Fertilitetsraterne falder globalt. Danmark er ingen undtagelse – der fødes for få børn til, at vi kan opretholde befolkningstallet på sigt. Er det vores travle liv, forventningspres, lange kemikalielister i legetøj og morgenmad eller vores naturlige biologi, som svigter os?

Professor i epidemiologi Cecilia Høst Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet har sat sig for at finde svar. For uanset om det er kroppen, tankemylder eller virvaret omkring os, så har det konsekvenser for den enkelte og samfundet. Det rører ved kernen af menneskers sundhed.

I sin højaktuelle forskning kommer Cecilia Høst Ramlau-Hansen godt rundt om det alvorlige samfundsproblem ved at undersøge, hvordan biologiske, sociale og psykologiske faktorer påvirker fertilitetsraterne i moderne samfund.

Hun adresserer problemet ved brug af avancerede metoder og data fra den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed i Generationer og nationale registre.

For det arbejde har hun har allerede fanget verdens øjne og bliver anerkendt som en af de mest fremtrædende forskere inden for fertilitetsforskning.

Om forskeren

Cecilia Høst Ramlau-Hansen er professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hun har dedikeret sin karriere til at studere fertilitet og andre reproduktive helbredsudfald.

I 2015 fik hun en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, og hun har siden opbygget en stor forskningsgruppe, som omfatter ph.d.-studerende og postdocs. Som vejleder er Cecilia Høst Ramlau-Hansen eftertragtet og vellidt, og hun har bl.a. vundet prisen som årets ph.d.-vejleder i 2017 samt flere andre prestigefyldte priser.

Fra klirrende vinflasker til solceller, vaccineampuller og slidstærkt panser til din smartphone– glas er alle vegne og kan langt mere, end vi ofte giver det kredit for.

Netop de muligheder forsker professor Morten Mattrup Smedskjær i. Ikke nok med det – han er ligefrem pioner på feltet. Han forsker i materialets mange muligheder i alt fra udvikling af batterier og smartphoneskærme til bioaktivt glas, der kan hjælpe med at hele knogler.

Mulighederne for nye anvendelser og mindre miljøpåvirkning banker i det hele taget på, når vi begynder at forstå den grundlæggende kemi og fysik. For selvom glasmaterialer har været anvendt i tusindvis af år, i alt fra vinduer og flasker til optiske fibre og mere, så er der stadig meget, vi ikke forstår. Faktisk kan alle væsker blive til glas, hvis de afkøles hurtigt nok. Glas er således et fast stof, som har bevaret væsketilstandens uordnede struktur.

Morten Mattrup Smedskjær tager os i hånden og forklarer, hvordan han sammen med sit forskningsteam forsøger at forstå glastilstanden bedre ved hjælp af både eksperimenter og computersimuleringer. De arbejder på at forstå sammenhænge mellem den uordnede struktur og glassets egenskaber, med specielt fokus på revne- og brudmodstand. Målet er at kunne lavere tyndere og mere fleksibelt glas. De forsker også i nye anvendelser af glas, herunder som komponent i fremtidens faststof-batterier.

Om forskeren

Morten Mattrup Smedskjær er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, hvor han primært forsker i glas, eller det, man kalder krystallinske materialer, og den strukturelle uorden. Han har forsket på universiteter og i virksomheder en lang årrække i USA, publiceret mere end 200 artikler, har fem udstedte patenter og er én af fire redaktører for ‘Journal of Non-Crystalline Solids’, som er det førende tidsskrift inden for hans fagfelt.

Morten Mattrup Smedskjær er blevet hædret med Grundfosprisen samt flere internationale priser for sit arbejde med glasmaterialer. Han er desuden kåret som årets underviser på sit institut og kendt som en inspirerende forskningsleder, der har været vejleder og rollemodel for 35 ph.d.-studerende og postdocs. Derudover er han sektionsleder på instituttet, oplægsholder, organisator af videnskabelige konferencer og bedømmer for en række internationale tidsskrifter.