Uddannelseskomitéen

Fagområde

Dansk sprog, sociolingvistik, sprogvidenskabernes historie

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet? 

Hvordan kan man forstå sprog i almindelighed på en måde, så dansk kan beskrives fyldestgørende og præcist i alle dets variationer?

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer? 

At få kvantitative modeller og kvalitative analyser til at berige hinanden

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant? 

Fordi sprog er den måde, vi mennesker udveksler tanker på, fordi det er et emne, vi har stærke meninger om, og dansk det instrument de fleste i Danmark bruger mest hver dag

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab? 

Jeg har været medlem siden 1997 og har allerede fået utrolig meget ud af at møde forskere fra andre områder end mit eget

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren 

Stadig nysgerrig – semper ardens

Fagområde

Engelsk litteratur og kunsthistorie

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Renæssancereception, kunst-og litteraturkritik, kort prosafiktion, sammenhængen mellem ord og billede.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At bygge bro mellem litteraturforskning og kunsthistorie, mellem renæssancen og det 19. århundrede.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Fordi det får os til at tænke over ligheder og forskelle mellem de forskellige kunstarter, over historisk periodisering.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At få udvidet min faglige og professionelle horisont og at blive udfordret intellektuelt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er en nysgerrig humanist, der respekterer faglig metodik, men ikke går højt op i faglige grænser og begrænsninger.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg arbejder med økologi og biogeokemi i kystnære økosystemer. Jeg er specielt interesseret i kulstof, svovl og næringssaltkredsløb, herunder betydningen af kulstofbegravelse i et klimaperspektiv. Jeg har fokus på havgræsser og bentisk vegetation, men også sedimenter mere generelt. Kystzoner er under stort pres fra menneskelige aktiviteter, og jeg arbejder med presfaktorer såsom næringssalte, organisk belastning og klimaforandringer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

At forstå de mekanismer som resulterer i tilbagegang af kystnære økosystemer globalt. At forstå betydningen af kystnær vegetation for kulstof- og næringssaltkredsløb, herunder at kvantificere puljer og udvekslinger med de omgivende økosystemer. Effekt af klimaforandringer på kystnære økosystemer. Udvikle metoder til at måle negative effekter på planter før det er for sent (tidlige indikatorer).

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

De bentiske økosystemer er produktive og har mange økosystemtjenester, men de er under pres i hele verden, og der er behov for at få så megen viden som muligt gjort tilgængelig for at vende den negative udvikling i udbredelsen af disse følsomme økosystemer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At mødes med erfarne forskere for at drøfte nye ideer til forskningsprojekter. Da jeg er dekan ønsker jeg også at drøfte forsknings- og uddannelsespolitiske emner med forskere fra andre institutioner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har siden min tidligere barndom, hvor jeg voksede op ved Nyborg Fjord, været dybt fascineret af havet. Jeg har lavet feltarbejde i mange dele af verden og set, hvordan kystzonerne ændrer sig som følge af menneskelige aktiviteter og nu også klimaforandringer. Jeg er dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, og det meste af min tid går nu med at udvikle forskningen og uddannelserne på fakultetet, men jeg har fortsat kontakt til mine kolleger på Biologisk Institut.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg beskæftiger mig bredt med uddannelsernes, skolens og barndommens historie. Jeg har en særlig interesse i arkitektur og design til børn. Sammen med Charlotte Appel har jeg redigeret og bidraget til fembindsværket Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år (2013-2015). Jeg har i de senere år drejet min forskning i retning af universitetshistorie, hvor jeg forsøger at komme tættere på universitets hverdag og de mange aktører, som tilsammen ‘gør’ universitetet. I disse undersøgelser udgør kønnet en central kategori, idet jeg er optaget af, hvordan kønnet historisk har mødt universitet og omvendt? Jeg er én af tre hovedredaktører af seksbindsværket A Cultural History of Higher Learning, som udgives hos Bloomsbury i 2024.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Uddannelseshistorie er et meget lille forskningsfelt i Danmark. Jeg arbejder for en øget synliggørelse og for at gøre feltet relevant for de aktuelle diskussioner om skole og uddannelse, børn og unge. Det sker bl.a. i regi af webmuseet skolehistorie.au.dk, der har overtaget efter det lukkede Dansk skolemuseum. Den største udfordring består i at tiltrække nye forskere til feltet og dermed også at finde eksterne midler, som kan gøre det muligt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Skole, barndom og uddannelse er fælles for os alle. Men vi er ikke fælles om, hvordan det opleves, og hvilken betydning det har. Samtidig er tiltroen til, at barndom, skole og uddannelse er vigtige for den enkelte og samfundet stor. Politisk betyder det hyppige reformer og stor offentlig interesse og engagement. Der savnes imidlertid ofte mere reflekterende analyser, der kan forklare, hvordan og hvorfor forholdene ændrer sig eller ikke eller udvikler sig i uforudsete retninger. Det er her, at historien og sociologien kommer på sin plads.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at opnå en dybere indsigt i, hvordan videnskab bliver til, og hvilken samfundsmæssig betydning forskning og videnskab har. Jeg forventer også, at mine egne indsigter kan kvalificere debatten og forståelsen af universitet som en vidensskabende organisation og ikke mindst om, hvordan universitetet bliver til i en sammensat og kompleks hverdag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er på mange måder ét med mit arbejde og forskningsfelt. Det fylder meget i min hverdag, jeg er meget på arbejde – og har mange nationale og internationale kontakter, og jeg er engageret i forskellige fora, fra lokalhistorie til global universitetshistorie. Med fransk som bifag kan det næppe undre, at der en vis portion frankofili i mit liv. Jeg er en flittig roer i Hellerup Dameroklub (fra 1901) – hvis historie jeg har skrevet. Et par gange årligt er jeg på langtur med klubben forskellige steder i Danmark. Jeg roder i min have, jeg passer jævnligt mine børnebørn og min søns hund i ny og næ – og tager på tur i min havkajak sammen med min ægtefælle. Jeg deltager på nabolagets crossfit hold. Og så forsøger jeg at være en god kollega på afdelingen for pædagogisk sociologi/DPU og i de fora på Århus Universitet, hvor jeg har min gang. Jeg er gift med Mogens Rüdiger, som også er historiker, lektor, dr.phil. på Ålborg Universitet med speciale i energihistorie. Sammen har vi to voksne sønner og fire børnebørn.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Sammen med gode kolleger fra flere discipliner (statskundskab, økonomi, psykologi, pædagogik m.fl.) studerer jeg uddannelsespolitik fra forskellige vinkler, herunder organisering og ledelse af skoler, forældres rolle, særlige udfordringer for elever med indvandrerbaggrund, implementering af forskningsbaserede indsatser m.v. Alt sammen med et fokus på hvilken forskel disse forhold gør for elevernes læring, trivsel og socio-emotionelle kompetencer.Vi undersøger som regel disse aspekter af uddannelsespolitik med brug af felteksperimenter, hvilket vil sige, at vi ved lodtrækning udvælger nogle grupper til at afprøve en indsats, og så sammenligner eleverne i disse grupper med elever i de ikke-udtrukne sammenligningsgrupper. Det hjælper os til at kunne beregne effekterne af indsatserne.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Den væsentligste udfordring er, at vi bliver ved at konstatere, at elever med forældre med lav uddannelse og indkomst, selv har en meget større tendens til at få en kort uddannelse, lav indkomst, lavere sundhed og kortere levetid. Og det selv i Danmark, som er et af de lande i verden, der investerer flest ressourcer i uddannelsessystemet. Forskningen drejer sig både om at forstå årsagerne til dette (herunder hvor meget der skyldes genetisk arv), hvilke indsatser der kan hjælpe børn og unge med svageste forudsætninger og – ikke mindst – hvordan vi kan få udbredt og implementeret de indsatser, som der er evidens for har positive effekter.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningen kan – når den lykkes bedst – direkte hjælpe børn og unge til at få bedre forudsætninger for muntre og virksomme liv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber, at jeg kan give mit bidrag til forståelsen af forskningens værdi for samfundet – ikke blot på kort sigt og en håndgribelig måde, men også for den langsigtede udvikling af et bedre samfund.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg bor med min hustru i Aarhus. Vores tre døtre bor i nærheden og det samme gør resten af den nærmeste familie. Det er en stor glæde for mig. Jeg spiller volleyball og oldboys-fodbold – og bas eller klaver i mit instituts juleband.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Den fundamentale fysiske teori for fluiddynamik og faststofmekanik på mikrometer og millimeter skala, og dens anvendelser inden for biofysik og lab-on-a-chip teknologi.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Teorien for fluiddynamik og faststofmekanik er fundamental for den fysiske forståelse af naturfænomener inden for f.eks. astrofysik, oceanografi, meteorologi, geologi og biologi, samt teknologiske anvendelser inden for f.eks. luft- og skibsfart, vand-, olie- og gasforsyning, samt bioteknologi. De seneste to-tre dekader har den teknologiske udvikling inden for mikroskala fabrikation og visualisering medført et øget fokus på og udvikling af teorien på sub-millimeter længdeskala. Udfordringerne opstår, da overfladeeffekter spiller en stadig større rolle i forhold til volumeneffekter i takt med minituarisering. Dette bringer nye kræfter i spil og udfordrer den konventionelle fysiske intuition.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Teorien for fluiddynamik og faststofmekanik på mikrometerskala er interessant, da den dels giver ny indsigt i grundlæggende fysiske fænomener, og dels er nyttig for udviklingen af nye anvendelser inden for interdisciplinære felter som bioteknologi, fysiologi, robotteknologi og miljøovervågning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Spændende og frugtbare diskussioner med højtkvalificerede videnskabsfolk inden for humaniora, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Født og opvokset i København. Som ung forsker bosat i USA i 3,5 år og i Frankrig i 2,5 år. Udover en stor interesse for fysik er jeg interesseret i videnskabshistorie, uddannelse af unge mennesker, skiløb og jazzmusik. Er bosat på Østerbro i København med min hustru Kirsten og søn Sebastian samt vores hund Balder.