Kategori: Arrangement

Folkemødet 2024

I år tog debatterne, som Videnskabernes Selskab arrangerede eller medvirkede i, bl.a. fat på biodiversitetskrisen og de problemer, den indebærer. Kursen på dansk forskning og innovation blev tjekket, og der blev kigget nærmere på universitetsledernes råderum i arbejdet med at lægge en strategi for fremtiden og skabe plads til den enkelte forsker. Og så blev der spurgt til, hvorfor videnskab ikke er en del af public service.

Her får du en kort oversigt over Videnskabernes Selskabs debatprogram for Folkemødet 2024.

Debat: Hvorfor er videnskab ikke public service?

Hvornår: torsdag den 13. juni kl. 14.00-14.30
Hvor: Dagbladet Informations scene
Arrangører: Information og Videnskabernes Selskab

Deltagere: professor ved Institut for Statskundskab, AU, og forskningsleder for Folketingets Magtudredning 2,0, Michael Bang Petersen; dekan for Arts, Aarhus Universitet, professor Maja Horst; direktør for DR Strategi og Brugere, Lasse Bastkjær Jensen og formand for Kritiske Licensbetalere Christian Bülow.

Moderator: Stine Carsten Kendal, administrerende direktør hos Information

Nutidens samfund er i høj grad blevet til på skuldrene af fortidens forskning. Uden Einstein, ingen GPS, uden Montesquieu, ingen tredeling af magten, uden Bohr, ingen atommodel. Når vi som borgere kender til videnskab og forskning, har vi alle større mulighed for at være kritisk medvirkende og demokratisk deltagende i den fremtid, der skal komme. Og der har aldrig været mere brug for seriøs mediedækning af videnskabeligt stof end nu, så vi undgår ”fake news” og ukritisk viderebringelse af videnskabelige nyheder, der måske viser sig ikke at holde. Desuden viser en ny rapport, at borgerne i Danmark gerne vil se, lytte til og læse om videnskab.

Derfor kan det undre, at videnskab ikke nævnes én eneste gang i medieforliget, der blev vedtaget i 2023. Og heller ikke for så vidt i DR’s public service-kontrakt eller i Tv2’s public service-tilladelse. Hvorfor er videnskab ikke public service?

Debat: Biodiversitet – hvad er problemet?

Hvornår: fredag den 14. juni kl. 9.20-10.10

Hvor: Carlsbergfondets scene

Arrangør: Videnskabernes Selskabs Klimakomité

Deltagere: professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved KU, Carsten Rahbek; professor i miljø- og ressourceøkonomi ved KU, Jette Bredahl Jacobsen og lektor i antropologi ved KU Cecilie Rubow.

Moderator: præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen

Natur. Mangfoldighed af liv. Ren luft og rent drikkevand. Rekreative områder. Sunde økosystemer.
Tilværelsen er fattigere uden, og værdien enorm for alle. Så hvorfor er det så svært at få mere beskyttet natur? Og hvis ikke vi får rettet op på naturens pressede tilstand, hvordan ser fremtiden så ud? Oplysende, konstruktivt og problemløsningsorienteret blev nutidens biodiversitetsudfordringer i denne debat undersøgt fra en videnskabelig vinkel med perspektiver fra biologi, miljø- og ressourceøkonomi samt antropologi.

Debat: Er dansk forskning og innovation på vej mod middelmådighed?

Hvornår: fredag den 14. juni kl. 13.30-14.15

Hvor: Akademikernes Hus

Arrangører: Dansk Industri, Akademikerne, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Lægemiddelindustriforeningen og Videnskabernes Selskab

Deltagere: professor i astrofysik ved NBI, Anja C. Andersen; co-founder og CSO for Bactolife og forperson i YATSI, dr. Sandra Wingaard Thrane; generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AU, Thomas Sinkjær og Corporate Vice President of Global Public Affairs and Sustainability ved Novo Nordisk, Katrine DiBona.

Moderator: Charlotte Rønhof, formand for Bornholms Erhvervsfond, bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden, m.m.

Forskning og innovation skaber velstand og løsninger på vigtige udfordringer – det er fornuftigt at investere i forskning. Men er fornuft nok? Alternative sandheder florerer, og autoriteter udfordres. Hvem vil investere mere?

Danmark har tidligere investeret meget, men nu falder andelen af virksomheder, der investerer. Analyser peger på, at kvaliteten af dansk forskning er faldende. Fra at være et mirakel er dansk forskning og innovation måske på vej mod middelmådighed.

Har Danmark behov for en samlet forsknings- og innovationspolitik eller ligefrem en langsigtet national forskningsstrategi? Hvad skal målene være for dansk forskning, innovation og teknologiudvikling, og hvordan når vi dem?

Skal forskning levere viden til befolkningen, bekæmpe klimakrisen, skabe erhvervsudvikling eller lidt af det hele? Hvordan balancerer vi mellem højprofilerede strategiske forsknings- og teknologiområder, strategisk forskning på andre områder og grundforskningen? Og skal vi investere mere i forskning?

Formidlingsakademiet på Folkemødet

Hvornår: lørdag den 15. juni kl. 12.10-12.50

Hvor: Folkemødets Forskningsscene

Hvem: Formidlingsakademiet, Videnskabernes Selskabs kursusprogram i formidling for forskere

Videnskabernes Selskabs Formidlingsakademi deltog på Folkemødet med seks oplæg fra deltagerne på kurset. Her kunne man høre om Digital ældrepleje, tal og statistik i medierne, energiøer, fusionsenergi og spiselig tang. Oplæggene fandt sted på den helt nye ’Folkemødets Forskningsscene’, hvor mange af medlemmerne fra Videnskabernes Selskab også delte deres viden under Folkemødet, bl.a. Eske Willerslev, som det kan ses på billedet her.

Debat: Kan universiteternes ledere sætte retningen for fremtiden?

Hvornår: lørdag den 15. juni kl. 12.10-12.50

Hvor: Ledelsesscenen

Arrangører: Dansk Industri

Deltagere: generalsekretær for Videnskabernes Selskab og professor, Thomas Sinkjær; præsidiemedlem i Videnskabernes Selskab, næstformand i DFiR og professor, Mette Birkedal Bruun; dekan ved DTU og medlem af DFiR, Christine Nellemann; rektor ved Syddansk Universitet, Jens Ringsmose; underdirektør for forskning og uddannelse ved DI, Mikkel Haarder; ledelsesrådgiver og fhv. departementschef, Agnete Gersing og Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Bente Stallknecht.

Rektorer, dekaner og institutledere skal både sætte strategisk retning og give plads til, at den enkelte forsker kan udfolde sig og skabe helt nye indsigter. Hvordan gør man det? Hvad er dilemmaerne? Hvad skal man kunne? Hvordan bliver man klar til opgaven? Er det vigtigt at være stjerneforsker? På Ledelsesscenen kunne man om lørdagen komme med til debat om, hvad der er god ledelse på universiteterne.

Aktuelt fra forskningen 2024

Om ganske kort tid tager Videnskabernes Selskab atter hul på en splinterny foredragsrække for 2024, hvor videnskaben som altid er i fokus. Og dette forår kommer vi vidt omkring – lige fra universets skabelse over arkæologiske oldtidsfund til moderne, aktuelle problemstillinger i vores fælles samfund, der berører så forskellige områder som fx atomvåben og børnepsykologi.

Hjælp til kryds i kalenderen?

Nogle af foredragene er allerede åbne for tilmelding, mens andre først vil blive tilgængelige, når vi nærmer os afholdelsesdatoen. Men frygt ej for at gå glip af noget – vi påminder dig gerne via vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig lige her. Nyhedsbrevet omhandler udelukkende stof i relation til Selskabets initiativer og aktiviteter.

Offentlig videnskabsformidling i over 40 år

Videnskabernes Selskab har siden 1976 afholdt offentlige foredrag, både i forårs- og efterårssæsonen, der med titlen ”Aktuelt fra forskningen” garanterer det nyeste fra vidt forskellige hjørner af dansk forskning. Programmet for foredragene laves af Videnskabernes Selskabs Forskningsformidlingsudvalg, der sikrer et højt niveau af tværfaglighed og aktualitet og repræsentation på tværs af geografi, institutioner m.m.

Kort program for AKTUELT FRA FORSKNINGEN, forår 2024

Kunsthandlerens arv og de illegale oldsager

Offentligt foredrag: Vinnie Nørskov, lektor ved Aarhus Universitet og museumsleder hos Antikmuseet

Mandag den 19. februar kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

På Antikmuseet på Aarhus Universitet befinder sig ca. 1500 potteskår. Skårene blev fundet i et varelager i Genève i 2016 og tilhørte den engelske kunsthandler Robin Symes, der var gået under jorden. Hvordan havnede potteskårene i varelageret, og hvorfor blev de aldrig sat til salg? Kan man finde tilbage til deres oprindelige fundsted? Se mere.

Jupiter og Juno

Offentligt foredrag: John Leif Jørgensen, professor i rumfartsteknologi og afdelingsleder for Måling og Instrumenteringssystemer, DTU-Space

Mandag den 4. marts kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Jupiters struktur er nøglen til forståelsen af solsystemets dannelse og – som vores lokale gasgigant – til forståelsen af de mange nyopdagede kæmpe exoplaneter og i lige linje livets opståen i vores solsystem. For at forstå Jupiter skal vi kende dens indre struktur, atmosfære og magnetosfære i detaljer. Derfor blev Juno, NASA’s seneste rumfartøj, optimeret mod netop disse formål. Se mere.

Minutter i midnat – atomtruslen før og nu

Offentligt foredrag: Casper Andersen, lektor ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet; og Henry Nielsen, lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet

Mandag den 18. marts kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Dommedagsuret blev født i juni 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat ville bekymrede videnskabsfolk advare alle om de farer, de nye kernevåben udgjorde for hele menneskeheden. I dag er atomtruslen igen tilbage i nyhedsstrømmen. Se mere.

Køn, magt og migration – etniske minoritetskvinders adgang til skilsmisse

Offentligt foredrag: Anika Liversage, ph.d. og professor MSO på VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd

Mandag den 8. april kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

I mange lande har kvinder sværere ved at forlade dårlige ægteskaber, end de har i Danmark. Etniske minoritetskvinders erfaringer med skilsmisse kan dermed lære os om, hvordan køn og magt påvirkes af migration. Se mere.

På nattejagt med vilde flagermus

Offentligt foredrag: Laura Stidsholt, biolog og Villum International Postdoc, Leibniz Institute for Zoo og Wildlife Research, Berlin

Mandag den 6. maj kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer i alt fra regnskove til ørkener. De bruger en sofistikeret sans – nemlig biosonar – til at finde vej og føde i mørket. Se mere.

Sammenholdt med et øget politisk og samfundsmæssigt fokus på fondenes rolle i Danmark var en dag med et formål om at give medlemmerne viden og inspiration om disse opgaver naturlig.

Efter velkomst fra præsident Marie Louise Nosch tog den første oplægsholder over.

Stort ansvar at sidde i en fondsbestyrelse

Rasmus Kristian Feldthusen, der er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, forsker og underviser i fonds- og -skatteret samt governance. Han har desuden udgivet en lang række artikler og bøger om såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende fonde. Og han havde en hel posefuld af gode råd med til fondsarbejdet:

– Det er et stort ansvar at sidde i en fondsbestyrelse, især hvis der bliver uddelt mange midler, lagde han fra land.

Det centrale for en hver fond er vedtægten, hvor bestyrelsen til hver en tid skal forfølge fondens formål og interesser. Det betyder også, at man altid bør ”lægge egne interesser ved døren”, som han formulerede det. Og så er det værd at vide, at alle i bestyrelseslokalet er lige i forhold til rettigheder, pligt og ansvar. Formanden har således ikke en særskilt rolle.

Men selv, når man lægger egne interesse ved døren, kan det være svært at undgå interessekonflikter.

– Og der er det gode råd: Er man i tvivl om, om der er en interessekonflikt, så lad være med at deltage i drøftelsen, for inhabilitet er også en beskyttelse af fondsmedlemmerne. Det kan også gøre det nemmere at sige, at man ikke sad med ved bordet, til ens venner.

Spørgsmålet om inhabilitet optog tydeligvis folk i salen, og en deltager bad ham – under henvisning til, at fondsmiljøet er ”lidt en fætter-kusine-fest” i et lille land som Danmark – uddybe, hvordan man som bestyrelse forholder sig.

– Altså, hvis man selv har økonomiske interesser i en ansøgning, er én krone nok. Så skal man lade være. Det er i første række en selv, der bestemmer inhabilitet, men også bestyrelsen bør være medbestemmende, forklarede Rasmus Feldthusen.

– Og så er det naturligvis problematisk, hvis mange går uden for døren af frygt for inhabilitet – som regel skal der mindst halvdelen af en fondsbestyrelse til for at træffe en afgørelse. Hvis mange bestyrelsesmedlemmer ofte er uden for døren, bør man måske se på, om sammensætningen af bestyrelsen skal ændres, sluttede han.

Erhvervsdrivende fonde har stor betydning i Danmark

Næste oplægsholder var Steen Thomsen, professor ved CBS Center for Corporate Governance. Han er desuden Novo Nordisk Fond-professor i fondsledelse samt forsker og underviser i corporate governance.

I Danmark er der ca. 100 store erhvervsfonde, som til sammen uddeler knap 20 mia. kroner, heraf mange til forskning. Erhvervsfonde ejer typisk den bagvedliggende virksomhed, og er kendetegnet ved at være formålsstyrede frem for at have en enkelt person som ejer: ”Kapitalisme uden personligt ejerskab”, som der stod på et af Steen Thomsens slides.

Den konstruktion er almindelig i Danmark, og nok til dels båret af den høje danske skat, men sikrer samtidig ofte en stor levedygtighed.

– Men modellen bliver mere almindelig, også globalt, og generelt giver det større troværdighed, hvis et firma er ejet af en fond, se bare på OpenAI og Patagonia, forklarede han.

De personlige erfaringer

Så vidt for regler og etik. Men hvad med de personlige erfaringer?

Til at belyse det havde fire erfarne fondsmedlemmer sagt ja til at øse ud af egne erfaringer.

Først lagde nuværende forperson i Carlsbergfondet, professor Majken Schultz, der har mere end 25 års erfaring fra både erhvervs og almennyttige fonde, ud med at ridse arbejdet op; et arbejde, der er meget afhængigt af det generelle økonomiske klima.

I øjeblikket spiller fondene en stor rolle i det danske samfund og ikke mindst den danske forskningsverden, som Henrik Tvarnø, der bl.a. er bestyrelsesmedlem på Aarhus Universitet, tidl. direktør for A.P. Møller Fonden og tidl. bestyrelsesformand for Grundforskningsfonden, gjorde klart:

– Hvis man havde spurgt en universitetsansat for 25 år siden, tror jeg ikke, nogen ville forestille sig, der ville komme så mange fondspenge ind i den danske forskningsverden.

Og fondenes nye styrkede rolle skaber naturligvis både en øget politisk og forskningsmæssig bevågenhed, hvorfor en dag som i dag er betimelig.

Anja Boisen, bl.a. bestyrelsesmedlem i LEO Fondet, Villum Fonden og tidl. i Danmarks Innovationsfond, medbragte nogle meget konkrete råd til fondsarbejdet:

– Man bliver måske mødt lidt anderledes af omverdenen, når man sidder i fondene, forklarede hun med henvisning til, at man kan risikere at blive trukket til side for både at give sparring på ideer og måske endda spurgt om, hvorfor denne eller hin ansøgning ikke blev honoreret.

– Hvis nogen vil tale om uddelinger, er det en god ide at henvise til sekretariatet, forklarede hun.

Marie Louise Nosch, der bl.a. sidder i Velux Fonden og en række andre fonde, brugte, da hun startede som bestyrelsesmedlemi Velux, meget tid på at tale med tidligere medlemmer af fondens bestyrelse og har desuden taget kurser i fondsarbejde. Selv om det er et privilegie at sidde i en fond, kan det også være trælsomt:

– Bestyrelsesarbejdet kan nogle gange være tungt, fordi det også giver mange afslag, der kan være svære at leve med, forklarede hun.

Nye temamøder i fremtiden

De fire oplæg dannede basis for en diskussion i salen, der pegede fremad. For med det øgede samfundsfokus, hvad kræver fondsarbejdet så i fremtiden?

Her pegede diskussionen ikke mindst på, hvordan man kan sikre god dialog mellem fonde og politikere, netop for at garantere gensidig forståelse af fondenes betydning og rolle.

For en af udfordringerne er, at fondene sjældent møder kritik, som en deltager på dagen formulerede det. De, der får midler, kommer ikke med kritik, og de, der ikke får midler, gør det heller ikke, af frygt for ikke at få midlerne en anden gang.

Så hvordan laver man en kritisk evaluering af sig selv?

Det var et af de spørgsmål, der fik lov til at vente med besvarelse til næste møde. For at dømme ud fra både debatintensiteten og fondenes aktuelle og øgede betydning i samfundet vil der komme flere temadage som denne, hvor Videnskabernes Selskab danner rammen for fondsdiskussioner.

– Det kunne fx være med deltagelse af politikere næste gang, som Thomas Bjørnholm ordstyrer på den sidste del af temadagen og medlem af Videnskabernes Selskab formulerede det.