Forskning og forsvar: Hvordan skal universiteterne bidrage til Danmarks sikkerhed?

Ruslands invasion af Ukraine har accelereret udviklingen af droneteknologi, mens atomoprustningen fra den kolde krig ikke kun spøger, men er til aktuel forhandling mellem USA og Iran. Trusler om invasion af Grønland truer herhjemme, mens cybersikkerhed og begreber som dual-use er blevet en global virkelighed.

Forskningen og universiteterne spiller en central rolle i disse globale spændinger. For forskning er grænseløs på godt og ondt.

Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg (FPU) har derfor i år analyseret universiteternes rolle i at bidrage til dansk forsvar – fra et historisk, økonomisk, institutionelt og filosofisk perspektiv. Det bliver behandlet i årets Hvidbog 2026 og til Forskningspolitisk Årsmøde med afsæt i den dilemmafyldte tid på de danske universiteter:

“Vi har på universiteterne over de seneste år oplevet en stigende forventning fra samfundet til, at vi bidrager med forsvars- og sikkerhedsrelateret forskning. Det er som om, det er gået så hurtigt, at vi ikke har haft tid til at stoppe op og stille de helt store spørgsmål om universiteternes bidrag hertil.  Det gør vi med dette årsmøde og denne hvidbog,” siger Marianne Holmer, forperson for Forskningspolitisk Udvalg og dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet

Årets hvidbog bliver udgivet op til Forskningspolitisk Årsmøde. Hvidbogens mål er dels at kortlægge danske forskningsinstitutioners historiske rolle i forsvarsrelateret forskning for at danne kontekst for den nuværende situation, dels at identificere de udfordringer, begreber, dilemmaer og spørgsmål, universiteterne og de enkelte forskere står overfor.

”Vi er særligt optagede af, hvordan forsvarsforskning potentielt kommer i konflikt med klassiske akademiske værdier som åbenhed og forskningsfrihed. Vi håber derfor, at hvidbogen kan danne grundlag for en saglig debat om, hvordan vi på universiteterne håndterer disse spændingsfelter, der opstår, når forsvarsforskningen rykker ind,” uddyber Marianne Holmer.

Spørgsmål, som forskere og universitetsledelse må stille sig selv, er der nemlig nok af:

Hvordan sikrer universiteterne, at forskningsfriheden bevares, så den enkelte forsker både kan sige ja eller nej til at bidrage til forsvarsforskning?

Hvordan forhindres karrierebegrænsninger for forskeren, der indgår i forsvarsforskning, men f.eks. ikke kan publicere klassificerede resultater og dermed møde klassiske meriteringskriterier?

Er der noget forskning, som simpelthen ikke kan finde sted på universiteterne?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, som både Hvidbogen 2026 stiller, og som vi diskuterer på Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Årsmøde fredag den 1. maj 2026.

Hvidbogen bringer også fem anbefalinger vedr. alt fra økonomiske, institutionelle til værdimæssige aspekter af håndtering af forsvarsforskning. Dyk ned i disse og mere til i Hvidbogen 2026 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her og læse mere om Forskningspolitisk Udvalg her.