Digitaliseringskomitéen

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsområde er international politik og europæisk integration. Jeg interesserer mig for, hvordan diplomati og nationale interesser forandrer sig i takt med et stadigt tættere internationalt samarbejde og nye informationsteknologier. Særligt er jeg optaget af, hvordan det udfordrer vores gængse forståelser af demokrati, suverænitet og identitet. Jeg forsker i øjeblikket i forholdet mellem fortrolige internationale forhandlinger og offentligheden, samt hvordan digital disinformation spredes på tværs af landegrænser.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Der er mange udfordringer inden for studiet af international politik. Et spørgsmål er, hvad den intense mediedækning af internationale forhandlinger betyder for vores evne til at skabe globale løsninger. Er de sociale medier med til at demokratisere udenrigspolitikken eller ødelægger de muligheden for at finde kompromiser mellem lande? Et andet spørgsmål er: Hvordan skal vi i Vesten forstå opstigende magter som Kina, Brasilien og Indien? Hvordan skal vi afkode deres hensigter og strategier? Hvordan vil det internationale system udvikle sig? Et tredje spørgsmål er, hvordan Danmark og Europa omstiller sig til et multi-polært system, og hvad den nuværende krise betyder for fremtidens samarbejde og for Europas plads i verden. Hvad gør Europa den dag, det ikke længere er amerikansk-vestlige normer og regler, der dominerer international politik? Disse spørgsmål er vigtige, for de handler grundlæggende om risikoen for konflikt og muligheden for fred.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Mit forskningsområde er interessant, fordi det er teoretisk, metodisk og empirisk udfordrende at analysere international politik i praksis. Diplomater mødes i fortrolige rum med fokus på diskretion, og det gør det svært for både almindelige borgere og videnskaben at få indblik i det udenrigspolitiske maskinrum – og dermed at acceptere de aftaler, der kommer ud af forhandlingerne. Derfor har vi akut behov for at få åbnet diplomatiet og kortlagt de grundlæggende dynamikker i international politik.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber at kunne være med til at arbejde med spørgsmål som: Hvordan sikres den videnskabelige kvalitet i tværfagligt samarbejde? Hvordan kan værdien af videnskab og fordybelse nå ud til et bredere publikum? 3) Hvordan styrker vi befolkningens opbakning til fortsat at investere i uddannelse og forskning?

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er vokset op i København. Som barn boede jeg også nogle perioder i USA og Israel med mine forældre og min bror. Jeg har læst og arbejdet i Frankrig, Italien og Canada og bor nu på Østerbro med min kæreste Stig og vores datter Naomi.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er Natural Language Processing (NLP), på dansk sprogteknologi. NLP beskæftiger sig med at udvikle (primært maskinlærings-)metoder til at behandle eller generere tekst automatisk. Disse metoder bliver anvendt til at lave holdningsanalyse, maskinoversættelse eller til at besvare spørgsmål i såkaldt naturligt sprog.

Min forskning fokuserer især på, hvordan naturlige sprogbehandlingsmetoder kan bruges til at studere og løse samfundsproblemer. Eksempler på dette er metoder til at lave automatisk faktatjek og afdække rygter for at bekæmpe falske nyheder online. Jeg har yderligere undersøgt metoder til at kvantificere forudindtagethed om køn indlejret i sprog.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Et væsentligt problem med de metoder, der pt. yder bedst, er, at de er uigennemsigtige, dvs. at det er vanskeligt at forklare, hvordan modellerne fungerer, og hvorfor de når frem til de forudsigelser, de gør. Det er især et problem ved de store sprogmodeller såsom ChatGPT, som netop kun kan tilgås via en API (en software, der får programmer og apps til at tale sammen). Til dette formål har jeg foreslået nye metoder til at generere og automatisk evaluere forklaringerne om, hvordan maskinlæringsmodellerne virker. Disse såkaldte Explainable AI (XAI) metoder kan bruges til at forstå, hvornår modellerne laver fejl, og dermed forbedre maskinlæringsmodeller. XAI-metoderne kan også bruges til f.eks. at forklare til brugerne af en online platform, hvorfor deres opslag er blevet fjernet automatisk.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Sprogteknologi er blevet en del af vores hverdag. Det er efterhånden kun få mennesker, der aldrig har brugt søgemaskiner, værktøjer til at rette grammatik, programmer til automatisk oversættelse, eller chatbots. Der findes i dag mange kommercielle løsninger med sprogteknologi, og de nyeste generationer af sprogmodeller producerer tekst, som virker meget naturligt. Men modellerne har stadig svært ved at forstå nuancer i sprog, og nogle gange producerer de svar, som for os mennesker virker ulogiske. Dette sker, fordi modellerne er bygget til at opdage mønstre og genanvende dem i nye sammenhænge ved hjælp af statistiske metoder. Sprogmodellerne forstår altså ikke sprog. De producerer blot svar, som er højst sandsynlige, baseret på de tekstdata, de har observeret. Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med at finde nye metoder, som forbedrer denne egenskab ved NLP-modeller – så det virker, som om de forstår sprog, selvom de ikke gør det.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer spændende tværvidenskabelige diskussioner, arrangementer omkring vigtige samfundsrelevante emner, dialog omkring forskningspolitik, og at kunne udvide mit netværk inden for den danske forskningsverden. De sidste tre år har jeg været medlem af Det Unge Akademi under KDVS, som har tilsvarende arbejdsgrupper, dvs. samarbejdsudvalg, forskningspolitisk udvalg og formidlingsudvalg, og jeg har været meget glad for at være med. Jeg håber, at det bliver lige så inspirerende at være en del af KDVS.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er opvokset i den sydvestlige del af Tyskland og har læst sprogteknologi på Heidelberg Universitet, efterfulgt af en ph.d. og postdoc i Sheffield og London. I kølvandet på Brexit-afstemningen flyttede jeg til Danmark sammen med min britiske kæreste for at tiltræde en stilling som adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Siden er det gået meget stærkt karrieremæssigt, og jeg er meget beæret over at være blevet forfremmet til professor i 2022 som den yngste kvinde i Danmark nogensinde. I min fritid holder jeg mig aktiv med taekwondotræning, men kan også godt lide at slappe af med dejlig mad eller en god bog.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i kollektive kommunikationsmønstre og adfærd i algoritmestyrede digitale platforme med fokus på demokratiske samfundsværdier, idealer og menneskerettigheder. Det har blandt andet udmøntet sig i empiriske studier af filterbobler, ikke-informerede samtykkepraksisser for datadeling, mis- og desinformation, stereotype deltagelsesmønstre på sociale medier på tværs af nationale befolkninger samt muligheder for systematisk diskrimination og underrepræsentation gennem AI- og algoritmebias. Min forskning bygger på og udvikler et teoretisk ståsted, hvor kollektiv adfærd både er et resultat af menneskelige dynamikker og teknologiske rammer, som skabes af organisationer. Min forskning har derfor ikke kun inkluderet studier af befolkninger og deres dataspor, men indeholder også en interesse for de aktører, der laver de algoritmestyrede platforme, de valg og fravalg, der træffes i den henseende. På den baggrund synliggør min forskning både kollektive mønstre og logikker, men peger også mod alternative procedurer og lovgivning, der bedre kan rumme den kulturelle og politiske magt, der ligger hos dem, der laver og ejer de algoritme- og datadrevne platforme.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Min forskning er interdisciplinær i krydsfeltet mellem medievidenskab, sociologi og datavidenskab og anvender en bred vifte af metoder. De spænder fra etnografiske feltstudier, kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaundersøgelser til indsamling og analyser af store mængder af datastrømme med brug og træning af lærende modeller til at forstå interaktionsmønstre, tekst- og billedgenkendelse ofte på tværs af nationaliteter og forskellige sprog. På trods af potentialet i min forskning i forhold til at forstå menneskelig adfærd og kommunikation i samspil med teknologi giver det nogle væsentlige udfordringer, der knytter sig til dataadgang samt applicering og tilpasning af modeller udviklet til andre fagfelter med andre formål.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Min forskning bidrager til at forstå, hvordan mennesker og befolkninger i det 21. århundrede på tværs af lande og i samspil med teknologi navigerer og socialiserer i en digitalt integreret hverdag. Viden om samspillet mellem vores online adfærd, den data dette genererer, og måden, hvorpå denne data kan udnyttes, er en grundsten i at forstå nye kulturelle konfigurationer og strukturelle udfordringer, der opstår i et data-, AI- og algoritmestyret samfund.

Portrætfoto: Lise Balsby

Fagområde

Menneske-maskine interaktion.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i, hvordan vi udvikler IT, så det bedst understøtter menneskelig brug. Specifikt arbejder jeg teoretisk med teknologi som medierende menneskelig aktivitet, både ift. samarbejde mellem mennesker gennem teknologien og ift. IT’s materielle kvaliteter. Det betyder, at jeg arbejder teoretisk, metodisk og empirisk (både med analyser af menneskers brug af teknologi og konstruerende med at bygge teknologiske alternativer). I disse processer er brugernes aktive deltagelse vigtig, og jeg har arbejdet med brugerinddragelse gennem participatory design siden 1980erne. Feltet er ganske interdisciplinært, og jeg er selv inspireret af socio-kulturel virksomhedsteori i min teoriudvikling. Jeg bruger denne og lignende teorier til at begrebssætte interaktionen mellem mennesker og IT, så vi kan designe og bygge alternative og mere brugbare teknologier.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At aktivere teori konkret når man designer og konstruerer teknologiske løsninger. At holde sig for øje at der er alternativer til mainstream grænseflader, og at sådanne alternativer er vigtige at udforske, også selv om de ikke leder til produkter der kan sælges.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningsområdet gør en forskel for menneskers hverdag og arbejdsliv. Forskningsområdet gør det muligt at være med til at forme de nyeste teknologiske muligheder (både konstruktivt og kritisk).

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At møde forskere og forskningsfelter som jeg ikke kender så godt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg startede min forskerkarriere i 1982 med at arbejde på Xerox PARC, hvor mange af de IT-løsninger, vi kender i dag, blev udviklet (Internet, Vindue-mus-menu grænseflader mm). Siden har jeg haft mit liv i Aarhus med afstikkere til Stockholm, Limerick og Paris. Jeg har det med at engagere mig i diverse bestyrelser og nyder bl.a. at vandre i Nationalpark Mols Bjerge (hvor jeg var aktiv i bestyrelsen tidligt). Jeg har voksne børn og har boet i et bofællesskab i Aarhus N i 35 år.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mediehistorie og mediebrug med særlig vægt på børn og unge. Min interesse for, hvordan medier anvendes, fungerer og forstås, har ført til forskning i, hvordan institutioner som eksempelvis museer, skoler og biblioteker kan udvikle kommunikation, der styrker borgernes mulighed for at handle i deres hverdag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

I dag kan alle medieudtryk digitaliseres og kobles på kryds og tværs. Så forskningsfeltet er blevet langt mere komplekst end tidligere; og det kræver ofte vidtrækkende tværvidenskabeligt samarbejde at besvare de vigtige forskningsspørgsmål. Det er en vigtig udfordring at sammensætte de relevante kompetencer på et område i rivende, international udvikling.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Medier er nogle af de vigtigste midler til, at samfund formulerer og fastholder en erindring om sig selv. Historisk er medier blevet brugt til både at undertrykke og udvikle mennesker, meninger og opfattelser. Så hvis vi forstår, hvordan medier fungerer i samfundet, giver det et vigtigt grundlag til at kunne handle i fremtiden.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Selskabet giver en unik mulighed for gensidig inspiration, og indsigtsfulde kolleger tilbyder hele tiden nye perspektiver på vigtige problemstillinger. Samlet set viser Selskabet, hvordan forskning bidrager til at begribe og befæste det fundament, som vi alle skal stå på i fremtiden – og også, hvor vi stadig mangler nogle byggesten.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Min universitetsuddannelse gav mulighed for at blande fag og forfølge, hvad jeg fandt interessant. Den mulighed har præget min interesse for at gå på tværs af etablerede discipliner, og den har styrket min erkendelse af humanioras afgørende betydning for ikke blot at forstå, men også at håndtere, store samfundsmæssige forandringer.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i menneskers ret, eller mangel på samme, til at bevæge sig. Til daglig er jeg leder af Grundforskningscenter for Global Mobilitetsret, hvor vi bl.a. undersøger hvordan regler om fri bevægelighed har udviklet sig i forskellige verdensdele, og samspillet mellem regler for lufttrafik, søfart og grænsekontrol. Selv har jeg gennem mange år beskæftiget mig med de juridiske regler for udlændinge, migration og flygtninge i Danmark, EU og internationalt. Jeg er desuden leder af det tværfaglige Nordic Asylum Law & Data Lab, hvor vi sammen med dataloger undersøger, hvorfor tilsyneladende ens asylsager kan falde forskelligt ud, og hvordan Explainable AI kan bruges til at forstå juridiske beslutningsprocesser og vurderinger af et andet menneskes “troværdighed.”

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Den juridiske forskning på mit område er meget fragmenteret, da den spænder over mange forskellige regelsæt og specialområder. Derfor ved vi heller ikke ret meget om, hvordan forskellige regelsæt interagerer, og hvad denne juridiske kompleksitet betyder for f.eks. dommere, sagsbehandlere eller grænsevagter, når de skal fortolke dem. Jeg er grundlæggende interesseret i, hvad der sker når forskellige forskellige regelsæt støder sammen, og hvilken betydning det har i forhold til at forklare ikke bare variationer i juridisk fortolkning, men også juraens uforudsete konsekvenser, og udviklingen i reglernes fortolkning over tid. Svarene på disse spørgsmål har bred betydning for både retsteori og retspolitiske debatter.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskning fra andre discipliner har vist, at adgang til at bevæge sig og migrere gennem hele menneskets historie har været afgørende for kulturel udveksling, økonomisk vækst og, i sidste ende, overlevelse. Tidligere var det geografi og teknologi, der afgjorde hvordan og hvorhen vi kunne bevæge os i verden. I dag er det i vidt omfang juridiske regler, der afgør hvilke grænser vi hver især må krydse, hvor nemt vi har mulighed for at rejse, og hvilke rettigheder vi har undervejs. Det til trods har vi indenfor den juridiske fagdisciplin ikke nogen tradition for at se samlet på dette område. Det vil jeg gennem min egen forskning og Center for Global Mobilitetsret gerne være med til lave om på.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Gennem hele min forskningskarriere har det tværfaglige haft afgørende betydning for, hvad jeg har beskæftiget mig med og de resultater, jeg er nået frem til. I Danmark oplever jeg dog ikke, at der er ret mange steder, hvor forskere kan mødes og udveksle ideer på tværs af fagdiscipliner. Jeg håber og glæder mig til at få adgang til et sådant forum i Videnskabernes Selskab. Samtidig har jeg længe fulgt Selskabets forskningspolitiske arbejde og håber tilsvarende at kunne bidrage hertil.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er 46 år og bor på Christianshavn sammen med min kone (der også er forsker) og vores to børn. Når jeg ikke er på kontoret nyder jeg at spille klassisk musik, sejle og lave mad.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Min forskning handler om at forstå de elektroniske spor, vi efterlader os, når vi bruger internettet, vores mobiletelefoner, eller vores bankkort. Når jeg analyserer disse internet-skala datasæt, trækker jeg på min baggrund i fysik og bruger metoder fra komplekse systemers fysik, machine learning og statistisk analyse. Historisk set har mit fokus været på analyse og modellering af komplekse netværk, men derudover har jeg forsket i menneskers mobilitetsmønstre, søvn, epidemiologi & komplekse smitte-processer, adfærd på online sociale netværk og meget andet. I de sidste år har jeg også brugt en del tid på at anvende og forstå teknologen bag de store sprogmodeller.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Mit mål er at bruge store datasæt til at forstå og belyse menneskets natur. Her er det en udfordring, at datamaterialet konstant ændrer sig. På internettet opstår og forgår de digitale platforme, algoritmerne ændrer sig, og adgangen til data kan også skifte fra dag til dag. Så den store udfordring – som jeg ser det – er at identificere metoder og strategier til at finde indsigter, som har blivende værdi: Som netop siger noget om menneskets natur … og ikke kun beskriver et øjeblik i onlineverdenen.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Som jeg beskriver ovenfor, er der masser af problemer med de adfærdsdata min forskning analyserer. Men den anden side af den historie er jo, at vi netop nu lever på det første tidspunkt i historien, hvor vi overhovedet har adgang til data om millioner af menneskers kollektive adfærd. I den forstand er min forskning noget, der først lige er blevet muligt, det er en slags første udforskning af et nyt “videnskontinent”. Og ikke nok med det. De store sprogmodeller giver nye metodologiske perspektiver til al den ny data. Det er denne unikke blanding af super-interessante data og helt nye metoder, der gør mit område fantastisk spændende.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg glæder mig til at bidrage til at støtte op om selskabets formål om at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at fremme tværvidenskabelig forståelse. Begge disse emner er allerede vigtige i mit daglige virke. Jeg arbejder allerede tværvidenskabeligt (mellem fysik og samfundsvidenskaberne), men der er ingen tvivl om medlemskab i selskabet – som jo netop er mødested for forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele landet – kan gøre min tværvidenskabelige verden meget større. Samtidig ser jeg også selskabet som en mulig platform til netop at gøre mere for at styrke videnskabens stilling i Danmark.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i et hus i kanten af skoven nord for København med min kone og to børn. Når jeg ikke arbejder, bruger jeg meget af min tid ude mellem træerne. Så har jeg også en lang liste af nørdede mad-relaterede hobbyer, som jeg bruger min forskningstræning til gå urimeligt meget i dybden med (fermentering, brødbagning, kaffebrygning, osv). Endelig prøver jeg efter bedste evne at holde mig fra min mobiltelefon samt Netflix og læse bøger i stedet. Helst skønlitteratur.

Fagområde

Jura, international ret, retssociologi, globaliseringsstudier

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg undersøger grundlæggende fremkomsten og konsekvenserne af stadigt flere internationale domstole. Mit fokus er på internationale domstole, da de giver mig mulighed for en afgrænset empirisk genstand med henblik på at studere det langt større fænomen, som de er en del af, nemlig en generel forskydning af magt – politisk som juridisk – mod et internationalt niveau

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Selv om vi kan identificere centrale institutioner som f.eks. internationale domstole, er det en kolossal udfordring at gøre global jura og magt håndgribelig og empirisk forståelig.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det samspil, som er opstået mellem nationale og internationale domstole – og således mellem national og international ret og politik – er helt fundamentalt for forståelse af udviklingen af ret, politik og samfund i mange lande, herunder i Danmark.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At være en del af et selskab, som sætter excellent grundforskning i centrum på tværs af discipliner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Når jeg ikke forsker eller er sammen med familien, bruger jeg min tid på at høre og spille musik, særligt moderne jazz og klassisk.

Fagområde

Social Datavidenskab, antropologi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Min forskning spænder fra klassiske antropologiske emner som shamanisme, nomadisme og politisk kultur til tværvidenskabelige studier, der både undersøger digitaliseringens afgørende rolle i verden og samtidig anvender og udvikler nye computationelle metoder.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

I disse år leder jeg et stort forskningsprojekt finansieret af det Europæiske Forskningsråd (ERC), der har til formål at undersøge den menneskelig opmærksomheds rolle i sociale, politiske, kulturelle og økonomiske processer. Hvad betyder det for vores børns læring og mentale helbred samt for vores eget privat- som arbejdsliv, at vi i stadig stigende grad er omgivet af digitale teknologer, der kæmper om vores opmærksomhed? Kan vi bruge data høstet fra sociale medier og andre digitale platforme til at undersøge dynamikker i denne opmærksomhedens politiske økonomi? Er opmærksomheden det 21. århundredes mest værdifulde ressource, lidt som olie var det i det forrige århundrede?

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Krydsfeltet mellem antropologi og datavidenskab er et på mange måder ganske uudforsket forskningsområde. Der ligger derfor et betydeligt potentiale for videnskabelige nybrud i udviklingen af en computationel antropologi, der kombinerer etnografiske data og metoder med datavidenskabelige ditto. I et bredere samfundsmæssigt perspektiv tyder meget på, at mange fremtidige job vil afkræve kompetencer, der netop formår at kombinere samfundsvidenskabelig metode og teori med datavidenskabelig teknik og snilde.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Først og fremmest glæder jeg mig til at diskutere alverdens ideer og spørgsmål med toneangivende videnskabsfolk fra alle mulige forskellige discipliner. Jeg håber også at kunne bruge mine erfaringer fra diverse internationale forskningsmiljøer samt min erfaring som leder af Copenhagen Center for Social Data Science til at styrke Selskabets tværfaglige profil. Endelig nærer jeg et ønske om at bidrage til igangværende debatter om dannelsens natur, forandring og værdi i et moderne digitaliseret velfærdssamfund.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født og opvokset i Odder syd for Århus. I forbindelse med min studietid og forskning har jeg boet en længere række år i såvel Storbritannien som Mongoliet, ligesom jeg har været gæsteforsker i Californien og i Skotland. Jeg bor i dag på Nørrebro med min hustru Kimiko og vores to døtre, Sophie og Ines

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er kommunikationsteori, trådløs kommunikation og netværk samt kvantekommunikation. Jeg arbejder med, hvordan information kan overføres effektivt, pålideligt og med lav forsinkelse mellem mennesker, maskiner og i stigende grad også kunstig intelligens. Feltet spænder fra fundamentale principper i informationsteori til konkrete systemdesigns såsom 6G-trådløse netværk, satellitkommunikation og kvanteinternet. Et centralt mål er at udvikle arkitekturer og protokoller, der kan understøtte nye anvendelser, hvor kommunikation, computation, sensing og intelligens smelter sammen.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Der er flere grundlæggende udfordringer, hvoraf jeg især vil fremhæve tre. For det første udvikler kommunikationsnetværk sig fra at forbinde mennesker og enheder til også at forbinde distribuerede moduler, der indeholder kunstig intelligens (AI). Netværket skal ikke blot transportere data, men også understøtte inferens og beslutningstagning, hvilket stiller nye krav til latenstid, pålidelighed og datakvalitet. For det andet udvides trådløse netværk til at omfatte satellit- og ikke-terrestriske systemer. Integration af disse med terrestriske netværk skaber nye tekniske udfordringer, men er også afgørende for robust global dækning og for teknologisk suverænitet i Europa og Danmark. For det tredje åbner kvantenetværk for nye muligheder inden for kommunikation, computing og sensing. De kræver en grundlæggende gentænkning af klassiske kommunikationsprotokoller, så de respekterer kvantemekaniske begrænsninger og samtidig udnytter de nye muligheder.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Kommunikation og informationsteori er i en vis forstand fundamentale videnskabelige discipliner, fordi de handler om, hvordan vi reducerer usikkerhed og opbygger viden gennem overførsel af information. Samtidig er moderne samfund dybt afhængige af kommunikationsnetværk, og deres robusthed og pålidelighed har stor samfundsmæssig og industriel betydning. Dette bliver endnu vigtigere i takt med fremkomsten af netværksbaseret kunstig intelligens, hvor kommunikationssystemer skal sikre både troværdige data til AI-modeller og rettidig formidling af deres beslutninger. Endelig er selve opbygningen af kommunikationsnetværk fascinerende. Internettet er et af de få menneskeskabte systemer, der kan skalere i meget stort omfang gennem simple, modulære principper. Man kan for eksempel købe en router, tilslutte den og dermed gøre internettet større. Og det sker mange gange i sekundet verden over. Hvor mange andre systemer kan gøre det? Denne skalerbarhed rummer indsigter, som potentielt kan overføres til andre komplekse systemer i både videnskaben og samfundet.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at bidrage aktivt til selskabets udvalg og komitéer, der beskæftiger sig med teknologi og emner relateret til kommunikations- og informationsteori. Jeg har desuden en ambition om at medvirke til, at Videnskabernes Selskab er en væsentlig stemme i samfundets udvikling på teknologiområdet.Derudover ønsker jeg at udforske tværfaglige synergier med andre forskningsområder, som ikke er direkte relateret til kommunikationsteknologi, for eksempel samfundsvidenskab, fysik eller biologi.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født i Nordmakedonien, som dengang var en del af Jugoslavien. I 2001 flyttede jeg til Danmark sammen med min kone, som også er forsker. Vores to børn er født og opvokset i Danmark. Jeg har interesser, der rækker ud over mit eget fagområde, og jeg holder af at læse og lære, både skønlitteratur og faglitteratur fra andre områder. I min fritid spiller jeg jazzklaver, blandt andet i bigbands.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Udvikling af flersproglige og multimodale sprogmodeller, evaluering af sprogmodeller og deres egenskaber, samt de filosofiske implikationer af kunstig intelligens.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Benz og Daimler arbejdede med at få biler til at køre. Det øjeblik de fik dem til at virke, var de nødt til at overveje, hvad der skal til, før vi får tillid til dem. Jeg har arbejdet med at få sprogmodeller til at virke i tyve år. Og nu også med, hvad der skal til, før vi får tillid til dem. Det kræver måske, at vi i en eller anden grad forstår, hvad der foregår inde i dem, men kan man overhovedet det?

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Sprogmodeller er en mere demokratisk brugergrænseflade til de digitale systemer, vi omgiver os med – og en naturlig forlængelse af de teknologier, der i løbet af de sidste hundrede år har gjort, nyheder videnskab og kunst mere tilgængelige. Udvikling af sprogmodeller er en slags laboratorie, der kan lære os en masse om sprog, og hvad der skal til for at tilegne sig dem. Og så er kunstig intelligens et nyt værktøj i videnskabernes store værktøjskasse, som vi stadig er ved at finde ud af, hvad vi kan bruge til.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Benspænd, at blive overrasket.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Far til tre og skønlitterær forfatter. Bor i bofællesskab i Roskilde.