Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er kommunikationsteori, trådløs kommunikation og netværk samt kvantekommunikation. Jeg arbejder med, hvordan information kan overføres effektivt, pålideligt og med lav forsinkelse mellem mennesker, maskiner og i stigende grad også kunstig intelligens. Feltet spænder fra fundamentale principper i informationsteori til konkrete systemdesigns såsom 6G-trådløse netværk, satellitkommunikation og kvanteinternet. Et centralt mål er at udvikle arkitekturer og protokoller, der kan understøtte nye anvendelser, hvor kommunikation, computation, sensing og intelligens smelter sammen.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Der er flere grundlæggende udfordringer, hvoraf jeg især vil fremhæve tre.For det første udvikler kommunikationsnetværk sig fra at forbinde mennesker og enheder til også at forbinde distribuerede moduler, der indeholder kunstig intelligens (AI). Netværket skal ikke blot transportere data, men også understøtte inferens og beslutningstagning, hvilket stiller nye krav til latenstid, pålidelighed og datakvalitet.For det andet udvides trådløse netværk til at omfatte satellit- og ikke-terrestriske systemer. Integration af disse med terrestriske netværk skaber nye tekniske udfordringer, men er også afgørende for robust global dækning og for teknologisk suverænitet i Europa og Danmark.For det tredje åbner kvantenetværk for nye muligheder inden for kommunikation, computing og sensing. De kræver en grundlæggende gentænkning af klassiske kommunikationsprotokoller, så de respekterer kvantemekaniske begrænsninger og samtidig udnytter de nye muligheder.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Kommunikation og informationsteori er i en vis forstand fundamentale videnskabelige discipliner, fordi de handler om, hvordan vi reducerer usikkerhed og opbygger viden gennem overførsel af information.Samtidig er moderne samfund dybt afhængige af kommunikationsnetværk, og deres robusthed og pålidelighed har stor samfundsmæssig og industriel betydning. Dette bliver endnu vigtigere i takt med fremkomsten af netværksbaseret kunstig intelligens, hvor kommunikationssystemer skal sikre både troværdige data til AI-modeller og rettidig formidling af deres beslutninger.Endelig er selve opbygningen af kommunikationsnetværk fascinerende. Internettet er et af de få menneskeskabte systemer, der kan skalere i meget stort omfang gennem simple, modulære principper. Man kan for eksempel købe en router, tilslutte den og dermed gøre internettet større. Og det sker mange gange i sekundet verden over. Hvor mange andre systemer kan gøre det? Denne skalerbarhed rummer indsigter, som potentielt kan overføres til andre komplekse systemer i både videnskaben og samfundet.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer at bidrage aktivt til selskabets udvalg og komitéer, der beskæftiger sig med teknologi og emner relateret til kommunikations- og informationsteori. Jeg har desuden en ambition om at medvirke til, at Videnskabernes Selskab er en væsentlig stemme i samfundets udvikling på teknologiområdet.Derudover ønsker jeg at udforske tværfaglige synergier med andre forskningsområder, som ikke er direkte relateret til kommunikationsteknologi, for eksempel samfundsvidenskab, fysik eller biologi.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født i Nordmakedonien, som dengang var en del af Jugoslavien. I 2001 flyttede jeg til Danmark sammen med min kone, som også er forsker. Vores to børn er født og opvokset i Danmark. Jeg har interesser, der rækker ud over mit eget fagområde, og jeg holder af at læse og lære, både skønlitteratur og faglitteratur fra andre områder. I min fritid spiller jeg jazzklaver, blandt andet i bigbands.