Kategori: VidenSkaber

VidenSkaber

Af: Ghita Nidam Møller

Den firkantede dystopi om en fremtid med kunstig intelligens (AI) er sendt i skammekrogen. Glem alt om en boykot, for kunstig intelligens er kommet for at blive. Og har faktisk allerede været her i 70 år. Derfor er erfaringerne mange og rækken af topforskere på området lang.

36 af dem har i løbet af 2024 turneret landet og inviteret borgere ind i projektet VidenSkaber – et fælles mødested med netop ét overordnet spørgsmål som ledestjerne: ”Hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”

Muligheder og udfordringer har stillet sig i kø, siden ChatGPT væltede verden omkuld i 2022 og gjorde kunstig intelligens til din og min. Med ét blev, hvad vi troede muligt, sat skakmat og gav deja-vu til både de værste mareridt og smukkeste drømme – som også lurede, da internettet første gang blev allemandseje.

Er det f.eks. snyd eller læring, hvis elever først forstår pensum, når kunstig intelligens har hjulpet på vej? Godt eller skidt, hvis kunstig intelligens’ muskler kan tæske sig gennem de endeløse sager i det offentlige og sende de lange ventetider til tælling? Hvilke hensyn styrer, hvilke bias trumfer, når vi alle næsten ubemærket inviterer techgiganter og chatbots ind i vores retssystem, sundhedsvæsen, kærlighedsliv og klasselokaler? Kort sagt: Hvad vinder vi, og hvad taber vi?

Det er ikke et nulsumsspil. VidenSkaber har derfor vendt og drejet alt det, vi ved og endnu ikke ved, gennem en række workshops, debatter, artikler, videoer og podcasts. Fællesnævneren er, at muligheder såvel som frygtscenarier bliver udfordret og besvaret af videnskaben – og videnskaben bliver udfoldet og udfordret af konkrete problemstillinger fra jer på kontoret, hospitalet, i retssalen, familien og i en svingom med vores uundgåelige digitale følgesvend, MitID.

Og dét giver noget helt særligt, mener Sune Hannibal Holm, som er ph.d. og lektor i filosofi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU. Han prøvede kræfter med workshopformatet for frivillige i Mino Danmark, som arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.

”For mit vedkommende var det en gruppe, som på den ene side er meget relevant for det arbejde, jeg laver, men på den anden side sjældent møder i mit daglige arbejde. Det var et rigtig godt setup,” siger han og fremhæver, at det giver interaktion på en helt andet måde end ved traditionelle oplæg.

”Det er jo et format, som man stort set ikke oplever. Det fungerede godt, at man som forsker også kunne følge med i ting, deltagerne selv snakkede om.”

Sådan kommer løsninger og svar til verden i fællesskab, men lige så vigtigt kommer der nye spørgsmål til. Det kan være givende for alle slags forskere, og derfor bør alle bestemt prøve det, anbefaler Sune Hannibal Holm.

Finalen: Videnskab er også fællesskab

Mens kunstig intelligens samler os om skærmene, har VidenSkaber samlet os både virtuelt og i kød og blod om, hvordan vi er sammen fysisk og digitalt. Fra Aabenraa, Odder og Randers til Odense, Aarhus og København har 36 forskere og over 8000 borgere lyttet, leget og diskuteret, hvad kunstig intelligens bringer med sig. Meget er gemt og frit tilgængeligt i vores artikler, podcast- og videoserie.

Her kan du hoppe med os på en tour de chambre på tværs af de videnskabelige discipliner fra datalogi og sprogteknologi til kunst, psykologi og trafikforskning. Vi lister sammen med ind bag kulisserne i et eksperimenterende rum fyldt med både aktuelle problemstillinger og den yderste konsekvens, hvor robotter, deepfake og algoritmer erstatter vores lovgivere, dommere, læger, undervisere og kunstnere.

Det hele smeltede sammen ved den storstilede finale i Aulaen og Vandrehallen på Aarhus Universitet. Susanne Ditlevsen, præsident i Videnskabernes Selskab, satte ord på sæsonen og varmede scenen for ni forskeres sidste inputs i denne omgang. Professor i geovidenskab og naturforvaltning Rasmus Fensholt talte træer – eller rettere han fremhævede, hvordan kunstig intelligens f.eks. kan overvåge om køb af CO2-kreditter har positiv effekt på antallet af træer i verden. Det uddyber han heldigvis også i vores podcast, hvor han og professor Christian Igel forener datalogi og naturvidenskab for at besvare: ”Kan kunstig intelligens redde naturen?” Faldgruberne er nemlig dybe, men mulighederne er mange.

Det kan få hovedet til at snurre. Derfor har VidenSkaber denne sæson nydt selskabet af ”Den uendelige historie” – en kunstinstallation og et interaktivt fortælleunivers, der formidler om kunstig intelligens. “Den uendelige historie” har rejst med VidenSkabers workshops gennem landet og givet deltagerne mulighed for at eksperimentere med kunstig intelligens og bidrage til én lang, levende historie fortalt i tekst og billeder. Fra start til slut er deltagere på den måde blevet medforfattere på en historie i selskab med hovedrollen for Videnskaber: kunstig intelligens.

”Det gjorde indtryk at prøve at skrive videre på historien og se billederne, som modellen skabte. Det var vildt interessant, når vi ændrede parametrene, og så var det sjovt og fantastisk at lære om kunstig intelligens på den måde, hvor vi legede med den,” fortæller Vagn Niss, som er it-koordinator for Ældre Sagen og satte sit præg på historien ved en workshop i Hjallese.

Dén oplevelse og det medejerskab fortsætter nu på Science Museerne som led i udstillingen ”Verdensbilleder”.

Selvom jagten på svar for dette tema er slut for nu, så fortsætter VidenSkaber i 2025 med at forene hverdag og videnskab, der taler til både øjne og ører, hjerne og hjerte. Vil du være den første til at høre nyt, så tilmeld dig VidenSkabers nyhedsbrev.

Tørster du efter mere, kan du også dykke ned i VidenSkabers foregående tema, der undersøgte forskningens og hverdagens svar på ”hvordan skal vi bo i fremtiden?” Lyt, læs og se med.

Kan vi med kunstig intelligens omsider få løst trængselsproblemerne på vejene og sikre grøn bølge? Gør kunstig intelligens robotter til bedre konfliktløsere end mennesker? Og hvad skal der til, for at techgiganterne ikke stjæler det mest intime i vores liv? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi stiller i første sæson af ”Hvordan ved vi det?”.

Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen er vært.

Lyt med her: Hvordan ved vi det?. Eller find podcasten der, hvor du lytter til dine podcasts.

Episode 1: Kan maskiner tænke?

Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald? Sammen med professor i datalogi Susanne Bødker og lektor i sprogteknologi Johannes Bjerva dykker vi ned i historien om begrebet ”kunstig intelligens”.

Lyt med her.

Episode 2: Kampen om intimiteten

Hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme? Hør professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard i en samtale om kunstig intelligens’ betydning for vores sociale liv og politiske engagement.

Lyt med her.

Episode 3: Skal vi give kunstig intelligens grønt lys i trafikken?

Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Hør professor i datalogi Kim Guldstrand Larsen og lektor i trafikforskning Harry Lahrmann samtale om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til klogere trafikstyring, mindre trængsel og lavere CO2-udledning.

Lyt med her.

Episode 4: “Vi har sprunget buk over Turing-testen”

Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner bliver lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens? Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Lyt med her.

Flere episoder på vej

I løbet af efteråret udgiver VidenSkaber yderligere fire podcastepisoder om kunstig intelligens med fokus på kreativitet, sundhedsvæsenet, naturgenopretning og beskæftigelsessystemet. Glæd dig til samtaler mellem professor i informationsteknologi Peter Dalsgaard og lektor i kunsthistorie Amalie Skovmøller, mellem lektor i antropologi Alexandra Brandt Ryborg Jønsson og professor i bioinformatik Søren Brunak, mellem professor i geovidenskab Rasmus Fensholt og professor i datalogi Christian Igel og, sidst men ikke mindst, mellem lektor i psykologi Sabina Pultz og professor i datalogi Thomas Hildebrandt.

Følg podcasten der, hvor du lytter til dine podcast, og få besked, så snart de nye episoder kan høres.

Lancering af VidenSkabers tema for 2024

Med lanceringen af ChatGPT i november 2022 satte OpenAI gang i et verdensomspændende AI-kapløb, som det er svært at overskue konsekvenserne af. Men hvor vildt kan det blive? Og hvordan tager vi kontrollen over udviklingen?

For de fleste af os står spørgsmålene i kø.

Hvad kommer kunstig intelligens til at betyde for vores fællesskaber og tillid til hinanden? Kan kunstig intelligens bidrage til en bedre verden? Sætte skub i den grønne omstilling? Revolutionere vores sundhedsvæsen? Eller kommer kunstig intelligens snarere til at øge uligheden, fjerne arbejdspladser og udhule vores uddannelser?

Svarene er lige så forskellige, som spørgsmålene er mange, og derfor er der behov for en samtale på tværs af de videnskabelige discipliner og mellem forskere og den brede befolkning. Med temaet ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?” ønsker Videnskabernes Selskab at bidrage til den samtale og bringe den så tæt på vores fælles hverdag, at alle kan være med.

Efterårets program

I 2023 afholdt VidenSkaber en lang række arrangementer over hele landet, hvor forskere og borgere i fællesskab ledte efter svar på spørgsmålet ”hvordan skal vi bo i fremtiden?”. I år spørger vi ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”, og efterårets program foregår – ligesom i projektets første år – i hele landet. Det sker bl.a. gennem 5 workshops, 4 debatarrangementer, 2 online foredrag og et stort finalearrangement i den smukke aula og vandrehal på Aarhus Universitet. Men også via podcasts, videoer og artikler har Videnskabernes Selskab et ønske om at involvere borgerne i en af tidens helt store problemstillinger.

– Kunstig intelligens er på kort tid blevet noget, vi alle taler om, men som de fleste af os nok oplever som endnu et teknologitog, vi enten kan forsøge at hoppe på eller risikere at blive tabt bag. Med VidenSkabers tema i 2024 vil vi – sammen med en række lokale samarbejdspartnere – forsøge at skabe et rum, hvor vi ikke bare bliver klogere på kunstig intelligens, men også diskuterer det handlerum, vi har som borgere. Det konkrete program for efteråret løfter vi sløret for i slutningen af juni, siger projektleder for VidenSkaber, Tina Dransfeldt Christensen.

Hvis du vil være den første til at høre nyt, når VidenSkabers program offentliggøres, så tilmeld dig VidenSkabers nyhedsbrev her.

Tyvstart allerede nu 

Vi har allerede produceret første video om kunstig intelligens i VidenSkabers videoserie ”Hvordan ved vi det?”.

I videoen ”De bliver rige, når du bliver sur” kan du få et indblik i, hvordan professor i medievidenskab og leder af DATALAB på Aarhus Universitet Anja Bechmann bruger kunstig intelligens til at undersøge sociale mediers brug af kunstig intelligens til f.eks. spredning af misinformation.

For jo længere du bliver på de sociale mediers platforme, jo flere penge kan tech-giganterne nemlig tjene. Ved hjælp af kunstig intelligens lærer de dig at kende, så de kan præsentere dig for lige præcis det indhold, som holder dig fanget.