Ny bog fra Videnskabernes Selskab: Demokratiet i det klassiske Athen

Ny bog fra Videnskabernes Selskab: Demokratiet i det klassiske Athen

Det athenske demokrati i klassisk tid har en helt særlig status for alle demokratier. Det er forbillede, men et omdiskuteret forbillede.

I juni 2012 blev der holdt en konference om emnet ved Humboldtuniversitetet i Berlin. Konferencens titel var Die Athenische Demokratie im 4. Jahrhundert. Zwischen Modernisierung und Tradition, og den blev arrangeret og ledet af Claudia Tiersch, professor ved Humboldtuniversitetet i antikkens historie. Hun havde inviteret nitten fremtrædende forskere, der hver beskrev et aspekt af demokratiet, og hun bidrog selv med en introduktion, der præciserede og redegjorde for undertitlen “mellem modernisering og tradition”.

Efterfølgende blev alle tyve bidrag afleveret i skreven og ofte udvidet form, og konferencens akter blev udgivet af Claudia Tiersch. Af bidragene var 14 på engelsk, 5 på tysk og 1 på fransk, og de dækker en bred vifte af aspekter, ikke blot demokratiets politiske institutioner, men også sociale og økonomiske forhold samt to kapitler om, hvordan henholdsvis Platon og Aristoteles opfattede demokratiet. Bogen blev udgivet i efteråret 2016.

Mogens Herman Hansens bog er en udførlig evaluering af de tyve bidrag og de aspekter af det athenske demokrati, som de behandler. Det tilgrundliggende kildemateriale er efterprøvet og i en række tilfælde suppleret med andre relevante kilder og betragtninger.

De emner, som konferencens tyve bidrag omhandler, kan naturligvis ikke give et fuldstændigt billede af det athenske demokrati, og i et afsluttende kapitel foreslår forfatteren en række andre aspekter, som vil kunne behandles, næste gang man afholder en international konference om det athenske demokrati i fjerde århundrede.

Mogens Herman Hansen: Aspects of the Athenian Democracy in the Fourth Century B.C. Reflections on Claudia Tiersch (ed.) Die Athenische Demokratie im 4. Jahrhundert. Zwischen Modernisierung und Tradition (Stuttgart 2016). 2018. 109 sider. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Scientia Danica · Series H, Humanistica, 8 · vol. 17. 100 kr. ISSN 1904-5492 · ISBN 978-87-7304-418-6.

Bogen kan købes på Gads Forlags webshop.

Ny bog fra Videnskabernes Selskab: Fokus på glemt dansk fysiker

Ny bog fra Videnskabernes Selskab: Fokus på glemt dansk fysiker

Ludvig Valentin Lorenz (1829-1891) var Danmarks første teoretiske fysiker af internationalt format. I videnskabshistorien optræder han højst som en sekundær figur og ofte i fodnoter, men hans bidrag til fysikken var af betydelig originalitet.

Lorenz arbejdede inden for et bredt fagligt spektrum fra faststoffysik til grundlæggende teorier i optik og elektrodynamik. Udover at være en begavet teoretiker var han stærkt optaget af præcise eksperimenter, som han med held dyrkede i sit laboratorium i København. I dag er hans navn knyttet til flere vigtige begreber i fysikken: Lorenz-gauge, Lorenz-Lorentz-formlen, Lorenz-Mie-teorien og Lorenz-tallet.

I denne første biografi nogensinde om Lorenz bliver hans liv og virke beskrevet omfattende og indsat i både et videnskabshistorisk og alment tidshistorisk perspektiv. Biografien udnytter bl.a. arkivmateriale og andre upublicerede kilder. For at hævde Lorenz’ berettigede plads i international videnskabshistorie er bogen på engelsk.

Bogen fokuserer på Lorenz’ vigtige bidrag til fysikken, og også hans arbejder inden for matematik og teknologi bliver nøje undersøgt. Der lægges vægt på, hvordan de blev modtaget såvel internationalt som blandt samtidens danske forskere. En væsentlig del af bogen omhandler Lorenz’ status i det internationale fysikersamfund og hans relationer til berømte fysikere som G.R. Kirchhoff, J.C. Maxwell, B. Riemann og H.A. Lorentz. Desuden indeholder bogen oversættelser til engelsk af artikler og breve, som Lorenz skrev på dansk og som af den grund har været overset i videnskabshistorien.

De fleste videnskabshistoriske undersøgelser af fysikken i det nittende århundrede fokuserer på forskere fra de store og videnskabeligt betydningsfulde lande i Europa. Biografien om Lorenz giver et andet perspektiv, nemlig udviklingen som set fra en fysiker i et lille og perifert land.

Biografiens forfatter, Helge Kragh, er en fremtrædende videnskabshistoriker med speciale i fysik. I Videnskabernes Selskabs skrifter har han tidligere bl.a. redigeret en antologi om Niels Bohr og forfattet en biografi om den store danske kemiker Julius Thomsen.

Helge Kragh: Ludvig Lorenz. A Nineteenth-Century Theoretical Physicist. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Series M. Mathematica et Physica bind 3. 2018. 282 sider, 240 kr. ISSN 1904-5514 · ISBN 978-87-7304-417-9.

Bogen kan købes på Gads Forlags webshop.

EASAC udgiver rapport: Muligheder for fremtidig sikring af EU’s landbrugsjord

EASAC udgiver rapport: Muligheder for fremtidig sikring af EU’s landbrugsjord

Politikerne kan ikke længere tage vores fine muldjord for givet.

– Jorden i vores marker er afgørende for deres frugtbarhed, for vores landbrugsprodukters næringsindhold, for biodiversiteten og, ikke mindst, for regulering af klimaet. På trods af landbrugsjordens betydning for samfundet og naturen, prioriteres den stadigt lavere på EU’s politiske dagsorden. Der er en global tendens til, at landbrugsjorder forarmes mere og mere, men der er mange politiske muligheder til at sikre fremtiden for den, ikke bare i EU, men også globalt, siger EASAC.

I en ny rapport, “Muligheder for fremtidig sikring af landbrugsjorden i Europa” (eng. “Opportunities for soil sustainability in Europe”) siger the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), som repræsenterer de nationale videnskabelige akademier inden for EU samt Norge og Schweiz, at EASAC’s seneste forskning viser, at politiske beslutningstagere bliver nødt til at udnytte mulighederne for at beskytte Europas landbrugsjord og for at sikre fremtiden for den.

Tilbage i 2014 tvang utilstrækkelig støtte fra medlemslandene Europa-Kommissionen til at trække udspillene til et landbrugsjords-direktiv tilbage, og Europa mangler stadig redskaber til at sikre landbrugsjordens bæredygtighed og er ligeledes nødt til at forbedre kompatibiliteten mellem forskellige nationale kontrolsystemer. For nylig har Elisabeth Köstinger fra det østrigske EU-formandskab argumenteret for vigtigheden af at beskytte vores fælles landbrugsjord; dog er en fælles indsats fra medlemslandene endnu ikke en realitet.

Hovedemner I den nye EASAC-rapport inkluderer klimaforandring, skovrydning og det vedvarende tab af muld fra vores jorder, biodiversitet, biologisk brændstof, sundhed, og den fælles landbrugspolitik.

Klimaforandring

Rapporten gør opmærksom på, at jordbunden på vores marker, takket være mulden, indeholder 2-3 gange så meget kulstof som atmosfæren. EASAC støtter det såkaldte ”4 promille”-initiativ, som har til formål at øge niveauet af kulstof i jorden, fordi dette er afgørende for opretholdelsen af jordens frugtbarhed og jordbundsstrukturen. Dog vurderer EASAC, at jordbundens potentiale til at neutralisere atmosfærisk kuldioxid er overvurderet, og at der er brug for detaljeret, områdespecifik rådgivning af landmænd.

Vigtigt jordbundskulstof går tabt ved uholdbar brug af tørvejord og gennem forringelse af vådområder. Beskyttelse og genopretning af vådområder er altafgørende for opretholdelsen og øgningen af organisk kulstofindhold i jordbunden for EU.

Skovrydning og det vedvarende tab af landbrugsjord

EASAC udtrykker bekymring for, at et vedvarende tab af landbrugsjord i EU, som resultat af, at jorden dækkes af huse, beton, asfalt osv., fører til skovrydning i lande uden for EU. Mindskning af jord i EU øger nemlig efterspørgslen på importerede afgrøder, som så igen resulterer i skovrydning i de lande, som eksporterer dem til EU. I EU’s planlægning af boligbyggerier, infrastruktur og minedrift er man derfor nødt til at minimere ødelæggelsen af jordens kapacitet til at producere fødevarer og til at bidrage til økosystemet.

Biodiversitet

EASAC gør opmærksom på, at selvom biodiversiteten over jordens overflade er under beskyttelse af habitatdirektivet ”Natura 2000” og andre biodiversitetsrelaterede initiativer, så er alt, der gror over jorden, stadig afhængigt af biodiversiteten under den. Jordbunden i sig selv er ekstremt forskelligartet, og i blot en håndfuld jord kan der være tusindvis af forskellige arter af livsformer! Derfor bør biodiversitetsinitiativer også indbefatte jordbundsbiodiversitet.

Biomassebrændstof

Stigende udnyttelse af biomassebrændstof risikerer at øge anvendelsen af afgrøder, som er særligt følsomme over for erosion (fx majs), hvorimod man – med de rigtige biomasseafgrøder – sandsynligvis vil kunne forbedre jordbunden. Politiske beslutninger vedrørende biomassebrændstof må derfor indtænke, hvordan jorden kan beskyttes.

Sundhed

EASAC gør opmærksom på, at brugen af antibiotika hos mennesker og dyr giver anledning til bekymring pga. den effekt, det måtte kunne have på jordbundsbiodiversiteten, på muligheden for dannelsen af nye former for antibiotikaresistens i jordbunden samt på jordbundens evne til at kontrollere sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Der er endvidere behov for at skabe en bedre forståelse af betydningen af dyrkningen af jordbunden og afgrøder for at kunne forebygge, at højtydende afgrøder har et lavere indhold af mikronæringsstoffer.

Fælles landbrugspolitik

Et kortsigtet pres for at maksimere økonomisk fortjeneste inden for landbruget kan komme til at blive på bekostning af en langsigtet jordbundsbæredygtighed. Når EU’s fælles landbrugspolitik skal revideres, bør man derfor medtage specifikke målsætninger, der virker til gavn for forbedring af jordbundsbæredygtigheden.

EASAC gør også opmærksom på behovet for ekspertrådgivning inden for jordbundsforvaltning fra uafhængige rådgivere og undervisere, hvilket vil gavne både landmænd og det bredere samfund.

Den nye EASAC-rapport bemærker at EU, nationale organisationer og lokale myndigheder kan og bør fremme et politisk miljø, der har større opmærksomhed på jordbunden samt uddannelsesstrategier. En mulighed er fx at udvikle mærkningsordninger, der angiver hvilke landmænd, der forvalter deres jordbund på en bæredygtig måde.

– På grund af boligbyggeri, vejprojekter og minedrift ødelægges jordbunden i et hastigt tempo. Jordens indhold af organisk kulstof er faldende, hvilket er med til at øge sandsynligheden for yderligere global opvarmning, tab af jordbundens frugtbarhed, dens struktur og dens evne til at holde på vand. Den Europæiske Union kan ikke tillade sig at ignorere disse problemer. Nedbrydning af miljøet har ikke kun indflydelse på miljøet i sig selv, men også på sundhed og folks levebrød, siger professor Michael Norton, der er leder for EASAC’s miljøkontor.

– Jorden forsyner vores afgrøder med livsvigtige næringsstoffer, vand og ilt.  Den mindsker også risikoen for oversvømmelse, renser vandet, indeholder store mængder af kulstof og bidrager til jordens biologiske mangfoldighed, hvilket er med til at holde sundhedsfarlige mikroorganismer nede og give mulighed for nye typer af antibiotika. Vi bør ikke tage vores muldjord for givet: Den kan ikke fornys, i det mindste ikke i vores livstid, siger Professor Wim der Putten fra Det Hollandske Akademi for Kunst og Videnskaber (the Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences).

New report from European Academies’ Science Advisory Council

New report from European Academies’ Science Advisory Council

New data confirm increased frequency of extreme weather events, European national science academies urge further action on climate change adaptation. Click here to download full report.

Man-made climate change has been proven to have increased recent extreme rainfall and associated floods; coastal flooding due to sea-level rise; heatwaves in Australia, China, and Europe; and increased risks of wildfires with implications for humans and animals, the environment, and the economy. Climate proofing can help to limit these impacts.

New data show that extreme weather events have become more frequent over the past 36 years, with a significant uptick in floods and other hydrological events compared even with five years ago, according to a new publication, “Extreme weather events in Europe: Preparing for climate change adaptation: an update on EASAC’s 2013 study” by the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), a body made up of 27 national science academies in the European Union, Norway, and Switzerland. Given the increase in the frequency of extreme weather events, EASAC calls for stronger attention to climate change adaptation across the European Union: leaders and policy-makers must improve the adaptability of Europe’s infrastructure and social systems to a changing climate.

Globally, according to the new data, the number of floods and other hydrological events have quadrupled since 1980 and have doubled since 2004, highlighting the urgency of adaptation to climate change. Climatological events, such as extreme temperatures, droughts, and forest fires, have more than doubled since 1980. Meteorological events, such as storms, have doubled since 1980 (Figure 1, 2013 (Figure 2.1 in 2013 report); Figure 2, 2018 (Figure 1 in 2018 updated publication).

These extreme weather events carry substantial economic costs. In the updated data (Figure 3; Figure 2 in 2018 updated publication), thunderstorm losses in North America have doubled – from under US$10 billion in 1980 to almost $20 billion in 2015. On a more positive note, river flood losses in Europe show a near-static trend (despite their increased frequency), indicating that protection measures that have been implemented may have stemmed flood losses.

Professor Michael Norton, EASAC’s Environment Programme Director states:

– Our 2013 Extreme Weather Events report – which was based on the findings of the Norwegian Academy of Science and Letters and the Norwegian Meteorological Institute – has been updated and the latest data supports our original conclusions: there has been and continues to be a significant increase in the frequency of extreme weather events, making climate proofing all the more urgent. Adaptation and mitigation must remain the cornerstones of tackling climate change. This update is most timely since the European Commission is due to release its evaluation of its climate strategy this year.

Is a contemporary shutdown of the Gulf Stream (AMOC) possible?

The update also reviews evidence on key drivers of extreme events. A major point of debate remains whether the Gulf Stream, or Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC), will just decline or could ‘switch off’ entirely with substantial implications for Northwest Europe’s climate. Recent monitoring does suggest a significant weakening but debate continues over whether the Gulf Stream may “switch off” as a result of the increased flows of fresh water from northern latitude rainfall and melting of the Greenland icecap.

EASAC notes the importance of continuing to use emerging oceanographic monitoring data to provide a more reliable forecast of impacts of global warming on the AMOC.  The update also notes the recent evidence which suggests an association between the rapid rate of Arctic warming and extreme cold events further south (including in Europe and the Eastern USA) due to a weakened and meandering jet stream.

Hvidbog 2018

Hvidbog 2018

Hvidbogen, både på dansk og engelsk, til forskningspolitisk årsmøde er kommet.

Hvidbogen er skrevet af følgende medlemmer af Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab:

  • Professor Liselotte Højgaard
  • Professor Thomas Bjørnholm
  • Professor Morten Rievers Heiberg
  • Professor Andreas Roepstorff
  • Professor Birgit Schiøtt
  • Professor Majken Schultz
  • samt sekretariatschef Søren Burcharch

New report from European Academies’ Science Advisory Council

New report from European Academies’ Science Advisory Council

A new report confirms that negative emission technologies (NETs) offer only “limited realistic potential” to remove large amounts of carbon dioxide from the atmosphere and not at the scale envisaged in some climate scenarios.

In a new report by the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), senior scientists from across Europe have evaluated the potential contribution of negative emission technologies (NETs) to allow humanity to meet the Paris Agreement’s targets of avoiding dangerous climate change. They find that NETs have “limited realistic potential” to halt increases in the concentration of greenhouse gases in the atmosphere at the scale envisioned in the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) scenarios.

This new report finds that none of the NETs has the potential to deliver carbon removals at the gigaton (Gt) scale and at the rate of deployment envisaged by the IPCC, including reforestation, afforestation, carbon-friendly agriculture, bioenergy with carbon capture and storage (BECCs), enhanced weathering, ocean fertilisation, or direct air capture and carbon storage (DACCs).

– Scenarios and projections that suggest that NETs’ future contribution to CO2 removal will allow Paris targets to be met appear optimistic on the basis of current knowledge and should not form the basis of developing, analysing, and comparing scenarios of longer-term energy pathways for the EU. Relying on NETs to compensate for failures to adequately mitigate emissions may have serious implications for future generations, state the European science academies.

Recommendations

In this new report, EASAC calls on all actors to strengthen mitigation measures, which are currently inadequate, rather than assuming that future technologies will be able to remove large amounts of carbon dioxide from the air. Given the unclear technical and economic viability of NETs, the EU should thus continue to be fully committed to mitigation as laid down in the EU’s nationally determined contributions (NDCs) under the Paris agreement.

Scenarios without NETs show the great difficulty of reaching net zero emissions of CO2 in the second half of this century, as required in the Paris Agreement – which is why NETs have received much attention recently. However, the limited realistic potential for carbon dioxide removal (CDR) underlines the need to strive as hard as possible to mitigate emissions, to minimise any future need to resort to CDR. Specifically, the EASAC report recommends:

The EU (and other Contracting Parties) should concentrate on rapidly reducing greenhouse gas (GHG) emissions as laid out in the Paris Agreement’s 5-year review process of national emission reduction plans.

Some of the most technologically credible approaches to NETs involve increasing soil carbon and forest biomass. But we remain in an era where deforestation and soil degradation are continuing to add substantial quantities of GHGs. While expanding forests has been promoted as one means of removing large amounts of carbon dioxide in the future, humanity needs to better control the current loss of forests, while stopping soil degradation and restoring soil carbon levels.

The report also emphasises that remaining technical challenges in carbon capture and storage (CCS) must be solved and viable business models for CCS implementation must be developed urgently. Currently, all such plans in Europe have been shelved so that whatever experience is being gained globally is outside Europe.

CCS is not only a critical mitigation technology through removing CO2 from power stations and energy-intensive industries, but one of the most commonly cited NETs (bioenergy with carbon capture and storage – BECCS) assumes the availability of cost-effective ‘off-the shelf’ CCS, while another (direct air capture and carbon storage – DACCs) relies on widespread availability of carbon dioxide storage. At present, economic incentives for deploying CCS are inadequate and those for NETs are lacking.

Limitations of negative emissions technologies (NETs)

Climate scenarios that keep global warming within Paris Agreement limits rely on the large-scale application of NETs to remove carbon dioxide from the air on a huge scale. These technologies are intended to make up for the inadequacy of currently planned mitigation measures. NETs may have a useful role to play in addressing climate change; however, based on current information, they will not contribute at the levels required to compensate for inadequate mitigation measures.

NETs implementation is also likely to be location-, technology-, and circumstance-specific. Moreover, attempts to deploy NETs at larger scales would involve significant uncertainties regarding the extent of the carbon dioxide removal which could be achieved. Deploying NETs at larger scales would result in high economic costs and likely major impacts on terrestrial or marine ecosystems. The dominant role assigned in IPCC Integrated Assessment Models to NETs (and in particular bioenergy with carbon capture and storage – BECCS) has yet to take fully into account these limitations.

Notes for editors

A briefing for journalists was held with two of the report authors and one report reviewer in London, 31 January 2018 at the Science Media Centre.

The Science Media Centre collected comments on the report by experts who were not involved in the authorship or review of the report. Please note these comments were gathered independently, without the involvement of EASAC:

Prof Andrew Watson FRS, Royal Society Research Professor at the University of Exeter, said:

– Their main conclusion is that while some of the technologies for removing CO2 from the atmosphere may have a role to play in reducing climate change, all have drawbacks that mean it will be difficult to use them at the very large scale that would be necessary to make a real difference. So our main focus and best hope for avoiding the worst effects of climate change still needs to be reducing our emissions.

Prof Myles Allen, Professor of Geosystem Science at the University of Oxford, said:

– The report re-emphasises, with admirable thoroughness, what everyone knows: we won’t stop the world warming until we work out a way of disposing of carbon dioxide without dumping it in the atmosphere. The only alternative, banning the citizens of India of the 2080s from touching their coal reserves, is neither just nor practicable. Yet the press release picks up only on the “limited potential” of CO2 disposal, giving everyone an excuse to continue cling to the comfort-blanket of more conventional mitigation options. The report also ignores recent innovative policy ideas that might make large-scale CO2 disposal a reality. There is only one institution in the world with the capital, expertise and resources to dispose of CO2 on the necessary scale, and that is the fossil fuel industry. We have to work out how to give it the incentive to do so.

Dr Phil Renforth, Lecturer in the School of Earth and Ocean Sciences at Cardiff University, said:

– Negative emission technologies only make sense in a world in which emissions are nose diving towards zero, so the EASAC’s call for a commitment to strong and rapid mitigation is reasonable. However, waiting until emissions reach zero before researching negative emissions is a dangerous gamble, one that may commit us to excess atmospheric CO2 without scalable methods to remove it.

Dr Phil Williamson, Associate Fellow at the University of East Anglia, said:

– The EASAC report is scientifically sound and politically important.  Its main message is clear enough: don’t put off the clean-up for fifty years, as is currently the case in most emission-scenarios that avoid climate chaos.  Yet the report’s conclusions are also more nuanced, recognising that the complete cessation of greenhouse gas emissions from human activities is impossible, since many sources and gases are involved – not just CO2 from fossil fuels.  So some removal will be required.  The key issues are now of scale: the scaling-down of the unrealistic use of negative emissions in climate models, and the scaling-up of ambition to achieve net zero emissions, as rapidly as possible.

Read the report here.