Inge Lehmanns legat af 1983
Ansøgning
Legatet er administreret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Legatet skal fortrinsvis anvendes til længerevarende forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere. Ansøger skal have afsluttet sin ph.d.-uddannelse eller på anden vis have opnået tilsvarende erfaring.
Legatet tildeles
- forskere inden for geofysik, primært til studier af jordens indre og dens overfladelag
- forskere inden for empirisk psykologi
Empirisk forskning baseret på data gives forrang, og rent teoretisk forskning støttes kun undtagelsesvis.
Spørgsmål vedrørende legatet kan rettes til Mette Schou på msc@royalacademy.dk eller 31 27 10 56.
Bestyrelse:
- Professor, dr.med. Simo Køppe
- Professor Hans Thybo (formand)
- Lektor Mads Faurschou Knudsen
- Seniorforsker, Tine Larsen (suppleant)
- Lektor Tone Roald (suppleant)
- Vakant (suppleant)
Ansøgning
Næste ansøgningsfrist er den 1. april 2025.
Legatet søges ved at benytte et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk. Du vil modtage en e-mail-bekræftelse efter indsendelsen. Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil.
Linket til ansøgningsskemaet vil blive offentliggjort primo februar 2025.
Bilag:
Som bilag (maks. 10 sider) skal vedhæftes en generel beskrivelse af rejsen, herunder en beskrivelse af de uddannelses- og forskningsmæssige formål og indhold samt begrundelse af valg af værtsinstitution. Ansøgning om støtte til et konkret forskningsprojekt skal indeholde en metodebeskrivelse. Desuden vedlægges budget, CV, publikationsliste og oplysninger om ansøgerens kvalifikationer. En udtalelse fra værtsinstitutionen kan vedlægges.
Krav til budget:
- Rejseudgifter (delt op i fly, tog, bus etc.)
- Opholdsudgifter, såsom husleje (skal udspecificeres)
- Visum m.m.
- Andre udgifter (udspecificerede)
- Hvor meget søges dækket gennem andre kilder?
Krav til afrapportering:
- Kort formål med rejsen
- Rejsens varighed, faktiske rejsedatoer/ophold
- Beskrivelse af arbejdet samt rejsens øvrige udkomme (maks. 2 sider)
- Fremtidige planer, inkl. mulige publikationer
- Oversigt over faktiske udgifter med bilag. Forklaring, hvis udgifter afviger mere end 20 % fra budgetterede udgifter.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indsamler personoplysninger til behandling af legatansøgninger. Du kan læse om, hvordan Selskabet behandler personoplysningerne, i Videnskabernes Selskabs privatlivspolitik.
Spørgsmål
Mette Schou
Økonomi- og regnskabskonsulent