Forskningspolitisk Udvalg

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg arbejder med økologi og biogeokemi i kystnære økosystemer. Jeg er specielt interesseret i kulstof, svovl og næringssaltkredsløb, herunder betydningen af kulstofbegravelse i et klimaperspektiv. Jeg har fokus på havgræsser og bentisk vegetation, men også sedimenter mere generelt. Kystzoner er under stort pres fra menneskelige aktiviteter, og jeg arbejder med presfaktorer såsom næringssalte, organisk belastning og klimaforandringer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

At forstå de mekanismer som resulterer i tilbagegang af kystnære økosystemer globalt. At forstå betydningen af kystnær vegetation for kulstof- og næringssaltkredsløb, herunder at kvantificere puljer og udvekslinger med de omgivende økosystemer. Effekt af klimaforandringer på kystnære økosystemer. Udvikle metoder til at måle negative effekter på planter før det er for sent (tidlige indikatorer).

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

De bentiske økosystemer er produktive og har mange økosystemtjenester, men de er under pres i hele verden, og der er behov for at få så megen viden som muligt gjort tilgængelig for at vende den negative udvikling i udbredelsen af disse følsomme økosystemer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At mødes med erfarne forskere for at drøfte nye ideer til forskningsprojekter. Da jeg er dekan ønsker jeg også at drøfte forsknings- og uddannelsespolitiske emner med forskere fra andre institutioner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har siden min tidligere barndom, hvor jeg voksede op ved Nyborg Fjord, været dybt fascineret af havet. Jeg har lavet feltarbejde i mange dele af verden og set, hvordan kystzonerne ændrer sig som følge af menneskelige aktiviteter og nu også klimaforandringer. Jeg er dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, og det meste af min tid går nu med at udvikle forskningen og uddannelserne på fakultetet, men jeg har fortsat kontakt til mine kolleger på Biologisk Institut.

Fagområde

Filosofi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Bevidsthedsfilosofi, socialfilosofi og fænomenologi

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Hvad er et selv, hvad er forbindelsen mellem individ og fællesskab, og hvordan kan vi forbinde det subjektive og det objektive

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

De spørgsmål jeg arbejder med er ikke blot eksistentielt relevante, men berører også selve videnskabens væsen

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Samtaler med spændende kolleger

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Har aldrig været i tvivl om at jeg ville arbejde med filosofi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet? 

Vi studerer biomolekylers struktur og mekanismer for at kunne modellere og forstå livsprocesser og sygdom

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Biomolekyler består af tusinder af atomer, og er derfor komplekse og meget dynamiske. Det er tillige yderst vanskeligt at bygge bro fra viden om biomolekylers egenskaber til en forståelse af, hvordan de danner grundlag for processer i organeller, celler, væv og organismer

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Biologien udgør uden sammenligning de mest komplekse sammenhænge og dynamikker vi kender i universet, og de praktiske anvendelser er af kolossal betydning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Den gensidige inspiration blandt alle videnskaber er uvurderlig

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Naturens mangfoldighed er min daglige glæde, og jeg er en stor tilhænger af den personlige frihed.

Fagområde

Medicin

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsfelt dækker en grundvidenskabelige forståelse af inflammatoriske tarmsygdommes opståen og forløb. Sygdommene rammer unge mennesker, har invaliderende og potentielt livstruende symptomer, og de kan ikke kureres. I Danmark alene lever 50.000 mennesker med kronisk tarmsygdom. Manglende indsigt i sygdommenes ætiologi og i den biologiske baggrund for deres varierende forløb gør det umuligt at forebygge sygdommene eller at skræddersy behandlingen til den enkelte. I Danmark har vi helt særlige muligheder for at ændre dette via unikke datakilder og biobankmateriale og applikation af epidemiologiske og molekylærbiologiske metoder i kombination.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Internationalt set er medicinske forskere udfordrede, når det kommer til at afdække de inflammatoriske tarmsygdommenes opståen og forløb. Det skyldes dels segmenterede hospitalsvæsener med ulige adgang for borgere, hvilket gør det svært at opnå generaliserbare resultater. Endvidere er der mangel på biologisk materiale forud for diagnose, hvilket udfordrer den ætiologiske forskning, ligesom der er mangel på langtidsdata, som kan sammenholdes med for eksempel genetiske data for at forstå forskelle i behandlingsrespons, hvilket er nødvendigt for at kunne udføre personlig medicin.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningsområdet er vigtigt, fordi vi med en grundvidenskabelig tilgang kan være med til at løse et betydeligt sundhedsmæssigt problem på verdensplan. Ved optimal anvendelse af unikke danske ressourcer kan vi danne grundlag for tværvidenskabelig forskning på et niveau, der tiltrækker de dygtigste kolleger fra hele verden til Danmark, sikrer uddannelsen af næste generation af forskere og potentielt vil ændre livet for millioner af mennesker.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at bidrage med min videnskabelige, ledelsesmæssige og forskningspolitiske baggrund til Selskabets virke. I årene 2012-2017 var jeg medlem af Det Unge Akademi under Selskabet, hvor jeg fungerede som formand for det forskningspolitiske udvalg, senere som næstformand for akademiet, var medlem af Uddannelses- og Forskningsministeriets Task Force for Flere Kvinder i Forskning, og var hovedansvarlig for etableringen af en forsker-politiker praktikordning mellem ordførere i Folketinget og forskere i Det Unge Akademi. Jeg forventer at kunne bidrage med mine erfaringer herfra til at understøtte Selskabets virke.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er opvokset på Østerbro, har boet i Italien i mine unge år, læst medicin ved Københavns Universitet og startede min forskningskarriere som medicinstuderende ved Herlev Hospital og siden som færdig læge ved Mayo Clinic i USA. Jeg blev dr.med. baseret på en disputats om kræftrisikoen ved inflammatoriske tarmsygdomme som 33-årig, professor som 39-årig og har ledet forskellige større forskningsmiljøer, inden jeg i 2021 etablerede mit grundforskningscenter. Privat danner jeg par med Museumsdirektør Peter C. Kjærgaard, vi har tilsammen fem børn og bor i Hellerup. Jeg nyder kultur, natur, løb, rejser og roen i vort sommerhus i Rågeleje.

Fagområde

Statskundskab og komparative historiske analyser.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Statsdannelse, udviklingen af det internationale system samt de historiske forudsætninger for det moderne demokrati.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At inddrage historikernes arbejde og anvende historiske data i samfundsvidenskabelige studier af langsigtede historiske processer på en systematisk og hensigtsmæssig måde.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det er forudsætningen for at forstå, hvordan den moderne verden – herunder vor tids internationale system, territorialstater, repræsentative demokratier og retsstater – blev skabt. Desuden kan det bidrage til at kaste lys på lignende udviklinger i vor tid.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Fascinerende meddelelser fra andre forskningsfelter samt hyggeligt samvær efterfølgende.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg bor i Langå ved Randers, arbejder på Aarhus Universitet, har tre børn, og kobler af ved langdistanceløb og ved at læse skønlitteratur.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Mit forskningsområde er international politisk historie. Jeg interesserer mig især for, hvordan forskellige professionelle grupper såsom diplomater, internationale embedsmænd og jurister har været med til at forme relationerne mellem stater og mellem stater og andre internationale aktører i løbet af det 20. og 21. århundrede. Som historiker har jeg en særlig interesse for, hvordan disse elitegruppers, kendetegn og indflydelsesformer har forandret sig igennem denne periode. For tiden forsker jeg i de danske politiske eksilmiljøer, der fandtes i Sverige og Storbritannien n under Anden Verdenskrig, og som havde en betydelig indflydelse på Danmarks position og rolle under og efter krigen.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Der bliver forsket i international politik inden for en lang række fagfelter – det gælder f.eks. politologi, jura, sociologi, antropologi og økonomi. At skrive god og nyskabende international historie kræver derfor en kombination af en stærk historisk kernefaglighed og stor tværfaglig bredde. Samtidig bygger de bedste internationale historiske analyser på stærke og brede sprogkompetencer – noget der desværre er blevet lidt længere imellem i de seneste år.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

I en tid, hvor det internationale politiske system er i opbrud og krise, åbner det historiske blik på det internationale vigtige fortolkningsperspektiver og skaber udvidede refleksionsrum, som kan hjælpe borgere og beslutningstagere til at skabe mening i en ny. uoverskuelig international virkelighed.