Ti nye medlemmer i Videnskabernes Selskab

En række nye ansigter vil fremover være at finde i salen i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, når nogle af landets mest prominente forskere holder medlemsmøder. Men de nye medlemmer træder ikke kun ind i Selskabets højloftede sale: De træder ind i en årelang tradition, og i fodsporene fra berømte tidligere medlemmer som Niels Bohr og H.C. Ørsted, Marie Curie, Albert Einstein og Charles Darwin.

For Videnskabernes Selskab betyder foråret først og fremmest nye medlemmer.  I år hele ti af slagsen.

Vender man et par sider i Selskabets historiebog vil man se, at dets medlemmer har været inddelt i to såkaldte ”klasser” – den humanistiske-samfundsvidenskabelige klasse og den naturvidenskabelige klasse – lige siden året 1866. Hvert år indvælges en håndfuld fremtrædende forskere, og i år er det humanisterne, der kan trykke nogle nye fagfæller i hånden: seks danske forskere og fire udenlandske.

Med mennesket i fokus og tværfagligheden som bonus

Med fagområder, der strækker sig over alt fra japansk lingvistik til politisk psykologi, social ulighed til game studies og helt til kirkehistorie og latinsk litteratur, er der i dén grad tale om et humanistisk kalejdoskop. Men på trods af forskelle i nuancer og mønstre har det stadig det samme fokuspunkt, når man drejer på det: Nemlig en stræben efter at blive klogere på mennesket og det menneskelige, uanset om der så er tale om en historisk, social, politisk, kulturel, teologisk, litterær eller sproglig sammenhæng – for blot at nævne nogle få.

En anden ting, som de nye medlemmer hurtigt kan blive enige om, er de store forventninger til medlemskabet af Videnskabernes Selskab. Her peger flere især på muligheden for tværfaglig inspiration og udveksling af viden:

– Jeg forventer at lære om og at diskutere de mange spændende sider af verden, som de andre medlemmer har kendskab til, siger nyvalgt medlem Martha Sif Karrebæk, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. – Jeg forventer at blive bedre til at indgå i, bidrage til og anspore til tværvidenskabelig forskning, hvor det er relevant, og til at insistere på det ikke-tværvidenskabelige i de tilfælde, hvor det er den rigtige løsning. 

Faktisk taler nyvalgt medlem Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om et decideret behov for tværfaglighed i sit forskningsarbejde:

– De gamle tekster krydser ofte moderne faggrænser, og fx kan det være nødvendigt at mobilisere både historisk, filologisk, teologisk og naturvidenskabelig  indsigt for at forstå en given tekst, siger hun.

En fælles forskningspolitisk agenda

Et særligt højt prioriteret punkt på dagsordenen hos de nye medlemmer er arbejdet for at fremme forskningens stilling og videnskabens vilkår i Danmark. Eller, som nyvalgt medlem Michael Bang Petersen, professor ved institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, siger:

– At være medlem af Videnskabernes Selskab giver mig mulighed for at styrke formidlingen af min forskning til offentligheden og møde andre forskere, der brænder for det videnskabelige ideal. I en verden med faldende tillid til sandhedsbegrebet er det mere vigtigt end nogensinde at stå sammen om det ideal, og jeg håber, at jeg i regi af Videnskabernes Selskab kan være med til at skubbe samfundet i den retning.

Her rammes en af Selskabets mærkesager lige på kornet: Ønsket om at fremme videnskabens og forskningens vilkår i dagens Danmark. Og initiativet til at løfte denne opgave i fællesskab.

Videnskabernes Selskab fejrer senere i år sin 277-års fødselsdag. Ligesom en række af sine forgængere er H.M. Dronningen protektor for det lærde societet.

De nye medlemmer af den humanistiske og samfundsvidenskabelige klasse er:

Martha Sif Karrebæk 

Mads Meier Jæger 

Mette Birkedal Bruun 

Lasse Horne Kjældgaard 

Karen Skovgaard-Petersen 

Michael Bang-Petersen 

Bjarke Frellesvig

Espen Aarseth 

Tim Bollerslev 

Sarah Franklin 

Portrætfotos på forside: Lars Svankjær/ Videnskabernes Selskab