Program for Videnskabernes Selskab på Folkemødet fra 13.-15. juni

Folkemødet 2024

Program for Videnskabernes Selskab på Folkemødet fra 13.-15. juni

Debatten “Hvorfor er videnskab ikke public service?” afholdt i samarbejde med Dagbladet Information, torsdag den 13. juni. Foto: Victor Kalsen Nissen/Videnskabernes Selskab
I uge 24 løb årets Folkemøde af stablen, og her kunne man finde Videnskabernes Selskab og mange af Selskabets medlemmer til debatarrangementer i det bornholmske.

I år tog debatterne, som Videnskabernes Selskab arrangerede eller medvirkede i, bl.a. fat på biodiversitetskrisen og de problemer, den indebærer. Kursen på dansk forskning og innovation blev tjekket, og der blev kigget nærmere på universitetsledernes råderum i arbejdet med at lægge en strategi for fremtiden og skabe plads til den enkelte forsker. Og så blev der spurgt til, hvorfor videnskab ikke er en del af public service.

Her får du en kort oversigt over Videnskabernes Selskabs debatprogram for Folkemødet 2024.

Debat: Hvorfor er videnskab ikke public service?

Hvornår: torsdag den 13. juni kl. 14.00-14.30
Hvor: Dagbladet Informations scene
Arrangører: Information og Videnskabernes Selskab

Deltagere: professor ved Institut for Statskundskab, AU, og forskningsleder for Folketingets Magtudredning 2,0, Michael Bang Petersen; dekan for Arts, Aarhus Universitet, professor Maja Horst; direktør for DR Strategi og Brugere, Lasse Bastkjær Jensen og formand for Kritiske Licensbetalere Christian Bülow.

Moderator: Stine Carsten Kendal, administrerende direktør hos Information

Nutidens samfund er i høj grad blevet til på skuldrene af fortidens forskning. Uden Einstein, ingen GPS, uden Montesquieu, ingen tredeling af magten, uden Bohr, ingen atommodel. Når vi som borgere kender til videnskab og forskning, har vi alle større mulighed for at være kritisk medvirkende og demokratisk deltagende i den fremtid, der skal komme. Og der har aldrig været mere brug for seriøs mediedækning af videnskabeligt stof end nu, så vi undgår ”fake news” og ukritisk viderebringelse af videnskabelige nyheder, der måske viser sig ikke at holde. Desuden viser en ny rapport, at borgerne i Danmark gerne vil se, lytte til og læse om videnskab.

Derfor kan det undre, at videnskab ikke nævnes én eneste gang i medieforliget, der blev vedtaget i 2023. Og heller ikke for så vidt i DR’s public service-kontrakt eller i Tv2’s public service-tilladelse. Hvorfor er videnskab ikke public service?

Fra venstre: Stine Carsten Kendal, Michael Bang Petersen, Maja Horst, Lasse Bastkjær Jensen og Christian Bülow. Foto: Victor Kalsen Nissen/Videnskabernes Selskab

Debat: Biodiversitet – hvad er problemet?

Hvornår: fredag den 14. juni kl. 9.20-10.10

Hvor: Carlsbergfondets scene

Arrangør: Videnskabernes Selskabs Klimakomité

Deltagere: professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved KU, Carsten Rahbek; professor i miljø- og ressourceøkonomi ved KU, Jette Bredahl Jacobsen og lektor i antropologi ved KU Cecilie Rubow.

Moderator: præsident for Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen

Natur. Mangfoldighed af liv. Ren luft og rent drikkevand. Rekreative områder. Sunde økosystemer.
Tilværelsen er fattigere uden, og værdien enorm for alle. Så hvorfor er det så svært at få mere beskyttet natur? Og hvis ikke vi får rettet op på naturens pressede tilstand, hvordan ser fremtiden så ud? Oplysende, konstruktivt og problemløsningsorienteret blev nutidens biodiversitetsudfordringer i denne debat undersøgt fra en videnskabelig vinkel med perspektiver fra biologi, miljø- og ressourceøkonomi samt antropologi.

Fra venstre: Susanne Ditlevsen, Cecilie Rubow, Carsten Rahbek og Jette Bredahl Jacobsen. Foto: Victor Kalsen Nissen/Videnskabernes Selskab

Debat: Er dansk forskning og innovation på vej mod middelmådighed?

Hvornår: fredag den 14. juni kl. 13.30-14.15

Hvor: Akademikernes Hus

Arrangører: Dansk Industri, Akademikerne, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Lægemiddelindustriforeningen og Videnskabernes Selskab

Deltagere: professor i astrofysik ved NBI, Anja C. Andersen; co-founder og CSO for Bactolife og forperson i YATSI, dr. Sandra Wingaard Thrane; generalsekretær i Videnskabernes Selskab og professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AU, Thomas Sinkjær og Corporate Vice President of Global Public Affairs and Sustainability ved Novo Nordisk, Katrine DiBona.

Moderator: Charlotte Rønhof, formand for Bornholms Erhvervsfond, bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden, m.m.

Forskning og innovation skaber velstand og løsninger på vigtige udfordringer – det er fornuftigt at investere i forskning. Men er fornuft nok? Alternative sandheder florerer, og autoriteter udfordres. Hvem vil investere mere?

Danmark har tidligere investeret meget, men nu falder andelen af virksomheder, der investerer. Analyser peger på, at kvaliteten af dansk forskning er faldende. Fra at være et mirakel er dansk forskning og innovation måske på vej mod middelmådighed.

Har Danmark behov for en samlet forsknings- og innovationspolitik eller ligefrem en langsigtet national forskningsstrategi? Hvad skal målene være for dansk forskning, innovation og teknologiudvikling, og hvordan når vi dem?

Skal forskning levere viden til befolkningen, bekæmpe klimakrisen, skabe erhvervsudvikling eller lidt af det hele? Hvordan balancerer vi mellem højprofilerede strategiske forsknings- og teknologiområder, strategisk forskning på andre områder og grundforskningen? Og skal vi investere mere i forskning?

Fra venstre: Charlotte Rønhof, Sandra Wingaard Thrane, Anja C. Andersen og Thomas Sinkjær. Foto: Victor Kalsen Nissen/Videnskabernes Selskab

Formidlingsakademiet på Folkemødet

Hvornår: lørdag den 15. juni kl. 12.10-12.50

Hvor: Folkemødets Forskningsscene

Hvem: Formidlingsakademiet, Videnskabernes Selskabs kursusprogram i formidling for forskere

Videnskabernes Selskabs Formidlingsakademi deltog på Folkemødet med seks oplæg fra deltagerne på kurset. Her kunne man høre om Digital ældrepleje, tal og statistik i medierne, energiøer, fusionsenergi og spiselig tang. Oplæggene fandt sted på den helt nye ’Folkemødets Forskningsscene’, hvor mange af medlemmerne fra Videnskabernes Selskab også delte deres viden under Folkemødet, bl.a. Eske Willerslev, som det kan ses på billedet her.

Et fyldt telt på Folkemødets Forskningsscene under professor Eske Willerslevs foredrag om DNA. Foto: Victor Kalsen Nissen/Videnskabernes Selskab

Debat: Kan universiteternes ledere sætte retningen for fremtiden?

Hvornår: lørdag den 15. juni kl. 12.10-12.50

Hvor: Ledelsesscenen

Arrangører: Dansk Industri

Deltagere: generalsekretær for Videnskabernes Selskab og professor, Thomas Sinkjær; præsidiemedlem i Videnskabernes Selskab, næstformand i DFiR og professor, Mette Birkedal Bruun; dekan ved DTU og medlem af DFiR, Christine Nellemann; rektor ved Syddansk Universitet, Jens Ringsmose; underdirektør for forskning og uddannelse ved DI, Mikkel Haarder; ledelsesrådgiver og fhv. departementschef, Agnete Gersing og Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Bente Stallknecht.

Rektorer, dekaner og institutledere skal både sætte strategisk retning og give plads til, at den enkelte forsker kan udfolde sig og skabe helt nye indsigter. Hvordan gør man det? Hvad er dilemmaerne? Hvad skal man kunne? Hvordan bliver man klar til opgaven? Er det vigtigt at være stjerneforsker? På Ledelsesscenen kunne man om lørdagen komme med til debat om, hvad der er god ledelse på universiteterne.

Fra venstre: Jens Ringsmose, Mette Birkedal Bruun, Christine Nellemann, Mikkel Haarder, Thomas Sinkjær og Bente Stallknecht. Foto: Victor Kalsen Nissen/Videnskabernes Selskab

Kunstig intelligens: På tærsklen til et paradigmeskifte – er vi klar?

Lancering af VidenSkabers tema for 2024

Kunstig intelligens: På tærsklen til et paradigmeskifte – er vi klar?

I 2024 stiller Videnskabernes Selskabs formidlingsinitiativ, VidenSkaber, skarpt på kunstig intelligens i en række borgerinddragende workshops og debatarrangementer samt i en ny videoserie og podcastserie. Og du kan komme med.

Med lanceringen af ChatGPT i november 2022 satte OpenAI gang i et verdensomspændende AI-kapløb, som det er svært at overskue konsekvenserne af. Men hvor vildt kan det blive? Og hvordan tager vi kontrollen over udviklingen?

For de fleste af os står spørgsmålene i kø.

Hvad kommer kunstig intelligens til at betyde for vores fællesskaber og tillid til hinanden? Kan kunstig intelligens bidrage til en bedre verden? Sætte skub i den grønne omstilling? Revolutionere vores sundhedsvæsen? Eller kommer kunstig intelligens snarere til at øge uligheden, fjerne arbejdspladser og udhule vores uddannelser?

Svarene er lige så forskellige, som spørgsmålene er mange, og derfor er der behov for en samtale på tværs af de videnskabelige discipliner og mellem forskere og den brede befolkning. Med temaet ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?” ønsker Videnskabernes Selskab at bidrage til den samtale og bringe den så tæt på vores fælles hverdag, at alle kan være med.

Vagn Dahl Veie fra Varde interviewes af vært Line Friis Frederiksen til VidenSkabers finalearrangement på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Efterårets program

I 2023 afholdt VidenSkaber en lang række arrangementer over hele landet, hvor forskere og borgere i fællesskab ledte efter svar på spørgsmålet ”hvordan skal vi bo i fremtiden?”. I år spørger vi ”hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”, og efterårets program foregår – ligesom i projektets første år – i hele landet. Det sker bl.a. gennem 5 workshops, 4 debatarrangementer, 2 online foredrag og et stort finalearrangement i den smukke aula og vandrehal på Aarhus Universitet. Men også via podcasts, videoer og artikler har Videnskabernes Selskab et ønske om at involvere borgerne i en af tidens helt store problemstillinger.

– Kunstig intelligens er på kort tid blevet noget, vi alle taler om, men som de fleste af os nok oplever som endnu et teknologitog, vi enten kan forsøge at hoppe på eller risikere at blive tabt bag. Med VidenSkabers tema i 2024 vil vi – sammen med en række lokale samarbejdspartnere – forsøge at skabe et rum, hvor vi ikke bare bliver klogere på kunstig intelligens, men også diskuterer det handlerum, vi har som borgere. Det konkrete program for efteråret løfter vi sløret for i slutningen af juni, siger projektleder for VidenSkaber, Tina Dransfeldt Christensen.

Hvis du vil være den første til at høre nyt, når VidenSkabers program offentliggøres, så tilmeld dig VidenSkabers nyhedsbrev her.

Ritta Lauritsen og Malaa Markkandu fra Holstebro interviewes på scenen til VidenSkabers finalearrangement på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab
Debat med Cecilie Rubow, Mette Mechlenborg og Carsten Rahbek til VidenSkabers finalearrangement på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab

Tyvstart allerede nu 

Vi har allerede produceret første video om kunstig intelligens i VidenSkabers videoserie ”Hvordan ved vi det?”.

I videoen ”De bliver rige, når du bliver sur” kan du få et indblik i, hvordan professor i medievidenskab og leder af DATALAB på Aarhus Universitet Anja Bechmann bruger kunstig intelligens til at undersøge sociale mediers brug af kunstig intelligens til f.eks. spredning af misinformation.

For jo længere du bliver på de sociale mediers platforme, jo flere penge kan tech-giganterne nemlig tjene. Ved hjælp af kunstig intelligens lærer de dig at kende, så de kan præsentere dig for lige præcis det indhold, som holder dig fanget.

Om VidenSkaber

 

VidenSkaber er et mødested. Her sætter Videnskabernes Selskab borgere og forskere sammen for at diskutere aktuelle og hverdagsnære problemstillinger. Målet er, at flere får indsigt i, hvordan de forskellige grene af videnskaben arbejder, og hvordan de kan bidrage, når vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer. I VidenSkaber spørger vi derfor konsekvent: Hvordan ved vi det?

 

VidenSkaber bliver gennemført i 2023-2025 og består af en række forskningsformidlende aktiviteter – fra intensive forløb med høj grad af interaktion over store publikumsinddragende debatter til formater, der leverer baggrundsviden: workshops, debatter, videnskabsjournalistik, videoer og podcast.

 

VidenSkaber er støttet af Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.

 

Læs mere på videnskaber.dk.

Strategisk forskning – keep it simple

Strategisk forskning – keep it simple

Foto: Anders Ladefoged/Videnskabernes Selskab
Forskningspolitisk årsmøde med deltagelse af bl.a. forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund viste bred enighed om – med forskernes hjælp – at gentænke den strategiske forskning. Ikke mindst med tanke på et mere langsigtet fokus.

Forskningsreserven er vokset drastisk i senere år og beløber sig i 2024 til 4,2 mia. kroner. Dermed definerer Christiansborg i stigende grad forskningsemnerne, og det sætter nye krav til, hvordan rammerne for strategiske forskningsindsatser i Danmark skrues sammen. Årets hvidbog fra Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg giver derfor en række anbefalinger til, hvordan det kan ske, fx ved at oprette et strategisk forskningsråd, som man havde det i Danmark for omkring 10 år siden.

Det er naturligvis en overvejelse, hvordan et sådant råd skal arbejde. Hvor Hvidbogen blot kalder på en eller anden form for bredere debat om udmøntningen af pengene, mener ministeren, at hvis det skulle ske i et råd, så bør der stadig være politisk indflydelse:

– Der skal altid være en udveksling mellem forskning og samfund – I slipper ikke helt for os – vi vil lytte til jer, men som folkevalgte er vi også sat i verden for at medvirke til, hvordan pengene skal bruges. Men jeg vil kun hilse det velkommen, at forskere blander sig i debatten om fordeling af midlerne, sagde ministeren, da hun indtog talerstolen efter velkomsten fra præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og forperson for Forskningspolitisk Udvalg Poul Nissen.

Hvad har man gjort i Sverige?

Et land, der har været tidligt ude med at udmønte strategiske forskningsmidler, er Sverige, som allerede i 1970’erne satte penge af til netop dét. Siden har de svenske naboer været i gang med næsten samme handlingsforløb, som vi ser i Danmark, med flere penge, der fordeles direkte af politikerne. Mats Benner, professor ved Lunds Universitet, og i øvrigt en sprællevende formidler, har bl.a. lavet analyser af fordelingen af strategiske midler – fx af datidens danske Højteknologifond. Han gennemgik i sit oplæg, hvordan Sverige har forsøgt at reformere sit forskningssystem. Og der var ikke kun roser i den buket.

Brenner karakteriserede udviklingen af uddelingen af strategiske midler i Sverige til bred galgenhumoristisk latter fra salen:

– I Sverige er vi gået fra bridge til poker i fordelingen af forskningsmidler.

Og han uddybede ved at forklare, at politikerne har fået større og større direkte berøring med udmøntning.

– Resultatet er som biksemad. Det er en blanding af alt muligt. I dag er der 32 forskellige programmer i Sverige, der er sågar direkte af politikerne afsat 2 mio. kr. til forskning i bier.

Det behøver ikke være forkert, som han understregede. Men med den direkte politiske indflydelse mister man det langsigtede fokus, som er nødvendigt for at sikre god forskning. Nu står man i Sverige foran oprettelsen af en styrelse med ca. 8 mia. kr., hvor politikerne skal have udstrakt indflydelse.

– Og I er på vej i samme retning her i Danmark, sagde han med løftet pegefinger mod salen. Mit råd vil være ”keep it simple”, sluttede han – med henvisning til, hvordan han med sin erfaring mener, strategiske forskningsmidler bør uddeles.

Strategisk forskning er nødvendig

Deltagerne til den første af to debatter indtog podiet – denne havde ”samfundets behov for forskningsbaserede løsninger” som fokus, og korresponderede dermed godt med Hvidbogens anbefaling om at skabe et strategisk forskningsråd. Strategisk forskning kan spænde fra den specifikke udvikling af teknologier som kvantecomputeren og bioteknologi til store, komplekse klimaindsatser med udfasning af fossile energikilder fra industrisamfundet eller trivselsproblematikken. Strategisk forskning er drevet af specifikt formulerede samfundsnyttige ønsker, i modsætning til nysgerrighedsdrevet forskning, hvor forskerens egen videbegærlighed er drivkraften.

Deltagerne, der talte:

  • Anders Eldrup, forperson i Innovationsfonden
  • Lene Oddershede, Senior Vice President for Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden
  • Mette Reissmann (S), Medlem af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Oplægsholder Mats Benner, tog hurtigt tråden fra Hvidbogen op. Der var bred enighed i panelet om, at strategisk forskning er af stor samfundsmæssig nødvendighed.

For Innovationsfondens, der jo traditionelt står for store dele af uddelingerne til strategisk forskning, vedkommende, gjorde Anders Eldrup klart, at mange af deres uddelinger går til forskning, der ikke nødvendigvis har et forretningsmæssigt sigte. De forsøger i stedet at komme meget tidligt ind i processen.

Generelt var der en positiv stemning for at undersøge idéen om et strategisk forskningsråd nærmere:

– Det er en fin idé med strategisk forskningsråd, om end det sikkert var svært at lave apolitisk. Men mon ikke Videnskabernes Selskab er et godt bud på en aktør, der kan spille en aktiv rolle i, at det sker, som det blev foreslået fra salen.

Universiteternes rolle

I dagens anden debat blev universiteternes strategiske kapacitet sat under lup af Maria Theresa Norn, lektor i teknologi og entreprenørskab, Danmarks Tekniske Universitet, samt seniorforsker, Aarhus Universitet, Anders Engberg-Pedersen, professor i komparativ litteratur ved Syddansk Universitet, Carsten Toft Boesen, adm. airektør for NIRAS, og Peter Krogstrup Jeppesen, professor i Kvantefysik, Københavns Universitet.

Det blev hurtigt klart, at der var enighed om nogle fælles udfordringer. En af dem var de langsigtede mål. Som Norn konstaterede, hvor var så de 10-årige strategiske mål? En anden fælles udfordring var, at vi måske står i et vadested, hvor forskningen skal tænkes anderledes, og hvor der bedre bliver bygget bro mellem fri forskning og strategisk forskning.

Carsten Toft Boesen mente for eksempel, at strategien med, at forskere kalder på både flere penge og større frihed, er uddateret. I stedet vil det være en fordel, hvis forskere bliver gode til at tænke den frie og den strategiske forskning sammen. Der er ifølge Maria Teresa Norn et spændingsfelt mellem frihed og styring, som kan udnyttes bedre. Det kræver en fælles samtale om både hvilke opgaver, der skal løses, og hvilken rolle, universiteterne skal spille i dem.

Fra salen blev nævnt et godt eksempel på dette fra Holland, hvor universiteterne har fået mulighed for at byde ind på de store problemer, der skal løses i samfundet. Det samme kunne man gøre i Danmark.

Hjemmeopgaver

Som afslutning på dagen opsummerede FPU-forperson Poul Nissen nogle af de vigtigste pointer. Han hæftede sig bl.a. ved de mange indholdsrige diskussioner om, at det kunne være godt med fælles tanker fra universiteterne om, hvilken forskning samfundet behøver, men også, hvordan man identificerer de gode idéer tidligt, så de kan få et strategisk rygstød.

– Her har vi en hjemmeopgave, som han tørt konstaterede det.

Han sluttede dagen af med at gentage Mats Benners pointe fra tidligere på dagen, når det gælder strategisk forskning:

– Keep it simple.

Netværksdage for ukrainske forskere skaber vigtige videnskabelige samarbejder: “Det handler om en hane af porcelæn, der ikke kan gå i stykker.”

Ukrainian Scholars’ Days

Netværksdage for ukrainske forskere skaber vigtige videnskabelige samarbejder: “Det handler om en hane af porcelæn, der ikke kan gå i stykker.”

Illustration: Genereret af ChatGPT
Onsdag eftermiddag inviterede Det Unge Akademi og Videnskabernes Selskab til det fjerde i rækken af sine Ukrainian Scholars’ Days-møder, hvor et nyt forskningssamarbejde stillede skarpt på litteratur lavet til børn – om en krig skabt af voksne.

Af: Rikke Reinholdt Petersen

– Det er faktisk lidt af en chok-oplevelse at læse nogle af de her bøger. De har det her sammenstød mellem barndommens verden og krigens sfære, som vores hjerner har svært ved at bringe sammen, forklarer lektor Birgitte Beck Pristed.

Professor Nadiia Pavlyk nikker enigt.

De to forskerkolleger er rykket sammen ved et af de mange skifergrå borde i Den Europæisk-Ukrainske Hub i København, hvor en del af oplægsprogrammet for dagens Ukrainian Scholars’ Days-møde stadig er i gang i den anden ende af lokalet. For få øjeblikke siden var det Nadiia og Birgitte selv, der stod og talte for de andre deltagere.

Små farverige kampfly

Sammen har de to kvinder skabt projektet ”PUBLISH: Children’s books in the Russia-Ukraine War”. Samarbejdet har et dobbelt sigte, forklarer de: Først og fremmest vil de undersøge, gennem interviews, hvordan og hvorfor selvstændige børnebogsforlag formår at drive virksomhed i en krigstid (specifikt i perioden 2014-2024, der dækker tiden omkring både annekteringen af Krim og krigen i Donbass samt invasionen i 2022 og frem til i dag).

Situationen er særskilt vanskelig i Ukraine, hvor hele udgivelses-infrastrukturen er ramt af krigens skader. Mens det at formidle om krig i Rusland er udfordret af, at samfundet er underlagt krigscensur. Den anden del af projektet går på at indsamle og analysere børnebøger om krig fra de to lande. De skal bruges til at undersøge, hvordan barnets oplevelse af krig og migration bliver repræsenteret i litteraturen.

– Indtil videre har vi samlet ligegodt 60, fortæller Nadiia.

– Men det er ikke alle, vi har kunnet få fat på endnu.

Hun er allerede godt bekendt med samtlige af de bøger, de indtil videre har modtaget. Det stod klart, da hun under præsentationen gennemgik en vifte af forskellige forsider. Mens nogle fremstod alvorlige og kunstnerisk ambitiøse, så var andre snarere, som Birgitte bemærker, helt ”Disney-agtige” i deres udtryk, med masser af strålende farver og nogle af dem med små fly. Men flyene er krigsfly. For selvom tegningerne er tiltænkt små øjne, så handler det stadig om store emner som kamp, vold og ødelæggelse – emner, som det kan være svært nok i sig selv at begribe som voksen.

Nadiia, der oprindeligt er ansat ved Zhytomyr Ivan Franko State University i Ukraine, kom i 2022 til Danmark. Her blev hun tilknyttet Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) i forbindelse med projektet READ ved TrygFondens Børneforskningscenter. Hun forsker i børns læseadfærd inden for den ukrainske familie samt ikke-formel uddannelse for børn og unge.

Birgittes fokus er på bøgerne. Som boghistoriker beskæftiger hun sig med det sovjetiske og postsovjetiske forlagsmarked, men også med udgivelsesvirksomhed i nutidens Rusland.

Selvom de begge befinder sig i Aarhus til daglig, var det faktisk først gennem Ukrainian Scholars’ Days-arrangementerne i Videnskabernes Selskab, at de mødte og lærte hinanden at kende. Et af målene med arrangementerne har nemlig været at etablere netværk mellem ukrainske forskere i Danmark og danske forskere.

– Der var en helt tydelig forbindelse mellem vores forskning. Det var indlysende, at vi var nødt til at lave en form for samarbejde, siger Birgitte.

”Vi kunne ikke tale om noget som helst”

– I februar 2022 var der stilstand for ukrainerne, jeg var selv påvirket af det og nærmest følelsesmæssigt paralyseret, begynder Nadiia.

– Det gjaldt alle sfærer – både udgivelsesvirksomhed, læsemateriale, kreativitet … Og oprigtigt talt: Vi kunne ikke flytte os, vi kunne ikke skabe noget, vi kunne ikke tale om noget som helst,” fortæller hun, inden hun fortsætter:

– For mig er det vigtigt, at de her bøger rent faktisk er kommet ud på markedet. At ukrainerne har fået deres handlekraft igen, at vi finder en måde at tale om de her ting på. Og så er jeg også glad for at kunne arbejde sammen med Birgitte og hele teamet, som kan tilbyde et mere objektivt perspektiv på tingene og sige noget om, hvordan det ser ud udefra, når man ikke er en del af hele det her system.

Nadiia Pavlyk under hendes og Birgitte Beck Pristeds oplæg den 6. marts i Den Europæisk-Ukrainske Hub. Foto: Videnskabernes Selskab

Hanen af porcelæn

Børnebøgerne om krig er, ifølge Nadiia, fyldt med vekslende motiver:

– Ofte, når det kommer til krig, er fiktionsbøger fulde af fortællinger om moralsk og heroisk opførsel, siger hun. Men det overraskede mig egentlig at se, at somme tider, så har bøgerne også bare de her helt hverdagsagtige eller meget konkrete ting, de handler om, som fx en giraf, smiler hun.

– Men så igen: Hvordan kan vi overhovedet forestille os at kunne forklare et koncept som krig til en 3-årig? Der er ikke altid ord for det, men de kan stadig fornemme den omkring sig.

Der skal hele tiden bygges bro mellem det konkret forståelige og det abstrakte, ofte meget ubehagelige. Et sådant eksempel er hanen af porcelæn, en figur i en af de bøger, som Nadiia nævner i sit oplæg for mødedeltagerne i Hubben.

– Hanen i porcelæn er et symbol på ukuelighed, forklarer hun.

– De fleste ukrainske familier, i hvert fald frem til 00’erne, har haft sådan en stående som pyntegenstand derhjemme. Alle kan kende den. Alle kan huske den som en del af deres barndom.

Også Nadiias egen bedstemor havde en porcelænshane i hjemmet.

Birgitte hiver sin telefon op af lommen og finder med få klik frem til et billede af et ukrainsk lejlighedskompleks, der har været udsat for en bombning.

– Det her er et ægte foto af en lejlighed. Det er køkkenet, du kan se resterne af her. Men prøv at se nærmere, siger hun og zoomer ind.

Det er hanen i porcelæn. Den lille figur. Stadig intakt på køkkenhylden.

– Den var det eneste, der overlevede angrebet. Billedet blev cirkuleret i hele Ukraine, siger Birgitte.

– Selvom du er af porcelæn, kan du godt være robust, smiler Nadiia.

Nyt perspektiv på samfundsvidenskab i Ukraine

Efter, at Nadiia og Birgittes oplæg var afsluttet, var flere af deltagerne hurtige til at stille interesserede spørgsmål til de to forskeres projekt. Mange var tydeligt berørte.

– Tænk sig, at vores børn skal gennemgå det her, sagde en af de ukrainske tilhørere og tilføjede, at oplægget ligefrem havde givet hende gåsehud.

En anden deltager rakte hånden op til en afsluttende bemærkning:

– Jeg har ikke nogen spørgsmål. Men jeg vil gerne sige tak. Projektet her tilbyder et andet perspektiv på samfundsvidenskab i Ukraine,” lød det anerkendende.

Nadiia Pavlyk og Birgitte Beck Pristeds forskningsprojekt ‘PUBLISH: Children’s Books in the Russia-Ukraine War’ er stadig i sin opstartsfase. Du kan læse mere om projektet og følge udviklingen her.

Videnskabernes Selskab planlægger at fortsætte netværksmøderne for ukrainske og danske forskere.

*Alle citater er oversat fra engelsk.

VidenSkaber har med succes afsluttet første år med stor fejring på Nationalmuseet

VidenSkabers finale 2023

VidenSkaber har med succes afsluttet første år med stor fejring på Nationalmuseet

Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab. Uddannelses-og forskningsminister Christina Egelund
Som afslutning på VidenSkabers første år deltog såvel forskningsministeren som borgere fra hele landet i en festlig aften fuld af viden og forundring.

Af: Tina Dransfeldt Christensen

– Det er dejligt, at forskerne involverer beboerne og lytter til os. Det er jo os, der skal bo med løsningerne.

Sådan sagde Malaa Markkandu fra Holstebro til en fuld sal, da Videnskabernes Selskab den 22. januar 2024 rundede første år med VidenSkaber af med et stort finalearrangement på Nationalmuseet i København. Malaa er en af de 132 borgere, der i efteråret 2023 deltog i en af VidenSkabers borgerinddragende workshops lavet i samarbejde med Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller og en lang række boligforeninger rundt i landet.

Ambitionen med VidenSkaber er at skabe et mødested, hvor borgere og forskere sammen undersøger og diskuterer aktuelle og hverdagsnære problemstillinger. Det overordnede formål er at give den brede befolkning indsigt i, hvordan forskellige fagområder samler og bearbejder viden, og hvordan de kan bidrage, når vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer.

Præsidenten for Videnskabernes Selskab, Marie Louise Nosch, indledte derfor også sin åbningstale på scenen i Nationalmuseets foyer med spørgsmålet ”Hvordan ved vi det?”

– Hvordan ved vi det? Når det spørgsmål står i centrum for VidenSkaber, er det, fordi det er det spørgsmål, vi i Videnskabernes Selskab har stillet os selv og hinanden siden 1742 [stiftelsen, red.]. Hvordan ved vi det? Det spørgsmål er essentielt, når vi skal kende forskellen på videnskab og holdninger, videnskab og levede erfaringer. Og videnskab og misinformation. “Hvordan ved vi det?” er derfor et spørgsmål, som vi alle skal blive bedre til at stille og til at svare på.

Stor begejstring på dagen

VidenSkaber er et 3-årigt projekt, der består af en række forskellige formidlingsformater: workshops, debatarrangementer, foredrag, artikler og videoer. Til finalen på Nationalmuseet samlede vi indsigterne fra de mange aktiviteter med udstilling i Festsalen, ministerbesøg, forskeroplæg, filmvisning og vigtigst af alt plads til at høre, hvad beboere fra både almene boliger og parcelhuse har taget med sig fra efterårets mange arrangementer.

Mere end 100 borgere fra Varde, Holstebro, Aalborg, Odense og Høje-Taastrup havde taget den lange vej for at deltage i festlighederne på Nationalmuseet og se deres bud på, hvordan vi skal bo i fremtiden, i den samlede udstilling i Festsalen. Og begejstringen var stor:

– Noget af det allervigtigste, vi har fået ud af det her, er, at vi er kommet meget tættere på vores beboere i forhold til deres ønsker og drømme for fremtiden. […] Jeg synes, det er fantastisk, at man arbejder med at gøre videnskaben mere tilgængelig. Og at man prøver at formidle det på en måde, hvor alle kan være med […] at videnskaben er noget, der er iblandt os til hverdag, og egentlig i alt, hvad vi arbejder med, og alt, hvad vi gør i hverdagen.

Sådan sagde Jens Utzon, kommunikationschef i Himmerland Boligforening, som var kommet til finalearrangementet sammen med en række beboere fra Aalborg.

I alt mødte mere end 2000 borgere og 29 forskere i 9 danske byer hinanden gennem VidenSkabers workshops og debatter.

Finaleaftenen blev rundet af med laserlysshow og afsløring af næste års tema: kunstig intelligens. VidenSkabers følgegruppe, bestående af 6 medlemmer af Videnskabernes Selskab og 3 medlemmer af Det Unge Akademi, er nu i fuld gang med at planlægge aktiviteterne i efteråret 2024. Hvis du vil være den første til at høre nyt, så skriv dig op til VidenSkabers nyhedsbrev, eller følg med på VidenSkabers Facebook-profil eller Instagram-profil.

Se de mange billeder fra finalen her.

Kom med til forårets videnskabelige foredrag

Aktuelt fra forskningen 2024

Kom med til forårets videnskabelige foredrag

Foto: Anton Gvozdikov/Shutterstock
På mandag den 19. februar kan du komme med, når Videnskabernes Selskab slår dørene op til forårets første offentlige foredrag. Se arrangementerne her.

Om ganske kort tid tager Videnskabernes Selskab atter hul på en splinterny foredragsrække for 2024, hvor videnskaben som altid er i fokus. Og dette forår kommer vi vidt omkring – lige fra universets skabelse over arkæologiske oldtidsfund til moderne, aktuelle problemstillinger i vores fælles samfund, der berører så forskellige områder som fx atomvåben og børnepsykologi.

Hjælp til kryds i kalenderen?

Nogle af foredragene er allerede åbne for tilmelding, mens andre først vil blive tilgængelige, når vi nærmer os afholdelsesdatoen. Men frygt ej for at gå glip af noget – vi påminder dig gerne via vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig lige her. Nyhedsbrevet omhandler udelukkende stof i relation til Selskabets initiativer og aktiviteter.

Offentlig videnskabsformidling i over 40 år

Videnskabernes Selskab har siden 1976 afholdt offentlige foredrag, både i forårs- og efterårssæsonen, der med titlen ”Aktuelt fra forskningen” garanterer det nyeste fra vidt forskellige hjørner af dansk forskning. Programmet for foredragene laves af Videnskabernes Selskabs Forskningsformidlingsudvalg, der sikrer et højt niveau af tværfaglighed og aktualitet og repræsentation på tværs af geografi, institutioner m.m.

Kort program for AKTUELT FRA FORSKNINGEN, forår 2024

Kunsthandlerens arv og de illegale oldsager

Offentligt foredrag: Vinnie Nørskov, lektor ved Aarhus Universitet og museumsleder hos Antikmuseet

Mandag den 19. februar kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

På Antikmuseet på Aarhus Universitet befinder sig ca. 1500 potteskår. Skårene blev fundet i et varelager i Genève i 2016 og tilhørte den engelske kunsthandler Robin Symes, der var gået under jorden. Hvordan havnede potteskårene i varelageret, og hvorfor blev de aldrig sat til salg? Kan man finde tilbage til deres oprindelige fundsted? Se mere.

Foto: Vinnie Nørskov/AU

Jupiter og Juno

Offentligt foredrag: John Leif Jørgensen, professor i rumfartsteknologi og afdelingsleder for Måling og Instrumenteringssystemer, DTU-Space

Mandag den 4. marts kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Jupiters struktur er nøglen til forståelsen af solsystemets dannelse og – som vores lokale gasgigant – til forståelsen af de mange nyopdagede kæmpe exoplaneter og i lige linje livets opståen i vores solsystem. For at forstå Jupiter skal vi kende dens indre struktur, atmosfære og magnetosfære i detaljer. Derfor blev Juno, NASA’s seneste rumfartøj, optimeret mod netop disse formål. Se mere.

Foto: NASA

Minutter i midnat – atomtruslen før og nu

Offentligt foredrag: Casper Andersen, lektor ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet; og Henry Nielsen, lektor emeritus ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet

Mandag den 18. marts kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Dommedagsuret blev født i juni 1947. Med urets visere på syv minutter i midnat ville bekymrede videnskabsfolk advare alle om de farer, de nye kernevåben udgjorde for hele menneskeheden. I dag er atomtruslen igen tilbage i nyhedsstrømmen. Se mere.

Foto: Wikicommons/United States Department of Energy

Køn, magt og migration – etniske minoritetskvinders adgang til skilsmisse

Offentligt foredrag: Anika Liversage, ph.d. og professor MSO på VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd

Mandag den 8. april kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

I mange lande har kvinder sværere ved at forlade dårlige ægteskaber, end de har i Danmark. Etniske minoritetskvinders erfaringer med skilsmisse kan dermed lære os om, hvordan køn og magt påvirkes af migration. Se mere.

Foto: Ole Bo Jensen/VIVE

Relationer, der gør en forskel – tilknytning og trivsel i småbarnsalderen

Offentligt foredrag: Mette Skovgaard Væver, professor i klinisk børnepsykologi og tidlig indsats og leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, Københavns Universitet

Mandag den 22. april kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Foredraget sætter fokus på betydningen af de tidlige relationer for det lille barns sociale og følelsesmæssige udvikling – både i de tidlige leveår, men også i et livslangt perspektiv. Se mere.

Foto: Christoffer Regild

På nattejagt med vilde flagermus

Offentligt foredrag: Laura Stidsholt, biolog og Villum International Postdoc, Leibniz Institute for Zoo og Wildlife Research, Berlin

Mandag den 6. maj kl. 19.30-21.00

Sted: Videnskabernes Selskab

Flagermus udgør en fjerdedel af klodens pattedyrsarter og spiller vigtige roller for verdens økosystemer i alt fra regnskove til ørkener. De bruger en sofistikeret sans – nemlig biosonar – til at finde vej og føde i mørket. Se mere.

Oversigten over Selskabets arrangementer opdateres løbende og kan findes her.

Stor konference for institutledere fra hele landet skabte forum for fælles ideer og udvikling

Institutlederdag 2023

Stor konference for institutledere fra hele landet skabte forum for fælles ideer og udvikling

Universitetsloven rummer store muligheder for at prøve nye tiltag af som institutleder på et af landets universiteter. Dagen bød på flere gode bud på hvordan.

Af: Kristoffer Frøkjær

Det summer. Institutledere er tilsyneladende mennesker fulde af ord. Det bliver klart, allerede da de mere end 80 institutledere fra hele landet har taget plads i Selskabets Gl. Mødesal i venten på, at dagens program skal begynde. Og dagen bliver da også fuld af meningsfulde ord og vidensdeling.

De er alle kommet til ledelseskonferencen arrangeret af Videnskabernes Selskab for at drøfte de komplekse udfordringer og muligheder i moderne universitetsledelse. Baggrunden for dagen er en institutlederundersøgelse fra foråret 2023, der bl.a. viste, at institutlederne er universiteternes krumtap og ikke bare en lus klemt mellem to negle. Men hvis de skal lykkes med deres rolle, kræver det bedre rammer for samarbejdet mellem ledelse og det videnskabelige personale. Spørgsmålet er hvordan.

– I dag er jeres dag, byder præsident Marie Louise Nosch velkommen. Vi har sat rammerne, men I kan præge den, og det håber vi, I vil gøre.

– For et af målene med i dag er også, at det her er starten på, at I kan mødes andre gange, supplerer generalsekretær Thomas Sinkjær.

Kollega eller leder eller begge?

– Mellemlederrollen er en af de mindst studerede og mest oversete roller i universitetsverdenen – og en af de vigtigste, lægger lektor Lise Degn fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet fra land i sit oplæg.

Men dilemmaet er klart.

Da mange institutledere rekrutteres blandt forskergruppen på instituttet, kan det være en svær overgang at gå fra at være kollega til at være leder. For hvordan skal man agere i den nye rolle?

Ifølge Lise Degn er løsningen nok ikke et enten kollega eller leder. Løsningen ligger snarere i et både-og.

Den pointe favner Andreas Roepstorff, der er tidligere institutleder og nu direktør for AIAS, Aarhus Universitet:

– Det er svært at gå fra VIP til TAP. Der er en tendens til at placere ens faglighed uden for døren, når man bliver institutleder. Men måske kan vi inddrage vores fagligheder som forskere og derigennem berige rummet.

– Måske er det ligefrem professionelt at være kollegial, slutter han sit oplæg.

Ikke, at det er nemt. Eller som Jakob Møller-Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, formulerer det i sit oplæg:

– Jeg fandt en mentor og lavede et netværk. Men efter 6 år som institutleder ved jeg stadig ikke altid helt, hvad jeg laver.

Der spores en åbenhed omkring udfordringer, som tilsyneladende finder genklang blandt tilhørerne i den efterfølgende debat:

– Det er svært at skabe legitimitet omkring sine beslutninger, når man går fra kollega til leder, som en i salen formulerer det.

– Det tager lang tid at gøre sig fortjent til, men det hjælper fx at sikre, alle føler sig hørt. Omvendt oplever jeg også en respekt fra de tidligere kollegaer for, at også de svære beslutninger skal tages, og det er mig, der gør det. Men det er en svær balance.

Eksperimenter med uddelegering, decentralisering og inddragelse

Næste session fokuserede på gode eksempler på, hvordan man netop kan sikre inddragelse. Ayo Wahlberg er institutleder på Institut for Antropologi, Københavns Universitet, hvor de sikrer medledelse ved at oprette et af de såkaldte forskerkollegier, der nu er obligatoriske på alle KU’s institutter.

– Det består af 4 ledere og 4 VIP’er, som sammen sætter retningen for instituttet. Men det indebærer også et rotationsprincip, der sikrer, at alle fastansatte inden for en overskuelig fremtid bliver medlem af ledelsen. Det giver nogle spændinger, men også en fælles ansvarlighed, forklarer Ayo Wahlberg.

Institut for Antropologi er et lille institut med 21 ansatte. Helt anderledes ser det ud på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, med over 400 ansatte og 9 afdelinger, som Unni From repræsenterer:

– Jeg gik ind i jobbet med en intention om at skabe transparens. Det må jeg konstatere, har været meget svært at sikre. Vi har et demokratisk institutforum, hvor jeg forsøger at tale om værdier, altså fx hvem er det, vi gerne vil være. Den samme inddragelse, som Ayo talte om, finder jeg også helt nødvendig for at træffe kvalificerede beslutninger. Man skal være indstillet på at lytte meget og ikke nødvendigvis tro, man har alle svarene, fortæller hun.

Konferencens eftermiddagsprogram fortsatte med mindre gruppedrøftelser, hvor deltagerne blev delt op i grupper for at diskutere, hvad der er attraktivt ved at være institutleder, og hvordan denne stilling kan gøres mere attraktiv. De havde mulighed for at vælge mellem fem forskellige drøftelsesgrupper. Hver gruppe blev ledet af en tovholder og havde et kort oplæg som udgangspunkt for drøftelserne. Emnerne omfattede diversitet, forskningsretning, onboarding af nye institutledere, arbejdspladskultur og administrative byrder.

Og der var generelt stor tilfredshed blandt deltagerne, da dagens mange ord var ved at være sagt:

– Nogle gange er det rart at dele tips og tricks i institutlederskabet. Der virker til at være en taknemmelighed for, at der med dagen i dag er sat fokus på rollen som institutleder, forklarer Jacob Møller-Jensen.

Jeg håber, vi får etableret et netværk blandt danske institutledere, jeg fornemmer en stor interesse for det i dag.

Konferencen blev afrundet med en opsamling ved professor Thomas Sinkjær, der opfordrede deltagerne til at fortsætte dialogen om ledelse på akademiske institutioner og udveksle bedste praksis.

Temamøde i Videnskabernes Selskab gav nye perspektiver på fondsarbejde

Temamøde i Videnskabernes Selskab gav nye perspektiver på fondsarbejde

Foto: Videnskabernes Selskab
Medlemmerne fik indsigt i regelsæt for fondsbestyrelse, tendenser i fondsverdenen og masser af gode råd

Videnskabernes Selskab indstiller og udpeger medlemmer til en række offentlige og private fonde og legater, herunder blandt andet Carlsbergfondet. Desuden har mange af Selskabets medlemmer hverv som bestyrelsesmedlemmer i en række fonde.

Sammenholdt med et øget politisk og samfundsmæssigt fokus på fondenes rolle i Danmark var en dag med et formål om at give medlemmerne viden og inspiration om disse opgaver naturlig.

Efter velkomst fra præsident Marie Louise Nosch tog den første oplægsholder over.

Stort ansvar at sidde i en fondsbestyrelse

Rasmus Kristian Feldthusen, der er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, forsker og underviser i fonds- og -skatteret samt governance. Han har desuden udgivet en lang række artikler og bøger om såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende fonde. Og han havde en hel posefuld af gode råd med til fondsarbejdet:

– Det er et stort ansvar at sidde i en fondsbestyrelse, især hvis der bliver uddelt mange midler, lagde han fra land.

Det centrale for en hver fond er vedtægten, hvor bestyrelsen til hver en tid skal forfølge fondens formål og interesser. Det betyder også, at man altid bør ”lægge egne interesser ved døren”, som han formulerede det. Og så er det værd at vide, at alle i bestyrelseslokalet er lige i forhold til rettigheder, pligt og ansvar. Formanden har således ikke en særskilt rolle.

Men selv, når man lægger egne interesse ved døren, kan det være svært at undgå interessekonflikter.

– Og der er det gode råd: Er man i tvivl om, om der er en interessekonflikt, så lad være med at deltage i drøftelsen, for inhabilitet er også en beskyttelse af fondsmedlemmerne. Det kan også gøre det nemmere at sige, at man ikke sad med ved bordet, til ens venner.

Spørgsmålet om inhabilitet optog tydeligvis folk i salen, og en deltager bad ham – under henvisning til, at fondsmiljøet er ”lidt en fætter-kusine-fest” i et lille land som Danmark – uddybe, hvordan man som bestyrelse forholder sig.

– Altså, hvis man selv har økonomiske interesser i en ansøgning, er én krone nok. Så skal man lade være. Det er i første række en selv, der bestemmer inhabilitet, men også bestyrelsen bør være medbestemmende, forklarede Rasmus Feldthusen.

– Og så er det naturligvis problematisk, hvis mange går uden for døren af frygt for inhabilitet – som regel skal der mindst halvdelen af en fondsbestyrelse til for at træffe en afgørelse. Hvis mange bestyrelsesmedlemmer ofte er uden for døren, bør man måske se på, om sammensætningen af bestyrelsen skal ændres, sluttede han.

Erhvervsdrivende fonde har stor betydning i Danmark

Næste oplægsholder var Steen Thomsen, professor ved CBS Center for Corporate Governance. Han er desuden Novo Nordisk Fond-professor i fondsledelse samt forsker og underviser i corporate governance.

I Danmark er der ca. 100 store erhvervsfonde, som til sammen uddeler knap 20 mia. kroner, heraf mange til forskning. Erhvervsfonde ejer typisk den bagvedliggende virksomhed, og er kendetegnet ved at være formålsstyrede frem for at have en enkelt person som ejer: ”Kapitalisme uden personligt ejerskab”, som der stod på et af Steen Thomsens slides.

Den konstruktion er almindelig i Danmark, og nok til dels båret af den høje danske skat, men sikrer samtidig ofte en stor levedygtighed.

– Men modellen bliver mere almindelig, også globalt, og generelt giver det større troværdighed, hvis et firma er ejet af en fond, se bare på OpenAI og Patagonia, forklarede han.

De personlige erfaringer

Så vidt for regler og etik. Men hvad med de personlige erfaringer?

Til at belyse det havde fire erfarne fondsmedlemmer sagt ja til at øse ud af egne erfaringer.

Først lagde nuværende forperson i Carlsbergfondet, professor Majken Schultz, der har mere end 25 års erfaring fra både erhvervs og almennyttige fonde, ud med at ridse arbejdet op; et arbejde, der er meget afhængigt af det generelle økonomiske klima.

I øjeblikket spiller fondene en stor rolle i det danske samfund og ikke mindst den danske forskningsverden, som Henrik Tvarnø, der bl.a. er bestyrelsesmedlem på Aarhus Universitet, tidl. direktør for A.P. Møller Fonden og tidl. bestyrelsesformand for Grundforskningsfonden, gjorde klart:

– Hvis man havde spurgt en universitetsansat for 25 år siden, tror jeg ikke, nogen ville forestille sig, der ville komme så mange fondspenge ind i den danske forskningsverden.

Og fondenes nye styrkede rolle skaber naturligvis både en øget politisk og forskningsmæssig bevågenhed, hvorfor en dag som i dag er betimelig.

Anja Boisen, bl.a. bestyrelsesmedlem i LEO Fondet, Villum Fonden og tidl. i Danmarks Innovationsfond, medbragte nogle meget konkrete råd til fondsarbejdet:

– Man bliver måske mødt lidt anderledes af omverdenen, når man sidder i fondene, forklarede hun med henvisning til, at man kan risikere at blive trukket til side for både at give sparring på ideer og måske endda spurgt om, hvorfor denne eller hin ansøgning ikke blev honoreret.

– Hvis nogen vil tale om uddelinger, er det en god ide at henvise til sekretariatet, forklarede hun.

Marie Louise Nosch, der bl.a. sidder i Velux Fonden og en række andre fonde, brugte, da hun startede som bestyrelsesmedlemi Velux, meget tid på at tale med tidligere medlemmer af fondens bestyrelse og har desuden taget kurser i fondsarbejde. Selv om det er et privilegie at sidde i en fond, kan det også være trælsomt:

– Bestyrelsesarbejdet kan nogle gange være tungt, fordi det også giver mange afslag, der kan være svære at leve med, forklarede hun.

Nye temamøder i fremtiden

De fire oplæg dannede basis for en diskussion i salen, der pegede fremad. For med det øgede samfundsfokus, hvad kræver fondsarbejdet så i fremtiden?

Her pegede diskussionen ikke mindst på, hvordan man kan sikre god dialog mellem fonde og politikere, netop for at garantere gensidig forståelse af fondenes betydning og rolle.

For en af udfordringerne er, at fondene sjældent møder kritik, som en deltager på dagen formulerede det. De, der får midler, kommer ikke med kritik, og de, der ikke får midler, gør det heller ikke, af frygt for ikke at få midlerne en anden gang.

Så hvordan laver man en kritisk evaluering af sig selv?

Det var et af de spørgsmål, der fik lov til at vente med besvarelse til næste møde. For at dømme ud fra både debatintensiteten og fondenes aktuelle og øgede betydning i samfundet vil der komme flere temadage som denne, hvor Videnskabernes Selskab danner rammen for fondsdiskussioner.

– Det kunne fx være med deltagelse af politikere næste gang, som Thomas Bjørnholm ordstyrer på den sidste del af temadagen og medlem af Videnskabernes Selskab formulerede det.

Karriereudvikling og entreprenørskab er en vigtig del af genopbygningen af ukrainsk forskning

Ukrainian Scholars Days

Karriereudvikling og entreprenørskab er en vigtig del af genopbygningen af ukrainsk forskning

Det 3. seminar i rækken af Ukranian Scholars’ Days satte fokus på, hvordan de ukrainske forskere finder en karrierevej, helst iblandet en god del entreprenørskab.

– Velkommen, kære venner, det er vores 3. møde her i Videnskabernes Selskab arrangeret i samarbejde med Det unge Akademi (DUA), bød præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch velkommen til salen af ukrainske forskere.

Ukranian Scholars’ Days er siden krigens start i februar 2022 blevet afholdt ca. hvert halve år. Dagene har til formål at understøtte de ukrainske forskere på flugt fra krigen og sikre, at forskningen – også i genopbygningen af landet – får den centrale rolle, der er nødvendig for at skabe et godt og fremtidssikret samfund. I salen sidder ca. 20 ukrainske forskere, primært kvinder, da mændene jo er ved fronten, der har været til de tidligere Ukrainian Scholars’ Days. Alle er de i en kompliceret situation, hvor det, på trods af situationens alvor, gælder om at være bevidst om den fremtid, der kommer.

– For selv om situationen er ulykkelig lige nu, så lad dagen i dag handle om, hvordan vi får det bedst mulige ud af den, som Birgitte Pristed, som næstforperson i DUA, pointerede.

Som seminarets hovedpersoner får de ukrainske forskere gennem dagens program præsenteret både nye indsigter og mulighed for at give deres holdning til den danske støtte til landet til kende.

Tænk bredt i dit karrierevalg

I en tid med udfordringer og behov for genopbygning i Ukraine spiller ukrainske forskere en afgørende rolle i at forme landets fremtid. Derfor var karrierevalg og -udvikling i fokus på den første del af seminaret.

– Der er blevet færre job i akademia og større konkurrence om dem, forklarede Vibeke Broe, senior karriererådgiver for ph.d.-studerende og juniorforskere ved Aarhus Universitet.

Til gengæld er forskere ofte en skattet arbejdskraft mange andre steder end i akademia.

Derfor opfordrede hun forskerne til at tænke bredere og til at prioritere tid til at reflektere over egne evner, mål og motivation. Og bygge et netværk, meget gerne via sociale medier.

Det er kun et fåtal af ph.d.’er og unge forskere, der ender med at blive professorer. Tal fra Royal Society i London tyder på under 1 %, men heldigvis er der mange steder, hvor netop de evner, man opøver som forsker, fx stærke analytiske evner, vedholdenhed, kompleks problemløsning og projektledelse, er gode kvaliteter at have. Ikke mindst  blandt private virksomheder og offentlige institutioner.

Inden hun gav ordet videre til Jes Broeng, professor og direktør for Center for entreprenørskab i teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, opfordrede hun forskerne i rummet til at styrke Ukraines videnskabelige kapacitet. For eksempel ved at fremme ph.d.-uddannelser og oprette tætte forbindelser mellem ukrainske universiteter og internationale institutioner.

Innovation og iværksætteri

Jes Broeng tog over, hvor Vibeke Broe slap. Han delte perspektiver på innovation og iværksætteri som drivkraften bag økonomisk vækst og udvikling. For ukrainske forskere har potentiale til at omsætte deres viden og forskningsresultater til banebrydende teknologier og produkter, indenfor forsksningsfelter, hvor landet er langt fremme. Som det fx er tilfældet inden for rumfart. Som forsker er der en række trædesten, der er vigtige at kende for at øge innovationen og iværksætterkraften.

– Hvis du har lavet forskningen, så vær åben om ideerne. Det er helt naturligt at være nervøs for, at ideerne bliver stjålet, men forskning viser, at det meget sjældent er tilfældet, forsikrede han.

Fra salen, hvor de ukrainske forskere arbejder indenfor mange forskellige fagretninger, kommer spørgsmålet omkring humanioras rolle helt naturligt:

– Man skal ikke tænke, at bare fordi, man forsker i H.C. Andersens eventyr, så kan det ikke betale sig at tænke i entreprenørskab. Ofte spiller fx antropologi og psykologi væsentlige roller i udviklingen af produkter, om end humanistisk videnskab måske ofte er medspillere frem for initiativtagere, fortalte Jes Broeng.

Genopretning og rekonstruktion gennem partnerskaber

Dagens sidste oplæg kom fra Anne Kahl og Julian Petar Ilievski fra Udenrigsministeriet.

De fortalte, at Danmark, ud over militær støtte, særligt støtter regionen Mykolaiv inden for 8 områder, fx genopbygning af social infrastruktur, vand-, varme- og el-tilførsel samt ungdom og kultur. Men der er også konkret samarbejde med universitetet i regionen.

De mange forskere i salen fik til slut mulighed for at komme med forslag direkte til repræsentanter for den danske støtte til genopbygningen.

Så hvad kunne forskerne i salen have gavn af som hjælp til genopbygning af ukrainsk forskning? lød spørgsmålet.

Generelt var der et stort ønske om også fremadrettet at have et styrket samarbejde mellem Danmark og Ukraine. Og som en mørkhåret kvinde pointerede, så var det interessant at møde den danske forskningskultur, hvor der fx er stor lighed mellem professorer og studerende.

Sophia Opatska, der er Vice Rector of Strategic Development ved Ukrainian Catholic University, Lviv, Ukraine, men i øjeblikket tilknyttet Aarhus Universitet, har ved en tidligere Ukrainan Scholars days peget på tre områder, der i hendes optik er centrale for opbygningen af Ukrainsk forskning:

– Jeg vil pege på vores landbrug, problematikken om brain drain og så udfordringen med at få dækket overhead som nogle af de største udfordringer for en god recovery-plan efter krigen, forklarede hun i foråret 2023.

Direkte adspurgt ønskede en fra dagens seminar sig hjælp til udstyr og adgang til bøger og andre ressourcer, som de mange bombninger fra krigen har ødelagt. En anden ønskede inspiration til at skabe regler, der imødegår plagiering og øger den akademiske frihed.

Efter rækken af oplæg sluttede dagen med et netværksmøde mellem de ukrainske forskere og repræsentanter for Det Unge Akademi.

Der er allerede nu stor tilslutning til at holde en 4. seminardag i løbet af foråret 2024.

Hvordan skal vi bo i fremtiden? | Hvis du vil have biodiversitet i din have, så skaf dig en ko!

Hvordan skal vi bo i fremtiden? | Hvis du vil have biodiversitet i din have, så skaf dig en ko!

Med 900 publikummer og en summen som på en stor markedsplads skød VidenSkaber årets tema “hvordan skal vi bo i fremtiden?” i gang med fire veloplagte samtaler på Foyerscenen til RÆSONs Idéfestival i Imperial, København.

Af: Tina Dransfeldt Christensen

Vidste du, at mange af de prydplanter, vi har i haven, f.eks. roser og hortensia, ikke er noget for insekterne? Men at en ko i haven til gengæld vil gavne biodiversiteten? Fremtidens bæredygtige have var et af temaerne, da VidenSkaber sammen med fire førende forskere dykkede ned i spørgsmålet “hvordan skal vi bo i fremtiden?” lørdag den 28. oktober.

Ud over sjove råd til parcelhushaven tog professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren os med på en rejse fra Andesbjergene til Lolland og ind i laboratoriet for at vise, hvordan tilfældigheder nogle gange fører til nye opdagelser. Mysteriet var quinoa-planten og dens evne til at modstå tørke, kulde, varme og salt. For quinoa-planten kan netop være et bud på fremtidens køkkenhaveplante, da vi har brug for robuste planter, der skal vandes mindst muligt, gødes mindst muligt og sprøjtes mindst muligt. Se interviewet med Michael Broberg Palmgren her.

Ud over Michael Broberg Palmgren havde vi professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen, lektor i historie Karen Vallgårda og professor i menneskers behov inden døre Lars Gunnarsen med på scenen til premieren på RÆSONs Idéfestival.

Hvordan ved vi det?

Mens de samfundspolitiske debatter samlede publikum i den store sal i Imperial, lod VidenSkaber spørgsmålet ”hvordan ved vi det?” guide os igennem fire vidt forskellige interview.

Med tråd i VidenSkabers ambition om, at vi alle bliver bedre til at skelne mellem, hvad der er videnskabeligt underbygget viden, og hvad der ikke er, gik vi bag om forskningsresultaterne for at tale om vejen til de videnskabelige opdagelser. Og vi kom vidt omkring i de videnskabelige metoder: lige fra laboratorieforsøg med quinoa over kildekritiske læsninger af skilsmissedokumenter til kvalitative interview med embedsværket i EU og placebokontrollerede forsøg med indendørs partikelforurening.

Hvordan skal vi bo i fremtiden?

Videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen indledte hvert interview med det samme spørgsmål, ”hvordan skal vi bo i fremtiden?” Ikke for at forskerne skulle spå om fremtiden, men for at vise, hvordan forskellige fagligheder kan bidrage, når vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer.

Sammen med professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen så vi nærmere på, hvad en mulig udvidelse af EU kommer til at betyde for vores fælles europæiske hus. Dyk ned i samtalen med Rebecca Adler-Nissen her.

Fra den store europæiske familie bevægede vi os om eftermiddagen over i familieidealernes betydning for, hvordan vi bor og indretter os. For hvad kan historiske skilsmissedokumenter egentlig lære os om, hvordan vores familieidealer har ændret sig over tid? Se interviewet med lektor i historie Karen Vallgårda her, og få et par gode historier om svireaftener og utroskab.

Efter en lang dag indenfor og med levende lys i baggrunden rundede vi eftermiddagen af i selskab med Lars Gunnarsen, professor i menneskers behov inden døre. Her så vi på, hvad vi egentlig ved om de sundhedsmæssige konsekvenser ved dårligt indeklima, og hvad vi selv kan gøre for at sikre et bedre indeklima i vores eget hjem. Se hele interviewet med Lars Gunnarsen her.

Læs mere om VidenSkaber på videnskaber.dk.