Indvalgsudvalget

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?        

Jeg forsker i tropiske skove og deres mangfoldighed og hvilke kræfter, der driver den biologiske diversitet i troperne. Jeg har arbejdet i Amazonas, hvor jeg har udført omfattende feltarbejde med især palmer. Jeg forsker også i Thailands flora og er sammen med mine Thailandske kolleger i færd med at færdiggøre en total oversigt over landets planter, som forventes færdig i 2024.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Biodiversitetskrisen er sammen med klimakrisen de største kriser menneskeheden står overfor. Arter forsvinder i stigende tal, men endnu værre er det, at populationerne af vilde dyr og planter skrumper alvorligt ind og splittes op i usammenhængende områder pga. menneskets omdannelse af naturlige habitater. Forskningen i biodiversitet er derfor mere aktuel nu end nogensinde, og det er en kæmpe udfordring at finde bæredygtige løsninger for menneskets sameksistens med jordens vilde natur.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?   

Forskning i biologisk diversitet er særligt interessant, fordi det i sig selv er fascinerende at udforske alle de mange former og arter og variation fra genetisk til landskabsniveau. Det er også særligt interessant, fordi det har stor betydning for menneskeheden. Uden biologisk diversitet ville vores liv være ensformige og begrænsede på mange måder. Den biologiske diversitet giver ophav til den store variation i vores livsbetingelser f.eks. i form af føde, sundhed, byggematerialer, bestøvere af vore afgrøder og meget meget mere.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?  

Jeg forventer, at jeg kan tale for forskningens enhed igennem Videnskabernes Selskab. Selskabet er den eneste betydende organisation i Danmark hvor Naturvidenskaben, Humaniora, og de Sociale videnskaber lever sammen, hvilket giver muligheden for sammenhold og fælles forsvar af videnskabens stilling i Danmark. Jeg forventer også, at mit medlemskab af Selskabet former mig som et mere afrundet menneske med respekt for de forskellige måder, videnskab drives på. Det er altid spændende at være med til møder og andre aktiviteter, hvor viden om forskellige emner tages op og belyses fra forskellige vinkler.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren. 

Jeg er født og opvokset i Afrika, men har boet det meste af mit liv i Danmark, dog afbrudt af længerevarende ophold i USA (PhD) og Sydamerika (første job). Ud over forskningen er jeg meget optaget af uddannelse. Jeg har altid undervist meget, og jeg har vejledt omkring 50 kandidatstuderende og 40 PhD studerende, og jeg regner den del af mit virke for at have den største ”impact.” Privat kan jeg godt lide at bo i et lille rækkehus, som er fyldt med bøger på alle vægge. Min fragmenterede familie med en søn, en steddatter, to sted-børnebørn og en ex betyder alt for mig. Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde og har derfor svigtet mange familiefester og andre komsammener.

Information relateret til habilitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i kollektive kommunikationsmønstre og adfærd i algoritmestyrede digitale platforme med fokus på demokratiske samfundsværdier, idealer og menneskerettigheder. Det har blandt andet udmøntet sig i empiriske studier af filterbobler, ikke-informerede samtykkepraksisser for datadeling, mis- og desinformation, stereotype deltagelsesmønstre på sociale medier på tværs af nationale befolkninger samt muligheder for systematisk diskrimination og underrepræsentation gennem AI- og algoritmebias. Min forskning bygger på og udvikler et teoretisk ståsted, hvor kollektiv adfærd både er et resultat af menneskelige dynamikker og teknologiske rammer, som skabes af organisationer. Min forskning har derfor ikke kun inkluderet studier af befolkninger og deres dataspor, men indeholder også en interesse for de aktører, der laver de algoritmestyrede platforme, de valg og fravalg, der træffes i den henseende. På den baggrund synliggør min forskning både kollektive mønstre og logikker, men peger også mod alternative procedurer og lovgivning, der bedre kan rumme den kulturelle og politiske magt, der ligger hos dem, der laver og ejer de algoritme- og datadrevne platforme.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Min forskning er interdisciplinær i krydsfeltet mellem medievidenskab, sociologi og datavidenskab og anvender en bred vifte af metoder. De spænder fra etnografiske feltstudier, kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaundersøgelser til indsamling og analyser af store mængder af datastrømme med brug og træning af lærende modeller til at forstå interaktionsmønstre, tekst- og billedgenkendelse ofte på tværs af nationaliteter og forskellige sprog. På trods af potentialet i min forskning i forhold til at forstå menneskelig adfærd og kommunikation i samspil med teknologi giver det nogle væsentlige udfordringer, der knytter sig til dataadgang samt applicering og tilpasning af modeller udviklet til andre fagfelter med andre formål.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Min forskning bidrager til at forstå, hvordan mennesker og befolkninger i det 21. århundrede på tværs af lande og i samspil med teknologi navigerer og socialiserer i en digitalt integreret hverdag. Viden om samspillet mellem vores online adfærd, den data dette genererer, og måden, hvorpå denne data kan udnyttes, er en grundsten i at forstå nye kulturelle konfigurationer og strukturelle udfordringer, der opstår i et data-, AI- og algoritmestyret samfund.

Portrætfoto: Lise Balsby

Fagområde

Cellebiologi og cancerbiologi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Hvordan syre-base homeostase reguleres på det molekylære niveau i menneskers celler og væv, og hvilke roller, fejl i denne homeostase spiller i cancer og metabolske sygdomme.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At forstå hvordan protoner fungerer som signal i levende organismer.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Syre-base homeostase er afgørende for normal cellefunktion og relevant for behandling af f.eks. cancer, men vi ved meget lidt om de underliggende mekanismer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At få udvidet min horisont og få mulighed for at gøre noget for forskningen i Danmark.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg kunne lige så godt have valgt humanist-vejen i sin tid, og at få lov at høre meddelelserne fra den side af salen er en stor luksus for mig.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Hologenomics – det vil sige at studere, hvordan mikrober og deres større værtsorganismer samarbejder om at få livet til at fungere.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Udlede meningsfulde informationer fra de enorme mængder data, vi kan generere i dag.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

At se livet som et mikrobe-vært-samarbejde giver helt nye perspektiver på, hvordan livet fungerer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Bidrage til diskussion om, hvordan Danmark bedst kan finansiere forskning og opbygge verdens førende forskningsgrundlag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er oprindeligt britisk, nu dansk og især interesseret i, hvordan vi kan tiltrække og bevare udenlandske akademiske talenter i Danmark.

Fagområde

Ingeniørvidenskab, fysik, optik, kommunikationsteknologier, kvanteteknologier

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Optisk kommunikation, som indebærer lige dele grund- og anvendt forskning inden for fysik, optik (lineær og ulineær), informationsteori, materialeforståelse, integreret fotonik og kvantekommunikation.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At bryde skaleringen mellem højere datakapacitet og øget energiforbrug i kommunikationssystemer, særligt optiske kommunikationssystemer. Dette involverer blandt andet udvikling af nye metoder til at undgå komponent-parallellisering, altså hvor f.eks. en enkelt komponent kan behandle (generere og/eller processere) store datamængder, fremfor at lade flere parallelle komponenter behandle dele af den samlede datamængde. Dette kræver “beyond Moore’s Law” teknologier, som potentielt kan findes ved brug af ulineær optik i særlige optiske ulineære materialer. At finde de rette materialer og at designe applikationer, der udnytter deres potentiale, så der samlet set bruges mindre energi per sendt bit, er meget interessante udfordringer, som kan få stor samfundsmæssig betydning.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Internettet kan potentielt reducere vores energiforbrug betragteligt med “smart transport,” “smart buildings,” “smart lighting,” og andre intelligente optimeringer i samfundet. Men internettet bruger selv omkring 10% af al vores elektricitet, og da elektroniske teknologier har nået deres udmattelsespunkt indtil videre, er der stort behov for udvikling af helt nye kommunikationsteknologier, hvis energiforbrug ikke vokser med det eksponentielt voksende internet. Vi står derfor i en brydningstid, hvor grundsten til helt nye teknologier skal støbes, vel vidende at disse grundsten kan få stor indflydelse på et teknologiområde, der binder hele verdens befolkning sammen, og som kan hjælpe betydeligt mod klimaforandringer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Inspiration. Jeg regner med at møde meget interessante mennesker med meget interessante ideer til at løse de store udfordringer, vores planet står over for. Jeg håber selv at kunne bidrage til de samtaler, jeg håber vil opstå. Vidensdeling og oplysning. Jeg håber, jeg kan bidrage til at “sprede buskabet” om, hvor meget interessant videnskab selskabet repræsenterer, og hvor store og vigtige emner der arbejdes med blandt selskabets medlemmer (og blandt deres kolleger). Jeg håber, jeg kan være med til at inspirere flere unge til at interessere sig for videnskab og kritisk viden i modsætning til løsrevne informationer, som så let kan tilgås i dag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er 50 år, med en dansk far og japansk mor, og har derfor været ligeligt til store bøffer og sushi. På det seneste har jeg udfordret mig med at spise vegansk for at vænne mig til en mere klimavenlig kost. Jeg er gift med Sofie på 20’de år, og vi har tre dejlige børn, på 14, 16 og 18 år, og vi har to eurasierhunde (som skiftes til at fælde en del). Jeg går til karate, som giver lidt knubs og ømme ben, men mest af alt giver en indre ro og holder mig fra helt fysisk forfald. Indsatsen varierer dog med sæsonen for forskningsansøgninger. Jeg kan godt lide lange ture i skoven på mine terrængående rulleski, og jeg holder af at spille guitar og skrive sange. Jeg har, siden jeg var barn, været meget interesseret i astronomi og fysik, og som større mere af lysets natur og anvendelsesmuligheder.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Dansk og international historie i det 20. og 21. århundrede. Som led i mit arbejde forsøger jeg at bygge bro mellem historie og andre videnskabelige discipliner især samfundsvidenskab og humanistiske fag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Fagområde:

Sociolingvistik

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Flersprogethed, sproglig diversitet og sproglige ideologier fra et hverdagsperspektiv.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At få adgang til, beskrive, analysere og forstå menneskers brug af sprog i hverdagen er en kæmpe udfordring af både metodisk, teoretisk og praktisk karakter. Ikke mindst fordi der ofte indgår mange sprog i de data, jeg arbejder med (og mange flere end jeg har kendskab til), og også fordi jeg som et metodisk greb forsøger at forstå menneskers brug af sprog ud fra deres eget perspektiv. Det er ikke det eneste perspektiv, jeg anlægger, men det er en del af analyseprocessen. Imidlertid er grundlæggende umuligt at forstå andres perspektiv. Så i og for sig forsøger jeg det umulige.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant? 

–  flersprogethed er helt almindeligt fænomen, og sproglig diversitet er et vilkår. Alligevel betragtes begge dele ofte som noget særligt, som afvigelser og som noget, man kan eller helst skulle undgå. Hvorfor og hvordan det er almindeligt, samt hvorfor og hvordan det alligevel behandles som særligt, fortjener diskussion og undersøgelser af de sammenhænge, hvor mennesker møder sproglig diversitet og flersprogethed. En anden virkelig god grund til, at det er interessant, er dets store samfundsrelevans. Alle mennesker har erfaringer, der taler ind i mit forskningsområde. Næsten alle har enten haft børn i en skole i udlandet, har en svigerdatter eller søn, der kommer fra et andet land end Danmark, haft en læge, der var uddannet uden for Danmarks grænser eller bistået en person, der havde brug for tolkning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab? 

At lære om alle de forskningsområder, jeg ikke ved noget om. At møde mennesker, der har brugt deres liv på at undersøge verden. At blive oplyst og samtidig at bidrage med mine egne perspektiver, at oplyse.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Der er ikke et menneske ”bag” forskeren. Forskeren ér mennesket. Men ud over at erkende og lære holder mennesket (og forskeren) af at være til, nyde, og iagttage. Et af de bedste steder at udføre disse ting, er i vandet. Jeg elsker at svømme. Et andet sted er bag et glas champagne. Jeg elsker champagne. Svømning og champagne og forskning. Det er vist mig som både forsker og mennesker.