Formidlingsakademiets podcast

I denne afsluttende episode sætter vi fokus på personlig branding som et redskab til at styrke synlighed og gennemslagskraft.

Dit sprog og dine ordvalg kan være nøglen til, at din forskning bliver forstået – men de kan også stå i vejen. I denne episode ser vi på, hvordan du finder balancen mellem faglig præcision og tilgængelig formidling.

Helge giver 6 konkrete råd til bedre formidlingssprog:

• • • • Skriv konkret
      • Skriv dynamisk
      • Skriv aktivt
      • Skriv kort
      • Skriv ligeud
      • Brug almindelige ord

At formidle forskning i den offentlige debat kan være både meningsfuldt og sårbart. I denne episode taler vi om de mindre sjove oplevelser, vi som forskere kan risikere at møde, når vi deler vores viden offentligt – og om, hvordan vi sammen kan skabe et miljø, hvor flere tør tage ordet.

Se Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

I denne episode af Formidlingsakademiet får du redskaber til at lave en strategi for din formidling, der både hjælper dig med at nå dine mål og gør det mindre tidskrævende at kommunikere din forskning.

Hvad gør du, når din forskning peger på konkrete samfundsudfordringer, der kalder på handling? I denne episode ser vi på, hvor grænserne går mellem at formidle viden og at tage stilling, og hvordan man som forsker navigerer i det felt.

Forskningsformidlere kan lære meget af journalistikkens værktøjskasse – især når det gælder om at gøre sin historie skarp og let forståelig for en målgruppe. I denne episode af Formidlingsakademiet dykker vi ned i arbejdet med at vælge fokus, skærpe budskabet og skabe en fortælling, der fænger.

I denne episode stiller vi skarpt på forskerens mindset og ansvar. For god formidling kræver ikke bare teknikker og platforme, men en grundlæggende vilje til at gøre sin viden tilgængelig.

I denne episode af Formidlingsakademiet får du konkrete råd til at bruge sociale medier strategisk og effektivt. Kommunikationsrådgiver Benjamin Rud Elberth deler sin viden om, hvordan du bygger en digital tilstedeværelse, der gør en forskel.

Zoologiske haver er meget mere end søde dyr og vaffelis. De er steder, hvor forskerne har en unik mulighed for at blive klogere på de eksotiske dyr og deres fysiologi, metabolismer og sygdomme. Og der mangler vi meget viden, selvom den zoologiske medicin har udviklet sig meget, især de senere årtier. I denne episode af Grundtanker kigger vi sammen med zoologisk direktør i København Zoo Mads Frost Bertelsen på, hvordan man bedriver forskning i en have, de fleste nok forbinder med flotte fjer, farver og fremmede lugte, og vi besøger både giraffer, moskusokser og skildpadder.

I denne episode af Grundtanker skal det handle om det spændende og problematiske samspil mellem krig og kultur – i brætspil, romaner, træningsprogrammer og virtual reality-verdener. Professor Anders Engberg-Pedersen beskæftiger sig netop med dette krydsfelt, hvor hans særlige interesse er fiktion og de “forestillede verdener”, i det komplekse samspil. Forskningen har bragt ham i mange retninger – fra militærteoretikere som Clausewitz til virtual reality-spil – men noget af det, han især har beskæftiget sig med i de senere år, det er det, man kalder ‘useful fiction’ – krigsromaner, der samtidig hævdes at kunne bruges næsten som en slags manualer i militæret.

Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv. Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundtanker dykker vi ned i en række store studier af de danske familiers læringsmiljøer, i selskab med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder nuklearmedicin. Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser. Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’. Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet. Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme.

Ifølge FN’s erklæring om menneskerettigheder har man helt grundlæggende ret til et privatliv. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke alligevel. For hvad er privatliv, eller privathed, egentlig, og hvordan har begrebet og de konkrete rettigheder udviklet sig gennem tiden? Og hvordan går det med privatheden i en verden med overvågningskameraer, digitale fodspor, globale techgiganter og alt det andet, der hører til et moderne liv? Mette Birkedal Bruun er professor i kirkehistorie på Københavns Universitet, og hun har især beskæftiget sig med, hvordan middelalderens munke har trukket sig tilbage fra verden i bøn. Men hun undersøger også, hvordan privathed har udviklet sig gennem historien, og hvordan begrebet er under forandring i dag.

Vi har op igennem historien dyrket fortællingen om det ensomme geni. En fortælling, der nu udfordres af kunstig intelligens, som med lynets hast kan producere nye værker. Men er kunstig intelligens i virkeligheden en anledning til, at vi udfordrer myten om kunstnergeniet og forestillingen om kunstværket som et enkeltmandsværk? Og kan kunstig intelligens kaste nyt lys over vores forståelse af kreativitet og kreative processer?

Forskellighed giver robusthed. At vi mennesker ikke er kloner og ikke dør af det samme, er derfor en styrke for os som art. Men det er en udfordring for læger og for sundhedssystemet, at vi er så komplekse. Og det er også en udfordring, når kunstig intelligens kastes ind i ligningen. Men hvad er mulighederne, og hvad er udfordringerne ved at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet?

Kan kunstig intelligens hjælpe flere i arbejde? Eller opdage folk, der forsøger at snyde med offentlige ydelser?

Der er milliarder af træer i verden, og det er menneskeligt umuligt at tælle dem. Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, skal vi have overblik over, hvordan vores økosystemer – herunder verdens skove – forandrer sig over tid. Det har et hold forskere med professor i geovidenskab Rasmus Fensholt i spidsen sat sig for at løse.

Mikroorganismer findes allevegne omkring os – og indeni os. Men selvom vi på mange måder lever i bakteriernes verden, så er der stadig meget, vi ikke ved om vores bittesmå naboer. Og det skal der gøres noget ved. For der er et stort potentiale i at udforske anvendelsen af mikroorganismer i fødevareproduktion, i bekæmpelse af forurening, i behandling af sygdomme og i mange andre sammenhænge. Det mener i hvert fald professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet, der specifikt arbejder med at bruge og udvikle metoder til DNA-analyse af mikroorganismerne. Mads bruger dog også metoderne til konkrete projekter, blandt andet “Microflora Danica”, der bruger bakterieprøver fra hele landet til at tegne et alternativt Danmarkskort.

Lyt til gode svar på det spørgsmål i en tid, der kalder på løsninger til den grønne omstilling. Denne gang skal vi høre bud fra vindmøllepioner Henrik Stiesdal, der er stifter og teknisk direktør i virksomheden Stiesdal, som udvikler teknologier til at bekæmpe klimaforandringer. Desuden skal vi møde adm. direktør i energikoncernen EWII Lars Bonderup Bjørn, leder af Det Radikale Venstre og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard samt præsident i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og professor ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen.
Optagelserne består af oplæg, interviews og speaket fortælling.

Lyt til gode svar på spørgsmålet fra rektor på CBS og formand for Klimarådet Peter Mølgaard, professor Mette Termansen fra Københavns Universitet, formand for CBS og for CIP Fonden Torben Möger Pedersen samt professor ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen. Episoden består af oplæg, interviews og speaket fortælling.

Den grønne omstilling går langsommere, end vi kunne ønske os, og meget tyder på, at vi ikke kan nå i mål uden aktivt at tænke udbud og efterspørgsel ind. Spørgsmålet er: Hvordan?
Lyt til gode svar fra bl.a. vicegeneralsekretær i OECD Ulrik Vestergaard Knudsen, professor Jon Hassler fra Stockholms Universitet og professor ved Københavns Universitet Susanne Ditlevsen. Episoden består af oplæg, interviews og speaket fortælling.

Hvad gør det ved os som mennesker, hvis maskiner er lige så gode eller måske endda bedre til at kommunikere, end vi er? Og ser vi ind i en fremtid, hvor robotter optræder som konfliktmæglere, og hvor romaner er skrevet af generativ kunstig intelligens?

Sammen med professor i filosofi Johanna Seibt og professor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen tager vi temperaturen på Turing-testen og diskuterer, hvad kunstig intelligens betyder for, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Grøn bølge, det er skønt. Man sætter foden på speederen og sørger for at køre præcis den tilladte hastighed. Og så glider man bare lige gennem alle lyskrydsene uden at skulle sætte farten ned, speede op eller bremse. Sådan er ideen om grøn bølge i hvert fald, men virkeligheden er bare som regel en anden. Selv hvis man kører alene på en strækning klokken tre om natten, er det, som om det der grøn bølge ikke rigtig spiller.

Hør professor i datalogi Kim Guldstrand Larsen og lektor i trafikforskning Harry Lahrmann samtale om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til klogere trafikstyring, mindre trængsel og lavere CO2-udledning.

Med udviklingen inden for kunstig intelligens bliver techgiganternes muligheder for at udnytte vores følelser og vores biologi stadigt mere avancerede. Men hvilke konsekvenser har det for vores sociale relationer, vores demokrati og vores samfund, at store virksomheder ved hjælp af kunstig intelligens kan kapitalisere på vores følelser og manipulere os til at blive hængende på deres platforme?

Hør professor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen og professor i sprogteknologi Anders Søgaard i en samtale om kunstig intelligens’ betydning for vores sociale liv og politiske engagement.

Hvad dækker begrebet ”kunstig intelligens” egentlig over? Kan vi sige, at maskiner er intelligente? Og hvornår blev de det i så fald?

Var de allerede intelligente inden seminaret på Dartmouth College i 1956, hvor begrebet ”kunstig intelligens” for alvor fik vind i sejlene? Var det, da det lykkedes skakcomputeren Deep Blue at slå verdensmesteren i skak i 1997? Eller da AlphaGo slog verdens næsthøjest placerede spiller i spillet Go i 2016? Eller er det først med de nye sprogmodeller, at maskinerne er blevet intelligente? Og hvis de er intelligente, er det så det samme som, at de kan tænke?

Sammen med professor i datalogi Susanne Bødker og lektor i sprogteknologi Johannes Bjerva dykker vi ned i historien om begrebet ”kunstig intelligens”.

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. I denne episode hører vi om, hvordan dansk opstod, og hvordan sproget udviklede sig fra før middelalderen og frem til det sprog, vi taler i dag. På det Kongelige Bibliotek i København bladrer vi i nogle af vores ældste tekster, fx Jyske Lov fra år 1241, der kan fortælle, hvordan vi talte og skrev dengang. Men vi kigger også på de susende computere, som i dag gennemtrawler og samler tekst fra den danske del af internettet. Eksperten i Grundtanker er denne gang Marita Akhøj Nielsen, projektleder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Internettet er en kolossal strømsluger. Man anslår, at det står for cirka ni procent af verdens elektricitetsforbrug og omtrent to procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Samtidig vokser datatrafikken med omkring 20 procent om året, og derfor risikerer vi, at internettets elektricitetsforbrug vil eksplodere. Kort sagt, har vi brug for bedre og mere energieffektiv teknologi. For eksempel ved at lave mere effektive lasere, der kan sende utrolige mængder data over lange afstande – samtidig med, at de bruger mindre strøm.

Professor Leif Katsuo Oxenløwe og hans kolleger på Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU har verdensrekorden i at overføre data via laserlys, og de arbejder intenst på at på at gøre nogle af internettets kerneteknologier langt mere energieffektive, så vi også i fremtiden kan streame video og holde onlinemøder – og anvende nye tjenester som kunstig intelligens – uden at forværre den i forvejen truende klimasituation.

Husker du…? At kunne huske, da man blev student, fik sit første barn, eller bare, hvad man så i biografen forleden, er essentielt for at være et menneske. Uden erindring ville vi ikke vide, hvem vi sover i dobbeltsengen med, hvorfor der ligger en hund ude i gangen eller genkende vasen, der står i vindueskarmen.

En normal erindring tager 10-15 sekunder at huske på. I hjernesammenhæng er 10-15 sekunder som et tog i snevejr: ufattelig langsomt. Meget hurtigere er til gengæld de spontane erindringer, som professor Dorthe Berntsen forsker i. De opstår nærmest ud af det blå og får os til at huske farfars osteånde, en høj trætop vi kravlede op i som barn eller myrerne, vi bræ

De danske bronzealderhøje ligger spredt rundt i landskabet, så vi næsten glemmer at lægge mærke til dem. Men højene rummer sande skatte af bronzealdersværd, lig og mærkelige genstande, der stammer fra en tid for 2500-3500 år siden. De genstande, kister og lig kan vi i dag analysere via blandt andet det tværfaglige forskningsfelt arkæometri, hvor arkæologi møder naturvidenskab. Professor Karin Frei bruger strontiumisotop-analyser, hvor man ser på forholdet mellem to versioner af grundstoffet strontium for at komme fortidens gåder nærmere. Og der er mange uløste gåder, ikke mindst, når hun fortolker sine data om Egtvedpigen, Ølbykvinden og en troldmand fra Lyngby. Det tyder på, at Danmark var vigtigere, end vi hidtil har forestillet os. Lyt med!

I Danmark har vi omkring 250 museer, og de er alle sammen vigtige for vores forståelse af vores fælles fortid, samtid og måske endda fremtid. Museerne i Danmark har en lang tradition fra blandt andet De Kongelige Samlinger i 1700-tallet. Dengang samlede man på, hvad man kunne kalde ”alt godt fra havet”, og man besværede sig ikke for at udstille genstandene for andre end kongelige og adelige. I dag er museernes rolle som kulturinstitutioner lige så vigtig som det at stemme, deltage i foreningsliv eller gå på biblioteket. For museerne fortæller vores fælles historie.

Professor Ronnie Gluds arbejdsdag er temmelig speciel: Den foregår nemlig ofte på et gyngende forskningsskib midt ude i Stillehavet, hvor han er i færd med at sænke utroligt dyre robotter ned på havets dybeste bund. Dernede er det mørkt og koldt, og der er et tryk, der kan gøre plastik flydende. Alligevel er der masser af liv i dybet. Som med alt andet liv handler det om tilpasning, så et væld af mikrober og vandlopper på størrelse med en halv arm trives i dybet.

Vi lever efterhånden i et gennemdigitaliseret samfund, hvor software ikke bare findes i computere, men også styrer stort set alting omkring os – lige fra opvaskemaskiner over trafiklys til hele vores elnet.
Men hvordan kan vi stole på, at de digitale systemer gør, som de skal, så vi ikke pludselig mørklægger hele hovedstadsområdet, eller bilen laver en katastrofeopbremsning helt af sig selv?
Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitet har i en årrække arbejdet både med at optimere anvendelsen af avanceret software til at styre vores infrastruktur og med at lave systemer, som vi kan “stole på”. Og det er en indsats, der rækker helt tilbage til den engelske pioner Alan Turing.

De fleste af os vil nok helst føle, at vi har tænkt grundigt over tingene, når vi beslutter, hvor vi skal sætte krydset, og hvem vi vil stemme på ved et valg. Men på mange måder er det urmennesket inden i os, der bestemmer. Eller rettere: Den evolutionære bagage, vi har med os fra utallige generationer.

Professor Michael Bang Petersen forsker i sammenhængen mellem evolution, psykologi og politik og kan trække tråde fra Darwins tanker om naturlig selektion til fake news, coronakrisen og til, hvordan store overarme kan være med til at influere vores politiske ståsted.

Korrelation, stikprøve, falske negative og andre af statistikkens principper er udviklet gennem århundreder og har større betydning i vores hverdag, end de fleste forestiller sig. For eksempel har coronapandemien givet os en syndflod af data, prognoser, undersøgelser og grafer, men hvordan fremkommer de, og hvad betyder de?

Professor Susanne Ditlevsen guider os igennem statistikkens historie – det handler både om læger, der ikke vasker hænder, og om sømænd med skørbug – og om hendes egen forskning, der blandt andet undersøger narhvaler ved Grønlands kyst.

Vi har vidst i tusinder af år, at vores kroppe har godt af fysisk aktivitet – også selvom det først rigtigt er i moderne tid, at vi har tid og overskud nok til at ‘dyrke motion’. Det var dog længe et mysterium præcis hvorfor, musklernes sammentrækninger havde sådan en gavnlig virkning.

Men i begyndelsen af 00’erne fandt professor Bente Klarlund en vigtig brik i puslespillet, da hun lokaliserede stoffet IL-6, som udgør en central del af den såkaldte ‘exercise factor’. Hun kalder selv fundet et lykkeligt sammentræf, som blandt andet skyldes en mangeårig dansk grundforskning i muskler, opkomsten af ny teknologi og hendes egen forståelse af inflammation.

Øl har eksisteret i omkring 10.000 år. Men det er ikke sikkert, at vi moderne danskere lige sådan ville genkende øl fra fortiden ved første tår. I begyndelsen var det nemlig en slags grødet masse, som man drak med sugerør for at undgå bundfaldet.

Gennem historien har øl undergået en kæmpe udvikling, både i forhold til ingredienserne, smagen og selve produktionen – og det er ikke mindst forskernes skyld.

I denne episode af Grundtanker er vi på tur i Carlsbergs drivhus-laboratorium. Her prøvesmager vi bl.a. nye øltyper i pilotbryggeriet sammen med professor og forskningsdirektør Birgitte Skadhauge. Hun fortæller om de genvidenskabelige forskningspionerer, om udviklingen af nye kornarter og om samspillet mellem grundforskning og øludvikling.

I dag har vi et sundsvæsen, der hjælper flere hundrede tusinde patienter hvert eneste år – ofte ud fra de nyeste videnskabelige landvindinger. Sådan var det langt fra for 250 år siden, hvor gennemsnitslevealderen var ca. 45 år. Forandringen er skabt på et fundament af forskning, lovgivning og grundtanker, der i sin tid var nyskabende, men i dag er en naturlig del af den helbredelse og oplevelse, vi har på bl.a. landets sygehuse, hvor vi fx har en fælles sygesikring.

Professor Ivan Bjerre Damgård er en af verdens førende kryptologer – ekspert i hemmeligholdelse af data. I denne episode fortæller han, hvorfor kryptografi er så vigtig, tager os med tilbage til oldtidens hemmelige koder og beretter om sin egen banebrydende forskning.

For vi bruger det hele tiden – internettet. Vi sender billeder og e-mails, som ingen andre må kunne se eller læse. Vi kontrollerer vores penge, forsikringer og sundhedsoplysninger via internettet. Trafiklys, energiforsyning, dankortterminaler – alt sammen er sluttet til internettet.
Og ingen har kontrol over hvilke veje, de mange informationer tager kloden rundt, før de når frem til den rette modtager. Alle med onde hensigter kan derfor se eller læse med og bruge oplysningerne til at udløse den store personlige eller samfundsmæssige katastrofe. Derfor er det altafgørende, at kun den rigtige modtager har nøglen til at låse beskeden op.