Forskningsformidlingsudvalget

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Boghistorie, uddannelseshistorie, barndomshistorie, kirkehistorie – og især dér, hvor de fire felter krydser hinanden.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At forstå hvordan fortidens børn levede og oplevede verden – ved at søge bagom og på tværs af klassiske kilder og kendte arkiver

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Historiefagets grundudfordringer om grænser og muligheder for at forstå fortidens mennesker bliver sat på spidsen i arbejdet med børns historie. Når man studerer, hvordan børn har levet, og hvordan de er blevet opfattet, behandlet og ikke mindst opdraget af voksne, får man en prisme foræret til forståelse af den kultur og det samfund, man undersøger.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At lære dygtige forskere fra andre videnskabsgrene at kende og blive klogere på dem og deres forskning.  At være med til at sætte videnskaben og dens betydning på dagsordenen i samfundsdebatten og i offentligheden generelt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg elsker alle faser af det videnskabelige arbejde: Lige fra de første vilde ideer til et nyt projekt, gennem fordybelse og overraskende opdagelser undervejs til dét at formidle ny viden og nye indsigter.

Fagområde

Zoofysiologi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Evolution af dyrenes organsystemer og deres regulering gennem nerver og hormoner. Er særligt interesseret i respirationsorganer, kredsløbet og fordøjelse hos hvirveldyr.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At en forståelse af hvordan dyr fungerer, kræver forståelse på mange niveauer af biologisk organisation.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Fordi det forklarer, hvordan dyr har tilpasset sig stort set alle miljøer på jorden.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Udfordrende foredrag og spændende diskussioner med interessante kolleger.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Hedonist.

Fagområde

Cellebiologi og cancerbiologi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Hvordan syre-base homeostase reguleres på det molekylære niveau i menneskers celler og væv, og hvilke roller, fejl i denne homeostase spiller i cancer og metabolske sygdomme.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At forstå hvordan protoner fungerer som signal i levende organismer.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Syre-base homeostase er afgørende for normal cellefunktion og relevant for behandling af f.eks. cancer, men vi ved meget lidt om de underliggende mekanismer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At få udvidet min horisont og få mulighed for at gøre noget for forskningen i Danmark.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg kunne lige så godt have valgt humanist-vejen i sin tid, og at få lov at høre meddelelserne fra den side af salen er en stor luksus for mig.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet? 

Musikvidenskab og musikhistorie fra ca. 1850 til i går med fokus på klassisk musik og anvendt musik som fx politisk musik, revymusik, teatermusik, fællessang, undervisningsmusik etc. Mine hovedfelter er dansk musikhistorie, ny kompositionsmusik, kulturradikal musik og nationale musiktraditioner.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer? 

Fra mit synspunkt er de største og mest spændende udfordringer, hvordan vi skriver og formidler kulturhistorie og musikkulturhistorie på måder, der både giver ny viden, inkluderer nye synsvinkler og formidler de (musik)kulturelle sammenhænge fra tidligere tid på en måde, så de stadig kan aktualiseres og give forståelse. Vores forskningsmæssige impact er i høj grad afhængig af, hvilke forståelsesrammer vi kan tilbyde til læsningen af fortiden og nutiden.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant? 

Musikhistorie og musikkulturhistorie formidler i høj grad immateriel kulturarv, som er indlejret i en nationalkultur, som er værd at bevare. Samtidig skal vi ikke blot gentage nationale fortællinger, men inkludere præ-, post- og transnationale perspektiver i forståelsen af kulturarv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer en ramme for interessante diskussioner af forskningens praksis, aktualitet og betydning for samfundet, og hvordan vi som forskere kan fremme den dagsorden.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er uddannet på Københavns Universitet og i Berlin. Jeg har spillet og undervist i musik hele livet, men nu skriver jeg mere, end jeg spiller. Når jeg ikke tænker på musik, er jeg lokalpolitisk aktiv i Københavns Kommune.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Dansk og international historie i det 20. og 21. århundrede. Som led i mit arbejde forsøger jeg at bygge bro mellem historie og andre videnskabelige discipliner især samfundsvidenskab og humanistiske fag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg beskæftiger mig bredt med uddannelsernes, skolens og barndommens historie. Jeg har en særlig interesse i arkitektur og design til børn. Sammen med Charlotte Appel har jeg redigeret og bidraget til fembindsværket Dansk skolehistorie, hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år (2013-2015). Jeg har i de senere år drejet min forskning i retning af universitetshistorie, hvor jeg forsøger at komme tættere på universitets hverdag og de mange aktører, som tilsammen ‘gør’ universitetet. I disse undersøgelser udgør kønnet en central kategori, idet jeg er optaget af, hvordan kønnet historisk har mødt universitet og omvendt? Jeg er én af tre hovedredaktører af seksbindsværket A Cultural History of Higher Learning, som udgives hos Bloomsbury i 2024.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Uddannelseshistorie er et meget lille forskningsfelt i Danmark. Jeg arbejder for en øget synliggørelse og for at gøre feltet relevant for de aktuelle diskussioner om skole og uddannelse, børn og unge. Det sker bl.a. i regi af webmuseet skolehistorie.au.dk, der har overtaget efter det lukkede Dansk skolemuseum. Den største udfordring består i at tiltrække nye forskere til feltet og dermed også at finde eksterne midler, som kan gøre det muligt.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Skole, barndom og uddannelse er fælles for os alle. Men vi er ikke fælles om, hvordan det opleves, og hvilken betydning det har. Samtidig er tiltroen til, at barndom, skole og uddannelse er vigtige for den enkelte og samfundet stor. Politisk betyder det hyppige reformer og stor offentlig interesse og engagement. Der savnes imidlertid ofte mere reflekterende analyser, der kan forklare, hvordan og hvorfor forholdene ændrer sig eller ikke eller udvikler sig i uforudsete retninger. Det er her, at historien og sociologien kommer på sin plads.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at opnå en dybere indsigt i, hvordan videnskab bliver til, og hvilken samfundsmæssig betydning forskning og videnskab har. Jeg forventer også, at mine egne indsigter kan kvalificere debatten og forståelsen af universitet som en vidensskabende organisation og ikke mindst om, hvordan universitetet bliver til i en sammensat og kompleks hverdag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er på mange måder ét med mit arbejde og forskningsfelt. Det fylder meget i min hverdag, jeg er meget på arbejde – og har mange nationale og internationale kontakter, og jeg er engageret i forskellige fora, fra lokalhistorie til global universitetshistorie. Med fransk som bifag kan det næppe undre, at der en vis portion frankofili i mit liv. Jeg er en flittig roer i Hellerup Dameroklub (fra 1901) – hvis historie jeg har skrevet. Et par gange årligt er jeg på langtur med klubben forskellige steder i Danmark. Jeg roder i min have, jeg passer jævnligt mine børnebørn og min søns hund i ny og næ – og tager på tur i min havkajak sammen med min ægtefælle. Jeg deltager på nabolagets crossfit hold. Og så forsøger jeg at være en god kollega på afdelingen for pædagogisk sociologi/DPU og i de fora på Århus Universitet, hvor jeg har min gang. Jeg er gift med Mogens Rüdiger, som også er historiker, lektor, dr.phil. på Ålborg Universitet med speciale i energihistorie. Sammen har vi to voksne sønner og fire børnebørn.

Fagområde

Klassisk Filolgi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Renæssancens latinkultur

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At vise at latin forblev et levende sprog selv 1000 år efter, at nogen havde haft det som modersmål, og at den enorme, stadig ret uudforskede, litteratur, der blev skrevet på latin indtil langt op i 1700-tallet, er en vigtig del af vores kulturarv.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Eftermiddelalderligt latin er ofte blevet afskrevet af forskningen som uoriginalt og derivativt, fordi det bevidst imiterer klassisk latin; det er en stor og interessant opgave at rette fokus på en central, men i nogen grad overset del af vores kulturarv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Givende samvær med højt kvalificerede forskere fra mange videnskabelige områder.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

En hedonist der elsker at skabe både lødige og fornøjelige rammer for videnskabeligt virke.