For Women in Science: Prismodtagere 2013
For Women in Science er en global, årligt tilbagevendende prisuddeling indstiftet af L’Oréal og UNESCO, der skal få de gode rollemodeller blandt kvinder i naturvidenskabelig forskning frem i lyset – og tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.
For Women in Science-priserne er den danske del af programmet L’Oréal-UNESCO For Women in Science. Globalt set er priserne blevet uddelt siden 1998. I 2013 uddeles L’Oréal-UNESCO legaterne for 7. gang i Danmark.
Sammen med æren følger en pris på 110.000 kroner.
Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Videnskabernes Selskab den 15. januar klokken 14.00. Priserne overrækkes af undervisningsminister Christine Antorini.
Prismodtagerne 2013 er:
Signe Normand, ph.d., lektor, bioscience, Aarhus Universitet
Alicia Lundby, ph.d., postdoc, NNF Center for Protein Research, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anne-Marie Lund Winther, ph.d., erhvervspostdoc, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet