Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit primære forskningsfelt er tysk-dansk kultur- og litteraturhistorie fra det 18. til det 20. århundrede. Aktuelt arbejder jeg tværdisciplinært med den førnationale dansk-tyske helstat, hvis politiske struktur betød, at samfund og sprog var både dansk og tysk. Kultur og offentlighed var flersproget, og de europæiske forbindelser var især tysksprogede. Helstatskulturen som praksis, forestilling og erfaring udforsker jeg sammen med min projektgruppe tværfagligt på forskellige felter som litteratur, kunst og politik. Et andet af mine områder er relationerne efter 1864, hvor det dansk-tyske forhold blev mere antagonistisk. En tilgang til feltet er at undersøge kulturelle ”grænsegængere”, dvs. forfattere og kunstnere, der arbejdede på flere sprog på tværs af statsgrænser. Inden for tysk samtidslitteratur arbejder jeg især med (flersproget) migrationslitteratur.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Historieskrivningen om det dansk-tyske forhold i det 19. århundrede har naturligt haft et fokus på krige og konflikter, men jeg arbejder med også at finde samhørigheder og sammenhænge. En senere optik har opdelt historien i adskilte, nationale kategorier, der fortrænger den tæt sammenvævede dansk-tyske sproglige og kulturelle virkelighed. Denne ”entangled” history – der også var gældende for andre europæiske flersprogede konglomeratstater – skal opspores på tværs af nationalt opdelte arkiver og biblioteker. Fortidens aktører, herunder kvinderne, er blevet glemt og skal graves frem. Ofte skal deres bidrag findes i kilder som breve, privattryk, tidsskrifter og i erindringsværker, fordi de ikke publicerede egne værker.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

De tætte dansk-tyske kultursammenhænge og kulturkonflikter er både en vigtig kulturel erindring og vidensressource i dag. De er en forudsætning for at forstå, hvordan dansk kultur og forestillinger om ”danskhed” er blevet til. I dag er forskning i tysk og på tysk blevet lidt af en niche i dansk sammenhæng især pga. sprogbarrierer. Det er vigtigt at opretholde forskningsområdet for at sikre ny udforskning af fortiden og for at forstå Tyskland som naboland og det bilaterale dansk-tyske forhold.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg ser frem til et tværfagligt akademisk fællesskab med gode kolleger, at få og dele ny viden og deltage i selskabets mange aktiviteter inden for forskningspolitik og forskningsformidling. P.t. er jeg forperson for Akademisk Råd på Det humanistiske Fakultet (KU), hvor vi arbejder med medinddragelse og akademisk frihed. Det er også emner, som Videnskabernes Selskab har på dagsordenen. Jeg glæder mig til nye indsigter og kontakter, på tværs af fag og universiteter.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

En del af min fritid bruger jeg på at formidle tysk litteratur og tyske aktuelle emner, eksempelvis i en række ”tysklandssaloner” i samarbejde med andre tyskkolleger. Jeg vil gerne bidrag til mere viden om Tyskland i Danmark. Selvfølgelig rejser jeg en del rundt i det tyske, men har stadig mange byer og regioner på ønskelisten. Med min familie – som består af mand og to voksne børn – rejser jeg helst på ferier, der kombinerer kultur og natur. Jeg læser gerne ny skønlitteratur og spiller tennis på begynderniveau.