Uddannelseskomitéen

Fagområde

Dansk sprog, sociolingvistik, sprogvidenskabernes historie

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet? 

Hvordan kan man forstå sprog i almindelighed på en måde, så dansk kan beskrives fyldestgørende og præcist i alle dets variationer?

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer? 

At få kvantitative modeller og kvalitative analyser til at berige hinanden

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant? 

Fordi sprog er den måde, vi mennesker udveksler tanker på, fordi det er et emne, vi har stærke meninger om, og dansk det instrument de fleste i Danmark bruger mest hver dag

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab? 

Jeg har været medlem siden 1997 og har allerede fået utrolig meget ud af at møde forskere fra andre områder end mit eget

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren 

Stadig nysgerrig – semper ardens

Fagområde

Engelsk litteratur og kunsthistorie

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Renæssancereception, kunst-og litteraturkritik, kort prosafiktion, sammenhængen mellem ord og billede.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At bygge bro mellem litteraturforskning og kunsthistorie, mellem renæssancen og det 19. århundrede.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Fordi det får os til at tænke over ligheder og forskelle mellem de forskellige kunstarter, over historisk periodisering.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At få udvidet min faglige og professionelle horisont og at blive udfordret intellektuelt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er en nysgerrig humanist, der respekterer faglig metodik, men ikke går højt op i faglige grænser og begrænsninger.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg arbejder med økologi og biogeokemi i kystnære økosystemer. Jeg er specielt interesseret i kulstof, svovl og næringssaltkredsløb, herunder betydningen af kulstofbegravelse i et klimaperspektiv. Jeg har fokus på havgræsser og bentisk vegetation, men også sedimenter mere generelt. Kystzoner er under stort pres fra menneskelige aktiviteter, og jeg arbejder med presfaktorer såsom næringssalte, organisk belastning og klimaforandringer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

At forstå de mekanismer som resulterer i tilbagegang af kystnære økosystemer globalt. At forstå betydningen af kystnær vegetation for kulstof- og næringssaltkredsløb, herunder at kvantificere puljer og udvekslinger med de omgivende økosystemer. Effekt af klimaforandringer på kystnære økosystemer. Udvikle metoder til at måle negative effekter på planter før det er for sent (tidlige indikatorer).

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

De bentiske økosystemer er produktive og har mange økosystemtjenester, men de er under pres i hele verden, og der er behov for at få så megen viden som muligt gjort tilgængelig for at vende den negative udvikling i udbredelsen af disse følsomme økosystemer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At mødes med erfarne forskere for at drøfte nye ideer til forskningsprojekter. Da jeg er dekan ønsker jeg også at drøfte forsknings- og uddannelsespolitiske emner med forskere fra andre institutioner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har siden min tidligere barndom, hvor jeg voksede op ved Nyborg Fjord, været dybt fascineret af havet. Jeg har lavet feltarbejde i mange dele af verden og set, hvordan kystzonerne ændrer sig som følge af menneskelige aktiviteter og nu også klimaforandringer. Jeg er dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, og det meste af min tid går nu med at udvikle forskningen og uddannelserne på fakultetet, men jeg har fortsat kontakt til mine kolleger på Biologisk Institut.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg beskæftiger mig bredt med uddannelsernes, skolens og barndommens historie. Jeg har en særlig interesse i arkitektur og design til børn. Sammen med Charlotte Appel har jeg redigeret og bidraget til fembindsværket Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år (2013-2015). Jeg har i de senere år drejet min forskning i retning af universitetshistorie, hvor jeg forsøger at komme tættere på universitets hverdag og de mange aktører, som tilsammen ‘gør’ universitetet. I disse undersøgelser udgør kønnet en central kategori, idet jeg er optaget af, hvordan kønnet historisk har mødt universitet og omvendt? Jeg er én af tre hovedredaktører af seksbindsværket A Cultural History of Higher Learning, som udgives hos Bloomsbury i 2024.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Uddannelseshistorie er et meget lille forskningsfelt i Danmark. Jeg arbejder for en øget synliggørelse og for at gøre feltet relevant for de aktuelle diskussioner om skole og uddannelse, børn og unge. Det sker bl.a. i regi af webmuseet skolehistorie.au.dk, der har overtaget efter det lukkede Dansk skolemuseum. Den største udfordring består i at tiltrække nye forskere til feltet og dermed også at finde eksterne midler, som kan gøre det muligt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Skole, barndom og uddannelse er fælles for os alle. Men vi er ikke fælles om, hvordan det opleves, og hvilken betydning det har. Samtidig er tiltroen til, at barndom, skole og uddannelse er vigtige for den enkelte og samfundet stor. Politisk betyder det hyppige reformer og stor offentlig interesse og engagement. Der savnes imidlertid ofte mere reflekterende analyser, der kan forklare, hvordan og hvorfor forholdene ændrer sig eller ikke eller udvikler sig i uforudsete retninger. Det er her, at historien og sociologien kommer på sin plads.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at opnå en dybere indsigt i, hvordan videnskab bliver til, og hvilken samfundsmæssig betydning forskning og videnskab har. Jeg forventer også, at mine egne indsigter kan kvalificere debatten og forståelsen af universitet som en vidensskabende organisation og ikke mindst om, hvordan universitetet bliver til i en sammensat og kompleks hverdag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er på mange måder ét med mit arbejde og forskningsfelt. Det fylder meget i min hverdag, jeg er meget på arbejde – og har mange nationale og internationale kontakter, og jeg er engageret i forskellige fora, fra lokalhistorie til global universitetshistorie. Med fransk som bifag kan det næppe undre, at der en vis portion frankofili i mit liv. Jeg er en flittig roer i Hellerup Dameroklub (fra 1901) – hvis historie jeg har skrevet. Et par gange årligt er jeg på langtur med klubben forskellige steder i Danmark. Jeg roder i min have, jeg passer jævnligt mine børnebørn og min søns hund i ny og næ – og tager på tur i min havkajak sammen med min ægtefælle. Jeg deltager på nabolagets crossfit hold. Og så forsøger jeg at være en god kollega på afdelingen for pædagogisk sociologi/DPU og i de fora på Århus Universitet, hvor jeg har min gang. Jeg er gift med Mogens Rüdiger, som også er historiker, lektor, dr.phil. på Ålborg Universitet med speciale i energihistorie. Sammen har vi to voksne sønner og fire børnebørn.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Sammen med gode kolleger fra flere discipliner (statskundskab, økonomi, psykologi, pædagogik m.fl.) studerer jeg uddannelsespolitik fra forskellige vinkler, herunder organisering og ledelse af skoler, forældres rolle, særlige udfordringer for elever med indvandrerbaggrund, implementering af forskningsbaserede indsatser m.v. Alt sammen med et fokus på hvilken forskel disse forhold gør for elevernes læring, trivsel og socio-emotionelle kompetencer.Vi undersøger som regel disse aspekter af uddannelsespolitik med brug af felteksperimenter, hvilket vil sige, at vi ved lodtrækning udvælger nogle grupper til at afprøve en indsats, og så sammenligner eleverne i disse grupper med elever i de ikke-udtrukne sammenligningsgrupper. Det hjælper os til at kunne beregne effekterne af indsatserne.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Den væsentligste udfordring er, at vi bliver ved at konstatere, at elever med forældre med lav uddannelse og indkomst, selv har en meget større tendens til at få en kort uddannelse, lav indkomst, lavere sundhed og kortere levetid. Og det selv i Danmark, som er et af de lande i verden, der investerer flest ressourcer i uddannelsessystemet. Forskningen drejer sig både om at forstå årsagerne til dette (herunder hvor meget der skyldes genetisk arv), hvilke indsatser der kan hjælpe børn og unge med svageste forudsætninger og – ikke mindst – hvordan vi kan få udbredt og implementeret de indsatser, som der er evidens for har positive effekter.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningen kan – når den lykkes bedst – direkte hjælpe børn og unge til at få bedre forudsætninger for muntre og virksomme liv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber, at jeg kan give mit bidrag til forståelsen af forskningens værdi for samfundet – ikke blot på kort sigt og en håndgribelig måde, men også for den langsigtede udvikling af et bedre samfund.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg bor med min hustru i Aarhus. Vores tre døtre bor i nærheden og det samme gør resten af den nærmeste familie. Det er en stor glæde for mig. Jeg spiller volleyball og oldboys-fodbold – og bas eller klaver i mit instituts juleband.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg er professor i pædagogisk psykologi, og jeg forsker i, hvordan mennesker lærer og er kreative. Det interesserer mig genuint, hvordan mennesker opfinder nye ting, og hvilke miljøer og kontekster, der kan fremme denne kreativitet og opfindsomhed. I min forskning bidrager jeg til udvikling af nye modeller for kreativitet og kreative læringskulturer. Modellerne er blevet udbredt og anvendt på mange skoler og i mange uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge, nationalt og internationalt. Jeg har i særlig grad på det seneste udviklet kollektivt orienterede modeller af kreativitet, fordi en tid med kunstig intelligens kalder på, at vi mennesker er kollektivt kreative og finder frem til det, vi er særligt gode til. Jeg er også aktiv i udviklingen af kvalitative metoder og udviklingen af disse metoder i nye retninger, senest inspireret af etiske diskussioner og sensoriske metoder. I min udvikling som forsker har jeg været inspireret af den amerikanske psykolog Amedeo Giorgi, der interesserede sig for, hvordan psykologien kunne udvikle sig som en humanvidenskabelig disciplin med metoder inspireret af fænomenologi samt af professor Steinar Kvale i Danmark, der lagde vægt på krydsfeltet mellem antropologien og psykologien. Det har jeg været i bestræbelsen på at udvikle en såkaldt situeret psykologi, der gør det muligt at studere psykologiske fænomener situeret i kontekst, som når tænkningen udfolder sig mellem mennesker, på bestemte steder, der gør en forskel.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En af de store udfordringer i mit forskningsfelt er at lave videnskabelige modeller og beskrivelser af situerede, psykologiske fænomener, fordi det ikke altid er muligt at kontrollere dette i et laboratorium, der i sig selv er en særlig, situeret kontekst. Det er nødvendigt at forske i det felt, hvor fænomenet er situeret, fx på det værksted, hvor nye ideer opstår. Når jeg forsker i menneskelige læreprocesser og i kreativitet, så er kunsten at kunne studere for eksempel den kreative proces, mens den sker, i den kontekst, hvor den sker, når mennesker sammen skaber noget nyt. Det kræver ofte mange år med studier af ting og mennesker i bevægelse, hvor man må være der, når det sker, ideelt set. Psykologien har udviklet sig enormt som videnskab i det 20. århundrede, men dets mange små empiriske studier, ofte af isolerede fænomener fjernet fra deres hverdagsmæssige kontekster, kan gøre det svært at udvikle nye teorier om det situerede, og det er målet med min forskning at søge mod dette. Udover dette er der det åbenlyse problem, at det kan være svært at studere noget kreativt, der er på vej, altså for eksempel en ny indsigt, fordi det ikke altid er muligt at forudsige, hvornår det sker. I praksis er udfordringen at inspirere til, at nye teoretiske indsigter får indflydelse på udviklingen af skoler og uddannelser, så studerende, elever, børn og unge får gavn af disse. Derfor bruger jeg tid på at interagere tæt med den praksis, som min forskning omhandler.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det stod hurtigt klart for mig allerede som psykologistuderende, at spørgsmålet om, hvordan mennesker lærer, efter min opfattelse er det mest interessante i psykologien, fordi alle former for læreprocesser i forbindelse med undervisning, opdragelse, mesterlære, dannelse og formidling er så afgørende i dannelsen af et menneske. Et menneske er i livslang udvikling og afvikling, og det kræver, at vi lærer og aflærer hele livet, hvilket gør mennesket til en ret dynamisk organisme i konstant udveksling med omverdenen og mellem fortid, nutid og fremtid. De psykologiske processer, der er involveret i dette, er afgørende at forstå. Udover dette, så står det mit hjerte nært, at vi udvikler kvaliteten af vores skoler og uddannelser og ikke mindst at betingelserne for, at mennesker kan lære, udvikle sig og være kreative på arbejdet, i forskningen og andre steder, er bedst mulige for de involverede. Fordi kreative læreprocesser tager form af deres tid, fx af den teknologiske udvikling, så er det et forskningsområde, der er i meget dynamisk bevægelse, og det gør, at man som forsker er nødt til at interessere sig bredt for nye initiativer og reformer, og som forsker er det sjovt at være med til at belyse, informere og inspirere med den nyeste viden på et område, der har så stor praktisk betydning for så mange mennesker i en hverdag, hvor de fleste skal lære nye ting løbende.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg bevæger mig med naturlighed i tværfaglige og krydsdisciplinære sammenhænge og er vant til at bringe min viden i spil på tværs af mange sammenhænge og i relation til samfundsmæssige anliggender. Jeg er desuden erfaren i at udvikle forskningsprojektet i nye, innovative retninger. Jeg forventer at kunne bidrage til Videnskabernes Selskab i kraft af min nysgerrighed, åbenhed og i kraft af min erfaring som professor, og som leder, både som forskningsleder, og som tidligere rektor og dermed topleder. Jeg forventer, at Videnskabernes Selskab kan bidrage til fortsat at styrke respekten omkring videnskab og forskning i Danmark, og at vi kan inspirere beslutningstagere og offentligheden til at tage de klogest mulige beslutninger på videnskabens vegne.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født i Aarhus d. 8. juli 1973, og jeg bor i Aarhus. Jeg er gift m. Provst i Flyvevåbnet, tilknyttet Viborg Domkirke, Kåre Egholm Pedersen. Sammen har vi to voksne børn. Når jeg ikke læser og skriver, så løber jeg, vinterbader og griner højt. Jeg holder meget af at lave mad til gæster, vores have er en glæde, som jeg ikke vier nok opmærksomhed, og så har jeg et grundliggende optimistisk livssyn, der for det meste holder mit håb oppe.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit primære forskningsfelt er tysk-dansk kultur- og litteraturhistorie fra det 18. til det 20. århundrede. Aktuelt arbejder jeg tværdisciplinært med den førnationale dansk-tyske helstat, hvis politiske struktur betød, at samfund og sprog var både dansk og tysk. Kultur og offentlighed var flersproget, og de europæiske forbindelser var især tysksprogede. Helstatskulturen som praksis, forestilling og erfaring udforsker jeg sammen med min projektgruppe tværfagligt på forskellige felter som litteratur, kunst og politik. Et andet af mine områder er relationerne efter 1864, hvor det dansk-tyske forhold blev mere antagonistisk. En tilgang til feltet er at undersøge kulturelle ”grænsegængere”, dvs. forfattere og kunstnere, der arbejdede på flere sprog på tværs af statsgrænser. Inden for tysk samtidslitteratur arbejder jeg især med (flersproget) migrationslitteratur.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Historieskrivningen om det dansk-tyske forhold i det 19. århundrede har naturligt haft et fokus på krige og konflikter, men jeg arbejder med også at finde samhørigheder og sammenhænge. En senere optik har opdelt historien i adskilte, nationale kategorier, der fortrænger den tæt sammenvævede dansk-tyske sproglige og kulturelle virkelighed. Denne ”entangled” history – der også var gældende for andre europæiske flersprogede konglomeratstater – skal opspores på tværs af nationalt opdelte arkiver og biblioteker. Fortidens aktører, herunder kvinderne, er blevet glemt og skal graves frem. Ofte skal deres bidrag findes i kilder som breve, privattryk, tidsskrifter og i erindringsværker, fordi de ikke publicerede egne værker.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

De tætte dansk-tyske kultursammenhænge og kulturkonflikter er både en vigtig kulturel erindring og vidensressource i dag. De er en forudsætning for at forstå, hvordan dansk kultur og forestillinger om ”danskhed” er blevet til. I dag er forskning i tysk og på tysk blevet lidt af en niche i dansk sammenhæng især pga. sprogbarrierer. Det er vigtigt at opretholde forskningsområdet for at sikre ny udforskning af fortiden og for at forstå Tyskland som naboland og det bilaterale dansk-tyske forhold.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg ser frem til et tværfagligt akademisk fællesskab med gode kolleger, at få og dele ny viden og deltage i selskabets mange aktiviteter inden for forskningspolitik og forskningsformidling. P.t. er jeg forperson for Akademisk Råd på Det humanistiske Fakultet (KU), hvor vi arbejder med medinddragelse og akademisk frihed. Det er også emner, som Videnskabernes Selskab har på dagsordenen. Jeg glæder mig til nye indsigter og kontakter, på tværs af fag og universiteter.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

En del af min fritid bruger jeg på at formidle tysk litteratur og tyske aktuelle emner, eksempelvis i en række ”tysklandssaloner” i samarbejde med andre tyskkolleger. Jeg vil gerne bidrag til mere viden om Tyskland i Danmark. Selvfølgelig rejser jeg en del rundt i det tyske, men har stadig mange byer og regioner på ønskelisten. Med min familie – som består af mand og to voksne børn – rejser jeg helst på ferier, der kombinerer kultur og natur. Jeg læser gerne ny skønlitteratur og spiller tennis på begynderniveau.

Fagområde

Proteinkemi, strukturel biologi, biofysik

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i proteiners struktur, dynamik og funktion med fokus især på nativt ufoldede proteiner (intrinsically disordered proteins, IDPs). Disse proteiner eksisterer i dynamiske ensembler af ustrukturerede former, i hvilke de er fuldt funktionelle. Den brede erkendelse af eksistensen af disse proteiner kom i kølvandet på sekvenseringen af det humane genom, og i langt de fleste organismer vil omkring 30% af proteinerne være helt eller delvist nativt ufoldede. Til studierne af IDPer har det vist sig, at kernemagnetisk resonansspektroskopi (NMR spektroskopi) er en absolut nøgleteknik; en teknik jeg har anvendt gennem hele mit aktive forskningsliv.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Langt de fleste værktøjer, der i dag findes til at studere proteiner med, er udviklede inden for det 100-årige struktur-funktions paradigme, der opstod med studier af Fischer og Anfinsen; altså at der skal være en form for at skabe en funktion. Mange af disse værktøjer er ikke anvendelige til studier af IDPer, især på grund af IDPers dynamiske egenskaber. Vi skal derfor udvikle nye protokoller og anskuelser, og anvende integrerede metoder for at beskrive, forstå og udfordre deres funktion. Samtidig skal vi gentænke vore egen viden. Det stående paradigme er udfordret, for det kan ikke forklare, hvordan IDPer virker. Afgørende for deres funktion er de dynamiske egenskaber, og det er samtidig netop denne kvalitet, der udfordrer os, både metodisk, konceptuelt og paradigmatisk.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

At blive revet midt over i sin grundviden og kaste alt hvad du ved op i luften, for dermed at gentænke koncepter og udvide et eksisterende paradigme, er nok noget af mest interessante for en forsker. IDPer kræver, at vi gentænker molekylær kommunikation. At disse proteiner desuden er centrale i højt regulerede cellulære processer gør forståelsen af deres biologi endnu mere interessant. Vi har kun afkodet en lille del af, hvad deres eksistens muliggør, og vi er langt fra at forstå deres biologiske konsekvens. Hvordan sådanne dynamiske proteiners molekylære kommunikation foregår, og hvordan cellen biologien og naturen håndterer deres eksistens, er bare rasende interessant.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

I mødet med dedikerede personer, der brænder for et helt bestemt område, og med interesse for andres virke, håber jeg at samtaler, foredrag og diskussioner vil være med at udvide min (og deres) horisont, samtidig med at jeg får mulighed for at dele egen tanker og ideer.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i Herning som efternøler i en flok på 4, uddannet som biokemiker i Odense, og trådte mine forskerbarnesko på Carlsberg Laboratorium og på Oxford Universitet, to steder der begge har bragt historiske vinde ind i min bevidsthed. Jeg er gift med Kim Vilbour Andersen og sammen har vi en datter på 21 og en søn på 18. Fritiden går med at konstruere sylteopskrifter og dyrke haven, og lægge arm med et gammelt hus, vi (stadigvæk) er i gang med at renovere. Jeg er fascineret af mønstre og sammenhænge, både i NMR-spektre, i proteinsekvenser og blandt mennesker, og kan bruge meget lang tid på alle tre dele.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Den fundamentale fysiske teori for fluiddynamik og faststofmekanik på mikrometer og millimeter skala, og dens anvendelser inden for biofysik og lab-on-a-chip teknologi.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Teorien for fluiddynamik og faststofmekanik er fundamental for den fysiske forståelse af naturfænomener inden for f.eks. astrofysik, oceanografi, meteorologi, geologi og biologi, samt teknologiske anvendelser inden for f.eks. luft- og skibsfart, vand-, olie- og gasforsyning, samt bioteknologi. De seneste to-tre dekader har den teknologiske udvikling inden for mikroskala fabrikation og visualisering medført et øget fokus på og udvikling af teorien på sub-millimeter længdeskala. Udfordringerne opstår, da overfladeeffekter spiller en stadig større rolle i forhold til volumeneffekter i takt med minituarisering. Dette bringer nye kræfter i spil og udfordrer den konventionelle fysiske intuition.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Teorien for fluiddynamik og faststofmekanik på mikrometerskala er interessant, da den dels giver ny indsigt i grundlæggende fysiske fænomener, og dels er nyttig for udviklingen af nye anvendelser inden for interdisciplinære felter som bioteknologi, fysiologi, robotteknologi og miljøovervågning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Spændende og frugtbare diskussioner med højtkvalificerede videnskabsfolk inden for humaniora, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Født og opvokset i København. Som ung forsker bosat i USA i 3,5 år og i Frankrig i 2,5 år. Udover en stor interesse for fysik er jeg interesseret i videnskabshistorie, uddannelse af unge mennesker, skiløb og jazzmusik. Er bosat på Østerbro i København med min hustru Kirsten og søn Sebastian samt vores hund Balder.