Grundtanker

Zoologiske haver er meget mere end søde dyr og vaffelis. De er steder, hvor forskerne har en unik mulighed for at blive klogere på de eksotiske dyr og deres fysiologi, metabolismer og sygdomme. Og der mangler vi meget viden, selvom den zoologiske medicin har udviklet sig meget, især de senere årtier. I denne episode af Grundtanker kigger vi sammen med zoologisk direktør i København Zoo Mads Frost Bertelsen på, hvordan man bedriver forskning i en have, de fleste nok forbinder med flotte fjer, farver og fremmede lugte, og vi besøger både giraffer, moskusokser og skildpadder.

I denne episode af Grundtanker skal det handle om det spændende og problematiske samspil mellem krig og kultur – i brætspil, romaner, træningsprogrammer og virtual reality-verdener. Professor Anders Engberg-Pedersen beskæftiger sig netop med dette krydsfelt, hvor hans særlige interesse er fiktion og de “forestillede verdener”, i det komplekse samspil. Forskningen har bragt ham i mange retninger – fra militærteoretikere som Clausewitz til virtual reality-spil – men noget af det, han især har beskæftiget sig med i de senere år, det er det, man kalder ‘useful fiction’ – krigsromaner, der samtidig hævdes at kunne bruges næsten som en slags manualer i militæret.

Ser I X Factor sammen i sofaen eller sidder I med hver jeres iPad? Går børnene til håndbold eller klaver? Tager I på museum eller til bageren, når I skal hygge jer? Familiens fælles aktiviteter – og hvor planlagte, de er – er i høj grad med til at bestemme, hvordan børn udvikler sig, og lægger på mange måder grundstenene til deres senere liv. Man taler om familiernes læringsmiljø – en blanding af hverdagsaktiviteter, samtaler, kulturelt forbrug, følelsesmæssigt klima, struktur og ikke mindst forældrenes forventninger til deres børn. I denne episode af Grundtanker dykker vi ned i en række store studier af de danske familiers læringsmiljøer, i selskab med professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet.

I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder nuklearmedicin. Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans arbejde netop på Niels Bohr Institutet.

De fleste af os lever efterhånden i en virkelighed, der er en sær blanding af det analoge og det digitale. Vi er sammen med vores familie ved middagsbordet, men har også mobilen i hånden og lægger fotos på Instagram, mens vi spiser. Sådan er det også i det globale fællesskab af diplomater og ambassadører, der arbejder med det, man kunne kalde ‘internationale relationer’. Man taler ligefrem i den sammenhæng om det digitale diplomati – og det skal vi høre meget mere om i denne episode af Grundtanker, hvor vi er på besøg hos Rebecca Adler-Nissen, der er professor i international politik på Københavns Universitet. Det digitale diplomati handler om fortrolige samtaler og møder i lukkede rum i ministerierne, men også om diplomater, der skriver frit på Facebook og X, eller uploader billeder af forhandlingsbordenes kaffekopper.

Hvert år bliver omkring flere millioner mennesker bidt af giftslanger. Over 100.000 af dem dør, mens næsten en halv million får permanente skader og risikerer amputationer af arme eller ben. Et af problemerne er, at modgiftene er dyre, langsomme og besværlige at fremstille – og sjældent tilgængelige i de områder, hvor risikoen for at blive bidt er størst. Men der er håb forude, for på DTU arbejder forskerne på at revolutionere fremstillingen af modgifte. I spidsen for arbejdet står professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, hvis arbejde med antistoffer ikke “bare” kan bruges til at lave nye modgifte til slangebid, men også potentielt kan transformere behandlingen af en række andre sygdomme.