Fra akademi til akademi: Videnskabernes Selskab åbner døre for europæisk sammenhold og nye forskningsvurderinger
Videnskabernes Selskab var vært for All European Academies’ (ALLEA) generalforsamling. I samlet flok diskuterede de videnskabelige akademier bl.a., hvordan forskningsverden står bedst sammen og gentænker måden, vi vurderer og former forskere og forskning.
Hvordan vurderer vi forskningen mest meningsfuldt for at skabe størst samfundsværdi? Hvad skal vi i bund og grund sætte som attråværdige mål for at sikre, at de bedste ideer bliver til fremragende forskning og nye, nødvendige opdagelser?
Det satte Videnskabernes Selskab fokus på, da vi havde æren af at være værter for All European Academies’ (ALLEA) årlige generalforsamling den 3. juni.
Forsamlingen af de videnskabelige akademier tog hånd om vigtige diskussioner om fremtidens forskning, videnskabsdiplomati i Arktis og overrækkelsen af den såkaldte Madame de Staël-pris. Og så gav det ikke mindst anledning til, at Videnskabernes Selskab kunne samle de europæiske akademier til et sideevent, som netop kastede sig ud i en fælles dialog om, hvordan vi bedst muligt vurderer forskning.
For hvad, vi måler på, er til dels også, hvad vi får. Det var afsættet for sideeventet, som Videnskabernes Selskab holdt i samarbejde med koalitionen for fremme af forskningsvurdering (CoARA) og ALLEA.
Mere end metrikker
Vurderingskriterier sætter rammen for, hvad forskere og fonde stiler efter. Men noget tyder på, at forskningsverdenens nuværende tilgang ikke nødvendigvis er den mest givende, når det kommer til at fremme den bedst mulige forskning.
Sideeventet debatterede både udfordringer og muligheder i det åbne vindue, som lige nu er i arbejdet med aftalen for reformering af forskningsvurdering (ARRA), som blev offentliggjort i juli 2022. Aftalen blev præsenteret som en samarbejdsbaseret køreplan og støttet af over 800 organisationer verden over for at fremme en bottom-up-tilgang gennem CoARA.
Generalforsamlingen gav en unik mulighed for at byde ind med erfaringer og forslag i kraft af den samlede flok af forskellige medlemmer af det europæiske forskningsmiljø, herunder ARRA-tilknyttede samt repræsentanter for akademier, finansieringsorganisationer og danske interessenter. Deltagerne udforskede udfordringer og muligheder i implementeringer af reformen gennem keynotes, en interaktiv paneldebat og rundbordsdiskussion.
Der var særligt fokus på, hvordan modeller for forskningsvurdering påvirker forskningskvalitet, finansieringsprioriteter, forskeres karrierer og ikke mindst trivsel. Debatten fremhævede bekymringer over den tunge afhængighed af kvantitative målinger som impact factor og h-indeks. Bekymringen lød blandt andet, at det risikerer at bidrage til en “publish or perish”-kultur, der undergraver forskningskvaliteten, og at vigtig og god forskning ikke altid afspejles gennem kvantitative målinger.
Derfor lød der opfordringer til at gentænke forskningsvurdering ved at inkludere bredere kriterier, der bedre afspejler forskeres mangfoldige bidrag. Her kan udviklinger som open science, justeringer af vurderingskriterier, arbejde med nye former for CV og nye teknologier som generativ AI være drivkræfter til at reformere forskningsvurderingen.
De gode ideer kom i følgeskab med nuancer og tanker om, hvordan man håndterer potentielt større vægt på kvalitative vurderinger uden at øge byrden for bedømmere, og hvordan man beskytter mod bias. En del af de overvejelser indebærer også at have øje for finansieringsorganers rolle, institutionel tilpasning til nye modeller, og hvordan man modvirker opfattelsen af, at kvalitative vurderinger sænker standarderne.
Videnskabernes Selskab takker for muligheden for at tage debatten og for at sætte rammerne for generalforsamlingen – herunder de mange inspirerende samtaler om forskningens rolle i fremtidens Europa.
Læs hele ALL EA’s rapport om generalforsamlingen og sideventet her.
Du kan også fordybe dig i dagens debatter gennem optagelser fra de enkelte sessioner.
Fotogalleri: Andreas Rauns/ALLEA.
