For Women In Science
L’Oréal-UNESCO For Women in Science-priserne ønsker at hædre kvindelige forskere inden for naturvidenskab.
Ved at fremhæve disse talentfulde forskere ønsker L’Oréal, Den danske UNESCO-nationalkommission og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab at skabe rollemodeller og inspirere unge kvinder, der overvejer en karriere i forskning og i særdeleshed inden for de naturvidenskabelige fag.
Priserne er på hver DKK 110.000 og uddeles for nuværende hvert andet år. Pengene er øremærkede til anvendelse i pristagernes forskningsprojekter, som har ligget til grund for tildelingen. Desuden inviteres pristagerne til at holde et offentligt foredrag i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Programmet har eksisteret i Danmark siden 2007, og mere end 30 talentfulde forskere er blevet hædret her i landet. Fire af dem er gået videre til at blive ’International Rising Talents’ i det internationale L’Oréal-UNESCO For Women in Science-program.
Ansøgning
Bedømmelsesudvalg
Information om kommende uddeling opdateres med datoer, når disse er fastlagt.
Spørgsmål til ansøgningskriterier og ansøgningsproces skal rettes til L’Oréal Danmark, Sonja Christensen, CSR & Philanthropy, +45 20 13 60 25, sonja.christensen@loreal.com
Vigtigste betingelser for ansøgere:
- De skal forske inden for naturvidenskab
- De skal have en ph.d.-grad, som er maks. 5 år på ansøgningstidspunktet
- De skal være under 40 år på ansøgningstidspunktet (der tillægges tid for eventuelle orlovsperioder)
- De skal have en fast tilknytning til det danske forskningsmiljø.
Bedømmelsesudvalg
Ansøgningerne til L’Oréal-UNESCO For Women in Science-priserne vurderes af et videnskabeligt bedømmelsesudvalg:
- Repræsentant fra Den Danske UNESCO-nationalkommission
- Professor Eline Lorenzen, Københavns Universitet (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab)
- Professor Tine Jess, Aalborg Universitet (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab)
- Professor Ronnie Nøhr Glud, Syddansk Universitet (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab)
Spørgsmål og henvendelser
Mette Miller Danielsen
Programkonsulent