Kategori: Aktuel historie

Kongehusets protektioner er offentliggjort

Posted on by Trine Hagerup

Det Danske Kongehus

Kongehusets protektioner er offentliggjort

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab [beskåret], fra klimaseminar i Videnskabernes Selskab, november 2020
H.M. Kong Frederik X bliver protektor for Videnskabernes Selskab – og fortsætter flere hundrede års tradition.

Torsdag den 30. maj om eftermiddagen har Det Danske Kongehus offentliggjort den nye liste over protektioner. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – i daglig tale Videnskabernes Selskab – vil fremover få H.M. Kongen som protektor.

– Det er en enorm ære for Videnskabernes Selskab igen at kunne være under kongelig protektion, nu ved H.M. Kong Frederik, og vi glæder os til samarbejdet, udtaler professor Susanne Ditlevsen, præsident for Videnskabernes Selskab.

– H.M. Kongen har tidligere deltaget i forskellige seminarer og møder i Selskabet, bl.a. om klima og fysiologi, og vi sætter stor pris på, at vores nye protektor, ligesom den foregående protektor, H.M. Dronning Margrethe, så tydeligt viser sin støtte til videnskaben og dens afgørende rolle i samfundet, afslutter hun.

Med beslutningen genoptager og fortsætter Kongehuset en flere hundrede år lang tradition for den siddende regents protektion af Selskabet; en tradition, der startede helt tilbage i 1742 ved Selskabets oprettelse med Christian VI som protektor.

H.M. Dronning Margrethe II, som tidligere har været Selskabets protektor, vil fortsat forestå den årlige overrækkelse af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, som er stiftet af Videnskabernes Selskab i anledningen af Majestætens 75-års fødselsdag i 2015.

Se Kongehusets nye liste over protektioner via Kongehusets hjemmeside.

Se en tidslinje for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs historie, hvoraf navne på tidligere kongelige protektorer fremgår.

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 4

Posted on by Trine Hagerup

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 4

Besøg på Ukrainian Catholic University, Ivan Franko National University i Lviv – og flere børnebogsforlag

I begyndelsen af april rejste en delegation af fire forskere i regi af Videnskabernes Selskab til et krigsramt Ukraine, hvor de bl.a. besøgte flere af landets store universiteter. De fire forskere er tidligere præsident for Videnskabernes Selskab Marie-Louise Nosch, DUA-medlem Birgitte Pristed, Inga Kapustian og Nadiia Pavlyk. Mød dem her, i 4. kapitel af en miniserie og dagbog over deres rejse.

Fotos: medmindre andet nævnes, er fotos taget af de delegerede. I denne artikel tilhører udvalgte fotos, markeret med UCU’s logo, Ukrainian Catholic University

I dette kapitel skal vi bl.a. høre om deres besøg ved Ukrainian Catholic University, Ivan Franko National University i Lviv og flere børnebogsforlag, der udgiver bøger om krigen i børnehøjde.

Hver uge i maj udkommer et nyt delkapitel fra rejsedagbogen.

*Teksten i serien er forfattet på engelsk og er skrevet af forskerne selv.

The Ukrainian Catholic University is a small, private elite university with only 1800 students and impressive research environments of Artificial Intelligence on a beautiful and modern campus. We were warmly greeted by the three Vice-Rectors: Yaroslav Prytula – Provost, Dmytro Sherengovsky – Vice Rector for Outreach, and Sophia Opatska – Vice Rector for Strategic Development.

The leadership explained inspiring measures both to sustain and retain the most talented students and young scholars but also measures of inclusion of vulnerable or disabled students and citizens in campus life.

[See article from visit, ed.]

[See photos below. All pictures in the gallery below marked with the logo of the Ukrainian Catholic University belong to the Ukrainian Catholic University; the application of the logo to the pictures was done by the Royal Danish Academy of Sciences and Letters to ensure correct photo crediting, ed.]

Meeting students and staff of International relations at Lviv University
In a beautiful building from the 19th century at the great Ivan Franko National University in Lviv, one of Eastern Europe’s oldest universities, an interdisciplinary faculty for International Relations has been established with political science and many languages, including Estonian and Scandinavian, and professor and dean Markiyan Malskyy, former ambassador to Poland, trains a new generation of Ukrainian diplomats here. We were warmly welcomed by Dr. Borys Sulym and Professor Markiyan Malskyy who invited us to join the class and give a short talk.

However, the class was abruptly interrupted by an air raid alarm, prompting us to continue our discussion in the shelter. Despite the unexpected interruption, the students expressed great enthusiasm in engaging with us foreign guests. They were eager to discuss student life, research perspectives, European values, and strategies for developing a humanistic and democratic society. This experience underscored the resilience and determination of both the academic community and students in Lviv amidst challenging circumstances

[See photos below, ed.]

Children’s book publishers in Lviv
Nadiia Pavlyk and Birgitte Pristed conducted fieldwork interviews with director Bogdan Trojanovs’kii and editor Lyubov Kindratovych of the Greek-Catholic publishing house Svichado, founded in 1987 as an anti-Soviet underground publisher and today housed in a beautifully renovated monastery in Lviv. Normally, the production of hand-illustrated books is a demanding and time-consuming process. But only two months after Russia’s full-scale attack on Ukraine, Svichado launched its first book about the war for children by the artist Bogdana Bondar about the famous cargo aircraft An-225 Mriya (transl. Dream: heavenly airlines) from the battle of Antonov Airport. By interpreting the meaningless of war within a religious framework, Svichado seeks to bring children a sense of hope.

At the Lviv-based creative space FEST! we visited the 2001 founded Old Lion Publishing House, one of the leading Ukrainian children’s book publishers, and interviewed director Marjana Savka and editor Natalka Maletych. The remarkable facade of the tall publishing building features a large dimensioned “book shelf” in the pop style of roadside architecture, currently displaying a cover of the story about Tor Tractor, who is Dragging Away the Tank. The publishing house is full of children, in the ground floor there is a children’s book cafe and a kindergarten, which was opened by the director to show her employees that children and career do not exclude each other.

[See photos below, ed.]

Læs det næste kapitel af rejsedagbogen Læs det forrige kapitel af rejsedagbogen

Nyt medlem af Carlsbergfondets bestyrelse valgt

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Nyt medlem af Carlsbergfondets bestyrelse valgt

Foto: Huset Mydtskov for Videnskabernes Selskab/Rubrik med tekst: Carlsbergfondets hjemmeside
Fra den 1. januar 2025 byder Carlsbergfondet velkommen til Daniel Otzen som nyt medlem af fondets bestyrelse. Daniel Otzen, der er professor på Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet, blev valgt til bestyrelsen af Videnskabernes Selskabs medlemmer på generalforsamlingen den 16. maj 2024.

Carlsbergfondet skriver via www.carlsbergfondet.dk:

Daniel Otzen overtager posten efter professor Søren-Peter Olesen, der har været medlem af fondets bestyrelse siden 2012 og undlader at genopstille, når hans valgperiode udløber ved årsskiftet.

Selvom Daniel Otzen først formelt indtræder i bestyrelsen ved årsskiftet, vil han starte som auskultant i nærmeste fremtid.

Forperson for Carlsbergfondets bestyrelse, professor Majken Schultz, udtaler:

”Jeg er glad for at kunne byde Daniel Otzen velkommen i Carlsbergfondets bestyrelse. Med valget af Daniel Otzen får bestyrelsen tilført en stærk faglighed inden for det naturvidenskabelige område, ligesom ikke mindst Daniel Otzens erfaring fra forskellige forskningsråd vil blive et aktiv i bestyrelsens arbejde for dansk forskning. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og vil i samme ombæring sige stor tak til Søren-Peter Olesen for hans fremragende indsats i bestyrelsen gennem mere end 12 år.”

Læs hele nyheden om Daniel Otzens indtræden i Carlsbergfondets bestyrelse. Daniel Otzen er medlem af Videnskabernes Selskab. Tilgå medlemsprofilen her.

Ny præsident i Videnskabernes Selskab

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Ny præsident i Videnskabernes Selskab

Foto: Lars Svankjær / Videnskabernes Selskab
Medlemmerne af det mere end 280 år gamle selskab har peget på professor i statistik, Susanne Ditlevsen, fra Københavns Universitet som præsident for de kommende 4 år.

Da stemmerne torsdag aften var talt op, havde Videnskabernes Selskab fået ny præsident. Professor Susanne Ditlevsen skal dermed træde i de meget store fodspor fra folk som Kong Christian VIII og Niels Bohr – og senest professor ved Saxo Instituttet Marie Louise Nosch.

– Jeg er meget glad og stolt over at kunne stå i spidsen for en så unik organisation. Jeg går til opgaven med dyb ydmyghed og respekt for Selskabets historiske arv, fortæller hun.

Gennem mere end 280 år har Videnskabernes Selskab arbejdet for at sikre gode vilkår for dansk forskning. Det arbejde glæder Susanne Ditlevsen, der sidder i Selskabets præsidium, og som siden 2020 har været vicepræsident for den Naturvidenskabelige Klasse, sig til at fortsætte:

– Videnskab er altid vigtig, fordi den hjælper os til en dybere forståelse af verden omkring os, og det er en grundpille til at opnå erkendelse, indsigt og kritisk tænkning. Videnskabernes Selskab er en unik organisation, der giver nogle fantastiske muligheder for forskningens fremme, i forskningsverdenen, i samfundet, i den brede offentlighed og blandt beslutningstagere.

Alsidig karriere

Susanne Ditlevsen har en mere alsidig profil end mange andre forskere. Til daglig arbejder hun med statistiske metoder og matematiske modeller af biologiske og fysiske systemer, og at forstå deres egenskaber igennem analyser af modellerne og ved at tilpasse dem til observerede data. Susanne centrerer sig især om modeller for økologiske systemer, specielt havpattedyr og det arktiske område, og effekten af klimaforandringer, modeller for hvordan hjernen bearbejder sensorisk input, og generel biostatistik i biomedicin.

Den type forskning kan lede til epokegørende opdagelser. I sommeren 2023 publicerede hun sammen med sin bror, Peter Ditlevsen, der er forsker på Niels Bohr Instituttet, i tidsskriftet Nature Communications resultater, der pegede på, at en vigtig havstrøm potentielt kunne stoppe omkring midten af dette århundrede. Resultatet gik verden rundt.

Men faktisk startede hendes forskerkarriere relativt sent. Først på bagkant af en uddannelse som skuespiller og siden 10 år i forskellige teaterkompagnier i Spanien som både skuespiller og instruktør gav hun sig i kast med forskningen.

– Jeg følte mig intellektuelt understimuleret. Så jeg fik lyst til at arbejde med matematik, som jeg altid havde været rigtig god til og elsket som barn, har hun tidligere fortalt.

Tværvidenskabelig tilgang

Videnskabernes Selskab har siden oprettelsen i 1742 haft som opdrag at ”fremme grundvidenskabelig forskning og tværvidenskabelig forståelse”, som det lyder i Selskabets formål. Den tværvidenskabelige tilgang ligger dybt indlejret i Susanne Ditlevsens forskning, hvor hun samarbejder med biologer, fysikere, fysiologer, biofysikere, læger, økonometrikere og psykologer. Og dét med god grund:

– De fleste problemer er komplekse og mangefacetterede. Når man arbejder tværvidenskabeligt, opstår der ofte nye idéer og kreative løsninger. De gængse metoder bliver udfordret, og vi kan som forskere udvikle nye metoder og færdigheder, se flere perspektiver og få nye indsigter, forklarer hun og fortsætter:

– Videnskabernes Selskab har mere end nogensinde stor betydning og en rolle at spille, fordi videnskab og tværfaglig forståelse er essentiel for at løse samfundets store udfordringer som klima- og biodiversitetskrisen, naturkatastrofer, sikkerhed og krige, sundhedskriser og epidemier, fødevaresikkerhed, humanitære katastrofer… Sådanne komplekse problemer kan kun løses med hjælp fra mange forskellige discipliner. Videnskabernes Selskab er et mødested for fremtrædende forskere fra alle grene af grundvidenskabelig forskning og fra alle dele af landet, og giver os derfor en unik platform for at tale videnskabens sag og arbejde for tværfaglig forståelse.

I dag hviler Selskabet fortsat for en stor del på sine historiske søjler. Og netop den livlige diskussion, som Selskabet, fx med sine medlemsmøder, altid har dannet rammen om, vil fortsat prioriteres højt med Susanne Ditlevsen i præsidentstolen.

Men også den ”modernisering”, som Selskabet har gennemgået de seneste år, hvor der blandt andet er skabt langt flere formidlende aktiviteter, hvor Videnskabernes Selskab også har påtaget sig en mere aktiv rolle i den danske forskningspolitik, og hvor der er etableret langt flere udvalg og komitéer, vil hun understøtte. Selv har hun tidligere deltaget i arbejdet i Forskningspolitisk Udvalg, der bl.a. står bag udgivelsen af en årlig forskningspolitisk hvidbog. Siden er hun blevet medlem af Selskabets Klimakomité, som hun fortsat er en del af.

Videnskaben pirker til vores nysgerrighed og giver os glæde

Alsidigheden i Susanne Ditlevsens virke viser sig også gennem en udstrakt grad af deltagelse i formidlingen af videnskabens væsen og resultater. Hun optræder ofte i både danske og internationale medier med sine resultater og holdninger. Det gælder fx i Weekendavisen, Altinget, Science Report og international udgivelser som The New York Times, the Guardian, Washington Post, Financial Times, Wall Street Journal og Wired Magazine for blot at nævne en håndfuld. Og hun har et udtalt ønske om, at forskning kommer længere ud end bare i de videnskabelige tidsskrifter:

– Forskning skal formidles, fordi forskning er for alle og bør være til gavn for alle. Det er vigtigt i et demokratisk samfund, at alle borgere har adgang til viden, og større indsigt i videnskab skærper ens kritiske sans og evne til at træffe beslutninger og danne sig meninger. Og simpelthen fordi, mange videnskabelige fund er interessante, pirker til vores nysgerrighed, får os til at undre os og giver os glæde!

Vil du høre mere om Susanne Ditlevsens forskning, så lyt med på Videnskabernes Selskabs podcast Grundtanker, som i episode 3 sæson 2 handler om den nye præsidents forskning.

Susanne Ditlevsens titel som præsident for Videnskabernes Selskab trådte i kraft efter afgjort valg på generalforsamlingen i Videnskabernes Selskab den 16. maj 2024.

Om professor Susanne Ditlevsen

 

  • 1999: kandidatgrad i matematik fra det spanske universitet UNED
  • 2000: kandidatgrad i statistik fra Københavns Universitet
  • 2005: ph.d. i biostatistik fra Biostatistisk Afdeling på SUND, Københavns Universitet
  • 2011: professor i statistik og stokastiske modeller i biologi på Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet
  • 2016: medlem af Videnskabernes Selskab

 

Desuden

  • Sektionsleder for Statistik og Sandsynlighedsregning i 11 år
  • Har ledet flere, både større og mindre, forskningsprojekter
  • Stort internationalt netværk og mange anerkendte internationale samarbejdspartnere
  • Distinguished Investigator Grant i Data Science fra Novo Nordisk Fonden
  • CO-PI på et ITN EU-netværk
  • Under coronakrisen sad hun i Sundhedsministeriets faglige referencegruppe til varslingssystemet

Stærk opbakning til EU-lov om naturgenopretning

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Pressemeddelelse fra EASAC

Stærk opbakning til EU-lov om naturgenopretning

Foto: Yuriy Mayatnikov/unsplash
European Academies’ Science Advisory Council, EASAC, opfordrede i sidste måned EU’s medlemsstater til at bakke op om EU-lov om naturgenopretning. EASAC mener, at loven er afgørende for at beskytte naturen, klimaet og skabe bæredygtigt landbrug, men loven er blevet standset, fordi der ikke er nok medlemslande, som vil stemme for.

EASACs videnskabelige akademier mener, at de foranstaltninger, der foreslås i loven, er af afgørende betydning for fødevaresikkerhed, biodiversitet og klimaet. Lovgivningen er en unik mulighed for at belønne landmænd for at levere økosystemtjenester. Bæredygtige økosystemer fremmer europæisk fødevaresikkerhed og landmændenes økonomiske interesser. EASAC opfordrer derfor EU’s medlemslande til ikke at suspendere eller afskaffe loven om naturgenopretning.

”Vedtagelsen af EU’s lov om naturgenopretning er vigtig for at imødegå de alvorlige udfordringer med biodiversitet og klima, som Europa står over for. Det er også af afgørende betydning for landmændenes og jordforvalternes trivsel og eksistensgrundlag, da velfungerende økosystemer er grundlaget for landbrug og andre økonomiske aktiviteter i landbrugs- og skovlandskab”, siger professor Thomas Elmqvist, Co-Director for miljø i EASAC.

Lov er ikke en trussel mod fødevaresikkerhed

Europas førende forskere sætter spørgsmålstegn ved de argumenter, som modstandere af loven fremsætter. I to store rapporter om regenerativt landbrug og integreret skadedyrsbekæmpelse har EASACs forskere for nyligt vist, at det er muligt at opretholde afgrødeudbyttet samtidig med, at man reducerer miljøpåvirkningen og forbedrer biodiversiteten.

”Påstanden om, at foranstaltningerne i Farm to Fork-strategien truer fødevaresikkerheden, er falsk. Men implementeringen af de nødvendige foranstaltninger kan påvirke nogle snævre forretningsinteresser hos visse af de store interessenter inden for landbrugsindustrien – såsom salg af pesticider og gødning – hvilket har ført til vedvarende kampagner imod loven”, siger Michael Norton, Co-Director for miljø i EASAC.

En mulighed for at belønne landmænd for økosystemtjenester

I sine rapporter støtter EASAC forslag om at målrette tilskud mod at hjælpe landmænd med at overgå til bæredygtige praksisser, der vil adressere klima- og biodiversitetskriserne.

“Den nye lov ville give en enestående mulighed for at mobilisere indsatser og ressourcer til naturgenopretning og til de involverede personer. Landmændene bør belønnes for at anvende metoder, der gavner miljøet og bidrager til menneskers og økosystemers sundhed og trivsel”, forklarer Elmqvist.

EASAC opfordrer medlemsstater, der er uenige eller afholder sig fra at stemme, til at genoverveje deres holdning på baggrund af den bedste tilgængelige videnskabelige evidens og bakke op om loven.

”Vi opfordrer alle EU-medlemsstater til at finde en vej frem, som sikrer, at alle interessenter er med ombord og er aktive i implementeringen, med et helhedsorienteret systemperspektiv der guider genopretningsaktiviteter, herunder fødevaresikkerhed og fødevareforsyning”, konkluderer Norton.

Baggrund

Over 80% af de europæiske habitater er i dårlig stand. Men der er håb: Ved udgangen af februar 2024 støttede Europa-Parlamentet EU’s lov om naturgenopretning, hvilket er et væsentligt bidrag til at opfylde internationale klima- og biodiversitetsaftaler, f.eks. Kunming-Montreal-biodiversitetsrammen. For første gang nogensinde fastlægger loven klare mål for genopretning af ødelagte økosystemer i alle medlemsstater, hvilket dermed bidrager til opnåelsen af EU’s klima- og biodiversitetsmål samtidig med at fødevaresikkerheden styrkes. Efter at der var opnået en aftale i november, og efterfølgende grønt lys fra Europa-Parlamentet, er loven dog taget af dagsordenen for EU’s Råd, da den ikke har opbakning fra det nødvendige flertal af medlemslandene. Den danske regering er for loven.

Link til EASACs pressemeddelelse: Strong backing for EU Nature Restoration Law (easac.eu).

Om the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC)

 

EASAC er dannet af de nationale videnskabsakademier i EU’s medlemsstater, Norge, Schweiz og Storbritannien. Gennem EASAC arbejder videnskabelige akademier sammen om at levere uafhængig, ekspertbaseret rådgivning om de videnskabelige aspekter af europæisk politik til dem, der træffer eller påvirker beslutninger inden for de europæiske institutioner. Som nationalt videnskabeligt akademi er Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab medlem af EASAC.

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 3

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 3

Gensyn med kolleger, besøg på det Skandinaviske Gymnasium i Kyiv og det Dansk-Ukrainske Ungdomshus og et møde med politiker Yevheniya Kravchuk

I begyndelsen af april rejste en delegation af fire forskere i regi af Videnskabernes Selskab til et krigsramt Ukraine, hvor de bl.a. besøgte flere af landets store universiteter. De fire forskere er præsident for Videnskabernes Selskab Marie-Louise Nosch, DUA-medlem Birgitte Pristed, Inga Kapustian og Nadiia Pavlyk. Mød dem her, i 3. kapitel af en miniserie og dagbog over deres rejse.

Fotos: medmindre andet nævnes, er fotos taget af de delegerede

I dette kapitel skal vi bl.a. høre om deres gensyn med forskerkolleger, der tidligere har været tilknyttet forskningsinstitutioner i Danmark med støtte fra programmet Scholars at Risk. Vi skal også høre om deres besøg på det Skandinaviske Gymnasium i Kyiv, om det Dansk-Ukrainske Ungdomshus og deres møde og samtale med politiker Yevheniya Kravchuk.

Hver uge i maj udkommer et nyt delkapitel fra rejsedagbogen.

*Teksten i serien er forfattet på engelsk og er skrevet af forskerne selv.

Reunion with Scholars at Risk – Ukraine (SARU)

In spring 2022, Ukrainian scholars came to Denmark with grants from Scholars at risk, and most were hosted at Aarhus Institute of Advanced Studies at Aarhus University. Many have returned to Ukraine after their research stay in Denmark. Our Danish-Ukrainian delegation trip included a reunion with some of these colleagues, such as Vice Rector of Strategic Development at the Ukrainian Catholic University, Lviv, professor Sophia Opatska who was affiliated with the Department of Management, School of Business and Social Sciences, Aarhus University, and Dr. Anastasiia Zymaroieva who were both SARU fellows at AIAS and AU in 2022.

Anastasiia Zymaroieva is an Associate Professor, Head of the Ecology Department in Polissia National University, and Senior researcher at The Chernobyl Radiation and Ecological Biosphere Reserve, Ukraine. She was affiliated with the Department of Biology, Faculty of Natural Sciences, Aarhus University. As an extra bonus, on the train in Poland, we met Dr. Alina Korobeinyk, formerly at Chuiko Institute of Surface Chemistry, in the National Academy of Sciences of Ukraine, and in Aarhus she was affiliated with the AIAS and the iNano Center. Now she is working in the University of Lublin, Poland.

[See photos below, ed.]

Teaching the Nordic languages and literature in Ukrainian schools

Since 2004, the Scandinavian gymnasium in Kyiv has taught children and youth Danish, Swedish, Norwegian and Finnish as third languages after Ukrainian and English. In Kyiv we visited the Scandinavian Gymnasium, where the school director, Tetiana E. Pushkariova, told us about the challenges of education during wartime and outlined the school’s vision for curriculum development. This vision focuses on Scandinavian languages and cultures, alongside English and German as essential international languages widely studied in Ukraine.

Currently, the school has one Danish language teacher and two Swedish and Norwegian language teachers. Despite successfully continuing language education for 20 years, the pandemic and war are challenging. There is a need for updated textbooks and closer cooperation with the countries whose languages are being studied. We had the opportunity to meet children studying Danish as a second foreign language, and it was great to witness how they were communicating eagerly in Danish. We visited the school’s shelter with room for 1000 children.

Additionally, the Danish language teacher, Antonina Stopa and Inga Kapustian discussed future online possibilities for organizing seminars about the literary heritage of H.C. Andersen and their translations into different languages from Danish. The aim is to practice language skills and broaden reading horizons, enhancing students’ linguistic proficiency and cultural understanding.

During the war, the gymnasium serves not only as an educational institution but also as a community shelter for around 1000 students and mothers with children. To fulfill this dual role, the school is equipped with all necessary facilities, including water supply and electricity generators.

[See photos below, ed.]

The visionary and energizing leader Julie Arnfred Bojesen introduced us to the Danish-Ukrainian Youth House in Kyiv. It is a platform to strengthen youth participation through dialogue, capacity building and partnerships. This is where young Ukrainians meet every week to form associations and host debates.

Young people take the lead in this house and they leave their statements and artistic works on the walls. Underground is a shelter and also podcast studio where one of Ukraine’s star influencers “the red-painted fox” broadcasts her psychological analyses of the classics of literature. Soon another Danish Ukrainian Youth House will open in Mykolaiev.

[See photos below, ed.]

Our meeting with Yevheniya Kravchuk, a Ukrainian politician and Deputy Member of the Permanent Delegation to the Parliamentary Assembly of the Council of Europe (#PACE), sparked stimulating discussions and paved the way for future engagements. During our conversation, Marie Louise Nosch shared insights into research challenges, emphasizing the importance of integrating Ukrainian researchers into the European scientific community. Of special interest to us is, that Yevheniya Kravchuk is the chair of the PACE Sub Committee on Youth, and we therefore share a passion for education and youth. Nataliia Pavlyk and Inga Kapustrian underscored the significance of collaboration for advancing academic freedom, human rights, and democratic values.

Furthermore, Ms. Kravchuk expressed her intention to visit Denmark at the end of May as part of her diplomatic agenda. This upcoming visit presents an excellent opportunity to further strengthen ties and explore avenues for bilateral cooperation in research and policy development.

[See photos below, ed.]

Læs det næste kapitel af rejsedagbogen Læs det forrige kapitel af rejsedagbogen

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 2

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 2

Besøg på det ukrainske videnskabsakademi, Europarådets kontor i Kyiv, børnebogsforlag og mere

I begyndelsen af april rejste en delegation af fire forskere i regi af Videnskabernes Selskab til et krigsramt Ukraine, hvor de bl.a. besøgte flere af landets store universiteter. De fire forskere er præsident for Videnskabernes Selskab Marie-Louise Nosch, DUA-medlem Birgitte Pristed, Inga Kapustian og Nadiia Pavlyk. Mød dem her, i 2. kapitel af en miniserie og dagbog over deres rejse.

Fotos: medmindre andet nævnes, er fotos taget af de delegerede

I dette kapitel skal vi bl.a. høre om deres besøg på det Ukrainske Videnskabsakademi (NAS) og på Europarådets kontor i Kyiv. Vi skal også høre om besøg på børnebogsforlag i relation til Nadiia Pavlyk og Birgitte Beck Pristeds forskningsprojekt PUBLISH, ligesom vi skal høre om andre tanker og perspektiver, turen affødte.

Hver uge i maj udkommer et nyt delkapitel fra rejsedagbogen.

*Teksten i serien er forfattet på engelsk og er skrevet af forskerne selv.

The National Academy of Ukraine is the country’s largest and most prestigious research institution with ca. 25,000 staff laboratories, institutes, libraries and botanical gardens. Since February 2022, the Royal Danish Academy of Sciences and Letters has been in contact and coordinated help with NAS. It was their president, the physicist Anatoly Zagorodny, who first alerted us to Russia’s systematic destruction of Ukraine’s universities and scientific research infrastructure. Since then, we have collaborated with the presidents of the scientific academies of the USA, Germany, Great Britain and Poland on an action plan for Ukraine’s scientific present and future: scholarships for displaced researchers, aid for infrastructure and reconstruction, free digital access to journals, to focus on that part of the physical reconstruction must be directed towards science and university teaching.

In the beautiful Academy building, we meet Academy President Anatoly Zagorodny and Vice President for the Social Sciences and Humanities Professor and former ambassador Serhii Pyrozhkov. President Zagorodny acknowledged Denmark’s support, emphasizing the Academy’s current focus on research and developments aimed at strengthening the nation’s defense capability, security, and social sciences and humanities for Ukraine’s post-war revival. We reported on ongoing networking activities between Danish and Ukrainian scholars at the Royal Danish Academy of Sciences and Letters and about new Danish-Ukranian research projects.

[See pictures below, ed.]

Visit to the Council of Europe Office in Kyiv. Perspectives on research on Ukrainian youth in Ukraine and displaced children

Inspiring meeting on April 3rd with the Council of Europe in Ukraine and the Danish-Ukrainian science delegation. We discussed the excellent use of research-based evidence in the Council of Europe and the conditions of science; academic freedom; preservation of cultural heritage; knowledge-based society; the need to rebuild science institutions in Ukraine and their integration in Europe; and the inspiring “Youth for Democracy in Ukraine” project.

Erlend Falch, Deputy Head of the Council of Europe Office in Ukraine, presented the current Action Plan of the Council of Europe for Ukraine “Resilience, Recovery and Reconstruction” 2023-2026. His team is implementing no less than 27 projects, including civic participation, IDP rights, youth policy and youth work, combating violence against women, protecting children’s rights, anti-discrimination, and rights of national minorities. Erlend Falch emphasized the role of the Register of Damage for Ukraine (RD4U) and the opening of its new office in Kyiv. The office will help the Register raise awareness amongst various stakeholders within Ukraine, including regional and local authorities, businesses, civil society organizations, and the general public.

Olena Chernykh, Senior Project Officer, presented how the project “Youth for Democracy in Ukraine” contributes to the development of youth policy and youth work in Ukraine in time of war by mapping the needs and series of training programs on social cohesion, trauma-informed youth work, non-formal education. It applies an evidence-based approach to all activities by developing and conducting research on the needs and challenges of youth centres and spaces, youth councils, and youth policymakers working with young people under war conditions.

Nadiia Pavlyk, a member of the European Pool of Youth Researchers, expert of the Project, shared her experience of co-operation with the Council of Europe and her recent contribution to the study on new occupational standard “Youth Worker”, the mapping of formal education practices in the field of youth work and the Collection of youth work experience in Ukraine in time of aggression of the Russian Federation.

Erlend Falch as described the “Comprehensive assessment of the сhild-friendly justice system in Ukraine”, developed at the request of the Ministry of Justice of Ukraine and the Interagency Council on Child-Friendly Justice. The assessment examines the implementation of child-friendly justice standards, identifies the main trends and key problems in ensuring the procedural rights of the child in criminal cases, civil and administrative cases involving children and the protection of their rights and interests. Importantly, it provides recommendations for the National Strategy for reforming the justice system and protecting children’s rights in the field of justice 2024-2028.

Birgitte Beck Pristed, Associate Professor at AU, member of the Danish Young Academy, mentioned the importance of contributing to science diplomacy and forming links with different research institutions for young researchers.

Inga Kapustian, postdoc at Department of Culture and Language, The University of Southern Denmark, presented the recent study on needs and challenges children and young people from Ukraine are facing in Denmark and other Nordic countries.

Thank you to the Office of the Council of Europe, Ukraine, Kyiv and to:

  • Erlend Falch, Deputy Head of the Council of Europe Office in Ukraine
  • Olena Chernykh, Senior Project Officer, Youth for Democracy in Ukraine project
  • Liudmyla Kindrat, Project Officer, Youth for Democracy in Ukraine project

[See pictures below, ed.]

A nation in constant alert and peril. Security measures

We arrive in the capital and install Kyiv Digital, an alarm app that will notify us of air strikes, missile attacks and the nearest shelter. The app also has links to public transport, veterans’ associations, parking, concert tickets and fundraising, so it exemplifies the incredible mix of everyday life and war that Ukrainians have been living in for more than two years. On a digital map, Ukraine’s regions are shown: dark red at the front, lighter where there are daily attacks and gray where there are briefly no missiles on the way.

Ukrainians also have Telegram and other feeds with information about missile types, and they are on a first-name basis with ice buckets and patriots. The app shows us whether attacks come from Russia or the Black Sea.

“It takes 2 minutes for the missile to reach Kyiv”, say our colleagues, “and 3 more minutes to reach Lviv”.

We are equally startled by the loud alarm tone, worried about whether the app even works, and about the real danger of being hit by missiles or anti-aircraft fire. The alarm went off four times during our three-day delegation visit.

Children’s book publishers in Kyiv

As part of their research project “PUBLISH” which documents children’s books in the Russia-Ukraine war, Birgitte Pristed and Nadiia Pavlyk visited children’s book stores and publishers’ showrooms in central Kyiv, including the renowned A-ba-ba-ha-la-ma-ha which publishes books for children between 2 and 102. We collected and loaded our suitcases with around 30 new illustrated Ukrainian children’s books that resonate child experiences of war and dislocation. Another 60 books are now underway to the International Children’s Book Collection at the AU research library of the Danish Pedagogical University. An impressive variety of new book titles on a difficult topic, especially given how Ukrainian children’s book publishers operate under wartime conditions.

[See pictures below, ed.]

Memorial sites in Kyiv. Words cannot describe the endless rows of photo portraits of the fallen soldiers

[See pictures below, ed.]

Who would have imagined this? Kyiv is also a city of mural arts

[See pictures below, ed.]

Læs det næste kapitel af rejsedagbogen Læs det forrige kapitel af rejsedagbogen

Kunstig intelligens: På tærsklen til et paradigmeskifte – er vi klar?

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Lancering af VidenSkabers tema for 2024

Kunstig intelligens: På tærsklen til et paradigmeskifte – er vi klar?

I 2024 stiller Videnskabernes Selskabs formidlingsinitiativ, VidenSkaber, skarpt på kunstig intelligens i en række borgerinddragende workshops og debatarrangementer samt i en ny videoserie og podcastserie. Og du kan komme med.

Med lanceringen af ChatGPT i november 2022 satte OpenAI gang i et verdensomspændende AI-kapløb, som det er svært at overskue konsekvenserne af. Men hvor vildt kan det blive? Og hvordan tager vi kontrollen over udviklingen?

For de fleste af os står spørgsmålene i kø.

Hvad kommer kunstig intelligens til at betyde for vores fællesskaber og tillid til hinanden? Kan kunstig intelligens bidrage til en bedre verden? Sætte skub i den grønne omstilling? Revolutionere vores sundhedsvæsen? Eller kommer kunstig intelligens snarere til at øge uligheden, fjerne arbejdspladser og udhule vores uddannelser?

Svarene er lige så forskellige, som spørgsmålene er mange, og derfor er der behov for en samtale på tværs af de videnskabelige discipliner og mellem forskere og den brede befolkning. Med temaet ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?” ønsker Videnskabernes Selskab at bidrage til den samtale og bringe den så tæt på vores fælles hverdag, at alle kan være med.

Vagn Dahl Veie fra Varde interviewes af vært Line Friis Frederiksen til VidenSkabers finalearrangement på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Efterårets program

I 2023 afholdt VidenSkaber en lang række arrangementer over hele landet, hvor forskere og borgere i fællesskab ledte efter svar på spørgsmålet ”hvordan skal vi bo i fremtiden?”. I år spørger vi ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”, og efterårets program foregår – ligesom i projektets første år – i hele landet. Det sker bl.a. gennem 5 workshops, 4 debatarrangementer, 2 online foredrag og et stort finalearrangement i den smukke aula og vandrehal på Aarhus Universitet. Men også via podcasts, videoer og artikler har Videnskabernes Selskab et ønske om at involvere borgerne i en af tidens helt store problemstillinger.

– Kunstig intelligens er på kort tid blevet noget, vi alle taler om, men som de fleste af os nok oplever som endnu et teknologitog, vi enten kan forsøge at hoppe på eller risikere at blive tabt bag. Med VidenSkabers tema i 2024 vil vi – sammen med en række lokale samarbejdspartnere – forsøge at skabe et rum, hvor vi ikke bare bliver klogere på kunstig intelligens, men også diskuterer det handlerum, vi har som borgere. Det konkrete program for efteråret løfter vi sløret for i slutningen af juni, siger projektleder for VidenSkaber, Tina Dransfeldt Christensen.

Hvis du vil være den første til at høre nyt, når VidenSkabers program offentliggøres, så tilmeld dig VidenSkabers nyhedsbrev her.

Ritta Lauritsen og Malaa Markkandu fra Holstebro interviewes på scenen til VidenSkabers finalearrangement på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Debat med Cecilie Rubow, Mette Mechlenborg og Carsten Rahbek til VidenSkabers finalearrangement på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Tyvstart allerede nu 

Vi har allerede produceret første video om kunstig intelligens i VidenSkabers videoserie ”Hvordan ved vi det?”.

I videoen ”De bliver rige, når du bliver sur” kan du få et indblik i, hvordan professor i medievidenskab og leder af DATALAB på Aarhus Universitet Anja Bechmann bruger kunstig intelligens til at undersøge sociale mediers brug af kunstig intelligens til f.eks. spredning af misinformation.

For jo længere du bliver på de sociale mediers platforme, jo flere penge kan tech-giganterne nemlig tjene. Ved hjælp af kunstig intelligens lærer de dig at kende, så de kan præsentere dig for lige præcis det indhold, som holder dig fanget.

Om VidenSkaber

 

VidenSkaber er et mødested. Her sætter Videnskabernes Selskab borgere og forskere sammen for at diskutere aktuelle og hverdagsnære problemstillinger. Målet er, at flere får indsigt i, hvordan de forskellige grene af videnskaben arbejder, og hvordan de kan bidrage, når vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer. I VidenSkaber spørger vi derfor konsekvent: Hvordan ved vi det?

 

VidenSkaber bliver gennemført i 2023-2025 og består af en række forskningsformidlende aktiviteter – fra intensive forløb med høj grad af interaktion over store publikumsinddragende debatter til formater, der leverer baggrundsviden: workshops, debatter, videnskabsjournalistik, videoer og podcast.

 

VidenSkaber er støttet af Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.

 

Læs mere på videnskaber.dk.

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 1

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Rejsedagbog fra Ukraine: Kapitel 1

Mød den dansk-ukrainske videnskabsdelegation

I begyndelsen af april rejste en delegation af fire forskere i regi af Videnskabernes Selskab til et krigsramt Ukraine, hvor de bl.a. besøgte flere af landets store universiteter. De fire forskere er præsident for Videnskabernes Selskab, Marie-Louise Nosch, DUA-medlem, Birgitte Pristed, Inga Kapustian og Nadiia Pavlyk.

Fotos: medmindre andet nævnes, er fotos taget af de delegerede

Mød dem her, i 1. kapitel af en miniserie, hvor vi får en introduktion til dem hver især og ikke mindst formålet med rejsen. Hver uge i maj løfter vi sløret for endnu et kapitel, alle skrevet af de rejsende selv, som giver os et særligt indblik i deres oplevelser på turen.

Hver uge i maj udkommer et nyt delkapitel fra rejsedagbogen.

*Teksten i serien er forfattet på engelsk og er skrevet af forskerne selv.

We are the Danish-Ukrainian science delegation visiting Kyiv, Lviv and Ivano-Frankivsk, 2-7 April 2024; four scholars; four women; two Ukrainians and two Danes; from three Danish universities [Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet, red.]. With the mission to exchange knowledge and learn much more. Our cross-cutting academic fields are youth, culture, academia, and humanities.

After two years of full-scale war, we went to visit Ukrainian research and education institutions. Our purpose: To demonstrate to Ukrainian scientists and research institutions our support, readiness, and desire to support the positive development of science in Ukraine.

Who are we in the Danish-Ukrainian science delegation?

Postdoc Inga Kapustian

Postdoc Inga Kapustian is a scholar at the Hans Christian Andersen Center, Department of Culture and Language, The University of Southern Denmark (SDU) since 2022. The research focuses on Translation and Social Semiotics, particularly on translations of Hans Christian Andersen’s  works before, during, and after the Soviet era. She also works on intertextuality and Cross-Cultural Influences in translation, as well as examining Readers’ reception and cultural adaptations. Now she is working on a research project titled “Hans Christian Andersen and World Literature: Ukrainian Perspectives.”

På foto: Inga Kaspustian

Associate Professor Birgitte Beck Pristed

Birgitte Pristed is an Associate professor at the School of Culture & Society, section of Russian and Balkan studies, Aarhus University, Denmark. [She writes, ed.]: I am a member of the DUA/DanishYoung Academy 2019-2024, and was co-chair 2023-24. I conduct research on publishers of children books about the war published in Ukraine and by independent publishers in Russia. My research interests: Book history, publishing studies, Soviet and post-Soviet book and print culture, contemporary publishing, and illustrated children’s books. Knowledge and science diplomacy, research conditions for younger scholars. I am the PI of the project: “PUBLISH: Children’s books in the Russia-Ukraine War” which investigates contemporary publishing of Ukrainian and Russian wartime children’s books that represent child experiences of war and migration, and funded by the Aarhus University Research Foundation, AUFF Nova.

På foto: Birgitte Beck Pristed. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Professor Nadiia Pavlyk

Professor Nadiia Pavlyk is amember of Department of Global Studies, Aarhus University, Denmark. She is a member of the Pool of European Youth Researchers (PEYR) (2024-2025), researcher of the project “Youth for Democracy in Ukraine”, former AUFF-Ukraine research fellow, Aarhus Institute of Advanced Studies (Denmark, 2022-2023), and Professor at the Department of Social Technologies at Zhytomyr Ivan Franko State University, Ukraine. [She writes, ed.]: I am a researcher of the project “PUBLISH: Children’s Books in the Russia-Ukraine War”, Department of Global Studies, Aarhus University (Denmark, 2024). My research focus: non-formal education for excluded groups, youth work and youth policy based on Council of Europe standards and approaches, shared reading for families, children’s books in the Russia-Ukraine war.

På foto: Nadiia Pavlyk

Professor Marie Louise Nosch

Professor and President of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters Marie Louise Nosch explores traditional textiles and ancient history. [She writes, ed.]: Since 2022, I have collaborated with the other academies of Ukraine,  Poland, Germany, France, the UK, the USA and ALLEA to coordinate help and support to scientists in Ukraine. [See the, ed.] 10 points action plan.

In the Royal Danish Academy, I host a “Ukrainian Scholars’ Day” every six months to assist our Ukrainian colleagues in forming new professional networks while they are in Denmark. I also have a professional interest in Ukrainian costumes and textile techniques. With colleagues Associate Professor Yuliia Lazorenko, Postdoctoral Researcher Magali-Ann Berthon, Archaeologist Sophia Hayda, and Historian and Archaeologist Tatiana Krupa I published a paper: “Narrative and Material Tools of Resistance: mobilising textilecrafts, heritage and fashion in the context of Ukraine’s invasion  (2022-2023)” in Euroweb Anthology 2024. I have moreover collected short podcast narratives by Ukrainians who tell a story about a favorite piece of clothing.

På foto: Marie Louise Nosch. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.

Se artikler om tidligere afholdte Ukrainian Scholars’ Days.

Læs det næste kapitel i rejsedagbogen

Videnskabernes Selskab sætter fokus på akademisk frihed og trusler imod jagten på sandhed

Posted on by Julie Lykke Adelfalk

Seminar om akademisk frihed

Videnskabernes Selskab sætter fokus på akademisk frihed og trusler imod jagten på sandhed

Helle Porsdams oplæg. Foto: Videnskabernes Selskab
Hvis én ting blev slået fast til Videnskabernes Selskabs første seminar om akademisk frihed, så var det, at der er problemer nok at tage fat på. Truslerne imod idealet for den frie søgen efter sandhed og de problemer, det kan skabe i samfundet, blev identificeret og udfoldet i det første af en række seminarer om emnet.

Akademisk frihed hænger tæt sammen med demokrati. Særligt, hvis den ikke er til stede. Hvordan et samfund uden akademisk frihed kan se ud, blev konkretiseret af oplægsholderen Pavel Tereshkovich. Han fortalte om den nuværende situation på universiteterne i Belarus. Til daglig er han forperson for den Belarussiske eksilregerings råd for uddannelse og forskning. I Belarus er der siden 2020 sket en dramatisk ændring i kontrollen med universiteterne. Her fyrer universitetsledelsen, som er politisk udpeget, rask væk forskere for at have ideologisk ”forkerte” holdninger.

Derfor er antallet af professorer på universiteterne i perioden 2021-2022 faldet med 7,9 % svarende til 1550 personer. De fleste af disse tidligere professorer er nu ude af stand til at forsørge sig selv, da der er nedlagt forbud mod at ansætte dem i nogen form for job – selv som rengøringspersonale. Nogle få er endda blevet retsforfulgt og smidt i fængsel.

”Det her er det nye image for universitetsledelsen” fortæller Tereshkovich og viser et billede af universitetsrektorer iført camouflage-grønne militærjakker, som på en række står med hver sin lille sorte pistol i hånden og øver sig i at skyde.

I Danmark står vi ikke umiddelbart overfor så drakoniske udfordringer. Men danske forskeres arbejde bliver presset af, hvad der sker uden for landets grænser, som Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab, fremhævede i sin åbningstale til arrangementet. Det blev for nyligt tydeligt i en reklamekampagne udsendt af PET, som advarede danske forskere imod at lade deres forskning komme i hænderne på udenlandske magter som Iran og Rusland. Med slogans som »Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste« forsøgte PET at bruge humor til at inddrage forskere i en debat om international idéudveksling og nationale sikkerhedsinteresser.

”Videnskab er i sin natur uden grænser,” fremhævede Nosch i forbindelse med sin omtale af PET-sagen.

Det er en naturlig logik i akademia at diskutere, samarbejde og vidensdele forskningsresultater med internationale kolleger. Men nu opfordres danske forskere altså til at afveje dette princip overfor sikkerhedsrisikoen ved de regimer, deres kolleger kommer fra. Er deres internationale kolleger underlagt en rektor, der har været på militærkursus?

”Derfor er vores udenlandske kollegers akademiske frihed direkte relevant for danske forskeres arbejdsvilkår,” påpegede Nosch.

”Which problem do you want to pick?”

Akademisk frihed er dog ikke kun truet af totalitære tendenser i andre lande. Universiteter kæmper også med interne udfordringer, som fx hvordan man skal håndtere studenter-aktivisme, kontroversielle oplægsholdere og had-tale. Socialt pres kan skubbe forskere til at udøve selvcensur, hvilket er et problem for akademisk frihed. Disse emner blev oplistet af David Kaye, som er professor i Jura ved University of California og tidligere har været Special Rapporteur om beskyttelse af ytringsfrihed for FN.

Denne type udfordringer ligger tættere på de danske universiteters virkelighed end situationen i Belarus. Derfor var der også flere blandt publikum, som i den efterfølgende paneldebat spurgte, om Kaye og de andre panelister kunne konkretisere, hvad man kan gøre for at sikre den akademiske frihed. Flere af spørgerne var repræsentanter for danske institutioner, med ansvar for de akademiske miljøer, og derfor interesserede i, hvordan man beskytter den akademiske frihed. Men netop fordi akademisk frihed er et bredt koncept, er det ikke et enkelt spørgsmål at besvare – heller ikke for et panel af eksperter på området.

Det fik David Kaye til at udbryde ”Which problem do you want to pick?” Akademisk frihed skal nemlig sikres på mange forskellige niveauer af den akademiske værdikæde.

Samfundets adgang til forskning

Forholdet mellem universiteter og den brede offentlighed er også et element af akademisk frihed. Det forhold er presset i Danmark i disse år. Mange forskere er bekymrede for konsekvenserne af at arbejde med kontroversielle emner. Som Marie Louise Nosch påpegede i sin indledning, viste en undersøgelse for nyligt, at forskere frygter at udtalelser om kontroversiel forskning vil føre til mobning eller chikane. Disse problematikker var centrale under oplæggene fra Helle Porsdam, som er professor i historie og kulturelle rettigheder ved Københavns Universitet, og Kristoffer Kropp, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskaber og Erhverv på RUC. De fokuserede begge på udfordringer med at deltage i forskning og have adgang til forskning.

Kristoffer Kropp fortalte, at ikke alle forskere har lige adgang til at deltage og gøre sig gældende som forsker – hverken i den videnskabelige samtale eller i den offentlige debat. Der er fx systematisk forskel på, hvor let det er for forskere fra hhv. Nordvesteuropa og Sydøsteuropa, at få deres forskningsresultater publiceret i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Dermed går vi som samfund glip af talentfulde input, og forskere bliver forhindret i at skabe meningsfulde samfundsbidrag med deres forskning.

”Akademisk frihed handler ikke kun om, at forskerne bare siger ’lad os være i fred’” uddyber Kropp i en samtale efter arrangementet. ”Det er en afgørende betingelse for, at vi kan engagere os i samfundet og dermed løfte vores samfundsansvar”.

Netop konsekvenserne af dårlig adgang til forskning og forskere for den brede befolkning var en pointe under oplægget fra Helle Porsdam. Hvis ikke der er adgang, forhindrer det forskningen i at kunne bidrage til samfundsudviklingen – fx ved at beslutningstagere kan basere deres beslutninger på fakta og ved, at privatpersoner kan agere på et oplyst grundlag. Som et konkret eksempel kan adgang til viden om orkaner og jordskælv have betydning for den brede befolknings sikkerhed.

Hvis man på forhånd ved, at der er risiko for disse naturfænomener, kan man som samfund beslutte at bygge med henblik på at kunne modstå det, og som privatperson kan man beslutte at forlade et område og søge et sikkert sted hen i tide. Hvis denne viden kun eksisterer blandt forskere, men ikke bliver udbredt til offentligheden eller kun en del af den, kan det skabe ulighed i folks muligheder i livet. Derfor kan det blive et problem for samfundet, både at der er strukturelle barrierer for hvilke forskere, der kan komme til orde i forskningsverdenen, og hvis mange forskere føler sig hæmmet af omverdens reaktioner på deres forskning i kontroversielle emner.

Selv i Danmark er der altså udfordringer, vi kan tage fat på for at sikre akademisk frihed. Men det er svært på en enkelt eftermiddag at finde en løsning på komplekse nationale og internationale problematikker – selv for et ekspertpanel i Videnskabernes Selskab. Derfor vil debatten om akademisk frihed fortsætte, når Selskabet inviterer til det næste seminar i rækken til efteråret for at gå dybere ind i de enkelte udfordringer.