Hvis vi glemmer grundforskningen, gambler vi med fremtidens gennembrud
Forhandlinger om fremtidens finanser og forskning i EU står for døren – og store muligheder for indflydelse med et dansk EU-formandskab. Nysgerrighedsdreven forskning er vores trumfkort argumenterer præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjærs i Altinget Forskning. Få et indblik i argumenterne her.
Penicillin, strålebehandling, fredelig atomteknologi og insulin. Listen er lang over banebrydende opdagelser, der har ændret verden på måder, vi hverken havde planlagt eller turde drømme om..
Det er takket været den nysgerrighedsdrevne forskning, som netop tilbyder store opdagelser, som viser sig at være en nobelpris værdig– Danmark har tilmed hele 14 nobelprisvindere, hvoraf ni har været medlemmer af Videnskabernes Selskab. Men det er ikke et lykketræf, selvom gennembruddene har skabt det rige fundament, vi i dag lykkeligt står på.
Det er resultatet af vedholdende investeringer i forskning, hvor målet ikke nødvendigvis er kendt fra begyndelsen. Nu skal vi holde fast – og det er der gode muligheder for, slår præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Thomas Sinkjær fast i deres faste spalteplads i en kommentar i Altinget Forskning.
EU’s næste syvårige finansielle ramme (2028-2035) står til at blive forhandlet, herunder også for forskning og innovation. Men der hersker stor uvished om, hvordan særligt forsknings- og innovationsområdet kommer til at se ud. EU-Kommissionen har bl.a. en ny europæisk konkurrencefond på tegnebrættet, som skal samle støtte til alt fra grundforskning til produktion og forsvar. Ambitionen er at styrke Europas innovationskraft – men i jagten på hurtige resultater risikerer vi at overse det lange, seje træk, som grundforskningen kræver.
Vi er nødt til at holde fast i, at en gren af EU’s investeringer i forskning skal være nysgerrighedsdrevet, understreger Susanne Ditlevsen og Thomas Sinkjær.
Fordi alle nye erkendelser, der har affødt store gennembrud for menneskeheden, begyndte ikke med en business case – men med nysgerrighed. De største gennembrud ofte begynder med spørgsmål uden klare svar.
Tænk på den såkaldte mRNA-teknologi, der efter mere end 60 år efter opdagelsen muliggjorde en hurtig udvikling af COVID-19-vacciner. Eller Novo Nordisks banebrydende lægemiddel mod overvægt, der bygger på mange års grundforskning i stofskifte og hormonsystemer, som rækker helt tilbage til det danske Krogh pars eksperimenterende grundforskning.
Derfor er det nu afgørende, at EU’s fremtidige forskningspolitik fortsat giver plads til den nysgerrighedsdrevne forskning. For grundforskning er ikke kun en investering i viden. Det er fundamentet for forskningsbaseret uddannelse, stærke forskningsmiljøer og videnstunge erhverv. Det er Europas bedste trumfkort i mødet med fremtidens kriser – fra klima og sundhed til geopolitisk uafhængighed.
Med det danske EU-formandskab lige om hjørnet har regeringen muligheden for at tage lederskab og fremføre argumenterne for en langsigtet og balanceret forskningspolitik, hvor grundforskning har sin egen plads og ikke risikerer at blive dræbt i innovationsiveren. Ikke blot for danske forskere, men for hele det europæiske vidensøkosystem.
Derfor rejser en delegation fra Videnskabernes Selskab denne uge til Bruxelles med en klar opfordring: Den nysgerrighedsdrevne forskning skal styrkes og beskyttes – ikke fortyndes. Kun derved har EU en konkurrencemæssig fordel på den lange bane.
