråd med Forskningens Døgn som initiativ, men i høj grad også med Videnskabernes Selskabs egne værdier:

– Det er meget vigtigt for Videnskabernes Selskab ikke at lade en ydre omstændighed – som fx covid-19 – begrænse os i at udføre vores kerneopgaver, og at dele den nyeste forskning med danskerne, det er i høj grad et af vores fornemste og højest prioriterede mål, siger professor Marie Louise Nosch, præsident i Videnskabernes Selskab, og fortsætter:

– Så selvom vi er kede af, at vi ikke kan invitere folk ind i huset lige nu, så er det godt at se, at livestreaming gør det muligt for et stort publikum – og faktisk endnu større end normalt, fordi vi ikke er begrænsede af fysiske rammer – at få del i det nyeste nye fra forskningen.

Hvis du ikke nåede at se med, kan du se alle foredragene fra Forskningens Døgn-arrangementet på Selskabets YouTube-kanal ved at klikke her.

Klik her for at læse mere om Forskningens Døgn.

Nyt initiativ klæder forskere på til formidling og debat

Posted on by Lucie Got

Nyt initiativ klæder forskere på til formidling og debat

Mere end 250 forskere kan over de næste 3 år deltage i ”Formidlingsakademiet”, når Videnskabernes Selskab til efteråret slår dørene op for et stort anlagt formidlingskursus, der støttes med over 4 millioner af Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden. Videnskabsjournalist Peter Hyldgård, der har mange års erfaring som redaktør og faglig formidler, vil stå i spidsen for projektledelsen.

– Der er mere end nogensinde brug for, at forskere fra alle faggrene giver deres viden videre og tager del i de offentlige debatter – og både har redskaberne til det og interessen for det, siger præsident i Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch om baggrunden for skabelsen af Formidlingsakademiet, hvor de bedste formidlere fra både medier og forskningsverden går sammen om at give deltagerne fremragende formidlingsredskaber, uanset om de skal i medierne, holder foredrag eller deltager i ophedede paneldebatter.

Videnskab og teknologi er indlejret i stort set alle dele af vores moderne liv. For at kunne navigere og agere bedst muligt i vores eget liv og som del af det større samfund har vi brug for valid information fra den videnskabelige verden. Det er højaktuelt i øjeblikket, hvor vi dagligt ser forskere udtale sig om coronakrisens betydning for samfund, sundhed, og økonomi, men det gør sig også gældende fx i forhold til fødevarer, klimaforandringer, digitalisering og problemer, som vi endnu ikke har opdaget, men som grundforskning kan belyse.

Når vi samtidig ved, at dele af befolkningens tillid til forskning indenfor områder som vacciner og klima er udfordret med ”science denialism” og fake news, tegner der sig et billede af, at levende formidling af forskning og faktuel viden er vigtigere end nogensinde. Og det er netop her, Formidlingsakademiet træder ind.

Og her baggrunden for fondsbevillingerne ligger:

– Jeg glæder mig meget over, at vi nu får etableret et Formidlingsakademi for forskere i Danmark. I Carlsbergfondet er vi optagede af at understøtte en videnskabelig baseret samfundsudvikling. Det fordrer imidlertid, at forskere og eksperter deltager på kvalificeret vis i den offentlige samtale om de emner, der optager os alle. Jeg ser derfor frem til, at en lang række forskere over de kommende tre år får mulighed for at blive klædt godt på til at bidrage med solid og faktuel videnskabelig viden i de offentlige diskussioner og debatter, som vi løbende tager som samfund, udtaler Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher.

En holdning der deles af Steffen Lüders, Senior Vice President, Novo Nordisk Fonden:

– Dygtige forskere er ikke nødvendigvis dygtige til at kommunikere, hvad deres forskning går ud på, og hvorfor andre skulle interessere sig for den. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved, fordi der er mange spændende og vigtige forskningshistorier, der fortjener at nå ud til et større publikum.

De to fonde har samlet doneret over 4 millioner kroner til udviklingen og etableringen af Formidlingsakademiet.

Formidlingsakademiet skaber velafprøvet kursusmodel for forskningsformidling 

Formidlingsakademiet er gratis og henvender sig til forskere fra alle dele af videnskaben. Det har både et analogt spor i form af et intensivt kursus med fysisk fremmøde for ca. 15 deltagere om året, og et digitalt spor, hvor undervisningen følges digitalt. Her er plads til ca. 80 forskere om året. Som forsker kan man melde frit tilmelde sig det digitale spor, mens deltagelse i det analoge spor sker efter ansøgning. Parallelt med kurserne produceres en podcast med hovedpointer fra undervisningsforløbet, som ligger tilgængelig for alle interesserede, der gerne vil blive bedre til at formidle.

Efter de tre år vil Formidlingsakademiet desuden have skabt en velafprøvet model for undervisning i forskningsformidling, der kan tages op af andre institutioner, og som vil blive beskrevet i bogform. Formidlingsakademiet starter op i efteråret 2021, og første hold uddannede forskere er klar til diverse medieoptrædener, foredragssale og paneldebatter overalt i landet fra juni 2022. Vil man vide mere, eller har lyst til at deltage, kan man skrive til Formidlingsakademiet@videnskabernesselskab.dk

For yderligere information til pressen kontakt Head of communications i Videnskabernes Selskab, Kristoffer Frøkjær, tlf. +45 31 14 61 01 eller mail kf@royalacademy.dk. Peter Hyldgård forventes at tiltræde prokjektet i sommeren 2021.

Royal Academy live: Spørgsmål og svar

Posted on by Lucie Got

Royal Academy live: Spørgsmål og svar

Da Videnskabernes Selskab i mandags sendte live under titlen Nye videnskabelige vinkler på coronakrisen, sad en masse skarpe seere klar ved tastaturet med uddybende spørgsmål til Selskabets ti forskermedlemmer, hvis oplæg dannede ramme for udsendelsen.

Nedenfor kan du se et udvalg af spørgsmålene, som efterfølgende er blevet besvaret af forskerne.

SPØRGSMÅL 1: 

Fra: Johan Fynbo

Til: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Oplægstitel: På den røde kurve – etiske overvejelser om prioritering i intensiv behandling

Q: Tak for et interessant foredrag. Er det ikke korrekt, at man i Sverige har måttet prioritere noget hårdere end f.eks. ved 85 år. Hvad tænker du om de forhold man har set beskrevet i dagspressen, f.eks. her:

A: Tak for dit spørgsmål. Jeg har set på en række af retningslinjerne for prioritering på intensivafdelinger i forskellige Europæiske lande. Men jeg er ikke bekendt med retningslinjerne i Sverige. Men hvis ældre borgere ikke har modtaget behandling, fordi de af aldersgrunde er blevet frasorteret, så lyder det i mine øre yderst kritisabelt. Retningslinjerne for prioritering træder først i kraft, når behandlingskapaciteten ikke kan stå mål med behandlingsbehovet (hvilket bl.a. vil sige, at det heller ikke længere er muligt at flytte patienter mellem forskellige hospitaler) og mig bekendt har man ikke nået denne maks-grænse i Sverige. Men som sagt er mit kendskab til de svenske forhold desværre begrænset.

SPØRGSMÅL 2: 

Fra: Morten Sodemann

Til: Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Oplægstitel: Hvad betyder superspredere i Covid-19 epidemien?

Q: Jeg har meget svært ved at se at man har beviser for superspredere. Det eneste vi kan se at der er fysiske superspreder situationer men ikke at det er knyttet til personer. Modellerne passer heller ikke ved genoplukningen med andet end at man har reduceret antallet af superspreder events så meget at der ikke sker superspredning

A: Modellen beviser ikke der er superspredere, den antager superspredere og ser så på konsekvenserne. Vi har masse af superspreder events, men om de er forårsaget af en eller flere personer er ofte uklart. Der er dog en hel del events hvor det er overvejende sandsynligt at der kun har været en person der var inficeret, og denne derfor har smittet mange personer på kort tid. Men generelt, superspredere vil medføre superspredningsevent, men ikke nødvendigvis det omvendte. Det kunne være særlig opførsel (sang, råben, tæt lukket environment) der giver stor spredning. Det kunne også være at vi alle er superspredere, bare kun i 6 timer. Vores model tager et udgangspunkt, virkeligheden er naturligvis mere kompleks.

SPØRGSMÅL 3:

Fra: Troels Engberg-Pedersen

Til: Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Oplægstitel: På den røde kurve – etiske overvejelser om prioritering i intensiv behandling

Q: Jeg hedder Troels Engberg-Pedersen og sidder på Sydfyn og følger symposiet. 2 ting: 1) Det hele fungerer fremragende og er superinteressant. 2) Orker Jesper Ryberg (efter sit strålende oplæg) besvare dette spørgsmål: *Skal* man overhovedet opstille regler for prioritering – når der nu er så mange faldgruber?

A: Tak for dit spørgsmål. Min pointe i mit lille oplæg var som bekendt, at retningslinjer bør ”virkelighedsjusteres”, så du fungerer i praksis. En hypotese kunne være, at des større presset er på en intensivafdeling, des mindre bliver muligheden for reelt at foretage prioriteringer. Så det er en mulighed, at det i ekstreme tilfælde slet ikke lader sig gøre at prioritere. Men det må naturligvis undersøges. Hvis der er mulighed for prioritering, så mener jeg bestemt man bør gøre det, ud fra en vurdering – som det er svært at komme uden om – at det trods alt er et mindre onde at færre fremfor flere dør.

Alle modtagne spørgsmål er blevet besvaret af de deltagende forskere pr. mail. Gense oplæggene fra liveudsendelsen her.

“Drop politikerprocent og sats på forskning”

Posted on by Lucie Got

“Drop politikerprocent og sats på forskning”

Foto: Videnskabernes Selskab
På baggrund af forskningspolitisk årsmøde og den dertil hørende hvidbog kreerede Morten Heiberg, medlem af forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab og professor ved Københavns Universitet, og Thomas Bjørnholm, ligeledes medlem af forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab og forskningsdirektør i Villum Fonden og tidligere prorektor for Københavns Universitet, denne kronik. Kronikken blev bragt i Børsen d. 18. juni 2019.

Kære nye minister for forskning: Drop ”politikerprocenten” og sats fuldt og helt på forskning

Mange komplicerede opgaver venter de nyvalgte politikere, men målsætningen om at bruge én reel procent af BNP på dansk forskning – uden fiksfakserier – er lige til at løse. Den kræver blot, at de har viljen og modet til det.

Det går godt – i en vis forstand – nærmest ufatteligt godt for de danske universiteter. Dansk forskning ligger i verdenstoppen, alt imens universiteternes vidensproduktion fortsat stiger langt mere, end de offentlige forskningsinvesteringer berettiger til. Det er vigtigt, ikke kun for vores prestige og selvforståelse som kulturnation og innovativt videnssamfund. Denne udvikling er i særdeleshed godt nyt for dansk økonomi. Vi bliver simpelthen rigere af at gøre, som vi gør. Til gavn for hele Danmark.

Der er to hovedårsager til dansk forsknings succes: Den ene er den effektive gennemførelse af Globaliseringsforliget fra 2006, der betød en markant forøgelse af universiteternes basismidler i perioden fra 2008 til 2015, hvor stigningen i basismidlerne desværre ophørte brat. Den anden forklaring skal findes i den markante stigning gennem de sidste år i tildelingen af midler fra de private fonde.

Vi kan dog ikke hvile på laurbærrene. Under Globaliseringsforliget var parolen, at det er afgørende at være på forkant med vidensøkonomien. Dette gælder stadig. Ønsker vi forsat at være en stærk vidensnation, er det vigtigt, at ambitionsniveauet for dansk forskning igen hæves.

Gør 1-procentmålsætningen reel 

I de senere år har bl.a. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab forsøgt at påvirke områdets minister til at tage bevillingssituationen op til overvejelse. Selskabets Forskningspolitiske Udvalg har plæderet for en forhøjelse af de danske forskningsinvesteringer fra de nuværende 1 til 1,5 procent af BNP. Entusiasmen for dette forslag har dog været til at overse. Der er simpelthen andre prioriteringer på Borgen.

Vi kommer derfor med et andet forslag: Målsætningen om at en procent af BNP anvendes til forskning fastholdes ind til videre. Det vigtige er imidlertid, at denne ene procent gøres til en reel procent. Hidtil har der kun været tale om det, man lidt spydigt kunne kalde for en ”politikerprocent”.

I opgørelsen af den ene procent medregnes nemlig ikke alene de statslige bevillinger afsat på Finansloven, men også hjemtagne EU-bevillinger. Reelt betyder det, at forskningsindtægter modregnes økonomisk, hvis vi klarer os godt i EU-sammenhænge. Det lyder ulogisk, men det er imidlertid præcis det, der sker i dag. Resultatet er, at de statslige investeringer i forskning over de sidste ti år er faldet støt fra at udgøre 84% til at udgøre 74% af det offentlige forskningsbudget (Danmarks Statistik). Et yderligere problem er, at universiteternes udgifter til husleje medregnes i den ene procent. Hæver staten huslejen, mindskes dens reelle støtte til forskning tilsvarende.

Politik er det muliges kunst, og hvis det nu er politisk uladsiggørligt at hæve det offentlige investeringsniveau til det, vi formentlig har brug for, nemlig 1,5%, hvad så med at gøre den ene procent af BNP, vi bruger på offentlig forskning, og som politikerne med rette er stolte af, til en reel procent? Uden nogen fiksfakserier. Set i sammenhæng med de øgede midler fra private fonde kan man næppe tænke sig en bedre udnyttelse af offentlige midler i Danmarks fremtids tjeneste.

Udvis mod

Forskning ligger ikke højt på danskernes politiske prioriteringsliste. I en vælgerundersøgelse fra 2015 nævnte kun 0,04 % af danskerne forskning blandt de 4 vigtigste emner (Kasper Møller Hansen, Den Danske Valgundersøgelse 2015). Der er desværre ikke tale om en kommafejl. Tallet er vitterlig nul-komma-nul-fire. Der er simpelthen ikke stemmer i forskning.

Derfor er det ikke så underligt, at forskning ofte ikke er på dagsordenen, når de mest indflydelsesrige politikere på Christiansborg sætter sig ved hovedbordet for at forhandle næste års finanslov. Men det burde det være! Nok er forskning ikke en folkesag, men sammenhængen mellem forskningsinvesteringer og økonomisk vækst er veldokumenteret, og spørger man toppen af dansk erhvervsliv, kommer investeringer i forskning ind på en førsteplads på ønskesedlen til fremtiden (Børsen, maj 2019).

Så kære nye minister og nyvalgte folketingsmedlemmer: Det hører med til hvervet på tinge at udvise en vis risikovillighed og mod med hensyn til at foretage investeringer, som Danmark kan leve af på længere sigt. Det er her, at forskning som offentligt investeringsobjekt for alvor bliver interessant. Den slags investeringer kommer nemlig mangefold tilbage. Derfor, lad de statslige forskningsinvesteringer udgøre en reel procent af BNP, og som ansvarlige politikere, der tænker langsigtet, påtag jer opgaven at forsvare sådanne investeringer. De er i alles interesse. For forskning udføres nok af ganske få, men til gavn for de mange.

Morten Heiberg og Thomas Bjørnholm er begge medforfattere til Hvidbogen Fri Forskning udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2019.

“Flere penge til forskning skal øverst på valgplakaten”: kronik i Berlingske Tidende

Posted on by Lucie Got

“Flere penge til forskning skal øverst på valgplakaten”: kronik i Berlingske Tidende

Flere penge til forskningen eller vi svigter den næste Bohr eller Ørsted!

Præsident Mogens Høeg Jensen og generalsekretær Lars Arge fra Videnskabernes Selskab havde d. 11. april sammen med Jens Kehlet Nørskov og Søren Peter Olesen fra Grundforskningsfonden og David Dreyer Lassen fra Den Frie forskningsfond en kronik i Berlingske Tidende.

Her slår de til lyd for, at videnskab er så vigtig, at de politiske partier som en del af valgkampen bør gøre klart, hvordan de vil sikre gode forhold for forskningen. Læs kronikken her.

New comentary from European Academies’ Science Advisory Council

Posted on by Lucie Got

New comentary from European Academies’ Science Advisory Council

The EU’s renewable energy ambitions: Bioenergy from forests is not always carbon neutral – and may even increase the EU’s carbon emissions.

June 2018: The EU’s renewable energy ambitions: Bioenergy from forests is not always carbon neutral – and may even increase the EU’s carbon emissions

Replacing coal with forest biomass in power stations is not a simple fix – forest biomass with long carbon payback periods could increase atmospheric CO2 levels, putting Paris Agreement targets at risk.

Since the launching of the EU’s clean energy package in November 2016, the European institutions and many Member States have emphasised their renewable energy ambitions, which culminated in political agreement on the recast of the renewable energy directive on 14 June 2018. During the past year, EASAC has worked to draw the attention of policy makers to a glaring oversight in this ambition: the EU and its Member States continue to classify all biomass from forests as carbon neutral, renewable energy. It is simplistic and misleading to classify all types of biomass from forests as sources of carbon neutral renewable energy as explained in the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC) report published in April 2017.

Today, EASAC is releasing a commentary to re-emphasise its original points and to strongly encourage policy-makers to reconsider their approach to the use of forest biomass for energy.  Whilst it may be too late to change the text of the directive itself, policy makers in the Member States could and should implement it in ways which reflect these scientific realities, and which will contribute positively to their commitments to the Paris Agreement.

It is often claimed that the carbon released by burning wood and other forest biomass is removed from the atmosphere when the vegetation grows back. This may be true in the long term, but policy-makers may not realise how much time is needed for this to happen. At the very least, it takes many decades, and in some cases, it will take hundreds of years for the carbon to be absorbed by new vegetation. In the meantime, the released carbon will contribute to climate change just as much as burning coal or oil.

The carbon neutrality argument – that the carbon dioxide emitted when biomass is burnt is fully compensated for by uptake of carbon dioxide from the atmosphere due to plant growth – has given a strong boost to policies that aim to increase the use of forests as a source of bioenergy and as a substitute for fossil energy. Forest biomass is classified as renewable, and currently contributes substantially to the EU’s renewable energy targets.

However, in reality, carbon emissions per unit of electricity generated from forest biomass are higher than from coal. In addition, when one harvests trees that have a large, ongoing carbon storage potential, then the emissions from burning the biomass are associated with the loss of a carbon sink, and the net effect on the climate is likely to be negative.

The oversimplified concept of carbon neutrality leads many to think that use of biomass is automatically ‘renewable’ and can be counted towards GHG emission reduction targets on an equal level with wind and solar.  Achieving carbon neutrality involves potentially long time periods and, in the context of the timescales relevant to Paris Agreement commitments, climate impacts range from positive to negative depending on the nature of the forest biomass used and post-harvest land use. Climate impacts from using forest biomass for energy must therefore be considered on a case-by-case basis together with the sustainability of forestry in EU climate and energy policy.

– There are significant dangers of shooting ourselves in the climate foot if we do not differentiate effectively between climate positive and climate negative uses of forest biomass, said Professor Michael Norton, EASAC’s Environment Programme Director.

– As our recent report on negative emissions has shown, we are already in danger of not meeting the Paris Agreement targets. If the EU and Member States continue to count all forest biomass as renewable energy, and not validate their climate impacts on a case-by-case basis, we may even be increasing the EU’s carbon emissions through our ‘renewable’ energy policies, he added.

– Renewable energy policies in the European Union are increasingly ambitious, which is a positive trend. But policy-makers must ensure that renewable energy is truly renewable within the relevant policy timeframe. Bioenergy from forest biomass with long carbon payback periods is not renewable in the context of the EU’s Paris commitments, noted Dr. William Gillett, EASAC’s Energy Programme Director.

Click here to download full commentary.

Folkemødet på Bornholm

Posted on by Lucie Got

Videnskabernes Selskab på Folkemødet på Bornholm

Selskabet er Folkemødet på Bornholm, i første omgang som medarrangør på to events: Nobel Laboratoriet – Får vi en ny Niels Bohr? Torsdag den 14. juni kl. 13.30-14.30 & Hvad koster en idé? Fredag den 15. juni kl. 16.30-17.30.

Torsdag den 14. juni kl. 13.30-14.30 på Politikens Scene i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond og Politiken: 

Nobel Laboratoriet – får vi en ny Niels Bohr?

Dansk forskning skal være på nobelprisniveau, men hvordan? Debat med yngre topforskere om, hvad der skal til for at løse de helt store videnskabelige dilemmaer, der historisk har hentet Nobelpriser. Yngre originale hjerner er fremtiden. Hvilke forskningsområder stiller i deres optik de mest presserende videnskabelige spørgsmål lige nu, og har de nye idéer til, hvordan Nobelpriserne kommer i hus snarest?

I efteråret udsendte regeringen en strategi med nye ambitiøse mål for dansk forskning og kommende nobelpriser, en såkaldt ” Nobelpagt til gavn for menneskeheden”. Men hvem er det, regeringen har en ”pagt” med? Er det befolkningen? Er det forskerne? Nu har dem, der skal etablere Nobelmiljøerne, en enestående mulighed for at spørge forskerne. Hvad vil de allerhelst vide om fremtidens forskning?

Oplev formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, Christine Antorini, og rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet, i debat med yngre topforskere om, hvornår en forskningsidé står skarpest, og hvad der skal til for, at forskere løser de helt store videnskabelige dilemmaer, der historisk har hentet Nobelpriser. Danmarks Frie Forskningsfond og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er sammen med Politiken arrangører af debatten.

Sammen styrker de videnskab af allerhøjeste internationale kvalitet og debat om viden til danskerne. Christine Antorini, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget og Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, i debat med Alicia Lundby, hjerteforsker og professor på Københavns Universitet, Morten Sommer, biofysiker og professor på DTU samt Marco Nørskov, filosof og robotforsker på Aarhus Universitet. Politisk redaktør Anders Bæksgaard, Politiken, styrer debatten.

Fredag den 15. juni kl. 16.30-17.30 hos Tænketanken DEA i Galleri Klejn:

Medlemmer af Det unge Akademi debatterer prisen på den gode idé, og slagets gang styres af Selskabets generalsekretær Lars Arge, som også en formand for Forskningsrådet for Natur og Univers.

Hvad koster en god idé?

Vi taler meget om, hvor mange penge vi bruger på forskning. Men hvordan bruger vi pengene bedst? Dugfrisk rapport om forskernes ønske til den ideelle bevilling er i fokus.

Kom og vær med, når vi diskuterer, hvor mange penge det egentligt kræver at føre den gode forskningsidé ud i livet. Hvordan ville forskningsbevillingerne se ud, hvis forskerne selv kunne bestemme? Bliv klogere på, hvilke udfordringer der spiller ind på tværs af videnskaberne og mulighederne i kombinationen af dem, hvis det stod til forskerne.

Tænketanken DEA, Det Unge Akademi og Danmarks Frie Forskningsfond stiller med dugfrisk inspiration til debatten i form af en nylig offentliggjort rapport om forskeres ønske til ”den ideelle forskningsbevilling”. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sætter rapportens resultater i perspektiv.

I panelet er Maria Theresa Norn, forskningschef hos Tænketanken DEA, Jens Oddershede, formand for Danmarks Forskning- og Innovationspolitiske Råd, Nikolaj Thomas Zinner fra Det Unge Akademi, Henrik Dimke, formand for forskningspolitisk udvalg i Det Unge Akademi, Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand og Jan Philip Solovej, næstformand, Danmarks Frie Forskningsfond. Debatten modereres af Lars Arge, generalsekretær, Videnskabernes Selskab.

Forskningsfrihed og grundforskning

Posted on by Lucie Got

Demokratiske hjørnesten

Forskningsfrihed og grundforskning

Selskabets præsident, Mogens Høgh Jensen, og sekretariatschef, Søren Burcharth, havde flg. vigtige debatindlæg i Altinget tirsdag den 20. april 2018.

Aktuelt er der fokus på politisk pres på forskerne fra politikere og embedsmænd. Med Gyllegate, mundkurve, fordrejede data og universiteternes konkurrenceforhold om myndighedskontrakter, som overskrifter. Det har afstedkommet en generel diskussion om forskningsfriheden – og om vi kan stole på de data og resultater, som der træffes beslutninger på grundlag af. Især fordi, de måske har været igennem et politisk‐administrativt filter.

Det er vigtigt at huske på, at de ”sager”, som har været fremført primært kan henføres til ”forskningsfrihedens” tilstand inden for det man kalder forskningsbaseret myndighedsbetjening. Men der er også meget andet ”pres”, som forskerne hverdag må undergive sig. Som også har betydning for forskningsfriheden i den hvidskurede humboldtske forstand.

Der er også pres fra fonde og virksomheder, som har vedtægtsbaserede og snævre interessemål med forskningen. Ligesom universitetsledelserne har stærke præferencer for bestemte forskningsområder, der er styret af universitetets strategier. Forhold som kan være velbegrundede.

Men det er vigtigt, at vi ‐ for forskningens funktion i et demokrati ‐ har forskningsfriheden og de forskningsmæssige kodificerede faglige standarder med kvalitet og troværdighed for øje, hvis vi i fremtiden, vil have velunderbygget og evidensbaseret forskning, som også er til gavn for samfundet. Ikke mindst i en tid, hvor alternative fakta og fake news dagligt opviser deres virale dans globalt og nationalt. Til skade for os alle. Og med risiko for, at vi til sidst igen tror på, at Jorden er flad, og at vacciner ikke virker.

Her er grundforskningens principper om faglig kvalitet og forskningsfrihed særdeles centrale. Ikke mindst blandt toppen af virksomhedsledere viser retrospektive analyser, at grundforskningen bærer kimen til rigtig mange opfindelser og erkendelser, som har stor betydning for fx strategisk forskning, myndighedsrådgivning samt store samfundsbeslutninger til gavn for samfund, mennesker og velstand.

Men grundforskningen var ikke opstået, hvis ikke forskningen havde haft sin frihed, integritet og uafhængighed. Og dermed uantastet kan holde sig fri af kortsigtede og snævre interesser. Et centralt fundament for alle typer af forskning er derfor, at vi holder grundforskningen og forskningsfriheden i hævd, som et frit, demokratisk og velstående samfunds fyrtårne.

Der er intet i vejen for at give arbejdsdelingen i den forskningsbaserede myndighedsbetjening et tjek: Er den placeret rigtigt på universiteterne? Eller kunne der tænkes andre rammer? Det er i hvert fald kendt i andre europæiske lande. Det kan være, at samarbejdsformen skal tydeliggøres, fx så forskerne og universitetet har garanti for at kunne foretage faglige videnskabelige risikovurderinger uden usaglig påvirkning. Og at myndighederne og politikerne derefter påtager sig risikohåndteringen på baggrund af veldokumenterede fakta.

Både grundforskning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning har brug for, at vi kan frembringe troværdige data og analyser, men det kræver af både demokratiske og velfærdsmæssige årsager, at vi er indstillet på at lade forskningsfriheden og den kritiske tænkning være særdeles centrale hjørnesten.