Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er lidt populært sagt forskning i forskning – eller hvad man kalder metaforskning. De sidste 20 år har jeg beskæftiget med at kortlægge, hvordan forskning produceres, kommunikeres og evalueres. Ved hjælp af metoder inden for kvalitativ videnskabssociologi og social dataanalyse har vi udviklet modeller og metoder til at se på samarbejde, tværvidenskab, ledelse og evaluering i forskningsverdenen. Blandt andet har vi samarbejdet med Princeton og MIT om at udvikle modeller til at drive tværvidenskabelige grundforskningsmiljøer, ligesom vi har arbejdet med miljøer i Canada, Japan og Europa om at udvikle metoder til missions-drevet forskning. Min forskning har især været fokuseret på at forstå videnssamarbejde, netværksdannelse og gennemslagskraft i forskningen – blandt andet i samarbejde med Prof. Frederik Stjernfelt. Derudover har vi udviklet indikatorer, der anvendes inden for evaluering af samfunds-, human-, sundheds- og teknisk-naturvidenskabelige områder. De vigtigste af mine bidrag har været udgivet i ledelses- og evalueringslitteraturen, men også videnskabsteori og videnskabssociologi er vigtige for min forskning.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Metaforskning har forskellige udfordringer. Det er et ungt forskningsfelt, hvor der jævnligt foregår kampe om, hvordan vi bedst analyserer forskningens kvalitet, gennemslagskraft og anvendelse. Det er felt med stor lyst til at eksperimentere og afprøve nye forklaringsmodeller og interventioner. Hvis man går til de store internationale forskningskonferencer inden for metaforskning ser man en stor faglig bredde. En udfordring er at bidrage til at forbedre den videnskabelige praksis ved at hjælp af redskaber og metoder, der gør en forskel i praksis. Det kan man gøre ved at inddrage resultater fra ledelsesforskning, kommunikationsforskning og organisationsteori. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi arbejder konkret med levende eksperimenter og aktive forskningsgrupper, hvor metoder til forskningsledelse og -evaluering afprøves og testes. Feltet har de seneste år nydt stor bevågenhed. Både forskningsudførende og forskningsfinansierende organisationer har stor interesse i, hvordan man forbedrer videnskabens kvalitet, integritet, tillid, samarbejde, anvendelse og samfundseffekt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

At studere videnskabelige evolutions- og samarbejdsprocesser og bidrage til at udvikle nye metoder til evaluering og ledelse er i mine øjne centralt for videnskabens fremskridt. Kun ved at fremme evidens om, hvad der virker i praksis, og ved at fremme modeller og principper for, hvordan god ledelse og evaluering foregår, kan vi skabe et robust økosystem for videnskab, der gavner demokrati, samfund og økonomi. Forskningsfinansiering og forskningsevaluering er centrale drivkræfter for dannelsen af et robust og innovativt forskningssystem. Det er vigtigt, at vi får placeret forskning om forskning tæt på beslutningernes centrum. Derfor har min forskning i mange år bragt mig i tæt samarbejde med fonde og råd og med regeringer i hele verdenen, blandt andet som Medlem af Det Norske Forskningsråd og som rådgiver til danske, svenske, irske, østrigske, spanske, japanske, engelske og canadiske fonde og råd.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Det bliver spændende at bidrage til Selskabets arbejde i de forskellige udvalg og styrke selskabets profil som omdrejningspunkt for at fremme grundvidenskabens betingelser. I dag står videnskabelige akademier og selskaber i flere dele af verdenen i en forandringsproces, hvor de skal spille en mere aktiv rolle, for eksempel ved at levere rådgivning til det politiske system, ved at skabe debat, og ved at forsvare videnskabens autonomi og integritet. Det arbejde glæder jeg mig til at bidrage til. Vi kan ikke tage for givet, at politikere og borgere automatisk forstår videnskabens værdi. Formidling, samarbejde, partnerskaber og et et klart fokus på videnskabelige værdier er nogle af de ting, jeg vil arbejde for. Et af de mest komplekse spørgsmål, vi skal forholde os til de næste år, er spørgsmålet om, hvad kunstig intelligens vil betyde for videnskabens kvalitet. Generativ AI udgør en stor udfordring for forskningsverdenen og det glæder jeg mig til at drøfte med andre kollegaer i Selskabet.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Som mange af mine kollegaer og mentorer er mit arbejde både min passion og profession. Det er utroligt priviligeret at få lov at arbejde med forskningsmiljøer i hele verdenen. Og jeg får personligt stor inspiration og glæde ved at kunne bidrage til at fremme videnskabens vilkår på tværs af grænser og discipliner. I min fritid er det mest mine børn, jeg bruger tiden til at udforske verdenen med. Børn er en slags miniforskere. De udforsker verdenen, opstiller og afprøver hypoteser, og tilbageviser deres antagelser for at afprøve dem igen. Det er en smuk dialektik at være en del af. Masser af god mad og motion er en del af min hverdag, ligesom jeg holder af litteratur, filosofi og kunst.