Komitéen for Videnskaben i Samfundet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i religiøst motiveret tilbagetrækning fra verden i perioden 1100-1700 og i privathedsbegrebets udvikling i den tidlig moderne periode.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Begrebet om det private udvikles på tværs af juridiske, politiske, religiøse, arkitektoniske og sociale diskurser. Det kræver kernefaglig tyngde og tværfagligt samarbejde at undersøge det til bunds. I vores felter er vi oftest uddannet til at arbejde alene, og tværfagligt samarbejde stiller enorme krav til de involverede forskere.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Privathed og tilbagetrækning handler om forholdet mellem det enkelte menneske og dets omgivelser. Det er et fundamentalt forhold både historisk og i dag. Den historiske undersøgelse giver os mulighed for at analysere, hvordan forskellige samfundsfaktorer påvirker dette forhold. Den gør os klogere på fortiden, men den kaster også lys over nutiden.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At få udvidet min horisont.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Sammenspillet mellem hjernens/centralnervesystemets (CNS) styresignaler til skeletmuskulturen og de følesignaler der sendes retur fra musklerne til hjernen

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Det er b.la. at forstå, hvordan hjernen anvender nerveimpulserne fra musklernes følelegemer under afviklingen af en bevægelse til at udføre selve bevægelsen og til at indlære nye bevægelser.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

En dybere erkendelse af den sanse-motorisk interaktion under fx gang kan anvendes til at udvikle bedre metoder og teknikker til genoptræning efter skader i centralnervesystemet.

Fagområde

Menneske-maskine interaktion.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i, hvordan vi udvikler IT, så det bedst understøtter menneskelig brug. Specifikt arbejder jeg teoretisk med teknologi som medierende menneskelig aktivitet, både ift. samarbejde mellem mennesker gennem teknologien og ift. IT’s materielle kvaliteter. Det betyder, at jeg arbejder teoretisk, metodisk og empirisk (både med analyser af menneskers brug af teknologi og konstruerende med at bygge teknologiske alternativer). I disse processer er brugernes aktive deltagelse vigtig, og jeg har arbejdet med brugerinddragelse gennem participatory design siden 1980erne. Feltet er ganske interdisciplinært, og jeg er selv inspireret af socio-kulturel virksomhedsteori i min teoriudvikling. Jeg bruger denne og lignende teorier til at begrebssætte interaktionen mellem mennesker og IT, så vi kan designe og bygge alternative og mere brugbare teknologier.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At aktivere teori konkret når man designer og konstruerer teknologiske løsninger. At holde sig for øje at der er alternativer til mainstream grænseflader, og at sådanne alternativer er vigtige at udforske, også selv om de ikke leder til produkter der kan sælges.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningsområdet gør en forskel for menneskers hverdag og arbejdsliv. Forskningsområdet gør det muligt at være med til at forme de nyeste teknologiske muligheder (både konstruktivt og kritisk).

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At møde forskere og forskningsfelter som jeg ikke kender så godt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg startede min forskerkarriere i 1982 med at arbejde på Xerox PARC, hvor mange af de IT-løsninger, vi kender i dag, blev udviklet (Internet, Vindue-mus-menu grænseflader mm). Siden har jeg haft mit liv i Aarhus med afstikkere til Stockholm, Limerick og Paris. Jeg har det med at engagere mig i diverse bestyrelser og nyder bl.a. at vandre i Nationalpark Mols Bjerge (hvor jeg var aktiv i bestyrelsen tidligt). Jeg har voksne børn og har boet i et bofællesskab i Aarhus N i 35 år.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mediehistorie og mediebrug med særlig vægt på børn og unge. Min interesse for, hvordan medier anvendes, fungerer og forstås, har ført til forskning i, hvordan institutioner som eksempelvis museer, skoler og biblioteker kan udvikle kommunikation, der styrker borgernes mulighed for at handle i deres hverdag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

I dag kan alle medieudtryk digitaliseres og kobles på kryds og tværs. Så forskningsfeltet er blevet langt mere komplekst end tidligere; og det kræver ofte vidtrækkende tværvidenskabeligt samarbejde at besvare de vigtige forskningsspørgsmål. Det er en vigtig udfordring at sammensætte de relevante kompetencer på et område i rivende, international udvikling.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Medier er nogle af de vigtigste midler til, at samfund formulerer og fastholder en erindring om sig selv. Historisk er medier blevet brugt til både at undertrykke og udvikle mennesker, meninger og opfattelser. Så hvis vi forstår, hvordan medier fungerer i samfundet, giver det et vigtigt grundlag til at kunne handle i fremtiden.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Selskabet giver en unik mulighed for gensidig inspiration, og indsigtsfulde kolleger tilbyder hele tiden nye perspektiver på vigtige problemstillinger. Samlet set viser Selskabet, hvordan forskning bidrager til at begribe og befæste det fundament, som vi alle skal stå på i fremtiden – og også, hvor vi stadig mangler nogle byggesten.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Min universitetsuddannelse gav mulighed for at blande fag og forfølge, hvad jeg fandt interessant. Den mulighed har præget min interesse for at gå på tværs af etablerede discipliner, og den har styrket min erkendelse af humanioras afgørende betydning for ikke blot at forstå, men også at håndtere, store samfundsmæssige forandringer.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet? 

Oprindeligt var fokus på seje væskers fysik og glasovergangen, nu er det på hvordan atomer og molekyler mere generelt bevæger sig i væsker (og i faste stoffer).

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer? 

Fysikforskning involverer i dag altovervejende kvantefysik. Mit forskningsområde hviler mere på Newtons klassiske ligningner og må siges at ligge i tværfeltet mellem fysik, kemi og materialevidenskab. Udfordringen er at mange fysikere finder dette lidt eksotisk og mærkeligt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant? 

Vi har påvist at mange væsker og faste stoffer er simplere end man hidtil har troet, og vi har i Glas&Tid gruppen formuleret en teoretisk ramme for dette (isomorf-teorien). Den har mange praktiske anvendelser, samtidig med at vi kan forklare en lang række empiriske regelmæssigheder man har kendt i 50 år eller mere – samt deres undtagelser.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg har været medlem siden 2012 og lært enormt meget af medlemsmøderne. Derudover træffer man i Selskabet en række verdenskendte forskere inden for alle mulige fagområder – det er superspændende og et privilegium!

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Ud over forskningen sejler jeg og spiller lidt klaver i diverse bands; er gift og far til to døtre.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Sproglig betydning, særlig i samfundsmæssigt perspektiv

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At få de forskellige discipliner og teoretiske tilgange til at spille bedre sammen, så den fremadskridende videnskabelige specialisering ikke betyder en fragmentering af vores viden

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Sprog er et centralt særtræk ved mennesket som art – og evnen til at håndtere betydninger spiller en nøglerolle i samfundsprocesser, herunder politik og uddannelse

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Oase for tværvidenskabelige diskussioner!

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Far og farfar – medlem af en række grønne foreninger – grundtvigsk baggrund (medlem af menighedsnævnet i Vartov Valgmenighed) – deltager i samfundsdebatten, bl. a. om miljø, uddannelse og tendenser til øget hierarkisering i organisationer, herunder universiteter

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg arbejder med økologi og biogeokemi i kystnære økosystemer. Jeg er specielt interesseret i kulstof, svovl og næringssaltkredsløb, herunder betydningen af kulstofbegravelse i et klimaperspektiv. Jeg har fokus på havgræsser og bentisk vegetation, men også sedimenter mere generelt. Kystzoner er under stort pres fra menneskelige aktiviteter, og jeg arbejder med presfaktorer såsom næringssalte, organisk belastning og klimaforandringer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

At forstå de mekanismer som resulterer i tilbagegang af kystnære økosystemer globalt. At forstå betydningen af kystnær vegetation for kulstof- og næringssaltkredsløb, herunder at kvantificere puljer og udvekslinger med de omgivende økosystemer. Effekt af klimaforandringer på kystnære økosystemer. Udvikle metoder til at måle negative effekter på planter før det er for sent (tidlige indikatorer).

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

De bentiske økosystemer er produktive og har mange økosystemtjenester, men de er under pres i hele verden, og der er behov for at få så megen viden som muligt gjort tilgængelig for at vende den negative udvikling i udbredelsen af disse følsomme økosystemer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At mødes med erfarne forskere for at drøfte nye ideer til forskningsprojekter. Da jeg er dekan ønsker jeg også at drøfte forsknings- og uddannelsespolitiske emner med forskere fra andre institutioner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har siden min tidligere barndom, hvor jeg voksede op ved Nyborg Fjord, været dybt fascineret af havet. Jeg har lavet feltarbejde i mange dele af verden og set, hvordan kystzonerne ændrer sig som følge af menneskelige aktiviteter og nu også klimaforandringer. Jeg er dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, og det meste af min tid går nu med at udvikle forskningen og uddannelserne på fakultetet, men jeg har fortsat kontakt til mine kolleger på Biologisk Institut.

Fagområde:

Sociolingvistik

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Flersprogethed, sproglig diversitet og sproglige ideologier fra et hverdagsperspektiv.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At få adgang til, beskrive, analysere og forstå menneskers brug af sprog i hverdagen er en kæmpe udfordring af både metodisk, teoretisk og praktisk karakter. Ikke mindst fordi der ofte indgår mange sprog i de data, jeg arbejder med (og mange flere end jeg har kendskab til), og også fordi jeg som et metodisk greb forsøger at forstå menneskers brug af sprog ud fra deres eget perspektiv. Det er ikke det eneste perspektiv, jeg anlægger, men det er en del af analyseprocessen. Imidlertid er grundlæggende umuligt at forstå andres perspektiv. Så i og for sig forsøger jeg det umulige.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant? 

–  flersprogethed er helt almindeligt fænomen, og sproglig diversitet er et vilkår. Alligevel betragtes begge dele ofte som noget særligt, som afvigelser og som noget, man kan eller helst skulle undgå. Hvorfor og hvordan det er almindeligt, samt hvorfor og hvordan det alligevel behandles som særligt, fortjener diskussion og undersøgelser af de sammenhænge, hvor mennesker møder sproglig diversitet og flersprogethed. En anden virkelig god grund til, at det er interessant, er dets store samfundsrelevans. Alle mennesker har erfaringer, der taler ind i mit forskningsområde. Næsten alle har enten haft børn i en skole i udlandet, har en svigerdatter eller søn, der kommer fra et andet land end Danmark, haft en læge, der var uddannet uden for Danmarks grænser eller bistået en person, der havde brug for tolkning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab? 

At lære om alle de forskningsområder, jeg ikke ved noget om. At møde mennesker, der har brugt deres liv på at undersøge verden. At blive oplyst og samtidig at bidrage med mine egne perspektiver, at oplyse.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Der er ikke et menneske ”bag” forskeren. Forskeren ér mennesket. Men ud over at erkende og lære holder mennesket (og forskeren) af at være til, nyde, og iagttage. Et af de bedste steder at udføre disse ting, er i vandet. Jeg elsker at svømme. Et andet sted er bag et glas champagne. Jeg elsker champagne. Svømning og champagne og forskning. Det er vist mig som både forsker og mennesker.