Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg beskæftiger mig bredt med uddannelsernes, skolens og barndommens historie. Jeg har en særlig interesse i arkitektur og design til børn. Sammen med Charlotte Appel har jeg redigeret og bidraget til fembindsværket Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år (2013-2015). Jeg har i de senere år drejet min forskning i retning af universitetshistorie, hvor jeg forsøger at komme tættere på universitets hverdag og de mange aktører, som tilsammen ‘gør’ universitetet. I disse undersøgelser udgør kønnet en central kategori, idet jeg er optaget af, hvordan kønnet historisk har mødt universitet og omvendt? Jeg er én af tre hovedredaktører af seksbindsværket A Cultural History of Higher Learning, som udgives hos Bloomsbury i 2024.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Uddannelseshistorie er et meget lille forskningsfelt i Danmark. Jeg arbejder for en øget synliggørelse og for at gøre feltet relevant for de aktuelle diskussioner om skole og uddannelse, børn og unge. Det sker bl.a. i regi af webmuseet skolehistorie.au.dk, der har overtaget efter det lukkede Dansk skolemuseum. Den største udfordring består i at tiltrække nye forskere til feltet og dermed også at finde eksterne midler, som kan gøre det muligt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Skole, barndom og uddannelse er fælles for os alle. Men vi er ikke fælles om, hvordan det opleves, og hvilken betydning det har. Samtidig er tiltroen til, at barndom, skole og uddannelse er vigtige for den enkelte og samfundet stor. Politisk betyder det hyppige reformer og stor offentlig interesse og engagement. Der savnes imidlertid ofte mere reflekterende analyser, der kan forklare, hvordan og hvorfor forholdene ændrer sig eller ikke eller udvikler sig i uforudsete retninger. Det er her, at historien og sociologien kommer på sin plads.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at opnå en dybere indsigt i, hvordan videnskab bliver til, og hvilken samfundsmæssig betydning forskning og videnskab har. Jeg forventer også, at mine egne indsigter kan kvalificere debatten og forståelsen af universitet som en vidensskabende organisation og ikke mindst om, hvordan universitetet bliver til i en sammensat og kompleks hverdag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er på mange måder ét med mit arbejde og forskningsfelt. Det fylder meget i min hverdag, jeg er meget på arbejde – og har mange nationale og internationale kontakter, og jeg er engageret i forskellige fora, fra lokalhistorie til global universitetshistorie. Med fransk som bifag kan det næppe undre, at der en vis portion frankofili i mit liv. Jeg er en flittig roer i Hellerup Dameroklub (fra 1901) – hvis historie jeg har skrevet. Et par gange årligt er jeg på langtur med klubben forskellige steder i Danmark. Jeg roder i min have, jeg passer jævnligt mine børnebørn og min søns hund i ny og næ – og tager på tur i min havkajak sammen med min ægtefælle. Jeg deltager på nabolagets crossfit hold. Og så forsøger jeg at være en god kollega på afdelingen for pædagogisk sociologi/DPU og i de fora på Århus Universitet, hvor jeg har min gang. Jeg er gift med Mogens Rüdiger, som også er historiker, lektor, dr.phil. på Ålborg Universitet med speciale i energihistorie. Sammen har vi to voksne sønner og fire børnebørn.