Kategori: Publikationer – Politik og analyse

Forskningskvalitet vurderes hver eneste dag verden rundt, og sådanne vurderinger har fundet sted, så længe der har været forskning. I den situation er spørgsmålet ikke så meget, om forskningskvalitet overhovedet kan vurderes, men snarere hvordan man sikrer, at en sådan vurdering tegner et nogenlunde dækkende og retvisende billede. Problemstillingen er for så vidt enkel: I sidste ende handler det om, hvordan samfundet sikrer, at den forskning, som udføres på de danske universiteter, er af høj og gerne stigende kvalitet.

I lyset af disse overvejelser er formålet med Hvidbogen og Årsmødet i højere grad at stimulere til diskussion og problematisering end at komme med klokkeklare svar. Alligevel har vi, på baggrund af vores overvejelser og diskussioner i forbindelse med udarbejdelsen af Hvidbogen, tilladt os at fremkomme med nogle anbefalinger.

Dyk ned i Hvidbogen 2020 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

Vi har i Danmark været gode til at se forskningsområdet i en international sammenhæng, og vi har vist, at vi her kan måle os med de bedste. Det er afgørende, at vi gør det samme på uddannelsesområdet – inklusive får de bedste moderne læringsformer på plads.

Som noget nyt har Forskningspolitisk Udvalg inviteret centrale aktører med stor viden om universiteternes uddannelsesområde til dialog med udvalget, inklusive studerende, undervisere, rektorer og Det Unge Akademi.

Dyk ned i Hvidbogen 2018 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

Ser vi rundt i Europa, har universiteterne været nogle af de mest konstante og stabile institutioner. De har været centrale ankerpunkter, der har båret værdier og ideer igennem samfundsomvæltninger, krige og revolutioner. De har også fungeret som rum for nyskabelser, teknisk, socialt og kunstnerisk, der konstant har sat præg på den virkelighed, som er vores fortid, nutid og fremtid.

Universiteter handler om det lange perspektiv i forhold til vidensproduktion, uddannelse, og karriereforløb. Det handler, og skal handle, om vigtige ord: kvalitet, integritet, indsigt, forståelse. Men det lange perspektiv er kun muligt at fastholde og udvikle, hvis der også er en konstant orientering mod den virkelighed, der udfolder sig her og nu. Hvad betyder relevans i dag? Hvem navigerer vi i forhold til, lokalt, nationalt, globalt? Hvilken værdi og hvilke værdier er og bør universiteterne være skabere og beskyttere af?

Dyk ned i Hvidbogen 2017 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

Videnskabernes Selskab følger med stor interesse den politiske debat om forskningen og dens finansiering. Dette gælder både den samlede uddeling af forskningsmidler og fordelingen af forskningsmidler mellem den forskning, der er drevet af ren nysgerrighed og tørst efter viden, og den anvendelsesorienterede forskning. Det bekymrer Videnskabernes Selskab, at der skæres ned på universiteternes basale bevillinger, og at de samlede forskningsmidler reduceres. Det er samtidig meget foruroligende at en vigende andel af midlerne tildeles den frie forskning og grundforskningen. Det er Selskabets overbevisning at sådanne reduktioner og prioriteringer vil skade landets fundamentale evne til at være førende i produktion og velfærd. Groft sagt er en verden uden Ørsted, Bohr og Pasteur en verden med stearinlys, kuglerammer og dårligt øl.

Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg har derfor valgt Videnskabens betydning for samfundet som tema for det forskningspolitiske årsmøde 2016. Temaet tager afsæt i en forståelse af videnskaben som drivende kraft i samfundet. Det tager også udgangspunkt i et samlet syn på forskningen der går på tværs af forskellene mellem områder som naturvidenskab, medicin, humaniora og samfundsvidenskab. Vi fokuserer på forskningens fælles mål: at skabe indsigt, forståelse og erkendelse, ofte på tværs af faggrænser.

Dyk ned i Hvidbogen 2016 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

Hvidbogen søger svar på disse spørgsmål, og den dokumenterer en række erfaringer med talentudvikling og en række tendenser inden for danske ph.d.-uddannelser. Det er håbet, at hvidbogen og det forskningspolitiske årsmøde 2015 tilsammen kan give inspiration til fremtidens videnskabelige talentudvikling ved at undersøge den som en del af en samlet talentkulturs fødekæde. Forskningspolitisk Udvalg har derfor bedt uddannelses- og forskningsministeren og repræsentanter for organiseringen af forskellige talentprogrammer og af danske ph.d.-uddannelser om at belyse, hvad der fremmer, og hvad der vanskeliggør talentudvikling som baggrund for en afsluttende debat.

Dyk ned i Hvidbogen 2015 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg har derfor valgt ”Tenure track: En dansk model?” som overskrift for det forskningspolitiske årsmøde i 2014. Dels er det værdifuldt at se på, hvilke tanker man konkret gør sig i de respektive fagmiljøer mht. at udmønte de nye muligheder for at formulere attraktive karriereveje for nye medarbejdere i praksis. Dels er det nyttigt nøje at overveje, hvilke positive og negative konsekvenser en sådan omlægning vil have i forhold til det på mange måder velfungerende system, som vi
kender i dag, set fra de forskellige aktørers synspunkt.

Dyk ned i Hvidbogen 2014 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.

 

Selskabets Forskningspolitiske Udvalg havde valgt dette tema, fordi det i disse år er en af de helt store udfordringer for de danske universiteter. Spørgsmålet er, hvordan vi løser den indbyggede modsigelse mellem at ville levere forskning i verdensklasse og at uddanne forskere i verdensklasse, samtidig med at vi gerne vil uddanne en stadig større andel af de unge på universiteterne. Alle skal ikke være forskere, men alle skal
uddannes på en måde, der forløser deres talenter frugtbart, til en pris skatteyderne har råd til at betale.

Dyk ned i Hvidbogen 2013 nedenfor. Du kan finde tidligere hvidbøger og andre publikationer her.