Havets poetiske historie. Litterære nedslag

Vi ser ind i en verden med havvandsstigninger, men klimakrisen har også rykket havet helt frem i vores bevidsthed som et fænomen, vi bør kende bedre. Store forfattere som Homer, Shakespeare og Victor Hugo har i deres litteratur behandlet “Havet.”

Havet presser sig på. Klimakrisen betyder, at vi ser ind i en vådere verden med havvandsstigninger, men den har også rykket havet helt frem i vores bevidsthed som et fænomen, vi bør kende bedre. I mit foredrag introducerer jeg til en række forskellige og historisk foranderlige betydninger, vi har tillagt havet i den vestlige verden. Mit materiale er primært hentet fra den internationale litteraturhistorie, som jeg vil foretage en række eksemplariske nedslag i. Det handler grundlæggende om forholdet mellem menneske og natur, men i det forhold blander teknologi og religion sig også. Forfattere, der har skrevet om havet, kæmper med to fundamentale spørgsmål: Hvordan kan vi vide noget om dette enorme og fremmede fænomen, havet? Hvordan kan vi æstetisk matche dette flydende og foranderlige fænomen, havet? Homer og Horats har svaret på de spørgsmål. Det samme har Jens Munk og Shakespeare, Herman Melville, Victor Hugo og Joseph Conrad, og i nyere tid J.G. Ballard og Siri Jacobsen.