Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg er professor i pædagogisk psykologi, og jeg forsker i, hvordan mennesker lærer og er kreative. Det interesserer mig genuint, hvordan mennesker opfinder nye ting, og hvilke miljøer og kontekster, der kan fremme denne kreativitet og opfindsomhed. I min forskning bidrager jeg til udvikling af nye modeller for kreativitet og kreative læringskulturer. Modellerne er blevet udbredt og anvendt på mange skoler og i mange uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge, nationalt og internationalt. Jeg har i særlig grad på det seneste udviklet kollektivt orienterede modeller af kreativitet, fordi en tid med kunstig intelligens kalder på, at vi mennesker er kollektivt kreative og finder frem til det, vi er særligt gode til. Jeg er også aktiv i udviklingen af kvalitative metoder og udviklingen af disse metoder i nye retninger, senest inspireret af etiske diskussioner og sensoriske metoder. I min udvikling som forsker har jeg været inspireret af den amerikanske psykolog Amedeo Giorgi, der interesserede sig for, hvordan psykologien kunne udvikle sig som en humanvidenskabelig disciplin med metoder inspireret af fænomenologi samt af professor Steinar Kvale i Danmark, der lagde vægt på krydsfeltet mellem antropologien og psykologien. Det har jeg været i bestræbelsen på at udvikle en såkaldt situeret psykologi, der gør det muligt at studere psykologiske fænomener situeret i kontekst, som når tænkningen udfolder sig mellem mennesker, på bestemte steder, der gør en forskel.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En af de store udfordringer i mit forskningsfelt er at lave videnskabelige modeller og beskrivelser af situerede, psykologiske fænomener, fordi det ikke altid er muligt at kontrollere dette i et laboratorium, der i sig selv er en særlig, situeret kontekst. Det er nødvendigt at forske i det felt, hvor fænomenet er situeret, fx på det værksted, hvor nye ideer opstår. Når jeg forsker i menneskelige læreprocesser og i kreativitet, så er kunsten at kunne studere for eksempel den kreative proces, mens den sker, i den kontekst, hvor den sker, når mennesker sammen skaber noget nyt. Det kræver ofte mange år med studier af ting og mennesker i bevægelse, hvor man må være der, når det sker, ideelt set. Psykologien har udviklet sig enormt som videnskab i det 20. århundrede, men dets mange små empiriske studier, ofte af isolerede fænomener fjernet fra deres hverdagsmæssige kontekster, kan gøre det svært at udvikle nye teorier om det situerede, og det er målet med min forskning at søge mod dette. Udover dette er der det åbenlyse problem, at det kan være svært at studere noget kreativt, der er på vej, altså for eksempel en ny indsigt, fordi det ikke altid er muligt at forudsige, hvornår det sker. I praksis er udfordringen at inspirere til, at nye teoretiske indsigter får indflydelse på udviklingen af skoler og uddannelser, så studerende, elever, børn og unge får gavn af disse. Derfor bruger jeg tid på at interagere tæt med den praksis, som min forskning omhandler.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det stod hurtigt klart for mig allerede som psykologistuderende, at spørgsmålet om, hvordan mennesker lærer, efter min opfattelse er det mest interessante i psykologien, fordi alle former for læreprocesser i forbindelse med undervisning, opdragelse, mesterlære, dannelse og formidling er så afgørende i dannelsen af et menneske. Et menneske er i livslang udvikling og afvikling, og det kræver, at vi lærer og aflærer hele livet, hvilket gør mennesket til en ret dynamisk organisme i konstant udveksling med omverdenen og mellem fortid, nutid og fremtid. De psykologiske processer, der er involveret i dette, er afgørende at forstå. Udover dette, så står det mit hjerte nært, at vi udvikler kvaliteten af vores skoler og uddannelser og ikke mindst at betingelserne for, at mennesker kan lære, udvikle sig og være kreative på arbejdet, i forskningen og andre steder, er bedst mulige for de involverede. Fordi kreative læreprocesser tager form af deres tid, fx af den teknologiske udvikling, så er det et forskningsområde, der er i meget dynamisk bevægelse, og det gør, at man som forsker er nødt til at interessere sig bredt for nye initiativer og reformer, og som forsker er det sjovt at være med til at belyse, informere og inspirere med den nyeste viden på et område, der har så stor praktisk betydning for så mange mennesker i en hverdag, hvor de fleste skal lære nye ting løbende.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg bevæger mig med naturlighed i tværfaglige og krydsdisciplinære sammenhænge og er vant til at bringe min viden i spil på tværs af mange sammenhænge og i relation til samfundsmæssige anliggender. Jeg er desuden erfaren i at udvikle forskningsprojektet i nye, innovative retninger. Jeg forventer at kunne bidrage til Videnskabernes Selskab i kraft af min nysgerrighed, åbenhed og i kraft af min erfaring som professor, og som leder, både som forskningsleder, og som tidligere rektor og dermed topleder. Jeg forventer, at Videnskabernes Selskab kan bidrage til fortsat at styrke respekten omkring videnskab og forskning i Danmark, og at vi kan inspirere beslutningstagere og offentligheden til at tage de klogest mulige beslutninger på videnskabens vegne.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født i Aarhus d. 8. juli 1973, og jeg bor i Aarhus. Jeg er gift m. Provst i Flyvevåbnet, tilknyttet Viborg Domkirke, Kåre Egholm Pedersen. Sammen har vi to voksne børn. Når jeg ikke læser og skriver, så løber jeg, vinterbader og griner højt. Jeg holder meget af at lave mad til gæster, vores have er en glæde, som jeg ikke vier nok opmærksomhed, og så har jeg et grundliggende optimistisk livssyn, der for det meste holder mit håb oppe.