Jeppe Dyre
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Jeppe Dyre
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
Titel
Professor, centerleder
Tilknytning
IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet (RUC)
Indvalgsår
2012
Grad
dr.scient.
Fagområde
Fysik, seje væskers fysik
Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?
Oprindeligt var fokus på seje væskers fysik og glasovergangen, nu er det på hvordan atomer og molekyler mere generelt bevæger sig i væsker (og i faste stoffer).
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?
Fysikforskning involverer i dag altovervejende kvantefysik. Mit forskningsområde hviler mere på Newtons klassiske ligningner og må siges at ligge i tværfeltet mellem fysik, kemi og materialevidenskab. Udfordringen er at mange fysikere finder dette lidt eksotisk og mærkeligt.
Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?
Vi har påvist at mange væsker og faste stoffer er simplere end man hidtil har troet, og vi har i Glas&Tid gruppen formuleret en teoretisk ramme for dette (isomorf-teorien). Den har mange praktiske anvendelser, samtidig med at vi kan forklare en lang række empiriske regelmæssigheder man har kendt i 50 år eller mere – samt deres undtagelser.
Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg har været medlem siden 2012 og lært enormt meget af medlemsmøderne. Derudover træffer man i Selskabet en række verdenskendte forskere inden for alle mulige fagområder – det er superspændende og et privilegium!
Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Ud over forskningen sejler jeg og spiller lidt klaver i diverse bands; er gift og far til to døtre.